Costa Brava
Velkommen til den vilde kyst
Costa Brava har noget for alle - Natklubber, stande, pools, smukke hoteller, shopping, storbyer, natur, kultur og meget andet. Costa Brava kystens sandstrande er nogle af Europas smukkeste - De tiltrækker tusindevis af turister fra alle mulige lande. De er gyldne og har små hyggelige beachbarer. I vandkanten er der alit indenfor vandsport. Generelt er lokalbefolkningen meget venlige, og deres spanske charme får dig til at føle dig helt hjemme.
Den loakale delikatesse tapas, de gode vine og de mange former for paella, er værd at prøve. Den autentiske spanske smag af krydderier og råvare er noget helt specielt. Den spanske natur der smyger sig omkring Costa Bravas smukke kyst, er noget helt specielt - At tage en lille gåtur igennem naturen efter at være kommet op af det azurblå hav, er næsten helt uimodståeligt. På hotellerne er der mulighed for at sidde på sin altan, efter en lang dag hvor man har oplevet noget af alt de Costa Brava kan byde på, og nyde den milde sydhavs brise og se ud over vandet, som ser uendeligt ud. - Tag til Costa Brava og find DIN by.
Ferie i Santa Susanna & Malgrat de Mar
Calella
En gammel kending, som i dag nærmest er vokset sammen med nabobyen, Pineda de Mar. Sol, strand og lange gyldne sandstrande præger feriedagene her, men også en rigtig hyggelig bykerne, med andet end traditionelle souvenirbutikker indynder sig hos de besøgende. Går du bare en anelse ind i landet mod bjergene, finder du et helt andet liv end kystens turisme.
Byen er beliggende ca. 60 km nord for Barcelona, hvilket også indbyder til et spændende besøg i en af Europas mest fremstormende storbyer. Et ophold i Calella er også et ophold i en af kystens ældste byer. Den gamle charmerende bydel, med de smalle gader lokker med shopping og velduftende spisesteder. Faktisk findes de bedste i de små sidegader. Byens gågade samt café- og bargade er placeret centralt i de gamle gader og forbinder den nye og den gamle bydel. I de senere år har byen forvandlet sig fra at være de unges festby til nu at være en rigtig pæn ferieby for hele familien. Helt nede ved stranden ligger strandpromenaden, hvor en fristende frugtcocktail, med is eller en lækker frokostpaella, fra en af strandbarerne er svær at krybe udenom.