Hotel President, Calella
Hotel President - Vores gode gamle stamhotel, hvor folk elsker at bo. Atmosfæren er i top og hotellet har byens bedste have med smukke grønne planter. En rigtig ferieperle - ikke mindst for familier. Hotellet ligger i et et nyere hotelområder i byen med små lokale butikker og spisesteder lige om hjørnet. Der er 500 m til stranden og 400 m til centrum
Hotellet har døgnåben reception, cafébar, lobbyområde samt pool og snackbar i haven. I cafébar-området er der i sommersæsonen aftenunderholdning et par gange om ugen, ligesom der er mulighed for at spille billard og bordtennis. Derudover er der på hotellet en lækker restaurant, hvor der serveres catalanske og spanske specialiteter samt internationale retter.
Der vil dagligt være underholdning for børnene, hvor de kan lege med deres nye venner eller søskende. I den 2000 m2 store have er der 3 udendørs pools inkl. børnepool. Der er masser af små kroge, hvor man kan nyde solen på en af de mange solsenge. Bagerst i haven er der en legeplads.
Hotellet har fri wifi. Opholdet er med morgenmad.