1920X1080 Wien Hestevogn
3 hovedstæder i påsken

Rejs 24. marts 2027

Påske mellem Donaus kejserbyer

Tag med på et stemningsfuldt flodkrydstogt gennem Centraleuropas hjerte, hvor foråret spirer langs Donaus bredder, og nogle af Europas smukkeste hovedstæder viser sig fra deres mest charmerende side. I påskedagene sejler I mellem kejserlige Wien, historiske Esztergom, storslåede Budapest og hyggelige Bratislava, mens livet ombord byder på afslapning, god mad og skiftende udsigter til flodens grønne landskaber. Det er en rejse, hvor kultur, historie og forårets første lune dage går hånd i hånd.

 

Tre hovedstæder, én flod og utallige oplevelser

Donau har i århundreder været livsnerven gennem Centraleuropa og forbundet kongeriger, kulturer og folkeslag. På dette flodkrydstogt oplever I tre af flodens mest fascinerende hovedstæder samt historiske Esztergom, der var Ungarns første hovedstad. Fra Wiens elegante boulevarder og kaffehuse til Esztergoms imponerende basilika, videre til Budapests ikoniske bybillede og Bratislavas hyggelige middelaldergader venter oplevelser, der let kan udforskes til fods.

Samtidig er selve sejladsen en stor del af rejsen. Fra skibets panoramasalon eller soldækket glider vinmarker, små landsbyer, skovklædte bakker og historiske slotte stille forbi, mens tempoet sænkes, og I kan nyde den særlige ro, som kun et flodkrydstogt kan tilbyde. Foråret sætter sit præg på landskabet, træerne springer ud, og påsken tilfører byernes torve og gader en ekstra stemning med blomster, markeder og lokale traditioner.

 

1920X1080 Wien Sporvogn
1920X1080 Bratislava Slot
1920X1080 Budapest Luftfoto
1920X1080 Budapest Slot

 

Highlights

  • Besøg 3 europæiske hovedstæder i løbet af én påske
  • Der er helpension og drikkevarer ombord på skibet
  • Fly samt transfers til og fra skibet er inkluderet

Rejsen inkluderer:

  • Fly København - Wien t/r
  • 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn - skib t/r
  • 5 nætters flodkrydstogt i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord på skibet
  • Premium All Inclusive drikkepakke ombord (øl, vin og vand)
  • Engelsktalende cruise guide
  • Wi-fi ombord (ekskl. streaming)
  • Rengøring og kahytsservice
  • Adgang til skibets faciliteter (spa-behandlinger tilkøbes)

Rejsen inkluderer ikke:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Udflugter
  • Personlige forsikringer

Priser - Afrejse 13. november 2026
Udvendig kahyt C med vindue og yderplacering på Main Deck: 10.990 kr.
Udvendig kahyt A med vindue og midtskibsplacering på Main Deck: 11.990 kr.
Udvendig kahyt A med større vindue og midtskibsplacering på Upper Deck: 12.990 kr.

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Forbehold for udsolgte kahytstyper.

 

1920X1080 Ungarn Esztergom
1920X1080 Wien Hundertwasserhaus

 

Praktiske informationer

Transport
Rejsen er inklusive fly fra København til Lyon t/r

  • Fly fra København kl. 09:50 - Ankomst Wien kl. 11:35
  • Fly fra Wien kl. 17:30 - Ankomst København kl. 19:10

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

Transfers mellem lufthavnen og skibet t/r er inkluderet.

Mad og drikke
Ombord på skibet indgår helpension med en stor og varieret buffet til morgenmad, frokost og aftensmad. Måltiderne serveres i skibets restaurant, hvor kokkene tilbereder et bredt udvalg af både internationale retter og lokale specialiteter fra de områder, I sejler igennem. Mange retter tilberedes desuden ved live cooking-stationer, hvor maden laves frisk foran gæsterne.

Der er som udgangspunkt fri bordplacering ved alle måltider, så I kan sætte jer ved hvilket som helst ledigt bord. Morgenmad og frokost har en afslappet atmosfære, mens aftensbuffeten byder på et større udvalg af varme og kolde retter, salater, oste og desserter. Mellem hovedmåltiderne er der desuden mulighed for at nyde kaffe, kage eller en let snack på udvalgte tidspunkter af dagen.

Premium All Inclusive er inkluderet. Her indgår et bredt udvalg af drikkevarer såsom kaffe- og tespecialiteter, vand, sodavand, juice, øl samt et udvalg af vine serveret på glas i baren og restauranten. Ønsker I et større udvalg af vine eller cocktails og spiritus, kan dette tilkøbes gennem en udvidet drikkepakke. 

Udflugter
Rederiet tilbyder udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. På nuværende tidspunkt foreligger udflugtsprogrammet for krydstogtet dog ikke.
Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Skibene ligger altid centralt ved byerne, så det er nemt at komme rundt – også til fods.

 

Rejseplan A-Rosa Flora

Flodkrydstogt på Donau

Dag 1 Fly fra København til Wien - skibsafgang kl. 18:30
Fly fra København til Wien - skibsafgang kl. 18:30

Fly fra København til Wien - skibsafgang kl. 18:30

I flyver til Wien og køres til skibet, A-ROSA Flora, hvor I kan aflevere jeres bagage, så I har hænderne fri til et par timers oplevelse i den østrigske hovedstad. Fortvivl ikke over dét, I ikke når denne første dag, for I får mere tid i Wien senere.

Sidst på eftermiddagen er kahytten til rådighed, og omkring spisetid lægges der fra kaj. 


Dag 2 Fra 08:00 til 10:30 - Esztergom. Ankomst Budapest kl. 15:00
Fra 08:00 til 10:30 - Esztergom. Ankomst Budapest kl. 15:00

Fra 08:00 til 10:30 - Esztergom. Ankomst Budapest kl. 15:00

Ungarns historiske vugge ved Donau
Esztergom er et kort, men markant stop på rejsen. Byen var i middelalderen Ungarns første hovedstad og er fortsat centrum for landets katolske kirke. Allerede fra floden fanges blikket af den enorme basilika, der troner på slotsbjerget over Donau og præger byens silhuet. Under det cirka 2½ timer lange ophold er der mulighed for at opleve området omkring basilikaen, der er Ungarns største kirke. Indenfor venter et monumentalt kirkerum, en imponerende kuppel og en enorm altertavle, mens udsigten fra højdedraget rækker over Donau og ind i Slovakiet på den modsatte bred. Neden for basilikaen ligger den historiske bydel omkring slotsbjerget, men med den begrænsede tid vil besøget især samle sig om byens vigtigste vartegn. Fra området kan I også se Maria Valeria-broen, som forbinder Esztergom med den slovakiske by Stúrovo og gør landegrænsen til en synlig del af udsigten.

Donaus dronning
Budapest er en af Europas mest stemningsfulde hovedstæder, hvor Donau deler byen i de to historiske bydele Buda og Pest. På den ene side rejser de grønne højdedrag sig med slotte og fæstninger, mens den anden side imponerer med brede boulevarder, elegante bygninger og livlige pladser. Tag turen op til Fiskerbastionen, hvor udsigten over Parlamentet og floden hører til blandt Europas smukkeste bypanoramaer.

Skibet ligger til kaj i Budapest natten over, og når mørket falder på, forvandler Budapest sig endnu en gang. De oplyste broer, slottet og Parlamentet spejler sig i Donau og skaber et aftenbillede, som mange betragter som et absolut højdepunkt.


Dag 3 Afgang fra Budapest kl. 15:00
Afgang fra Budapest kl. 15:00

Afgang fra Budapest kl. 15:00

I har hele formiddagen og en del af eftermiddagen til at udforske Budapest yderligere.

Gå gennem de hyggelige brostensgader omkring Buda Slot, eller oplev den imponerende parlamentsbygning, der med sine næsten 700 rum er en af verdens største. Budapest er også kendt for sine varme kilder, som har tiltrukket besøgende siden romertiden. De ikoniske termalbade er stadig en vigtig del af byens liv, og flere af dem ligger i imponerende historiske bygninger, hvor både lokale og besøgende nyder det varme mineralvand året rundt. 


Dag 4 Fra 09:00 til 18:00 - Bratislava
Fra 09:00 til 18:00 - Bratislava

Fra 09:00 til 18:00 - Bratislava

Den charmerende hovedstad mellem tre lande
Bratislava er en af Europas mindste hovedstæder, men den overrasker med masser af atmosfære. Den kompakte gamle bydel er let at udforske til fods, og bag de farverige facader gemmer sig hyggelige torve, små restauranter og historiske bygninger, som vidner om byens placering midt mellem øst og vest gennem århundreder. Over byen våger Bratislava Slot, der ligger højt på en bakketop med en flot udsigt over Donau. Herfra kan I se, hvor tæt Slovakiet ligger på både Østrig og Ungarn, og på en klar dag kan man faktisk skimte områder i alle tre lande.

I den gamle by passerer I blandt andet Michaelsporten, den sidste bevarede middelalderport, og det livlige Hovedtorv, hvor caféer og udeserveringer summer af liv. Kig også efter byens finurlige bronzefigurer, som dukker op de mest uventede steder og er blevet et af Bratislavas kendetegn.

Slutter I besøget med et glas lokal slovakisk vin på en fortovscafé, mens sporvognene stille ruller forbi de gamle palæer, er det let at forstå, hvorfor så mange bliver positivt overraskede over denne lille hovedstad.


Dag 5 Kl. 07:00 - ankomst Wien
Kl. 07:00 - ankomst Wien

Kl. 07:00 - ankomst Wien

A-ROSA Flora vender tilbage til Wien om morgenen, så hele dagen kan tilbringes i denne fantastiske hovedstad.

Kejserlig elegance og cafékultur i verdensklasse
Wien emmer af storhed, musik og livsnyderi. Langs de brede boulevarder ligger imponerende paladser side om side med elegante caféer, hvor tiden synes at stå stille over et stykke Sachertorte og en kop kaffe serveret på sølvbakke. Byens historiske centrum er spækket med arkitektoniske mesterværker, og overalt mærker I sporene efter Habsburgernes mægtige kejserrige.

Gå en tur ad den berømte Ringstrasse, oplev Stephansdoms karakteristiske spir eller besøg Hofburg, hvor kejserfamilien boede gennem århundreder. Musikelskere kan følge i Mozarts og Strauss' fodspor, mens kunstinteresserede finder nogle af Europas fineste samlinger på byens museer.

Når benene trænger til en pause, lokker Wiens klassiske kaffehuse med en atmosfære, der er lige så meget kultur som gastronomi. Og skulle I få lyst til lidt grønt midt i storbyen, er parkerne omkring Schloss Schönbrunn perfekte til en afslappende spadseretur blandt springvand, blomster og veltrimmede alléer.


Dag 6 Hjemrejse
Hjemrejse

Hjemrejse

Efter morgenmaden forlader I skibet og kan da nyde de sidste timer i Wien, inden I køres i lufthavnen for hjemrejse.

A-Rosa Flora

A-ROSA

Om skibet

A-Rosa Flora sejler på forskellige ruter langs floder som Rhinen, Main, Mosel og Donau og besøger byer som Amsterdam, Wien, Budapest og Strasbourg.

Undervejs kan du nyde udsigten over landskabet og opleve kultur og historie i de forskellige byer, der besøges. Ombord er der lidt under 200 passagerer, hvilket gør et flodkrydstogt intimt og en fredfyldt oplevelse.

Skibet har 4 passagerdæk, som etagemæssigt ligger let forskudt. I forreste ende er der i princippet kun 3 etager, mens skibets bagerste del har 4 etager. Der er ikke elevator ombord. På dæk 1 er der primært kahytter men også et dejligt spa- og saunaområde. På dæk 2 findes der kahytter, ligesom det også er her skibets hoveddæk med indgangsområde til receptionen og lobby er beliggende.

Her finder I også skibets hovedrestaurant og morgenmadsområde med buffet. I bagerste del på dæk 3 er der kahytter. På dæk 4 ligger skibets soldæk og kaptajnens styrhus. Især på soldækket bemærker man de forskudte etager. Bagerste ende er indrettet med liggestole omkring den opvarmede pool.

Flere steder er der enten parasoller eller solsejl, så der er mulighed for skygge. Forreste del er let nedsænket og rigtig hyggeligt opbygget. Et dejligt overdækket område med stole og borde, man kan sidde ved og nyde udsigten, mens man får et glas vin fra baren eller en snack fra grillen. Til ekstra underholdning er der puttinggreen, shuffleboard og kæmpe skak.

Påklædning ombord er generelt afslappet og som det passer en selv. Dog ikke badetøj/badeshorts indendørs.


Øvrige (3)
Reception Butikker Wheel House

Mad og drikke (5)
Bar Buffet Lounge Main Lobby Wine bar
Sejl med fra

8.990 DKK

Fly & Cruise tilbud
Se alle

Special Deals

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
Afgange og priser
24
mar.
2027
Afrejsested
Fly fra København
Destination
6 dages flodkrydstogt på Donau med A-ROSA Flora. Fly fra København
Pladser
Mere end 8 tilbage
Fra pris 8.990 DKK
Bestil