Ncl Escape Ship

Norwegian Cruise Line

Norwegian Cruise Line


Om rederiet

Norwegian Cruise Line blev grundlagt i 1966 og var oprindeligt norsk. I dag er selskabet amerikansk med hovedkvarter i Miami. Det første skib var Sunward, som også medtog biler og sejlede mellem Southampton og Gibraltar. I slutningen af 1960'erne fik rederiet bygget yderligere to skibe, som også kunne medtage biler, mens de første rigtige krydstogtskibe, som vi kender begrebet i dag, kom til i 1971.

Siden er det gået slag i slag, og i dag består Norwegian Cruise Lines flåde af 19 flotte skibe med yderligere fire på vej de kommende år.

Norwegian Cruise Line har altid været først med det nye. Således var de det første rederi til at erhverve egen privat ø, hvilket skete i 1971 med købet af Great Stirrup Cay i Bahamas, ligesom de i starten af dette årtusinde gentænkte hele det klassiske krydstogtskoncept og indførte "Freestyle Cruising", der giver gæsterne større frihed ombord på skibene.

Med Norwegian Cruise Line får du en krydstogtsoplevelse af meget høj standard, hvor du med deres "Freestyle" koncept har langt større indflydelse på hver enkelt dag ombord og dermed kan skabe en mere individuel rejseoplevelse. Her er især fokus på det kulinariske aspekt med et større udvalg af restauranter og barer, underholdning i verdensklasse samt det brede udvalg af kvalitetsudflugter.

Skibene har en moderne og afvekslende indretning. På de nyere og større skibe i flåden er der masser af aktivitetsmuligheder for børn og unge, men der er også gjort meget ud af at skabe hyggelige oaser til par i alle aldre. Norwegian Cruise Line henvender sig derfor til alle aldersgrupper og både til solorejsende, par og familier.

Ruterne spreder sig udover det meste af verden, og hos Norwegian Cruise Line finder du mange spændende og anderledes ruter. Rederiet er bl.a. specialister i krydstogter til Alaska og gennem Panama-kanalen, i Asien og Afrika samt omkring Hawaii, hvor de sejler året rundt. Krydstogterne starter og slutter ofte ikke samme sted, og således tilbyder de f.eks. alternative ruter og anløb i Middelhavet. 

 


Skibsklasser

Flåden er inddelt i forskellige skibsklasser. Skibe i samme klasse har som udgangspunkt samme opbygning og indeholder nogenlunde samme faciliteter. Interiøret vil være forskelligt, ligesom nyere skibe kan have nye faciliteter, som ikke findes på ældre skibe i samme skibsklasse.

Prima Plus Class
En videreudvikling af Prima Class, hvor skibene bliver lidt større med plads til ca. 3500 gæster. Indtil videre er der bestilt fire skibe, hvoraf det første søsættes i 2025.

  • Norwegian Aqua

Prima Class
Nye innovative og eksklusive skibe, der bl.a. er kendetegnet ved større, lysere kahytter, udendørs promenade med spisesteder og barer samt lækre infinity pools og en gokartbane på øverste dæk. Skibene er store, men medtager færre gæster, så der er mere plads til den enkelte gæst. 

Skibene i Prima Class er søsat i perioden 2022 - 2023 og medtager ca. 3100 gæster.

  • Norwegian Viva
  • Norwegian Prima

Breakaway Plus Class
Dette er rederiets største skibe. De har et væld af faciliteter og et bredt udvalg af restauranter og barer ombord, så der er noget for enhver smag. Alle skibene - med undtagelse af Norwegian Escape - er desuden kendetegnet med deres revolutionerende Observation Lounge, som er et harmonisk miljø i skibets front med sofagrupper, divaner, bar og buffet. Herfra kan du nyde den fantastiske udsigt over havet.

Skibene i Breakaway Plus Class er søsat i perioden 2015 - 2019 og medtager ca. 3800 - 4300 gæster.

  • Norwegian Encore
  • Norwegian Bliss
  • Norwegian Joy
  • Norwegian Escape

Breakaway Class
En serie af store skibe, der introducerede The Waterfront - en lang promenade med skøn havudsigt og udeservering på flere hyggelige restauranter og barer. Som på den efterfølgende klasse er der også her utallige faciliteter og aktivitetsmuligheder for alle aldersgrupper.

Skibene i Breakaway Class er søsat i perioden 2013 - 2014 og medtager ca. 4000 gæster.

  • Norwegian Getaway
  • Norwegian Breakaway

Epic Class
Stort skib fyldt med faciliteter og aktivitetsmuligheder fra vandland over boldbaner til bowlingbaner. Også her findes et væld af spisemuligheder og barer.

Skibet i Epic Class er søsat i 2010 og medtager ca. 4100 gæster.

  • Norwegian Epic

Jewel Class
Mellemstore skibe med mange faciliteter for dig, som gerne vil være lidt aktiv på din ferie. Her er bl.a. boldbane med mulighed for at spille volleyball og basket. Er du mere til ren afslapning, kan du nyde skibets jacuzzier og spaområdet.

Skibene i Jewel Class er søsat i perioden 2005 - 2007 og medtager ca. 2400 gæster.

  • Norwegian Gem
  • Norwegian Pearl
  • Norwegian Jade
  • Norwegian Jewel

Pride of America Class
Et ægte amerikansk krydstogtskib, der er tilpasset amerikanernes gængse ønsker. Her er også mange aktivitetsmuligheder og lækre spisesteder. Skibet sejler fast rundt ved Hawaii hele året.

Skibet i Pride of America Class er søsat i 2005 og medtager ca. 2200 gæster.

  • Pride of America

Dawn Class
Mellemstore skibe med mange faciliteter for dig, som gerne vil være lidt aktiv på din ferie. Her er bl.a. boldbane med mulighed for at spille volleyball og basket. Er du mere til ren afslapning, kan du nyde skibets jacuzzier og spaområdet.

Skibene i Dawn Class er søsat i perioden 2001 - 2002 og medtager ca. 2400 gæster.

  • Norwegian Dawn
  • Norwegian Star

Sun Class
Rederiets mindste skibe, som løbende er blevet renoveret, så de stadig lever op til Norwegian Cruise Lines høje standard. Klassiske skibe med en intim stemning, som primært henvender sig til voksne. 

Skibene i Sun Class er søsat i perioden 1999 - 2001 og medtager ca. 2000 gæster.

  • Norwegian Sun
  • Norwegian Sky

Spirit Class
Rederiets ældste skibe, som for få år siden gennemgik en komplet renovering, så det i dag er både moderne og eksklusivt med smukke lounges og et dejligt poolområde. Henvender sig primært til voksne. 

Skibet i Spirit Class er søsat i 1998 og medtager ca. 2000 gæster.

  • Norwegian Spirit

Kahytter

Alle Norwegian Cruise Lines kahytter er moderne indrettet i glade og venlige farver med gyldne og mørke træsorter. Kahytterne fås med to enkeltsenge eller en dobbeltseng og er udstyret med bl.a. tv og hårtørrer.

Kahytterne fås i flere forskellige kategorier i forskellige prisklasser.

  • Studios og Solo kahytter er for dig, som rejser og ønsker at bo alene. Studios er lidt mindre indvendige kahytter, men indeholder alle nødvendigheder. Solo kahytter er at sidestille med  henholdsvis indvendige, udvendige og balkon standardkahytterne. De er placeret i grupper og giver adgang til en særlig Studio lounge kun for de gæster, som rejser alene.  

  • Indvendige kahytter er placeret i skibets midte og er perfekte til dig, som primært vil opholde dig her for at sove og skifte tøj og hellere vil prioritere oplevelser i land.

  • Udvendige kahytter har et vindue, som ikke kan åbnes. Nogle er med koøje, mens andre har et firkantet vindue. Bemærk at nogle udvendige kategorier har begrænset udsyn, hvilket kan skyldes redningsbåde eller skibets konstruktion. Der findes også skibe, som slet ikke har udvendige kahytter.

  • Balkonkahytter har en decideret balkon med et bord og to stole, så du kan sidde udendørs og nyde udsigten under mere private forhold. Det giver dig den største frihed på rejsen, så du også har muligheden for at kunne trække dig lidt tilbage og slappe af på balkonen med en god bog og et glas vin.

  • Club Balkonkahytter er at betegne som minisuiter, hvor du får lidt mere plads end i standardkahytterne, ligesom der her vil være lidt ekstra luksus og komfort.

De enkelte kategorier er igen inddelt i underkategorier, hvor forskellen primært er beliggenheden på skibet og evt. størrelse på balkonen.


Spisning

Pension ombord
Helpension er inkluderet i rejsens pris, så du har både morgenmad, frokost og aftensmad ombord på skibet. Måltiderne kan indtages i enten buffetrestauranten eller standard a la carte-restauranterne. Derudover findes også et spisested med lidt lettere snack-prægede retter, som er åbent 24 timer i døgnet, hvor du også har fri adgang.

I a la carte-restauranterne serveres hver aften en menu, som du selv sammensætter ud fra menukortets mange muligheder. Menuen skifter dagligt både til frokost og aften.

Norwegian Cruise Line tilbyder "Free dining", så du hver dag selv bestemmer, hvor og hvornår du ønsker at spise indenfor restauranternes åbningstid. Det er muligt at bestille bord i forvejen, hvis du vil være helt sikker på at få plads, så det passer ind i dine planer i forhold til f.eks. underholdning.

Specialrestauranter
På skibene finder du også flere forskellige specialrestauranter. Vælger du at spise her, betaler du et tillæg herfor. Udvalget varierer fra skib til skib og kan f.eks. være  steakhouses, seafoodrestauranter og asiatiske restauranter.

Free at Sea fordelspakken indeholder minimum én middag på en specialrestaurant.


Drikkevarer og Free at Sea fordelspakken

I buffetrestaurantens automater kan du frit tappe almindelig kaffe, te og vand. For yderligere drikkevarer betaler du ombord efter forbrug eller vælger at tilkøbe en drikke- eller fordelspakke. Vi anbefaler at bestille dem hjemmefra, men det er også muligt at bestille dem første dag ombord.

En fordelspakke er en samlet pakke, som inkluderer andre services udover drikkepakken. Denne pakke kalder Norwegian Cruise Line for Free at Sea.

Free at Sea
Med denne fordelspakke får du ekstrem god "value for money".
Pakken skal købes af og gælder for både 1. og 2. person i kahytten.
Free at Sea indeholder disse fordele:

  • Premium drikkepakke
    Inkluderer en bred vifte af alkoholiske og ikke alkoholiske drikke, spiritus samt cocktails og vine op til 15 USD pr. glas. Ønsker du drinks over 15 USD, betaler du blot differencen. Ønsker du at købe en flaske champagne eller vin, får du 20% rabat. Derudover er flaske- og fadøl inkluderet i alle restauranter og barer. 
  • Specialty Dining
    Inkluderer middage i de forskellige specialrestauranter ombord. Antallet af middage afhænger af krydstogtets varighed og kahytstype:
    3-6 nætters krydstogt: 1 middag.
    7-11 nætters krydstogt: 1 middag, hvis du bor i studio, indvendig eller udvendig kahyt / 2 middage, hvis du bor i balkonkahyt eller højere kategori.
    12+ nætters krydstogt: 2 middage, hvis du bor i studio, indvendig eller udvendig kahyt / 3 middage, hvis du bor i balkonkahyt eller højere kategori.
  • Wi-fi
    Standard wi-fi pakke (ekskl. streaming) i et antal minutter afhængig af krydstogtets længde: 
    3-6 nætters krydstogt: 150 min. wi-fi pr. kahyt.
    7-11 nætters krydstogt: 300 min. wi-fi pr. kahyt.
    12+ nætters krydstogt: 600 min. wi-fi pr. kahyt.
  • Udflugtsrabat
    50 USD pr. kahyt pr. havn til brug på udflugter.
  • Opredningsrabat
    3. og 4. person i kahytten betaler kun skatter og afgifter. Gælder på udvalgte afgange.


Pris pr. person:

Prisen afhænger af krydstogtets længde.

  3-5 nætter 6-8 nætter 9-11 nætter 12-14 nætter 15-17 nætter 18-20 nætter 21+ nætter
  1.125 kr. 1.500 kr. 1.875 kr. 2.250 kr. 2.625 kr. 3.000 kr. 3.375 kr.

 

Drikkepakker
Det er også muligt at tilkøbe drikkepakker separat, men ønsker du en All Inclusive pakke med alkohol, bør du i stedet vælge Free at Sea fordelspakken, da drikkepakken i sig selv er dyrere.

Der tilbydes to forskellige pakker uden alkohol:

Soda pakke
Inkluderer ubegrænset antal af sodavand på glas. Kan købes af alle fra 3 år. 

Pris: 10 USD pr. person pr. dag plus 20% service charge

Starbucks pakke
Inkluderer ubegrænset antal drikkevarer fra Starbucks. Kan købes af alle fra 18 år. Kun tilgængelig på de skibe, der har en Starbucks kaffebar ombord.

Pris: 13 USD pr. person pr. dag plus 20% service charge


Udflugter

Norwegian Cruise Line tilbyder et stort udvalg af udflugter ved samtlige anløb. Disse kan bestilles hjemmefra eller ombord på skibet. Vi anbefaler at bestille hjemmefra i god tid, mens udvalget er størst. Visse udflugter har nemlig et begrænset antal pladser og kan derfor blive udsolgt. 

På flere destinationer er det også muligt at tilkøbe såkaldte cruisetours af 3-7 nætters varighed. Disse ligger enten før eller efter krydstogtet og inkluderer overnatninger og udflugter. 

Du kan se mere om udvalget af udflugter ved de forskellige anløb her hos rederiet.
Det er også her, du bestiller udflugterne før afrejse.


Internet

Der kan tilkøbes internetadgang online eller ombord på skibene.

Generelt er forbindelserne til internettet ombord på krydstogtskibe ikke at sammenligne med de forbindelser vi er forvænte med herhjemme. Da der er tale om maritime satellitforbindelser, kan de være ustabile - især på dage til søs, hvor du ikke befinder dig i nærheden af land.

Norwegian Cruise Line tilbyder to forskellige internetpakker:

  • Standard giver dig mulighed for at besøge hjemmesider og læse nyheder, gå på sociale medier samt sende og modtage e-mails.
  • Premium gør det desuden muligt at streame videoer og afspille musik.

Pris: 
Standard: 30 USD pr. enhed pr. dag eller 2 enheder for 46 USD pr. dag
Premium: 40 USD pr. enhed pr. dag eller 2 enheder for 66 USD pr. dag

Kan ikke bestilles enkelte dage, men skal bestilles til hele krydstogtets længde.


Værd at vide

Underholdning og aktiviteter
Der er altid noget at give sig til ombord, og det meste koster ikke ekstra.
Hvilke faciliteter, du finder ombord, varierer fra skib til skib, men alle har swimmingpools og jacuzzis, hvor du kan slappe af og nyde livet, samt fitnesscenter og løbebane til dig, der gerne vil være lidt mere aktiv. Mange skibe har også minigolf og sportsbaner, hvor du kan vise dine færdigheder med kølle og bold.

De nyere skibe har ekstra underholdningsmuligheder i form af f.eks. spillehaller, med virtual reality, gokart-, zipline- og laserbaner. Disse aktiviteter er mod ekstra betaling.

Derudover arrangeres der også forskellige konkurrencer samt undervisning i f.eks. dans og madlavning. Nogle af disse kurser er mod betaling.

Om aftenen kan du overvære verdensklasses musicals og andre flotte forestillinger i skibets imponerende teater, slå dig løs på barernes og diskotekets dansegulv, synge karaoke, deltage i spændende game shows og meget mere. Ombord findes også et kasino, hvor du kan prøve lykken, men det kræver selvfølgelig en indsats.


Påklædning

Helt generelt er påklædningen ombord meget afslappet, og du kan derfor pakke kufferten, som du ville gøre til en hvilken som helst anden rejse, hvor du tager hensyn til vejret og aktiviteter undervejs.

Der er ingen krav om fine kjoler eller slips og jakkesæt, så om aftenen kan du klæde dig som du ville på en almindelig pæn restaurant. Det er dog ikke tilladt med badetøj, tanktops og kasketter i restauranten om aftenen, og mænd skal bære langbukser og lukkede sko.


Rygning
Der må kun ryges på de særligt afmærkede områder på dækket. Enkelte skibe har også en cigar lounge, hvor det er tilladt at ryge. Rygning i kahytten eller på ens balkon er altså ikke tilladt og vil medføre en bøde. 


Børneklubber
Alle skibene har særlige lokaler med aktiviteter for børn og teenagere. Aktiviteterne er inddelt i forskellige aldersgrupper, så der er noget for alle. Her findes bl.a. faciliteter til diverse kreative hobbier, legeborde, videofilm og computerspil. Børneklubberne er bemandet med uddannet engelsktalende personale.


Særlige behov ombord

Handicapvenlige kahytter
Der findes handikapvenlige kahytter ombord på alle skibene. De har bredere døre og ingen dørtrin og er indrettet med mere gulvplads, så det er lettere at komme rundt i kahytten med en kørestol.
Der er flere elevatorer på samtlige dæk, således du kan komme rundt uden at skulle benytte trapper. Ligeledes er der flere steder på skibet - bl.a. i teateret - særligt reserverede pladser for kørestolsbrugere.

Rollator
Har du behov for en rollator ombord, skal du selv medbringe denne. Når den ikke er i brug skal den opbevares inde i kahytten. Dette gælder også for kørestole.

Allergier
Lider du af en form for fødevareallergi - f.eks. glutenallergi - anbefales du at gøre tjeneren opmærksom på dette. Restaurantens menukort og skilte i buffeten markerer de mest gængse allergener, så det er enkelt at undgå disse. Er du i tvivl, kan du spørge tjeneren.

Graviditet
Gravide kan tage på krydstogt, så længe rejsen er afsluttet inden graviditetens 24. uge. Lægeerklæring, hvoraf det fremgår, hvor langt i graviditeten du er, samt at du er egnet til at rejse, skal medbringes. Lægeerklæringen skal være på engelsk. 


Service charge

Service charge - eller populært sagt drikkepenge - er obligatorisk, og der er en fast takst afhængig af kahytstype.

  • Indvendig, udvendig, balkonkahyt og Club balkonkahyt: 20 USD pr. person pr. dag
  • Suite og The Haven: 25 USD pr. person pr. dag

Service charge opkræves for alle, som er fyldt 3 år.
Beløbet bliver automatisk lagt på din kahytsregning ombord.


The Haven

Skal dit krydstogt have ekstra krydderi i form af luksus, er The Haven nok det rigtige for dig. Det er rederiets luksus-koncept og omtales som "et skib i skibet".

Som gæst i The Haven kan du nyde eksklusive og private omgivelser. Her bydes på et væld af muligheder og services for dig, der ønsker unikke oplevelser på dit krydstogt.

Et eksklusivt koncept
Det er ikke blot kahytten, der har fået en opjustering - det gælder hele konceptet.
Det starter allerede ved checkin, hvor der er et specielt Priority-område til The Haven gæster. Her serveres et glas vin, mens alt gøres klar til, at du kan komme ombord. Herefter bliver du fulgt til din elegante kahyt af din personlige butler, som står til rådighed under hele dit krydstogt. The Haven tilbyder sine gæster en lang række private og unikke faciliteter og services. F.eks. kan du nyde solens stråler og den storslåede udsigt fra den eksklusive The Haven Courtyard. Nyd en dukkert i poolen eller slap af i et af dækkets boblebade med en god drink fra poolbaren i hånden.

Elegant indkvartering med den bedste placering
The Haven har skibets bedste placering. Øverst i front med den smukkeste udsigt ligger loungebaren. Det er også her du finder det særlige pooldæk. Her er liggestolene lige en tand bedre, området lidt mere eksklusivt og servicen selvfølgelig helt i top. Der er fri adgang til Spa-området, såfremt kroppen har interesse i dette Lad evt. butleren sørge for tidsbestilling.

The Haven kahytterne fås i flere udgaver og størrelser. Udvalget varierer fra skib til skib og spænder fra suiter over penthouse lejligheder til villaer med 3 soveværelser. Her er både mere plads og en mere elegant indretning med flere finesser og faciliteter.

Gourmet og All Inclusive
Alle gæster i The Haven har Free at Sea fordelspakken inkluderet, så krydstogtet er med All Inclusive. Hver aften præsenteres du for et lækkert a la carte-menukort, hvor maden også er hævet et niveau over den generelle standard. Det er lækre gourmetretter, og i løbet af en uges krydstogt ses både store bøffer og de flotteste hummere. Det er også muligt at få middagen serveret i sin egen kahyt. Der er selvfølgelig også indbydende snacks tilgængelige det meste af dagen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at The Haven er væsentlig dyrere end en god almindelig balkonkahyt. Og vi vil gerne advare om, at det er slemt vanedannende...  

The Haven findes på følgende skibe:

  • Norwegian Bliss
  • Norwegian Breakaway
  • Norwegian Encore
  • Norwegian Epic
  • Norwegian Escape
  • Norwegian Gem
  • Norwegian Getaway
  • Norwegian Jade
  • Norwegian Jewel
  • Norwegian Joy
  • Norwegian Pearl
  • Norwegian Prima
  • Norwegian Viva

 


Latitudes Rewards

Latitudes Rewards er Norwegian Cruise Lines loyalitetsprogram, hvor du kan optjene rabatter og andre fordele.

Når du booker dit første krydstogt med Norwegian Cruise Line, bliver du automatisk medlem og tildeles et Latitudes nummer. 

Der findes 7 niveauer af medlemskab, og du avancerer ved at indsamle point for de krydstogter du gennemfører med Norwegian Cruise Line. Ganske enkelt får du 1 point for hver nat ombord og et ekstra point hver nat, hvis du har booket The Haven.

  • Bronze
    Fra 1 point opnår du bl.a. disse fordele:
    Tilgang til digitalt medlemsblad
    Rabat på udvalgte krydstogter, som du optjener dobbelt point på 
    Silver
    Fra 20 point opnår du yderligere bl.a. disse fordele:
    10% rabat på udflugter
    20% rabat på fotos ombord
    15% rabat på spabehandlinger, mens skibet ligger i havn
    Eksklusivt cocktail party ombord
  • Gold
    Fra 45 point opnår du yderligere bl.a. disse fordele:
    25% rabat på fotos ombord
    50% rabat på en pose vasketøj ombord
    20% rabat på spabehandlinger, mens skibet ligger i havn
    Prioriteret landgang, hvor denne foregår med tenderbåde   
  • Platinum
    Fra 75 point opnår du yderligere bl.a. disse fordele:
    30% rabat på fotos ombord
    25% rabat på spabehandlinger, mens skibet ligger i havn
    15% rabat på internetpakker
    En pose vasketøj ombord
    Vinsmagning ombord
    Behind-the-Scenes skibsrundvisning
    Tidligere adgang til at bestille plads i restauranterne eller teateret
  • Sapphire
    Fra 150 point opnår du yderligere bl.a. disse fordele:
    15% rabat på udflugter
    20% rabat på internetpakker
  • Diamond
    Fra 350 point opnår du yderligere bl.a. disse fordele:
    25% rabat på internetpakker
    1 fri kahytsopgradering
  • Ambassador
    Fra 700 point opnår du yderligere bl.a. disse fordele:
    20% rabat på udflugter
    Et 7-nætters krydstogt

 


Hvorfor vælge Norwegian Cruise Line

Norwegian Cruise Line er særligt for dig, som sætter stor pris på et højt serviceniveau, lækre gastronomiske oplevelser og underholdning og shows af ypperste kvalitet.

Sætter du også pris på en vis individualisme og privat sfære, selvom du sejler med store skibe, så er Norwegian Cruise Line også et rigtig godt valg for dig.

De mange spændende ruter i bl.a. Alaska, Asien, Sydamerika og igennem Panama-kanalen samt ved Hawaii er også en af grundene til at vælge Norwegian Cruise Line. Ofte er deres anløb ekstra lange, hvilket giver dig mere tid til at opleve de forskellige steder, der besøges på krydstogtet. Der tilbydes også ekstraordinære udflugter på destinationerne.

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller book din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat

Alle skibe (20)

Norwegian Encore
Norwegian Encore
Breakaway Plus Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Bliss
Norwegian Bliss
Breakaway Plus Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Joy
Norwegian Joy
Breakaway Plus Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Escape
Norwegian Escape
Breakaway Plus Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Getaway
Norwegian Getaway
Breakaway Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Breakaway
Norwegian Breakaway
Breakaway Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Epic
Norwegian Epic
Epic Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Gem
Norwegian Gem
Jewel Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Jade
Norwegian Jade
Jewel Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Pearl
Norwegian Pearl
Jewel Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Jewel
Norwegian Jewel
Jewel Class
Norwegian Cruise Line
Pride of America
Pride of America
Pride of America Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Dawn
Norwegian Dawn
Dawn Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Star
Norwegian Star
Dawn Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Sun
Norwegian Sun
Sun Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Sky
Norwegian Sky
Sun Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Spirit
Norwegian Spirit
Spirit Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Viva
Norwegian Viva
Prima Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Prima
Norwegian Prima
Prima Class
Norwegian Cruise Line
Norwegian Aqua
Norwegian Aqua
Prima Plus Class
Norwegian Cruise Line

Krydstogtrejser med Norwegian Cruise Line

Last minute
7 nætter 20/04/2024 - 27/04/2024
Alaska fra Seattle med Norwegian Bliss
7.058,-
Fra pris
Last minute
9 nætter 20/04/2024 - 29/04/2024
Caribien fra Punta Cana, Domnican Republic med Norwegian Sky
9.619,-
Fra pris
Last minute
6 nætter 20/04/2024 - 26/04/2024
Hawaii fra Honolulu med Pride of America
10.226,-
Fra pris
Last minute
7 nætter 20/04/2024 - 27/04/2024
Caribien fra Port Canaveral med Norwegian Jade
8.340,-
Fra pris
Last minute
7 nætter 21/04/2024 - 28/04/2024
Caribien fra Miami med Norwegian Breakaway
9.649,-
Fra pris
Last minute
7 nætter 21/04/2024 - 28/04/2024
Bermuda fra New York med Norwegian Joy
8.933,-
Fra pris
Last minute
16 nætter 22/04/2024 - 08/05/2024
Hawaii fra Honolulu med Norwegian Spirit
10.313,-
Fra pris
Last minute
7 nætter 22/04/2024 - 29/04/2024
Alaska fra Seward med Norwegian Jewel
3.746,-
Fra pris
Last minute
11 nætter 24/04/2024 - 05/05/2024
Europa fra Rom med Norwegian Escape
10.211,-
Fra pris
Last minute
14 nætter 25/04/2024 - 09/05/2024
Transatlantisk fra New York med Norwegian Pearl
8.498,-
Fra pris
Last minute
10 nætter 26/04/2024 - 06/05/2024
Europa fra Lissabon med Norwegian Viva
13.646,-
Fra pris
Last minute
10 nætter 26/04/2024 - 06/05/2024
Europa fra Rom med Norwegian Dawn
9.274,-
Fra pris