Bæredygtige krydstogter

Går du med en lille krydstogtsdrøm i maven men får dårlig samvittighed overfor miljøet og verdenssamfundet? Så skal du prøve at læse lidt videre...

Mange tror, at krydstogter forurener enormt, ødelægger autentiske steder på jorden og forbruger alt i overflod - samtidig med at rederierne er ligeglade... Intet kunne være mere forkert. Nutidens krydstogtsturisme har allerede gjort kæmpemæssige fremskridt, og der arbejdes ansvarligt på at gøre rejseformen bedre og bedre i forhold til miljøet. 

En udskældt industri
Krydstogtsindustrien har fået mange tæsk for sin ekstravagante ferieform, der overforbruger på flere parametre. Mange vil sige, tæskene er fortjent. Indenfor krydstogtsbranchen anerkender man, at rejseformen laver et negativt klimaaftryk. De er om nogen klar over, at der skal handles. Derfor investerer branchen også kraftigt i nye teknologier, der skal reducere skibenes miljøpåvirkning på flere områder.

Som udgangspunkt er rederierne fast besluttet på at gøre deres for at bekæmpe klimaforandringer og fremme biodiversiteten i havene. Teknologien i branchen accelererer for fuld fart, og krydstogtselskaberne bruger kæmpe summer på udvikling. I 2021 vedtog EU ’Fit-for-55’-målsætningen, og 2 år senere traf International Marine Organisation (IMO) beslutningen om en CO2-neutral maritim flåde i 2050. Et mål som krydstogtsrederierne allerede selv havde sat 6 år tidligere. Det viser ansvarlighed! Samtidig skal det påpeges, at verdens samlede krydstogtsflåde anno 2024 er på ca. 350 skibe - det svarer til 1% af verdens maritime flåde. Disse tal indikerer vigtigheden af, at krydstogtsindustriens engagement og udvikling også overføres til den øvrige maritime industri.

Tingene skal sættes i perspektiv
Enhver kritiker vil kunne finde punkter, hvor rederierne kan gøre mere. Men skal vi diskutere krydstogtsturisme og bæredygtighed, så er der behov for transparens i branchen. Snakken skal baseres på opdaterede data, således der vises et korrekt billede af industriens miljøpåvirkning. Samtidig er det afgørende at medtage et retvisende billede af den retning, som krydstogtindustrien bevæger sig i. Fakta er, at rederierne allerede har gjort en del. Siden 2008 er drivhusgasser fra krydstogtsindustrien f.eks. reduceret med 37%, og målet med 40% inden 2030 nås før tid. 

Verden har i dag den yngste krydstogtsflåde nogensinde. Det hjælper dem godt på vej... Hvert nyt skib anvender mere ny teknologi til reduktion af miljøpåvirkninger på alle måder. Siden 2019 er der kommet over 20 skibe, der sejler på LNG gas, og 23 nye er på vej. Et andet eksempel er skibenes mulighed for tilslutning til landstrøm, når de er i havn. På et år - fra 2022 til 2023 - er antallet af skibe, som kan benytte landstrøm gået fra 23% til 48%. Det betyder, at skibene benytter renere energi i land og kan slukke deres motorer. Ud over renere energi resulterer det også i mindre støj og vibrationer fra skibet. Fra 2030 skal alle større krydstogtshavne kunne tilbyde dette. København står f.eks. klar i 2025.

Hvor er balancen?
Det er kun naturligt, at vi er utålmodige, når det gælder den grønne omstilling. Men krydstogtsindustrien er godt på vej. Det tager tid, men branchen er særdeles seriøse om projektet og fuldt bevidste om, at det i sidste ende er et spørgsmål om deres eksistens. Som det ses på tallene, er der sket meget på 10 år. Det er ikke luftkasteller, når rederierne snakker -  der sættes handling bag ordene. Hånden på hjertet - så er de lagt godt fra land.

Der er mange nuancer i ordet "sustainability". For krydstogtsindustrien handler det ikke kun om CO2-udledning. Det gælder også partikeludledninger, alternative brændstoffer, håndtering af spildevand, effektiviseringer, lokal miljøpåvirkning, affald etc. Der er lang vej rundt. Længere nede på siden ses et udpluk af de vigtigste områder, hvor rederierne har fokus på at blive bedre.

Lige nu er der brug for indsigt i udviklingen, opdateret viden om miljøpåvirkning samt veldokumenteret information, der fortæller almindelige mennesker om forskellen på krydstogter anno 2010 og i dag. Vi ønsker alle at værne om miljøet, men vi ønsker også at leve det gode liv. Hører man til de mennesker, som i hverdagen gør sit for bæredygtighed ved at spare på lyset, sortere affald, installere jordvarme og solceller, cykle til købmanden etc. - så tillader man sig, når ferien nærmer sig, den luksus at tage på krydstogt. Det er en elsket ferieform. Men hvor er balancen? Det må hver enkelt afgøre med sig selv. 

Et lille uddrag af områder, hvor krydstogtsbranchen er kommet langt med den bæredygtige omstilling

Krydstogtsrederierne tænker ikke kun på brændstof og CO2 forurening. Der tænkes hele vejen rundt om 

• Vandforbrug
  Frisk vand er en begrænset ressource. I 2020 var 75-80% af det vand, som forbruges ombord, havvand, som afsaltes og renses. Herefter er det perfekt til både opvask, brusebade og vask af sengetøj mv. I dag - 4 år senere - er visse rederier oppe på 87%.
  
  
• Plastic
  Mange rederier har stort set elimineret engangsemballage af plastic og microplastic på deres skibe. Ingen plasticsugerør i restauranten og ingen engangsemballage i køkkenet. Heller ingen små prøver af shampoo, creme etc. i kahytter og spa området. I stedet er de vigtigste udskiftet med dåser, som opfyldes løbende. Mange rederier har forpligtet sig til at reducere forbruget af plastic med 50 tons om året, og flere skibe har allerede helt forbudt brugen af plastic og engangsemballage.
  
  
• Luftemission
  I flere og flere havne kan skibene tilsluttes landstrøm via det lokale el-net, og skibenes motorer kan lukkes ned, når de er i havn. Da elektriciteten transporteres til skibet via transformer i havnen, forhindres emission fra skibenes motorer ombord. Det forbedrer luftkvaliteten - til gavn for både miljøet og de omkringliggende samfund. 
  
  
• Friske råvarer
  Mange rederier har gentænkt madopskrifter således, at man fremover benytter årstidens produkter fra det område, man sejler i. Derved undgår man lange transporter for råvarerne, og i sidste ende får passagerne mere friske madvarer uden at gå på kompromis med kvaliteten. En sidegevinst er også mere kendskab til lokale retter.
  
  
• Madspild
  Kokkene bliver undervist i at reducere madspild ved at benytte avancerede teknologier. Samtidig er der i buffeten kampagner, som skal engagere gæsterne i ansvarlighed, når de øser op. Flere skibe laver underholdning ombord som enkle madkurser for børn, hvor madspild er en vigtig del af madlavningen. Afslutningsvist doneres overskudsmad til velgørende organisationer i anløbshavne. 
  
  
• Genbrug af affald
  Al affald ombord på skibene sorteres. Det skal derfor ses som en fremtidig ressource. Og alt, som kan genanvendes, bliver det. Det gælder glas, tetra-pak, aluminium, pap og papir etc. 
  
  
• Intelligent energistyringssystem
  Her er udviklingen gået stærkt med mange effektiviseringer. Nævnes kan en forbedret hydrodynamisk ydeevne af skroget, nul forbrug elevator, 100% energigenvinding og genanvendelse, lav miljøbelastning med styrede ventilationssystemer etc. Lige nu måles på alt, så flere effektiviseringer er på vej.
  
  
• Ansvarlig turisme
  Rederierne besøger et utal af spændende destinationer. Ureguleret turisme er en udfordring, og det forpligter. Krydstogtsindustrien gør meget for at løse udfordringerne ved at samarbejde med lokale myndigheder og samtidig sørge for, at de enkelte havne får økonomisk del i deres besøg. Der arbejdes løbende på at finde måder at minimere trængsel i de mest populære byer - dette inkluderer at finde nye steder at besøge og udvide interesseområder uden for bymidten. Rederierne ønsker at være en positiv og engageret aktør, der fremmer ansvarlig og mere bæredygtig turisme. 
  
  
• LNG brændstofdrevne skibe
  Flåden af krydstogtsskibe har aldrig været yngre, og teknologierne accelererer for fuld styrke med nye tiltag og forbedringer. I 2019 fik Aida det første krydstogsskib på LNG brændstof. Her i slutningen af 2024 sejler mere end 20 store krydstogtsskibe på LNG brændstof. Og flere er på vej. 
  
  
• Støtte til lokalsamfund
  Mange rederier er bevidste om, at store krydstogtskibe påvirker lokalsamfund, og deltager derfor i forskellige fundraising programmer og partnerskaber, hvor der samles midler ind til katastrofeområder, som bl.a. er skabt af negativ miljøpåvirkning.

Hvis vi alle passer på miljøet i hverdagen, er der også plads til, at vi på vores ferie forkæler os selv lidt ekstra.