1920X1080 Athen Akropolis
Middelhavet

Athen

1920X1080 Santorini Smuka
Middelhavet

Santorini

1920X1080 Heraklion Gamle Havn
Middelhavet

Heraklion - Kreta

1920X1080 Malta Gozo
Middelhavet

Valletta

1920X1080 Menorca Cala Macarella
Middelhavet

Mahon - Menorca

Barcelona Sunsetvue Medbjergbane
Middelhavet

Barcelona

1920X1080 Cadiz City
Middelhavet

Cadiz

1920X1080 Gibraltaraben
Middelhavet

Gibraltar

1920X1080 Granada Alhambrafæstningen
Middelhavet

Motril

1920X1080 Cartagena Raadhus
Middelhavet

Cartagena

1920X1080 Toscana Firenze
Middelhavet

Livorno

1920X1080 Rom Vatikan
Middelhavet

Civitavecchia - Rom

19 nætter Se rejseplan
EXPLORA I Læs om skibet

Rejseplan

24. april - 13. maj

Dag 1 Grækenland, Athen
Athen

Athen Grækenland

Afgang: 19:00

Krydstogtshavnen hedder Piraeus. Herfra er der ca. 12 km til centrum af Athen. I den græske hovedstad kan du gå på opdagelse i Demokratiets vugge, der gemmer på 5.000 års fortællinger om krige, menneskelig udvikling og velstand. Athen er en skøn blanding af gammelt og nyt, og således ligger gamle ruiner og moderne luksushoteller side om side og skaber en komprimeret diversitet, som ikke opleves mange andre steder i verden. Akropolis er selve symbolet på Athen og troner over byen, hvorfra det har overlevet mange forskellige civilisationer, hvis stemmer man næsten kan høre mellem de imponerende doriske søjler. Lige nedenfor Akropolis ligger det charmerende Plaka-distrikt, hvis smalle stenbelagte stræder gemmer på hyggelige restauranter og beværtninger samt finurlige butikker med spændende brugskunst. Athen er også fødestedet for de moderne olympiske lege, som har været afholdt stort set hvert 4. år siden 1896. Det oprindelige atletikstadion står stadig, så du kan løbe en runde eller forsøge med et længdespring eller blot sætte dig på tribunen og overvære andres anstrengelser.


Dag 2 Grækenland, Santorini
Santorini

Santorini Grækenland

Ankomst: 09:00 Afgang: 22:00

Santorini er en af Middelhavets mest ikoniske øer og for mange billedet på hele Grækenland. Det er de klassiske hvide huse med blå kupler, der balancerer dramatisk på kanten af en vulkansk caldera, som er afbilledet på utallige billedskønne postkort. Øens særlige lys og farver – fra det kridhvide puds til den sorte lavasten og det dybblå hav – skaber et landskab, der næsten virker overjordisk. I de snoede gader i Oia og Fira finder du små tavernaer, kunstgallerier og udsigtspunkter, hvor solnedgangen er et dagligt tilløbsstykke. En dag på Santorini kan føre dig til de røde og sorte strande, hvor lavaklipper danner dramatiske rammer om det klare vand, eller til det arkæologiske område Akrotiri, hvor en minoisk by fra bronzealderen er bevaret under aske. Du kan også smage lokale vine dyrket i den mineralske jord, hvor vinstokkene vokser som krøllede kurve helt tæt på jorden for at modstå vinden. En sejltur i calderaen bringer dig tæt på aktive varme kilder og den rygende Nea Kameni-vulkan, som du kan bestige til fods. Santorini er både skønhed og dramatik, stille stunder og intens sanselighed – en ø, der føles som skabt til at forføre dine øjne, dine smagsløg og din længsel efter det ekstraordinære.


Dag 3 Grækenland, Heraklion - Kreta
Heraklion - Kreta

Heraklion - Kreta Grækenland

Ankomst: 09:00 Afgang: 20:00

Bag Heraklions moderne facade gemmer sig årtusinders historie og et livligt byliv med dybe rødder i både venetiansk, ottomansk og græsk kultur. Det mægtige venetianske fæstningsværk Koules vogter stadig havneindløbet, hvor små fiskerbåde og færger vugger side om side, og ikke langt derfra åbner det arkæologiske museum dørene til en af Europas fineste samlinger af minoisk kunst og kultur. Det er her, du får forhistorien med, før du besøger ruinerne af Knossos-paladset lidt uden for byen - en labyrintisk rest af Europas ældste civilisation med søjlegange, tronsal og freskoer, som har inspireret myten om Minotauren. Inde i bymidten møder du Heraklions levende puls med torve med frugt og krydderurter, kirker med byzantinske træk, og små gader, hvor caféer og ouzerier breder sig ud under skyggende træer. Langs den gamle bymur kan du gå i stilhed forbi grave, bastioner og udsigtspunkter med blik mod Det Kretensiske Hav. Heraklion åbenbarer sig som en gammel bog med slidte sider og gyldne kapitler - ikke altid prangende, men rig på fortællinger for dem, der bliver og lytter.


Dag 4 På havet

At Sea


Dag 5 Taormina

Taormina

Ankomst: 09:00 Afgang: 20:00


Dag 6 Malta, Valletta
Valletta

Valletta Malta

Ankomst: 08:00 Afgang: 17:00

Malta er en lille øgruppe bestående af 7 øer, hvoraf de 3 – hovedøen Malta samt Gozo og Comino – er beboet. Med sin strategiske beliggenhed mellem Nordafrika og Italien har Malta igennem århundreder været eftertragtet jord, og herredømmet over øerne har skiftet hænder flere gange igennem historien, hvilket har sat sit præg på både sproget, gastronomien og arkitekturen. Maltesisk er således afledt af arabisk blandet med italiensk, mens middelhavskøkkenet blandes med det nordafrikanske. Malteserne er også meget stolte af de legendariske riddere, der forsvarede øen mod tyrkerne og lancerede korstogene. Disse riddere går under mange navne, hvoraf Johanniterordenen og Malteserordenen er de mest kendte. Det var en af ordenens stormestre, der grundlagde Valletta og gjorde byen til hovedstad i midten af 1500-tallet, og mange af byens for øvrigt meget smukke barokke bygninger stammer fra denne tid. På trods af sin beskedne størrelse er Valletta spækket med historisk interessante seværdigheder, hvoraf den imponerende katedral og Stormesterens Palads skal fremhæves sammen med et par museer, der fortæller den spændende historie om ridderne og deres bedrifter. Valletta, der er Europas sydligste og EU’s mindste hovedstad, er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og den er en yderst betagende by at vandre rundt i, da den emmer af historie og romantik.


Dag 7 Tunesien, Tunis

Tunis Tunesien

Ankomst: 09:00 Afgang: 17:00

Tunis er hovedstaden i Tunesien, som er en by med en rig historie og kulturel arv, der dateres tusinder af år tilbage. Beliggende ved Middelhavskysten, er Tunis kendt for sin unikke blanding af moderne og traditionel charme. Den gamle bydel, Medina, er en UNESCO-verdensarvssite med snævre gader, farverige markeder og historiske moskeer som Zitouna-moskeen. Samtidig byder den moderne by på en blomstrende cafékultur, kunstscener og en bred vifte af internationale restauranter. Tunis byder på en unik smag af nordafrikansk kultur og er en destination, der inviterer til at udforske sin rigdom.


Dag 8 På havet

At Sea


Dag 9 Spanien, Mahon - Menorca
Mahon - Menorca

Mahon - Menorca Spanien

Ankomst: 09:00 Afgang: 20:00

Menorca er den mere ukendte søster til de velkendte ferieøer Mallorca og Ibiza. Når du lægger til i Mahon, Menorcas charmerende hovedstad, glider du direkte ind i en af Europas største naturlige havne – et panorama af azurblåt vand, pastelfarvede facader og gamle bastioner. Byen spreder sig op ad klipperne, og en slentretur gennem de smalle gader fører dig forbi lokale markeder, livlige caféer og elegante bygninger fra britisk kolonitid. Du kan nyde udsigten fra Mirador del Pont des Castell, besøge det gamle kloster Convento de San Francisco eller smage på lokal gin i det historiske destilleri Xoriguer, hvor aromaen af enebær fylder luften. Et besøg på Museum de Menorca afslører øens mangfoldige historie fra talayotkulturen til nutiden.


Dag 10 Spanien, Barcelona
Barcelona

Barcelona Spanien

Ankomst: 08:00 Afgang: 17:00

Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.


Dag 11 På havet

At Sea


Dag 12 Spanien, Cadiz
Cadiz

Cadiz Spanien

Ankomst: 08:00 Afgang: 22:00

Cádiz anses for at være den ældste by i Europa og har været beboet i over 3.000 år. Det var herfra Columbus stævnede ud på rejsen til Amerika, og den gamle bydel, der næsten er helt omkranset af vand, er et romantisk virvar af snoede gader med muntre taverner. Byens katedral er med sin gyldne, barokke kuppel et pejlemærke, og dens tårn byder på en eminent udsigt over Cádiz, ligesom den dramatiske fæstning, Castillo de San Sebastian, er værd at udforske. Den ligger yderst på en smal mole som en vogter over byen, og alene gåturen derud er en oplevelse. Her er du omgivet af bølger på begge sider og får havluft i håret, og når du når frem, venter robuste mure, tårne og bastioner i en næsten teatralsk ro. Yndede udflugtsmål fra Cádiz tæller bl.a. hvide landsby Vejer, der ligger på en bjergtop med postkortskønhed og maurisk charme, samt Jerez, der er kendt for sin sherryproduktion, som fører en liflig og sødlig duft med sig i store dele af byen. Gibraltar med Europas eneste vildtlevende aber er heller ikke langt væk.


Dag 13 England, Gibraltar
Gibraltar

Gibraltar England

Ankomst: 09:00 Afgang: 19:00

Gibraltar er et engelsk territorium på Den Iberiske Halvøs sydligste spids. Den ikoniske klippe, The Rock, er selve billedet på Gibraltar, og det er muligt at komme ”indenfor” i dens gamle forsvarstunneler. Europas eneste vildtlevende aber møder du også på klippen, og sagnet fortæller, at de er kommet hertil fra Afrika via en underjordisk passage under Gibraltarstrædet, der mundede ud i St. Michaels Grotte, som man længe troede var bundløs. Det er dog ikke tilfældet, og i dag er grotten en stor attraktion, hvor du kan gå rundt mellem de flotte, dramatiske stalagmitter. I den hyggelige by finder du mange butikker og flere charmerende pubber – alt i alt et spøjst lille stykke England blandet med et strejf af Spanien, hvilket giver en helt særlig stemning.


Dag 14 Spanien, Motril
Motril

Motril Spanien

Ankomst: 08:00 Afgang: 22:00

Motril i det skønne Andalusien er en solbeskinnet oase omgivet af sukkerrørsmarker, appelsinlunde og den blå Middelhavshorisont. Byen emmer af lokal stemning med hvide facader, små torve og palmer, der svajer i brisen. Slentr en tur gennem den gamle bydel og besøg Nuestra Señora de la Cabeza, en barok kirke bygget på resterne af et maurisk palads, og tag et kig indenfor på sukkermuseet, hvor du får et glimt af områdets søde historie. Motril er også det perfekte udgangspunkt for at komme til Granada, som bl.a. byder på det verdensberømte og smukke Alhambra - et vældigt kompleks, hvor maurernes ypperlige byggekunst med de mange sirlige udskæringer betager og sammen med de små gårdhaver skaber et arkitektonisk mesterværk. Granadas historiske kvarter – kaldet El Albaicin – er et virvar af snørklede brostensbelagte stræder og hyggelige torve, hvor den mauriske arv også er tydelig. I århundreder har bohemer, kunstnere og skæve eksistenser holdt til i det gamle roma-kvarter Sacromonte, som primært består af grottehuse, som er bygget og tilpasset bjergskråningen. Her er altid masser af liv, og det er muligt at komme ind i flere af grotterne og se, hvordan de lokale bor.


Dag 15 Spanien, Cartagena
Cartagena

Cartagena Spanien

Ankomst: 09:00 Afgang: 18:00

I Cartagena er der fuld skrald på historien, og du kan således se både et romersk teater, en fønikisk sejlbåd og et maurisk palads på samme dag. Du kan besøge ARQUA, det nationale undervandsarkæologiske museum, og se skatte hævet fra Middelhavets dyb, eller opleve den lidt trykkede stemning i et beskyttelsesrum fra den spanske borgerkrig, hvor fortidens stemmer fortæller om livet i byen under de forhadte år. Gå en tur gennem den smukke gamle by, hvor moderne caféer og elegante facader smelter sammen med ruiner og barokke kirker. Langs havnepromenaden venter frodige palmer, gamle fæstningsværker og måske et glimt af en ubåd fra det militære museum. Cartagena er en levende mosaik af kultur, natur og historie, som folder sig ud for hvert skridt, du tager rundt i byen.


Dag 16 På havet

At Sea


Dag 17 Frankrig, St. Tropez

St. Tropez Frankrig

Ankomst: 09:00 Afgang: 23:30

St. Tropez, en skat på den franske Riviera, er berømt for sin glamour og skønhed. Denne charmerende kystby ved Middelhavet byder på strålende solskin, gyldne sandstrande og en travl marina fyldt med luksusyachter. Gaderne er foret med butikker, caféer og restauranter, der oser af provencalsk charme. St. Tropez er også kendt for sit natteliv og sine trendy natklubber. For de kunstinteresserede er der flere gallerier og museer at udforske. Uanset om du slapper af på stranden eller udforsker byen, er St. Tropez en idyllisk destination, der byder på solrige dage og elegante aftener.


Dag 18 Monaco, Monte Carlo

Monte Carlo Monaco

Ankomst: 09:00 Afgang: 21:00

Monte Carlo, en lille bystat inden for fyrstedømmet Monaco, fortryller besøgende med sin luksuriøse elegance og fantastiske udsigt over Middelhavet. Byen er kendt for sin glamourøse livsstil, overdådige kasinoer og verdensberømte Formel 1-grandprix. Udforsk lokale seværdigheder som Casino de Monte-Carlo og Prince's Palace, og nyd de kulinariske delikatesser i de fine restauranter. Byen indbyder til en verden af elegance, spænding og overdådighed i en betagende kulisse ved kysten.


Dag 19 Italien, Livorno
Livorno

Livorno Italien

Ankomst: 08:00 Afgang: 20:00

Den italienske havneby Livorno fungerer som ”Porten til Toscana”, hvis landskaber er yderst fotogene med frodige skråninger dækket med vinmarker og sølvgrønne olivenlunde. Du kan således tage på en udflugt til Pisa og se Det Skæve Tårn eller til Firenze og gå på Ponte Vecchio og besøge Uffizi galleriet – et af de største italienske museer med en stor samling af uvurderlige værker fra især den italienske Renæssance. Cinque Terre – den berømte kyststrækning med de fem idylliske fiskerbyer med de farvestrålende huse, der har udsigt over de små havne fyldt med fiskerbåde – er også et yndet udflugtsmål fra Livorno, ligesom charmerende middelalderbyer som Siena med det karakteristiske, hældende torv og Lucca med de 12 meter høje bymure kalder på din opmærksomhed.


Dag 20 Italien, Civitavecchia - Rom
Civitavecchia - Rom

Civitavecchia - Rom Italien

Ankomst: 07:00

I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…

2023
Søsat
922
Passagerer
700
Besætning

EXPLORA I

Explora Journeys

Om skibet

Explora Journeys’ skib Explora I er et luksuriøst krydstogtskib, der blev søsat i 2023 som det første skib i rederiets eksklusive flåde. Med en kapacitet på cirka 922 passagerer sætter EXPLORA I nye standarder for moderne krydstogtrejser ved at kombinere raffineret elegance med en afslappet og sofistikeret atmosfære.

Skibet er designet med fokus på rummelighed og komfort, hvilket ses i de 461 suiter, penthouselejligheder og residencer – alle med private terrasser og havudsigt. Interiøret er præget af et stilfuldt, moderne design, hvor naturlige materialer og diskrete luksuriøse detaljer skaber en eksklusiv og harmonisk stemning.

Gastronomi er et centralt element ombord på Explora I, hvor gæster kan nyde en kulinarisk rejse gennem skibets seks restauranter. Her tilbydes alt fra middelhavsinspirerede retter og asiatisk fusion til autentiske internationale specialiteter, der tilberedes med fokus på bæredygtighed og lokale råvarer. Derudover kan gæster slappe af i skibets elegante barer og lounges, hvor der serveres eksklusive vine, sjældne spiritusser og innovative cocktails.

Ombord finder man også en bred vifte af wellness- og afslapningsmuligheder. Ocean Wellness er skibets spa- og fitnesskoncept, hvor gæster kan nyde luksuriøse behandlinger, sauna, dampbade, hydroterapi og et moderne fitnesscenter med personlige træningsmuligheder. Skibet har desuden fire swimmingpools, herunder en indendørs pool med justerbart glastag samt flere afslappende jacuzzi-områder.

Explora I tilbyder unikke ruter til nogle af verdens mest eksklusive destinationer, herunder Middelhavet, Nord- og Sydamerika, Caribien og Nordeuropa. Skibets filosofi om langsomme og dybdegående rejseoplevelser betyder længere ophold i havne og mulighed for autentiske, skræddersyede udflugter.


Afslapning (2)
Dag Spa & Fitness Center Spabad

Mad og drikke (9)
Asian Restaurant Cabanas Kaffe & Chokolade lounge International Lounge & Bar Køkken Lobby Bar Privat spise område Sterling Steakhouse Whisky Bar

Rekreative (3)
Indendørs pool Udendørs pool Løbebane

Underholdning (5)
Bar/lounge område Casino Cigar klubrum Main Lounge Butiks arkade

Øvrige (4)
Kunst galleri Kulinarisk kunstcenter Observationslounge Terrassen

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
Priser pr. kahyt
Suite
Suite 162.750,- Fra pris

Kahytstyper

CO - Cove Residence
CO - Cove Residence

Dette værelse indeholder en opholdsstue, arbejdsområde, spiseplads til fire, sovesofa til to, walk-in og et separat soveværelse med havudsigt. Derudover er der en privat solterrasse, som både indeholder et privat udendørs spabad, spisebord og liggestole. Derudover er der også privat butler service.

10
DP - Deluxe Penthouse
DP - Deluxe Penthouse

Dette værelse indeholder en opholdsstue, arbejdsområde, spiseplads til fire og enten en king-size seng eller to enkeltsenge. Derudover er der en privat solterrasse, som både indeholder et spisebord og liggestole.

10
GP - Grand Penthouse
GP - Grand Penthouse

Værelset er det mest rummelige af kategorien Ocean Penthouse. Værelset tilbyder et opholdsrum, arbejdsområde en spiseplads til fire samt et separat soveværelse med havudsigt og en walk-in garderobe. Derudover er det også et privat solområde, hvor der både er et spisebord og en daybed.

10
OT4 - Ocean Terrace Suite
OT4 - Ocean Terrace Suite

Værelset tilbyder et siddeområde, walk-in og en enten king-size seng eller to enkelt senge. Derudover er der også en privat solterrasse, med spisebord og daybed.

10
PP - Premier Penthouse
PP - Premier Penthouse

Dette værelse indeholder en opholdsstue, spiseplads til fire og et separat soveværelse med walk-in. Derudover er der en privat solterrasse, som både indeholder et spiseområde og en daybed.

10
OR - Owner's Residence
OR - Owner's Residence

Værelset er uden tvivl det med det største opholdsrum ombord, med flere indendørs og udendørs rum. Værelset indeholder både et opholdsrum, spiseplads med plads til otte gæster, separat soveværelse med havudsigt og arbejdsområde. Dertil er der også et walk-in og som noget helt specielt, et privat dampbad. På den private terrasse, der strækker sig over hele skibets agterbredde, er der et spabad samt et udendørs spise- og loungeområder.

8
OT3 - Ocean Terrace Suite
OT3 - Ocean Terrace Suite

Værelset tilbyder et siddeområde, walk-in og en enten king-size seng eller to enkelt senge. Derudover er der også en privat solterrasse, med spisebord og daybed.

8
GT - Ocean Grand Terrace Suite
GT - Ocean Grand Terrace Suite

Værelserne er placeret på dæk 6 og 7, og tilbyder et siddeområde, walk-in og en enten king-size seng eller to enkelt senge. Derudover er der også en privat solterrasse, med spisebord og daybed.

7
OT1 - Ocean Terrace Suite
OT1 - Ocean Terrace Suite

Værelset tilbyder et siddeområde, walk-in og en enten king-size seng eller to enkelt senge. Derudover er der også en privat solterrasse, med spisebord og daybed.

7
OT2 - Ocean Terrace Suite
OT2 - Ocean Terrace Suite

Værelset tilbyder et siddeområde, walk-in og en enten king-size seng eller to enkelt senge. Derudover er der også en privat solterrasse, med spisebord og daybed.

7
PH - Penthouse
PH - Penthouse

Dette værelse indeholder en opholdsstue, spiseplads til fire og enten en king-size seng eller to enkeltsenge. Derudover er der en privat solterrasse, som både indeholder et spisebord og liggestole.

7
RR - Retreat Residence
RR - Retreat Residence

Dette værelse indeholder en opholdsstue, arbejdsområde, spiseplads til fire og et separat soveværelse med walk-in. Derudover er der en privat solterrasse, som både indeholder et spiseområde og et spabad.

7
SR - Serenity Residence
SR - Serenity Residence

Dette værelse indeholder en opholdsstue, arbejdsområde, spiseplads til fire og et separat soveværelse med walk-in. Derudover er der en privat solterrasse, som både indeholder et spiseområde, liggestole og et spabad.

7
CR - Cacoon Residence
CR - Cacoon Residence

Dette værelse indeholder en opholdsstue, arbejdsområde, spiseplads til fire, sovesofa til to, walk-in og et separat soveværelse med havudsigt. Derudover er der en privat solterrasse, som både indeholder et privat udendørs spabad, spisebord og liggestole. Derudover er der også privat butler service.

6
Dæk 6 Dæk 7 Dæk 8 Dæk 9 Dæk 10 Dæk 3 Dæk 4 Dæk 5 Dæk 11 Dæk 12 Dæk 14

Krydstogtrejser med EXPLORA I

Last minute
7 nætter 05/12/2025 - 12/12/2025
Caribien & Bahamas fra San Juan med EXPLORA I
27.338,-
Fra pris pr. person
Last minute
16 nætter 05/12/2025 - 21/12/2025
Caribien & Bahamas fra San Juan med EXPLORA I
65.550,-
Fra pris pr. person
Last minute
9 nætter 12/12/2025 - 21/12/2025
Caribien & Bahamas fra Miami med EXPLORA I
27.300,-
Fra pris pr. person
Last minute
17 nætter 12/12/2025 - 29/12/2025
Caribien & Bahamas fra Miami med EXPLORA I
60.900,-
Fra pris pr. person
Last minute
8 nætter 21/12/2025 - 29/12/2025
Caribien & Bahamas fra Bridgetown med EXPLORA I
42.000,-
Fra pris pr. person
Last minute
13 nætter 21/12/2025 - 03/01/2026
Caribien & Bahamas fra Bridgetown med EXPLORA I
66.600,-
Fra pris pr. person
Last minute
16 nætter 21/12/2025 - 06/01/2026
Caribien & Bahamas fra Bridgetown med EXPLORA I
Ring for pris
8 nætter 29/12/2025 - 06/01/2026
Caribien & Bahamas fra Miami med EXPLORA I
59.250,-
Fra pris pr. person
15 nætter 29/12/2025 - 13/01/2026
Caribien & Bahamas fra Miami med EXPLORA I
93.750,-
Fra pris pr. person
16 nætter 03/01/2026 - 19/01/2026
Caribien & Bahamas fra Bridgetown med EXPLORA I
62.700,-
Fra pris pr. person
7 nætter 06/01/2026 - 13/01/2026
Caribien & Bahamas fra San Juan med EXPLORA I
34.500,-
Fra pris pr. person
15 nætter 06/01/2026 - 21/01/2026
Caribien & Bahamas fra San Juan med EXPLORA I
68.738,-
Fra pris pr. person