1920X1080 India Taj Mahal2
Indien

Nicobarerne med Tigersafari og Taj Mahal

1920X1080 Nicobar Beach Pige
Indien

Nicobarerne med Tigersafari og Taj Mahal

1920X1080 India Tiger Jim Corbett1
Indien

Nicobarerne med Tigersafari og Taj Mahal

1920X1080 Nicobar Beach
Indien

Nicobarerne med Tigersafari og Taj Mahal

1920X1080 India Port Blair Prison
Indien

Nicobarerne med Tigersafari og Taj Mahal

Nicobarerne med Tigersafari og Taj Mahal


Tropeparadis på Nicobarer & Andamanerne kombineret med Tigersafari og Taj Mahal

Kultur – og naturoplevelser kombineret med strandferie – I alt 15 dg / 13 nt

Velkommen til Nicobar & Andamanerne, en eksotisk oase gemt og glemt langt ude i det Indiske Ocean! Med strålende hvide sandstrande, azurblåt hav og frodige regnskove inviterer øgruppen til et eventyr, der kombinerer naturlig skønhed, ægte afslapning og kulturel mangfoldighed. Nyd solrige dage i pudderagtige hvide sand eller tag på snorkeltur og udforsk det betagende koralrev, hvor farverige fisk danser i det krystalklare vand. Læn dig tilbage og slap af på de smukke sandstrande, mens palmeblade blafrer let i vinden og solen maler himlen i nuancer af orange og pink. Mød den venlige lokalbefolkning der tager imod med smil og åbne arme. Oplev deres unikke kultur, dans og musik, der bringer liv til øernes atmosfære.

For at berige turen yderligere har vi tilføjet 2 fantastiske oplevelser til rejsen. Først skal i på 2 dages junglesafari, hvor vi går efter at opleve den bengalske tiger på nært hold. Senere skal i opleve Indiens Kronjuvel – det arkitektoniske mesterstykke Taj Mahal. En fantastisk interessant rejse, som ikke er set før.  Forude vender et eventyr, der vil forblive indgraveret i jeres hjerte og sind til evig tid.. Så pak din solhat og badetøj og tag med på en uforglemmelig rejse til disse tropiske perler!


Kort om Nicobarerne & Andamanerne, med et lille dansk islet

Nicobar & Andamanerne er en øgruppe på flere hundrede øer i det Indiske Ocean, hvoraf kun ca. 35 er beboet. Det samlede areal udgør 8.053km2 og byder på en blandet pose bolsjer. Nogle af øerne er flade og golde, mens andre er bjergrige med regnskov og frugtbar jord. Mange er omgivet af smukke strande beskyttet af et ydre rev. Øerne ligger ca. 1.300 km fra Indiens kyst og 450 km fra den Thailandsk vestkyst ved Phuket. Officielt hører landet til Indien, men sådan har det ikke altid været. I 1755-56 forsøgte Danmark at kolonisere øerne for at få en handelsstation i den asiatiske del af verden. Det blev aldrig en succesfuld kolonisering, da de danske kolonister og missionærer konstant var udfordret af tropesygdomme og det tropiske klima. Dette førte til, at kolonien blev opgivet. Selvom Danmark senere opgav direkte kontrol over øerne, blev Nicobar-øerne ikke fuldstændigt afstået før i 1860, da de blev indlemmet under det britiske flag og styret som en del af Indien. Øgruppen på selvstændig under indisk flag i 1947.


Priser og datoer

Rejsen inkluderer:

  • København til Nicobarerne (via Delhi) t/r
  • Mad og drikke på flyet + 20 kg bagage
  • Transfer fra Lufthavn til Jim Corbett National Park t/r
  • Transfer fra Lufthavn til Havelock Island på Nicobar & Andamanerne
  • Transfer fra lufthavn til Agra t/r
  • 2 nt. på 4* resort v/ Jim Corbett N.P.
  • 1 nt. på 4* hotel Delhi
  • 6 nt. på 4* resort på Nicobar & Andamanerne
  • 1 nt. på 4* hotel i Port Blair
  • 3 nt. på 4* Hotel i Agra
  • Morgenmad på alle hoteller + 1 x frokost og 1 x aftensmad på safari
  • Entrence fee til Jim Corbett N.P.
  • 2  x morgensafari + 1 x aftensafari i Jim Corbett N.P.
  • Udflugt: Heldagsudflugt i Agra med Taj Mahal
  • Alle entreer i Jim Corbet og  Agra
  • Engelsktalende guide på safari og udflugter

Tilkøb

  • Udflugt: Halvdagstur i Port Blair kr. 290
  • Udflugt: Halvdagstur til Elephant Conservation and Care Center kr. 350
  • Eneværelsestillæg kr. 6.000
  • Opgradering til Hotel Tilar Siro på Nicobarerne (6 nt) kr. 4.000Se hotellet

 Datoer

  • Fra 27.10 til 10.11 2025 – kr. 19.990
  • Fra 18.11 til 02.12 2025 – kr. 22.990
  • Fra 19.01 til 02.02 2026 – kr. 21.990

Tillæg og tilkøb:

  • Eneværelsestillæg kr. 6.900,-
    Der skal være mindst 2 personer på en afgang for turen gennemføres
  • Opgrader dit resort på på Nicobar & Andaman til 4* Tilar Siro CGH Earth (Garden room balcony) – Pris. Kr. 4.190 pr. pers. v/2 pers
    Se hotellet https://www.cghearth.com/tilar-siro-havelock-island-andamans/

 

 


PROGRAM

Dag 1

Afrejse fra København om aftenen. Undervejs vil der blive sørget godt for jer med mad og drikke. I flyver direkte fra København til Delhi – en tur på godt 7 timer.


Dag 2

I ankommer om morgenen i Delhi International lufthavn. Her står jeres transport videre klar. I forlader storbyen straks for at komme ud på landet og sætte kurs mod de første oplevelser. Foran jer venter en køretur på 240 km frem til Jim Corbett National Park. En park som er kendt for at have en bl.a. tigere, men også antiloper, elefanter, sorte bjørne, vildsvin mv.  Alt det venter forude…. Vel fremme bliver i checket ind. Jeres værelser er kl. fra kl. 14.00. Resten af dagen er fri, og mon ikke i er klar til at slappe lidt af ved poolen inden der er aftensmad på jeres hotel.

JIM CORBETT NATIONAL PARK – TIGERSAFARI mm.
Velkommen til Jim Corbett National Park - hvor eventyret begynder... I træder direkte ind i Indiens vilde skønhed på en helt unik måde med en skattekiste af natur og dyreliv – en park på 520 km2 med både bjerge og floddale. Forbered jer på at blive fortryllet af Tiger Trail, hvor hvert hjørne kan afsløre den majestætiske Bengaliske tiger, der regerer over parkens rige. Det er ikke blot en safari; det er en spændende foto-jagt efter det kongelige rovdyr. Men oplevelserne stopper ikke der. I parken findes også indiske elefanter som glider lydløst gennem junglen, mens din safariguide forsøger at spotte dem uden at forstyrre deres naturlige rytme. Eller hvad med sorte bjørne eller pangolin (skældyr). Det er som at være en del af et eventyr, hvor dyrelivet er hovedpersonen. For fuglekiggere venter en farverig fest med over 650 fuglearter. Med kameraet i hånden kan i også fange de mange fjerklædte skønheder, der pryder himlen og grenene i parken. Undervejs vil jeres engelsktalende safariguide fortælle om de store pattedyr, men også om den frodige vegetation, der skaber en naturlig have. Parken er er ikke bare en spænden Nationalpark; det er en rejse gennem en verden af farver og liv.


Dag 3

Det er tidligt op i dag….
Med kun en kop kaffe i maven kører i afsted bedst som de første solstrejf ses på himlen.

I skal på jeres første safari i Jim Corbett. I kører i åbne safari biler hvor alle har en perfekt udsigt. Sørg for lidt varmt tøj – det kan være køligt i morgentimerne. Parkens rangers har et fint samarbejde, således de informerer hinanden når nogen spotter de store pattedyr. Har i tidligere været på safari så ved i hvad der venter…. Hvis ikke, så er det en morgen med spænding og intensitet. På safari er der aldrig nogen garantier for hvad man er heldig at se, men mon ikke alle drømmer om særligt at se en tiger eller en flok elefanter? Efter 3 timer er i tilbage og får serveret morgenmad på hotellet. Nyd resten af dagen med en god bog ved poolen, hvor i kun forstyrres af tid til en let frokost. Midt på eftermiddagen er der igen afgang på safari. Mens din åbne safaribil kører gennem junglen, er der stor sandsynlighed for at se den bengalske tiger, der strejfer rundt. På grund af vildtkoncentrationen i området, så er Corbett en af de mest populære safari nationalparker i Indien. Jeres eftermiddagssafari varer frem til solnedgang, hvor i kører tilbage til hotellet og får jeres aftensmad.

 


Dag 4

Endnu en dag hvor i skal tidligt ….
Og igen kun med en kop te eller kaffe i maven. Nyd solopgangen mens i starter jeres morgensafari. Det er netop her de fleste dyr er mest aktive. Forhåbentlig har i allerede mødt et stort antal af Jim Corbetts vilde dyr. Uanset hvor mange i allerede har mødt, så er hvert møde en helt ny og særlig oplevelse. At se elefanter 5 meter fra safaribilen bliver aldrig vanedannende – og hvis man første gang har set en tiger på afstand, så er man næste gang måske heldig at se en som ligger med frit udsyn og nyder solens første stråler med en fyldt mave eller sågar med en unge der løber omkring. Efter endnu en intens morgen går det tilbage til jeres hotel, hvor i får serveret jeres morgenmad. Herefter forlader i jeres hotel og kører mod Delhi igen. Denne gang går det mod et hotel nær lufthavnen, hvor i har en overnatning inden i skal videre til Nicobarerne tidligt næste morgen. Jeres lufthavnshotel har både en pool, restaurant og en bar, så mon ikke i kan få tiden til at gå indtil i skal sove.


Dag 5

Tidlig morgentransfer til lufthavnen – så tidlig at i ikke kan nå morgenmaden. Så her kan i købe i lufthavnen eller vente til flyveturen, hvor i får sereveret et måltid.

I har indenrigsfly fra Delhi til Port Blair på Nicobarerne. Flyvetiden er på 3,5-4  timer. Ved ankomst er der transfer til den lille havn, hvor i skal med båden til Havelock Island. Fra den lille jetty på nordsiden af Havelock er der transfer til jeres hotel. Vel fremme er restens af dagen fri til at nyde de nye omgivelser. Jeres værelser er klar fra kl. 14.00.

NICOBAR & ANDAMANERNE – HAVELOCK ISLAND
Havelock Island er perlen i Andamanhavet  - kendt for sine betagende strande. Træd ind i paradisets port på Havelock Island, hvor sandet er silkeblødt og havet glitrer som en hel bøtte diamanter. Med sit tropiske klima er i ankommet til en vidunderlig strandferie, hvor tiden nærmest står stille og bekymringer forsvinder som sand mellem tæerne. I bor på øens østkyst ikke langt fra færgelejet. Her ligger Govind Nagar og Vijay Nagar beaches – lokalt også kaldet No3 og  No5 – 2 af øens mest populære strande. Her finder i også øens eneste område med lidt liv – herunder lidt butikker og restauranter. Men tag ikke fejl, I er ankommet til et område langt fra fest og farver…. Her er det ferie i laveste gear uden natteliv og party. Her er fred og ro – perfekt til afslapning. Langs stranden ses de høje majestætiske kokospalmer hvor hyggelige resorts ligger let skjult inde bag. Et par steder langs stranden ligger en lille beachbar og et par restauranter, hvis sulten skulle melde sig. Sæt dine smagsløg på en lille tango med lækre friske ingredienser som friskfanget fisk og saftige frugter. Oppe i byen er udvalget af spisesteder lidt større ligesom dit resort også har et glimrende menukort.

Øen er ikke stor. Fra nord til syd er der 14 km og fra øst til vest er der mellem 3-5 km. Måden at komme omkring på øen er enten ved at leje en cykel eller måske en auto-rickshaw. Det er absolut til at betale. Tag f.eks. på tur til Radhanger Beach – kåret som verdens smukkeste strand. Den ligger lidt mere øde på vestkysten. Oplev solnedgangen der - det er ikke bare en begivenhed, det er en forestilling. Køb din yndlingsdrink, sæt dig på stranden og nyd det spektakulære syn af solen, der dypper havets i gyldne nuancer, mens du tænker: "Hvorfor har jeg ikke været her hele mit liv?".

For eventyrlystne sjæle er der mulighed for at tage på trekking gennem øens frodige skove eller deltage i vandsport som kajakroning og parasailing. Du kan også tage en bådtur for at udforske de omkringliggende øer og opleve det unikke marine liv og betagende landskaber. Tag på opdagelse i det magiske undervandsunivers, hvor fiskene er mere farverige end regnbuen og korallerne stadig ikke er ødelagte af mennesket. Eller bare nyde roen og strandlivet.


Dag 6-10

Morgenmad på hotellet.

Dagene er fri til at nyde strandlivet og måske tage lidt på opdagelse på den lille ø.


Dag 11

Morgenmad på hotellet.

Efter morgenmaden går det med færgen retur til Port Blair, som er hovedstad for Nicobar & Andaman. Ved ankomst køres i til jeres hotel for en enkelt nat. Resten af dagen er fri. Vi tilbyder en udflugt denne dag som passer ind. Den kan tilkøbes mod tillæg.  


Dag 12

Morgenmad på hotellet.

Transfer til lufthavnen og med fly direkte til Delhi. Her bliver i hentet så i kan kommer på jeres sidste store oplevelse i denne omgang. I skal på køretur 220 km mod sydøst til måske Indiens mest kendte by Agra med det fantastiske mausoleum Taj Mahal. Køreturen tager ca. 4 timer. Ved ankomst er der check in, hvorefter i kan slappe af resten af dagen.

AGRA & TAJ MAHAL
Agra er et must-see rejsemål for turister. Træd ind i eventyret, lad dig fortrylle og omfavne den uovertrufne skønhed, der er byen. I hjertet af denne historiske by ligger den ikroniske juvel, Taj Mahal, et mesterværk af kærlighed og marmor, der stråler som en diamant i solens stråler. Et bygningsværk der tiltrækker besøgende fra hele verden. Taj Mahal, en af verdens mest berømte bygninger, er et symbol på kærlighed og hengivenhed. Dens skønhed og elegance gør det til et af de mest fotograferede steder på jorden og et sted, der efterlader et uforglemmeligt indtryk på alle. Lad dig blive fortryllet af dens forførende symmetri, mens du lader din fantasi flyve tilbage til en tid med romantik og pragt.. Men lad os ikke glemme Agra Fort, en storslået fæstning, der står stolt som en vagt over byen. Gå gennem dens massive porte og udforsk de hemmelige gange og overdådige paladser, mens du forestiller dig de episke kampe og kongelige intriger, der engang fandt sted her. Og så er der Mehtab Bagh, haven ved Taj Mahal, hvor du kan nyde en fantastisk udsigt over det ikoniske mausoleum. Slap af under skyggen af ​​duftende træer og lad dig fortabe i skønheden i denne fredelige oase. Men pas på, for Agra er også kendt for sin legendariske street food scene. Lad dig friste af de lokales delikatesser som Petha og Jalebi. Lad dig forføre af Agra's magi, for denne by er mere end bare en destination - den er en oplevelse, der vil forblive hos dig for evigt.

 


Dag 13

Morgenmad på hotellet. 
Denne dag er viet til at opleve Agra. Istarter med en af turens højdepunkter – vi skal opleve Taj Mahal på tæt hold. Vi blander os med øvrige turister og pilgrimme mens vi går ad den flotte allé og nyder marmor maosolæets symmetri mens vi kommer nærmere. Det hersker en fred og ro mens i stille hører om historien. Der bliver tid til at dvæle ved denne skønhed. Senere skal vi opleve Agra Fort, som er en kæmpe fæstning, som er optaget på UNESCO´s liste med verdens kulturarv. Fortet rummer en række smukke paladser, haver og residenser. Et enromt og imponerende byggeri fra 1500-tallet. Sidst på dagen slutter vi af i Mehtab Bagh – også kaldet Moonlight Garden. En smuk have på den nordlige bred af Yamuna floden – og mest kendt for sin vidunderlige udsigt over Taj Mahal på modsatte bred. Særligt i solnedgangen er lyset herfra som i 1001 nats eventyr. Der bliver plads til forkost (eksklusiv) i løbet af dagen.


Dag 14

Morgenmad på hotellet

I kan vælge at opleve byen på egen hånd eller tage med en spændende tur til et Elefant Retreat, som sørger godt de store kæmper.


Dag 15

Morgenmad på hotellet.

Herefter er der transfer til Delhi Airport, hvorfra i flyver direkte til København.

I er i lufthavnen ca. 2 timer før flyafgang.
Sidst på dagen – lokal tid – lander i tilbage i København – masser af minder rigere.


Udflugter

PORT BLARI – dag 11:. I starter med at besøge Corbyns Cove Beach, som ikke er langt fra byen. Efter  et par timer skal i videre og se The Cellular Jail, som er et historisk fængsel der oprindeligt blev bygget af de britiske koloniherrer i det 19. århundrede. Et imponerede bygningsværk, hvor vi om aftenen også skal se ”light & sound show”. Fængslet blev  brugt til at tilbageholde indiske frihedskæmpere og politiske fanger under den britiske kolonitid. I dag fungerer Cellular Jail som et nationalt mindesmærke og museum, der minder om Indiens kamp for uafhængighed og de lidelser, som de indiske frihedskæmpere oplevede under deres tilbageholdelse.  Pris kr. 290

AGRA – dag 13: I dag skal vi tilbage i dyrenes verden. 50 km fra Agra ligger Elephant Conservation and Care Center der er mere end bare et turistattraktion. Her skal i møde savannen og junglens  majestætiske giganter. Elefanter der engang led under misbrug og dårlige forhold, er nu i trygge og beskyttede omgivelser, hvor de får en kærlig omsorg. En af de mest mindeværdige oplevelser ved Elephant Conservation and Care Centre er muligheden for at interagere med elefanterne på en nært hold. Du kan deltage i aktiviteter som fodring og pleje af elefanterne, mens du lærer om deres adfærd og trivsel fra de erfarne dyrepassere. Det bedste ved besøget er den følelse du sidder tilbage med efter besøget. Besøget er en 100% etisk korrekt oplevelse og man mærker glæden langt ned i maven. Det er hjertevarmende og uforglemmeligt at se disse dyr nu kan se frem til et godt liv. Tilbage i Agra er resten af dagen til fri disposition. Pris kr. 350.


Hoteller

Hvert sted er der eksempler på 1-2 hoteller som benyttes på turen. Ved flere hoteller har vi ikke indflydelse på hvilket der benyttes. Men fælles for hver sted er at hotellerne er af samme standard.

Alle hoteller er inkl. morgenmad. Under opholdet i Corbett N.P. er der helpension. For alle hoteller gælder at værelserne er klar fra kl. 14.00 på ankomstdagen og skal forlades mellem 10.00 og 11.00 på afrejsedagen.

UPGRADE TILLÆG  - 4* Infinity Resort, Garden Facing Room – se mere https://www.infinityresorts.com

  • Delhi – airport hotel

Hotel nær lufthavnen - F.eks

4* The Aldott Delhi - se mere https://www.thealdott.com4* Deventure Delhi – se mere https://www.deventurehotel.com/delhi/index.php

  • Nicobar & Andaman, Havelock Island

4* Silver sand beach Resort, Andaman Villa Garden Facing – se mere https://www.silversandhotels.com/beach-resort-in-havelock/

4* Sea Shell, Andaman Villa – se mere https://seashellhotels.net/havelockisland/UPGRADE TILLÆG  - 4* Tilar Siro, Garden Room – se mere https://www.cghearth.com/tilar-siro-havelock-island-andamans/

  • Port Blair

4* Silver Sand Sentinel, Premiere Room – se mere https://www.silversandhotels.com/hotel-sentinel-port-blair/

4* Sea Shell Port Blair, Standard Room – se mere https://seashellhotels.net/seashell-port-blair/

Eller lignende


Information

FLYINFORMATION

Dag 1: Fra København kl. 19.50 – Ankomst Delhi kl. 07.30 + 1
Dag 5: Fra Delhi kl. 05.25 – Ankomst Port Blair kl. 10.20*
Dag 12: Fra Port Blair kl. 10.40 – Ankomst Delhi kl. 14.55
Dag 15: Fra Delhi kl. 14.05 – Ankomst København kl. 17.50
Forbehold for ændringer.
*Der er teknisk mellemlanding uden flyskifte til Port Blair

Alle flyvninger er direkte fly med Air India. På internationale ruter til og fra København er både mad og drikke inkluderet på flyrejsen. Der er også små skærme så man kan se film på flyrejsen. På ruten fra Delhi til Nicobarerne er der morgenmad inkl. på rejsen.

VEJRET
Klimaet på Nicobar & Andaman-øerne er varmt og tropisk året rundt. Her er 2 årstider – monsunen og den tørre sæson. Det bedste tidspunkt at besøge øriget er i den tørre periode fra oktober til maj med gennemsnitstemperaturer på ca. 30 grader med lange og solrige dage. Badevandet ligger mellem 28-30 grader året rundt. Højsæsonen går fra december til april. Monsunen varer op til 120 dage – fra maj til september, og nedbøren varierer fra middel til kraftig og med en stærk vind.  

VISUM
Der kræves visum til Indien og at passet er gyldigt i mindst 6 mdr. efter hjemkomst. E-Tourist Visum kan søges online og koster ca. 25 USDhttps://www.indianembassycopenhagen.gov.in/page/e-visa/

DIVERSE
Prisniveauet i Indien er yderst rimelig og man kommer ret langt for pengene. Køreturene kan variere en del i tid afhængig af lokal trafik på dagen.

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat