Besøg det klassiske krydstogtskib MSC Magnifica
Oplev stemningen ombord på et krydstogtskib, hvor der serveres en lækker frokost og en kop kaffe efter en spændende rundvisning
Drømmer I om en spændende og oplevelsesrig rejse ombord på et krydstogtskib? Er I i tvivl om, hvorvidt det er noget for jer? Få svar på jeres spørgsmål, og oplev stemningen for en dag, når rederiet MSC åbner dørene til deres skibe, mens de ligger for anker i København. Få en rundvisning, nyd en god frokost, og lær mere om det at være på krydstogt.
I får nu chancen for at være krydstogtgæst for en dag ombord på et af MSC Cruises’ skibe, som hele sommersæsonen sejler til de norske fjorde og Østersøen fra København. Ombord kan I bl.a. glæde jer til at se skibets store flotte teater, butikker, barer og restauranter, wellnessafdelingen og fitnesscenteret samt selvfølgelig det skønne poolområde. Er der tomme kahytter på skibet den pågældende dag, vil det også være muligt at se, hvordan man bor ombord på et krydstogtskib.
MSC Magnifica er et klassisk mellemstort skib, der også har masser af faciliteter. Hun blev søsat i 2009 og er løbende blevet renoveret siden, så hun stadig fremstår som et flot og indbydende skib. Det er ofte denne størrelses skibe, der sejler de anderledes og mere eksotiske ruter.
Turen inkluderer
- Guidet tur rundt på MSC Magnifica
- God frokost med drikkevarer ombord
- Kaffe og mulighed for spørgsmål
- Rabatkupon til brug ved senere bestilling af krydstogt
- Øster Lindets repræsentant vil være med ombord
Transport til og fra skibet er på egen hånd. Skibet ligger til i Københavns Nordhavn.
Program
09:45 Mødetid
10:00 Ombordstigning
10:15 Kort præsentation og velkomstdrink
10:45 Rundvisning på skibet
12:30 Frokost i hovedrestauranten
14:00 Kaffe i en lounge ombord mens Øster Lindets repræsentant er til rådighed for spørgsmål
14:45 Skibet forlades
OBS: Besøget er ikke velegnet for bevægelseshæmmede, da man vil skulle kunne følge en gruppe rundt på skibet i et raskt tempo.