Myanmar Bagan Pige Mparaply
Italien

Lido di Jesolo

Lido di Jesolo


Velkommen til Lido di Jesolo

Lido di Jesolo er kendt som det populære ferieområde ved den italienske nordkyst tæt ved Venedig. Her ligger den ene velkendte ferieby efter den anden og oser af charme, direkte ud til det skønne Adriaterhav med den flotte og børnevenlige sandstrand. Bag strandpromenaden ligger de livlige gader med barer og restauranter i hobetal, som hver aften forvandles til et fristende indkøbsparadis med masser af små fortovscaféer.  Byen syder af atmosfære og er indbegrebet af ægte familieferie, hvor hovedgaden om aftenen omdannes til en lang bilfri gågade.

Lido di Jesolo er ægte daseferie, med de perfekte rammer for børn. Solen står højt på himlen dag efter dag, stranden er blandt de mest eftertragtede og stemningen i natten er italiensk charme, krydret med sydlandsk romantik. Med andre ord, er dette sommerferie i ordets bogstaveligste forstand.

Byen ligger ud til Adriaterhavet, kun 30 km. fra Venedig. Den 16 kilometer lange fintkornede sandstrand er det store trækplaster og er på det seneste udvidet med en flot promenade. Parallel med stranden ligger hovedgaden, som om aftenen forvandles til én stor gågade med en livlig og hyggelig atmosfære. Her er et uoverskueligt antal af fristende butikker, små hyggelige caféer og romantiske restauranter. Ligeledes er der barer i hobetal, alt sammen kombineret med den perfekte feriestemning. Og husk så, at hoteller og lejligheder stort set alle sammen, har gratis liggestole og parasoller på stranden.


Børnevenlig strand

Stranden er vidunderlig - 15 km lang med det fineste gyldenhvide sand lige så langt øjet rækker. Badevandet hører til Europas mest børnevenlige. Traditionen byder at alle hoteller har eget strandafsnit med liggestole. Lido di Jesolo er stedet, hvor man i høj grad benytter den skønne strand og strandpromenaden. Mindre end en times sejlads fra Jesolos strande, ligger turistmagneten Venedig med sine spændende kulturudbud. Vi er ikke i tvivl - skal det være børnenes ferie, så er Lido di Jesolo en sikker vinder.


Oplagte udflugter

Lido di Jesolo er ikke kun kendt for sine smukke strande i nærheden af Venedig. Der er flere spændende udflugtsmuligheder fra Lido di Jesolo til det omkringliggende område. Her er nogle forslag:

  1. Venedig: En af de mest oplagte udflugter fra Lido di Jesolo er en tur til Venedig. Tag en vandbus eller færge fra Lido di Jesolo til Venedig og udforsk de ikoniske seværdigheder som Markuspladsen, Dogepaladset, Rialtobroen og de smalle kanaler.

  2. Øen Burano: Tag en bådtur til den farverige ø Burano, kendt for sine pittoreske huse i alle regnbuens farver. Øen er også berømt for sit håndværk, især blonder.

  3. Murano: En anden ø, der er værd at besøge, er Murano, kendt for sin glaskunst. Du kan besøge glasværksteder og se lokale kunstnere skabe smukke glasgenstande.

  4. Padova: Padova er en charmerende by med en imponerende arkitektur, herunder Basilica di Sant'Antonio, Prato della Valle og Cappella degli Scrovegni. Byen har også en historisk universitet og en livlig atmosfære.

  5. Verona: Tag en dagstur til Verona, kendt som hjemstedet for Romeo og Julie. Udforsk Arena di Verona, Casa di Giulietta og andre historiske steder i byen.

  6. Treviso: En mere rolig destination er Treviso, kendt for sine kanaler og smukke pladser. Byen har en charmerende gamle bydel, og du kan nyde en afslappet dag med at udforske dens skjulte perler.

  7. Aquafollie Vandpark: Hvis du rejser med familie, kan du overveje at besøge Aquafollie Vandpark, der ligger i Lido di Jesolo. Det er et sjovt sted for både børn og voksne med vandrutsjebaner, pools og underholdning.

  8. Aqualandia: En anden vandpark i nærheden er Aqualandia, der er en af Europas største vandforlystelsesparker med et bredt udvalg af vandrutsjebaner og pools.


Hvordan bestiller jeg?

Rejser til Lido di Jesolo skræddersyes efter jeres ønsker. Nærmeste lufthavn er Split.

  • I hvilken periode vil du rejse og hvor længe?
  • Vil du flyve eller køre selv?
  • Hvis fly, skal det være fra København, Billund eller noget andet?
  • Hvor godt vil du bo (antal stjerner)?
  • Hvor centralt vil du bo?
  • Har du særlige ønsker - og evt. budget?

Når du har overvejet ovenstående, så kontakt os på mail eller telefon, og lad os finde prisen og planlægge detaljerne. 

KONTAKT
Mail: info@osterlindet.dk
Tlf.    7010 6343

Vi glæder os til at hjælpe dig

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
1920X1080 Split Hotel Jupiter Luxury Facade
Jupiter Luxery Hotel, Split

Du vælger hotel Jupiter, hvis du vil forkæles lidt mere. Hotellet har samme unikke beliggenhed som Slavija indenfo...