Sail & Enjoy kampagne med Princess Cruises
Sommerudsalg - Få op til 600 Euro i OBC pr kahyt - og ekstra nedsatte priser på 3.-4. gæst i kahytten.
Princess giver lommepenge ombord og stor rabat på 3.- og 4. person i kahytten. Kampagnen gælder på udvalgte krydstogter som sejler fra nu og frem til december 2027. Der er begrænset antal pr. dato.
OBC = On Board Credet. Dvs lommepenge som kan bruges ombord til køb af drikkevarer, udflugter, speciel dining etc. Der udbetales max til 2 pers. pr. kahyt. Flg. satser gælder
6-8 nætters krydstogt:
$50 OBC pr. person – Indvendig & udvendig
$75 OBC pr. person – Balkon
$100 OBC pr. person – Suite
9-12 nætters krydstogt:
$75 OBC pr. person – Indvendig & udvendig
$125 OBC pr. person – Balkon
$150 OBC pr. person – Suite
13-17 nætters krydstogt:
$100 OBC pr. person – Indvendig & udvendig
$150 OBC pr. person – Balkon
$200 OBC pr. person – Suite
18+ nætters krydstogt:
$150 OBC pr. person – Indvendig & udvendig
$200 OBC pr. person – Balkon
$300 OBC pr. person – Suite
VILKÅR
Kampagnen gælder for nye bookinger foretaget inden 31. august 2026.
Der er begrænset antal kahytter til rabat-pris pr. dato.
Forbehold for ændringer og trykfejl.
Rejseplan
15. september - 25. september
Civitavecchia - Rom Italien
I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…
Napoli Italien
Seværdighederne er mange i Napoli, og de lokales hverdagsliv er i sig selv én af dem. Napolitanere er kendte for at være meget højlydte i deres omgang med hinanden, ligesom byen kan virke både snusket, larmende og kaotisk. Af samme grund mener mange, at det er her, du oplever det ægte og upolerede Italien. Gå langs Spaccanapoli – en lang, smal gade, der gennemskærer det historiske centrum – og beundr de historiske kirker, livlige pladser, udendørs caféer og unikke butikker. I bydelen Santa Lucia finder du de maleriske klynger af smalle ”trappegader” med bagerier, butikker med kunsthåndværk og små caféer, hvor de lokale drikker deres espresso. Vasketøjet hænger ofte på snore mellem husene, mens der føres samtaler fra den ene balkon til den næste. Et kulørt og livligt kvarter, der leder tankerne hen på gamle tegnefilm og ”Bella Notte”. Napoli byder på masser af kunst, kultur og historie. Det spændende arkæologiske museum fremviser bronzestatuer, freskoer og mosaikker samt Farnese-tyren, der er den største, antikke skulptur, der nogensinde er fundet. Der er hele to royale paladser i Napoli, hvor du på en rundtur ser værelser rigt dekoreret med gobeliner, freskoer, porcelæn og portrætter foruden store kunstsamlinger. Teatro di San Carlo er et af de største teatre i Europa og Italiens førende operahus. Det blev færdiggjort i 1737 med et ekstravagant interiør i rødt og guld med balkoner fordelt på seks etager – et design som efterfølgende arkitekter har stræbt efter at følge. Det samme gælder for pizzaen, som i sin simple Margherita-form siges at stamme fra Napoli – så enkelt, men så lækkert!
At Sea
Dubrovnik Kroatien
Charmerende Dubrovnik ligner med sine honningfarvede stenmure, røde tegltage og glitrende havudsigt noget fra et eventyr. Den smukke gamle bydel, der er fri for trafik, tager næsten vejret fra én med sin helt specielle atmosfære med marmorbelagte gader og flotte bygninger i forskellige stilarter. Rektorens palads fra det 15. århundrede blander f.eks. gotik og renæssance og huser en omfattende samling af malerier, møbler og andre genstande fra de 6 århundreder frem til Napoleons invasion i 1808, hvor Dubrovnik var en selvstændig stat. Gå også en tur på toppen af den imponerende bymur med vagttårnene og oplev den fantastiske udsigt over havet og byens tage. Vil du lidt væk fra folkemængderne, kan du tage en båd til den fredelige ø Lokrum, hvor påfugle går frit omkring, eller nyde udsigten fra bjerget Srd, som kan nås med svævebane.
Split Kroatien
Den livlige, kroatiske kulturby Splits fortryllende, gamle bykerne kan spore sine rødder tilbage til Antikken, hvor Split var under romersk herredømme. Her forenes fortid og nutid med romerske paladser på den ene side og moderne arkitektur og butikker på den anden. Omdrejningspunktet i den gamle bydel er den romerske kejser Diocletians palads med 16 tårne og 3 templer fra år 295. Paladset er siden ombygget og tilpasset flere gange af efterkommende herskere og ligger i dag meget tæt på Rivaen – den pulserende og fashionable, palmefyldte gade ved vandet, hvor du finder butikker og caféer og kan beskue det lokale liv. Yndede udflugtsmål fra Split inkluderer de gamle byer Solin og Trogir med mange levn fra Antikken og Krka Nationalpark med smukke vandfald, vandmøller og betagende landskaber.
Kotor Montenegro
Kotor er en lille perle af en by placeret mellem bjerge i bunden af en naturskøn bugt, og dens gamle del er en middelalderlig labyrint af snoede, brostensbelagte gader med museer, kirker og små pladser med hyggelige caféer. Den imponerende Sankt Tryphon katedral og dens udsmykkede facade er et must, ligesom San Giovanni fæstningen er værd at besøge til trods for de 1.350 trin, der skal forceres. Du belønnes nemlig med en spektakulær panoramaudsigt over bugten og byens røde tage samt flere pittoreske udsigter på vejen op og ned. Midt i bugten ligger Our Lady of the Rocks – en lille ø med en smuk kirke – og emmer af historie og myter, og den er også den nødvendige lille bådtur værd.
Korfu Grækenland
Korfus frodige flora tæller oliven- og appelsintræer samt cypresser i overflod. Gå en tur i de smalle gader i den muromkransede, gamle bydel med yndige pastelfarvede venetianske bygninger og besøg villaen, Achilleion, der var Prinsesse Sissi af Østrigs hjem. Hendes paradis er udsmykket med overdådige freskomalerier, dekoreret med klassiske motiver fra den græske mytologi og omkranset af storslåede haver. Neo Frourio er et arkitektonisk interessant fort med dystre fangekældre, en labyrint af løbegange med kamre og trapper samt en storslået udsigt over byen og bugtens dramatiske kystlinje.
Katakolon Grækenland
Katakolon er en lille, solbeskinnet havneby på den græske vestkyst, hvor blå skodder og duftende citrus træder frem mod hvidkalkede mure. Her emmer det af middelhavsstemning, men byen er især kendt som porten til oldtidens Olympia – det sagnomspundne sted, hvor de olympiske lege blev født for næsten 3.000 år siden. På en dagsudflugt kan du vandre i skyggen af oliventræer blandt templer, søjler og stadionanlæg, hvor atleter engang kæmpede for gudernes gunst. Museet i Olympia rummer fine skulpturer og fund, der bringer antikkens verden helt tæt på. Tilbage i Katakolon venter små butikker med lokale specialiteter, håndlavede smykker og flasker med den kraftige, sødlige vin fra nærliggende vingårde. Du kan nyde friskfanget blæksprutte og grillet fisk på en taverna med udsigt over det turkisblå hav eller gå en tur langs molen, hvor fiskerne reparerer deres net i solen. Har du lyst til at udforske mere, ligger sandstrandene blot få minutter væk, og bag dem strækker det græske landskab sig ud med vinmarker, pinjetræer og varme vinde.
Heraklion - Kreta Grækenland
Bag Heraklions moderne facade gemmer sig årtusinders historie og et livligt byliv med dybe rødder i både venetiansk, ottomansk og græsk kultur. Det mægtige venetianske fæstningsværk Koules vogter stadig havneindløbet, hvor små fiskerbåde og færger vugger side om side, og ikke langt derfra åbner det arkæologiske museum dørene til en af Europas fineste samlinger af minoisk kunst og kultur. Det er her, du får forhistorien med, før du besøger ruinerne af Knossos-paladset lidt uden for byen - en labyrintisk rest af Europas ældste civilisation med søjlegange, tronsal og freskoer, som har inspireret myten om Minotauren. Inde i bymidten møder du Heraklions levende puls med torve med frugt og krydderurter, kirker med byzantinske træk, og små gader, hvor caféer og ouzerier breder sig ud under skyggende træer. Langs den gamle bymur kan du gå i stilhed forbi grave, bastioner og udsigtspunkter med blik mod Det Kretensiske Hav. Heraklion åbenbarer sig som en gammel bog med slidte sider og gyldne kapitler - ikke altid prangende, men rig på fortællinger for dem, der bliver og lytter.
Mykonos Grækenland
Mykonos indbyder til en gåtur gennem hovedbyens labyrintiske gyder. Her møder du masser af fotoværdige motiver i form af malede døre, små kapeller og balkoner fyldt med farverige blomster foruden de berømte vindmøller, der er øens vartegn og står som tavse vogtere over byen. De stammer fra det 16. århundrede, hvor Mykonos var et handelscentrum på ruten mellem Venedig og Asien. I det billedskønne ”Lille Venedig” står de farverige huse på pæle i vandet, mens bølgerne slår op mod terrasserne – et yderst fotogent og romantisk område med trendy barer og gallerier. Du kan også besøge det Antikke Grækenland ved at sejle til den lille naboø, Delos, der siges at være fødestedet for den græske gud Apollo og derfor var den helligste ø i Grækenland. I dag er øen et åbent museum med mange interessante arkæologiske fund.
Athen Grækenland
Krydstogtshavnen hedder Piraeus. Herfra er der ca. 12 km til centrum af Athen. I den græske hovedstad kan du gå på opdagelse i Demokratiets vugge, der gemmer på 5.000 års fortællinger om krige, menneskelig udvikling og velstand. Athen er en skøn blanding af gammelt og nyt, og således ligger gamle ruiner og moderne luksushoteller side om side og skaber en komprimeret diversitet, som ikke opleves mange andre steder i verden. Akropolis er selve symbolet på Athen og troner over byen, hvorfra det har overlevet mange forskellige civilisationer, hvis stemmer man næsten kan høre mellem de imponerende doriske søjler. Lige nedenfor Akropolis ligger det charmerende Plaka-distrikt, hvis smalle stenbelagte stræder gemmer på hyggelige restauranter og beværtninger samt finurlige butikker med spændende brugskunst. Athen er også fødestedet for de moderne olympiske lege, som har været afholdt stort set hvert 4. år siden 1896. Det oprindelige atletikstadion står stadig, så du kan løbe en runde eller forsøge med et længdespring eller blot sætte dig på tribunen og overvære andres anstrengelser.
Enchanted Princess
Princess CruisesOm skibet
Enchanted Princess er en af de nyeste tilføjelser til Princess Cruises flåde og er blevet en af de mest eftertragtede skibe blandt rejsende over hele verden.
Skibet blev lanceret i 2020 og har en kapacitet på mere end 3600 passagerer og en besætning på over 1300. Enchanted Princess har en lang række faciliteter og aktiviteter til rådighed for gæsterne, inklusiv en række spisemuligheder, der spænder fra finere spisesteder som Sabatini's og Crown Grill, til mere afslappede muligheder som Slice Pizzeria og The Mix Bar.
Der er en række barer og lounges, hvor gæsterne kan nyde en drink og socialisere. For dem, der søger underholdning og aktiviteter, tilbyder skibet en bred vifte af muligheder, herunder et biograf, kasino, teater og spa. Der er også flere puljer og boblebade til rådighed for gæsterne, og for dem der ønsker at holde sig i form, er der et topmoderne fitnesscenter og en løbebane på dækket.
Enchanted Princess har en lang række af eksklusive faciliteter og oplevelser, der adskiller det fra andre skibe i flåden. The Sanctuary er en voksen oase, der tilbyder ro og afslapning væk fra resten af skibet, og The Enclave er en spa-område med en række forskellige saunaer og dampbade.
Skibet har en række specialdesignede hytter og suiter, der tilbyder luksus og komfort på højeste niveau. Enchanted Princess sejler til en række forskellige destinationer over hele verden, herunder populære steder som Alaska, Caribien og Middelhavet. Med den nyeste teknologi og innovation inden for krydstogtsindustrien, er skibet udstyret med avancerede faciliteter og tjenester, der sikrer en førsteklasses krydstogtoplevelse for gæsterne.
Alt i alt er Enchanted Princess et imponerende skib, der tilbyder gæsterne en uforglemmelig krydstogtoplevelse fyldt med luksus, underholdning og bekvemmeligheder. Det er en demonstration af den konstante udvikling og innovation inden for krydstogtsindustrien, og en skøn flydende by på havet, som er et must-see for enhver, der søger en førsteklasses krydstogtoplevelse.
Mad og drikke (7)
Afslapning (2)
Øvrige (2)