Rejseplan
01. august - 15. august
Southampton England
Southampton har altid været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. I dag ses flere velbevarede strækninger af denne mur stadig rundt om det gamle centrum, ligesom flere imponerende porte stadig står. Southampton har også flere gamle bygninger, men ellers er det primært en by for shopping. Smut også forbi den hyggelig pub, Duke of Wellington, der ligger tæt på havnen. En klassisk pub i gammel stil med bindingsværk, blyindfattede ruder, gamle fotografier og en pejs, der tændes på køligere dage. Et perfekt sted at nyde en lager eller et glas ægte cider. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor du kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.
At Sea
Porto Portugal
Portugals næststørste by, Porto, har været igennem en rivende udvikling, men har alligevel bevaret en gammeldags oldschool charme, som kan minde om Cubas hovedstad, Havana. Det er, som om tiden har stået stille, og den sydlandske charme blomstrer i fuldt flor. Historisk var Porto en driftig handelsby, hvor især handlen med portvin skabte velstand. Fortidens storhed ses i gadebilledet, hvor et stort antal bygninger i barok og art nouveau vidner om en mere pompøs fortid. Den gamle del af byen ligger smukt ved Douro-floden, hvor husene nærmest står stablet oveni hinanden i et virvar af smalle gyder, gange og trapper. Visse steder så tæt, at genboerne kan føre intime samtaler med hinanden over vasketøjet, mens kattene springer fra altan til altan. Området kaldes Ribeirinha og er på UNESCO's liste over bevaringsværdige områder. Nyd detaljerne og stemningen og lad smagsløgene komme på prøve – ikke mindst fra den søde smag af portvin direkte fra fad. En falmet gullig husfacade, duften af grillede fisk fra en åben dør, en gammel kirke beklædt med blåmønstrede klinker og lyden af en sporvogn, som skramler gennem byen…
Lissabon Portugal
Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Langs floden Tejo finder du tre af byens prominente monumenter. Det gælder Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder, og selve atmosfæren i de gamle bydele som Alfama og Mouraria er i sig selv en stor oplevelse. Snyd heller ikke dig selv for en autentisk musikoplevelse på en af de små restauranter med live fado musik – den klassiske musikgenre, der er kendetegnet ved sine hjertevarmende og melankolske toner. Ikke langt udenfor Lissabon ligger den gamle kongeby Sintra med det farverige, eventyrlige slot og den mytiske, arkitektonisk særegne indvielsesbrønd, hvis spiraltrappe bringer dig næsten 30 m under jorden, hvor du kan udforske gamle tunneller og grotter.
At Sea
Palma de Mallorca Spanien
På Mallorca lægges der typisk til i gåafstand til hovedbyen, Palma. Her tårner den imponerende La Seu-katedral sig op og byder dig velkommen. Bag denne begynder den gamle bydel – Palmas hjerte – hvor du finder museer, paladser og smukke patioer i de snævre, atmosfærefyldte gader, der også gemmer på små markeder, sjove og finurlige butikker samt fristende tapasbarer. Langs havnefronten, hvor fiskere stadig reparerer deres net i hånden, mens de solbeskinnede både vugger blidt i marinaen, finder du det majestætiske Almudaina-palads, der oprindeligt var et maurisk fort. Løvefontænen fra det 11. århundrede er et af de få arabiske levn i komplekset ud over søjler og buegange, men det er stadig et fascinerende bygningsværk. Også med udsigt over havnen ligger Bellver Castle fra 1300-tallet med det eneste runde tårn i Spanien. Slottet blev bygget som kongelig residens og blev senere konverteret til et militærfængsel, der bl.a. blev brugt under Napoleonskrigene og Den Spanske Borgerkrig. I dag kan du stadig se fangernes ”graffiti” på murene. På begge sider af Palma strækker de lækre sandstrande sig og indbyder til nogle afslappende timer med havudsigt.
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
Ibiza Spanien
Ibiza er især kendt for sit farverige natteliv, hvor musikken i sommermånederne styres af verdenskendte DJ’s. Alene på den baggrund vil mange måske fravælge øen som rejsemål, men det er synd, for Ibiza har også en mere fredelig side og byder således på en natur, der kan være både gold og frodig, utallige skønne strande i øde bugter og charmerende småbyer, frugtplantager, mandeltræer og marker med velduftende urter. Hovedbyen, som internationalt meget sigende benævnes som Ibiza By, kaldes af de lokale for Eivissa og rummer mange hyggelige caféer og restauranter samt moderigtige butikker, hvor der kan shoppes løs. Mest charmerende er dog dens gamle bydel, Dalt Vila, der er omkranset af en mur og optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Ud for Ibizas vestkyst ligger den ubeboede ø, Es Vedra, der er gennemsyret af mystik og folklore. En hypnotiserende forreven klippeø, der siges både at være spidsen af det forsvundne Atlantis samt hjemsted for de berygtede sirener, som lokker sømænd på afveje. Fakta er dog, at øen er et af de mest magnetiske steder på Jorden, ligesom Bermuda-trekanten.
At Sea
Malaga Spanien
Kalkstensbjerge i det fjerne, palmer i gadebilledet og mauriske detaljer i arkitekturen - Málaga forener Andalusiens varme med Middelhavets lethed. I det historiske centrum snor gyldne gader sig forbi tapasbarer, barokke kirker og små pladser, hvor hverdagen leves med åbne døre og stille tempo. På en bakketop troner Alcazaba, det gamle arabiske fæstningsværk med haver, buer og udsigt over havet, og lige bagved ligger det ældgamle Gibralfaro-fort. Picasso blev født i Málaga, og hans barndomshjem samt det moderne Picasso-museum giver dig indblik i kunstnerens liv og værk. Lidt længere ude lokker hvide landsbyer som Frigiliana med brostensgader og blomstrende altaner, eller du kan følge den spektakulære kystvej mod Nerja, hvor drypstenshuler og dramatiske udsigter tager pusten fra de fleste. Vil du mærke stemningen i byen, er det oplagt at slå sig ned med et glas kølig fino og nyde friskgrillede sardiner ved strandpromenaden. Og ikke langt fra marinaen kan du slå dig ned på en bænk ved siden af vores egen eventyrforfatter, H.C. Andersen.
At Sea
La Coruna Spanien
La Coruna ligger ud til Atlanterhavet i den nordspanske provins Galicien. Den er usædvanlig rig på arkitektur og kultur og kaldes også "glasbyen" grundet de mange glasindrammede balkoner, som ses overalt i byen. La Coruna har verdens ældste og stadig aktive fyrtårn, Torre de Hércules, der i sin tid blev bygget af romerne og i dag er at finde på UNESCO’s Verdensarvsliste. Omkring tårnet slår Atlanterhavets bølger ubarmhjertigt mod klipperne, mens vandet er mere roligt i byens smukke marina, der ligger tæt på centrum. Der er heller ikke langt herfra til Santiago de Compostela, hvor den verdensberømte pilgrimsrute, Caminoen, ender.
Bilbao Spanien
Baskerlandets hovedby Bilbao er beliggenhed langs bredden af Nervión-floden, der bidrager til Bilbaos maleriske tiltrækningskraft. En slentretur langs flodbreddens promenader byder på en fantastisk udsigt over byens broer og vandet. Den gamle bydels labyrint af stenbelagte stræder huser barer og restauranter og smukke gamle byhuse, men det er de mere moderne, futuristiske bygningsværker langs floden, der lokker flest turister til Bilbao. Det gælder i særdeleshed det titaniumbelagte Guggenheim museum, der fra den ene dag til den anden satte Bilbao på kunstkendernes verdenskort. Den enestående bygning er et mesterværk i sig selv, men den rummer en overflod af uvurderlige kunstværker, som tiltrækker et kæmpe publikum. Af andre arkitektoniske perler i Bilbao kan nævnes Zubizuri-broen, Arriaga-teateret og Euskalduna-paladset.
At Sea
Southampton England
Southampton har altid været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. I dag ses flere velbevarede strækninger af denne mur stadig rundt om det gamle centrum, ligesom flere imponerende porte stadig står. Southampton har også flere gamle bygninger, men ellers er det primært en by for shopping. Smut også forbi den hyggelig pub, Duke of Wellington, der ligger tæt på havnen. En klassisk pub i gammel stil med bindingsværk, blyindfattede ruder, gamle fotografier og en pejs, der tændes på køligere dage. Et perfekt sted at nyde en lager eller et glas ægte cider. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor du kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.
Celebrity Apex
Celebrity CruisesOm skibet
Celebrity Cruises Apex er en luksuriøs krydstogtskib fra Celebrity Cruises flåde, som blev lanceret i 2020. Det repræsenterer det absolutte højdepunkt inden for moderne krydstogtsoplevelser og tilbyder passagerer en uforglemmelig rejse til nogle af verdens mest fantastiske destinationer.
Skibet er en del af Celebrity Cruises Edge-klasse, der er kendt for at omdefinere luksus på havet. Apex har ført denne tradition videre ved at præsentere en række innovative faciliteter, avantgarde-design og førsteklasses gæstfrihed. Det har 16 passagerdæk og kan rumme op til 2918 gæster, der betjenes af et besætningsmedlemmer.
En af de mest iøjnefaldende træk ved Celebrity Cruises Apex er Magic Carpet. Det er en revolutionerende flydende platform, der bevæger sig op og ned ad skibssiden og fungerer som en fleksibel bar, restaurant og udsigtspunkt. Magic Carpet bringer passagererne tættere på havet og skaber unikke oplevelser, uanset om det er morgenmad med havbrisen, en frokost med panoramisk udsigt eller en cocktail ved solnedgang.
For gourmeterne om bord er Celebrity Cruises Apex stolt af at præsentere en bred vifte af spisemuligheder. Uanset om det er fine spisesteder med verdensberømte kokke, autentiske kulinariske oplevelser fra forskellige lande eller afslappede spisesteder, er der noget for enhver smag. Skibet er også hjemsted for den innovative "Eden", der fusionerer gastronomi, kunst og underholdning i en unik atmosfære.
Underholdning er en afgørende del af enhver krydstogtsoplevelse, og Celebrity Cruises Apex skuffer ikke. Der er et utal af underholdningsmuligheder, herunder teatre med Broadway-stilshows, biografer, kasinoer og loungeområder. Gæster kan også deltage i en bred vifte af aktiviteter, workshops og foredrag, der spænder fra wellness til kunst og kultur.
Når det kommer til afslapning og velvære, leverer Celebrity Cruises Apex også her. Passagerer kan forkæle sig selv med luksuriøse spa-behandlinger, slappe af ved poolen, deltage i yoga-sessioner med havudsigt eller bare nyde det fredfyldte omgivelser af deres private balkonkabine.
Rejser med Celebrity Cruises Apex giver også mulighed for at udforske nogle af de mest spændende destinationer i verden. Skibet tilbyder forskellige ruter, der dækker alt fra ø-paradiser i Caribien til europæiske kulturbyer og fjerne eksotiske steder. Udflugter og landture arrangeret af krydstogtselskabet sikrer, at passagerer kan maksimere deres tid på land og opdage nye kulturer og seværdigheder.
Mad og drikke (24)
Afslapning (3)
Fitness (1)
Underholdning (4)