1920X1080 Stockholm
Festligt minikrydstogt fra Oslo til Hamborg

Rejs 23. - 26. april

Festligt minikrydstogt fra Oslo til Hamborg

Oplev atmosfæren og faciliteterne på et stort krydstogtskib, når flotte MSC Preziosa sejler fra Oslo til Hamborg i april 2026. Det er den perfekte hyggetur med familie eller gode venner og du får en hel pakkeløsning inkl. fly, transfers, 1 nat i Oslo på et lækkert centralt hotel og 2-nætters krydstogt med helpension fra kun 3.990 kr.

Et blik ind i livet på et krydstogtskib

MSC Preziosa sejler hele sommeren spændende ture til Island, Svalbard og Nordkap ud af Hamborg. Inden sæsonen for disse krydstogter i Nordeuropa påbegyndes, giver hun dig en unik mulighed for at komme ombord på en forlænget weekendtur fra Oslo til Hamborg, hvor du får en smagsprøve på at sejle med et stort krydstogtskib og blive forkælet med lækker mad og underholdning undervejs. Altså den perfekte tur for dig, som enten vil opleve faciliteterne, servicen og forplejningen ombord, inden du begiver dig ud på dit første længere krydstogt, eller blot ønsker et dejligt ophold med god mad i lækre omgivelser.

MSC Musica Balkon
Oslo Hus På Vand
Oslo Karljohan Aften
MSC Udendors Servering

Highlights

  • Oplev livet ombord på et stort krydstogtskib – en god test for dig, der endnu ikke har turdet kaste dig ud i dit krydstogtseventyr
  • Der er helpension ombord på skibet, og All Inclusive drikkepakke kan tilkøbes for kun 600 kr.
  • Der er flyafgang fra både Billund og København, og tid til en hyggelig aften i Norges hovedstad

 

Rejsen inkluderer: 

  • Fly fra Billund eller København til Oslo
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Bus fra lufthavnen til hotel
  • 1 nat med morgenmad på centralt hotel i Oslo
  • 2 nætter ombord på MSC Preziosa i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter
  • Bus fra Hamborg til Billund eller København.


Rejsen inkluderer ikke: 

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr på 224 kr. pr. person. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet
  • Forsikringer


Priser - Afrejse den 23. april 2026:

  • Indvendig kahyt Fantastica, IR, ca. 16 m2, dæk 5-13: Pris 3.990 kr.
  • Udvendig kahyt Fantastica, OL, ca. 20 m2, dæk 5: Pris 4.290 kr.
  • Balkonkahyt Bella, BB, ca. 14 m2, uspecificeret dæk: Pris 4.490 kr.
  • Balkonkahyt Fantastica, BM, ca. 14 m2, dæk 9-13: Pris 4.690 kr.
  • Balkonkahyt Fantastica, BL, ca. 18 m2, dæk 8-13: Pris 4.890 kr.
  • Balkonkahyt Aurea, BA, ca. 18 m2, dæk 9-13: Pris 5.490 kr.

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt. - Forbehold for udsolgte kahytstyper.

Kahytstyper Bella, Fantastica og Aurea

I alle kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber man Fantastica, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling

Ved tilkøb af Aurea får man samme ydelser som i Fantastica samt:

  • ”My Choice Dining” med flexible spisetider
  • Fri adgang til Aurea Spa og eksklusivt soldæk
  • Gratis udbringning af room service
  • Priority boarding
  • Badekåbe og tøfler i kahytten
  • Velkomstpakke med prosecco og chokolade
Krydstogt Welcome Med Hat

Praktiske informationer

Transport

Rejsen inkluderer fly fra enten Billund eller København til Oslo samt bus fra Hamborg retur til Billund eller København.

Ved køb skal man oplyse Øster Lindet, om man ønsker at flyve fra Billund eller København.

23/4:                  

15:30 – 16:40  København – Oslo
16:35 – 17:45  Billund – Oslo

Der vil være samlet transfer til hotellet i Oslo efter Billund-flyets ankomst.

Alle tidspunkter er forventede tider.

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker man at indtage sin morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan man frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.

Drikkepakker

Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden er inkluderet i rejsens pris.
Yderligere drikkevarer kan købes efter forbrug, eller du kan vælge en af de fordelagtige drikkepakker. Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service. Der serveres max. 15 alkoholiske genstande i døgnet pr. person, uanset hvilken pakke I vælger. Alle i samme kahyt, skal vælge samme pakke.

  • Easy Pakken dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke. - Pris pr. person: 600 kr.

  • Premium Extra Pakken dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. - Pris pr. person: 1.120 kr.

  • Alcohol Free Pakken dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke (kaffe, espresso, cappuccino, caffe latte, varm chokolade og te) og softice. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. - Pris pr. person: 380 kr.
Oslo Slot

Rejseplan MSC Preziosa

Minikrydstogt fra Oslo til Hamborg

Dag 1 23/4 - Fly fra København eller Billund til Oslo. Transfer til hotel i Oslo
23/4 - Fly fra København eller Billund til Oslo. Transfer til hotel i Oslo

23/4 - Fly fra København eller Billund til Oslo. Transfer til hotel i Oslo

Der er flyafgang fra både Billund og København, og vel ankommet til Norges skønne hovedstad, Oslo, indlogeres man på hotel centralt i byen. Her sidst i april viser byen sig fra sin forårsside, hvor udeserveringer typisk begynder at åbne. Efter indtjekning kan man gå ned ad hovedgaden mod havneområdet, hvor Aker Brygge og Tjuvholmen frister med restauranter og barer helt ud til vandet. Her kan man nyde en sen middag – evt. under åben himmel eller i terrassevarmernes skær. Efter middagen lokker Operaen med arkitektonisk storhed, og fra tagbarer som Summet eller The Hub kan man skue ud over byen, fjorden og de sneklædte fjeldtoppe i det fjerne, mens man nyder en lille drink.


Dag 2 24/4 - Check-in på skibet senest kl. 16:00. Afgang kl. 18:00
24/4 - Check-in på skibet senest kl. 16:00. Afgang kl. 18:00

24/4 - Check-in på skibet senest kl. 16:00. Afgang kl. 18:00

Man kan bruge fredagen til at udforske Oslo eller tage en gåtur i Vigelandsparken. Allersenest kl. 16:00 skal man være tjekket ind på skibet. Hotellet ligger i kort gåafstand til krydstogtterminalen. Så snart man er kommet ombord, træder forplejningen i kraft, og man kan hygge sig ombord med noget godt til ganen samt benytte alle skibets fine faciliteter – så husk badetøjet, hvis man vil en tur i poolen.

MSC Preziosa er et elegant skib, der medtager godt 4.300 passagerer og byder på flotte og indbydende omgivelser i de mange lounger ombord, ligesom dagene kan nydes på det dejlige soldæk, hvor der er pool, jacuzzier og bar. Skibet byder på høj service, god atmosfære og ikke at forglemme lækker gastronomi. 

Om aftenen vil der være underholdning i det imponerende teater, ligesom I vil kunne høre livemusik i flere barer og lounges samt feste og danse ud på de sene nattetimer i diskoteket.


Dag 3 25/4 - En dag på havet
25/4 - En dag på havet

25/4 - En dag på havet

I har to nætter ombord i den valgte kahytstype, så der er god tid til at benytte de mange faciliteter og nyde lækker mad og festlige drinks i familiens eller gode venners lag, eller som en romantisk getaway. 

Der er et stort udbud af aktiviteter både udendørs og indendørs. Til de aktive bydes på daglig animation, eller I kan tage en tur på joggingbanen, et besøg i sportscenteret, et slag squash eller tennis eller en tur i de udendørs jacuzzis - mulighederne er mange. Der er også en shopping-arkade, ligesom Aurea Spa området på dette store skib er noget helt unikt. Her kan I tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna. 


Dag 4 26/4 - Ankomst til Hamborg. Bus til Danmark
26/4 - Ankomst til Hamborg. Bus til Danmark

26/4 - Ankomst til Hamborg. Bus til Danmark

Søndag morgen ankommer skibet til Hamborg, hvorfra der er bustransport til Danmark efter en skøn weekend med masser af selvforkælelse.

MSC Preziosa

MSC Cruises

Om skibet

MSC Preziosa er et skib, hvor fortid og fremtid mødes og skaber en helhed af fuldendt harmoni. Med MSC Preziosa går MSC Cruises igen foran, når det gælder miljøhensyn, indretning og service - på dette fantastiske skib kan du se frem til oplevelser ud over det sædvanlige.

Det er det fjerde skib i Fantasia-klassen. Banebrydende teknologi kombineret med bekvemmelighed har skabt en himmel, hvor drømme bliver til virkelighed. Skibet udstråler samme elegance og byder på eftertragtede faciliteter, som også findes på søsterskibene i Fantasia-klassen.

Du skal bare slappe af og lade dig forkæle. Det klassiske design og detaljeret håndværk på vores skibe inkluderer spektakulære funktioner såsom fejende Swarovski krystaltrapper og en magisk "infinity" pool. Favoritter som den prisvindende MSC Aurea Spa med skønheds- og wellness-behandlinger smelter spændingerne væk. Og den afskærmede luksus i MSC Yacht Club, et skib-inden-i-et-skib af eksklusive suiter, butlerservice, dedikerede faciliteter og private dæk. Alle gæster om bord har masser af aktiviteter at gå på opdagelse i, herunder et fuldt kasino og et teater som kunne høre hjemme på Broadway.

Opdag tjenester, der er eksklusive for MSC Preziosa, som den lækre Eataly slow food-gastronomi, solterrasse for voksne med spabehandlinger og Tiki-baren for børn og teenagere. Fra den sjove og sprøjtende Doremi Castle børnevandland til Vertigo, den længste single-rider vandrutschebane på havene, der blev tildelt "Best Innovation" af Cruise International i 2013, er der alle faciliteter for børn og teenagere.

Galaxy-restaurantens åbne køkken praler med lækre retter hele dagen og et panoramisk diskotek, der holder gang i festen indtil sent ud på aftenen.

Der er alt dette og mere til at opdage i dit eget tempo på MSC Preziosa, nyd hvert øjeblik, mens du sejler til de smukkeste steder på jorden over havene.


Mad og drikke (1)
Bar

Underholdning (3)
Disko Underholdnings team Teater
Sejl med fra

3.990 DKK

Fly & Cruise tilbud
Se alle

Special Deals

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
Afgange og priser
23
apr.
2026
Afrejsested
Fly fra København
Destination
Minikrydstogt fra Oslo til Hamborg med MSC Preziosa. Fly fra og bus til København
Pladser
Mere end 8 tilbage
Fra pris 3.990 DKK
Bestil
23
apr.
2026
Afrejsested
Fly fra Billund
Destination
Minikrydstogt fra Oslo til Hamborg med MSC Preziosa. Fly fra og bus til Billund
Pladser
Mere end 8 tilbage
Fra pris 3.990 DKK
Bestil