Krydstogt på den anden side af jorden
Oplev to af den sydlige halvkugles absolutte højdepunkter på én og samme rejse. Eventyret begynder med tre overnatninger i Sydney, hvor Australiens ikoniske storby frister med Operahuset, Harbour Bridge, gyldne sandstrande og en af verdens smukkeste naturhavne. Herefter går I ombord på et stemningsfuldt krydstogt mod New Zealand, hvor dramatiske fjorde, vulkanske landskaber, levende maorikultur og nogle af verdens mest betagende kyststrækninger venter. Undervejs besøger I både hyggelige havnebyer og storslåede nationalparker, mens den newzealandske sommer viser sig fra sin allerbedste side. Fra Bay of Islands' idylliske øhav og Aucklands vulkanske skyline til Dunedins skotske charme og den rå skønhed i Fiordland National Park byder rejsen på naturoplevelser og kultur i verdensklasse. Krydstogtet afsluttes, hvor det begyndte, i Sydney, inden hjemrejsen med kufferten fyldt af uforglemmelige indtryk fra to af verdens mest fascinerende lande.
Australiens storbypuls og New Zealands vilde natur
Tag med på en storslået krydstogtsrejse til Australien og New Zealand, hvor januar og februar byder på sommerlys, lune temperaturer og nogle af den sydlige halvkugles mest spektakulære landskaber. Rejsen begynder i Sydney med tre overnatninger, så I får god tid til at opleve byens ikoniske havnefront, Operahusets hvide sejl, Harbour Bridge og de livlige kvarterer, hvor storbyliv, strandkultur og australsk afslappethed går hånd i hånd.
Efter dagene i Sydney går I ombord på skibet og sætter kursen mod New Zealand, hvor ruten åbner sig mod grønne øer, vulkanske bylandskaber, maorikultur og dramatiske fjorde. I Bay of Islands venter klart vand, fredelige bugter og vigtig newzealandsk historie, mens Auckland møder jer med sejlbåde, vulkankegler og udsigt over to have. Længere mod syd skifter landskabet karakter med Marlborough Sounds’ skovklædte fjorde, Dunedins skotske arv og Fiordland National Parks lodrette fjeldsider, hvor vandfald styrter ned gennem regnskoven.
Undervejs giver dagene til søs tid til at nyde livet ombord og lade indtrykkene finde deres egen rytme. Her er der plads til både afslapning, gode måltider og stille øjeblikke med udsigt over havet, inden næste havn bringer nye oplevelser.
Highlights
- Oplev nogle af New Zealands største natur- og kulturperler – fra Bay of Islands til Fiordland National Park
- 3 nætter i fantastiske Sydney giver god tid til at opleve Operahuset, Harbour Bridge og byens afslappede strandliv
- Perfekt rejsetid i januar/februar, hvor det er højsommer på den sydlige halvkugle
Rejsen inkluderer
- Fly København – Sydney t/r
- 23 kg bagage og 7 kg håndbagage
- Transfer fra lufthavn til hotel
- 3 overnatninger på 4* hotel i Sydney
- 13-14 overnatninger ombord på Royal Princess i den valgte kahytskategori
- Helpension ombord inkl. kaffe, te og vand i buffetrestauranten
- Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool og strand
- Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
- Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater
- Transfer fra skib til lufthavn
Rejsen inkluderer ikke
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
- Obligatorisk servicegebyr på US$18 pr. person pr. dag – afregnes direkte på skibet
- Visum til Australien – eVisitor – søges online hjemmefra. Det er pt. gratis.
- Indrejsetilladelse til New Zealand – NzeTA – søges via app eller online. Prisen er pt. henholdsvis ca. NZ$17 og NZ$23. Samtidig betales en turistskat – IVL – på NZ$100.Transfer fra hotel til skib i Sydney
- Transport fra hotel til skib
- Personlige forsikringer – husk, at den danske sygesikring intet dækker
Priser - afrejse den 12. - 31. januar 2027
- Indvendig Kahyt, kat IB-IF: 29.990 kr.
- Balkonkahyt med begrænset udsigt, kat BW: 32.990 kr.
- Balkonkahyt, kat BB-BF: 35.990 kr.
Priser - afrejse den 3. - 21. februar 2027
- Indvendig Kahyt, kat IB-IF: 28.990 kr.
- Balkonkahyt, kat BB-BF: 33.990 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Forbehold for udsolgte kahytstyper
Enekahytter
Enekahytter er på forespørgselsbasis, og derfor skal Øster Lindet kontaktes for bestilling.
- Tillæg for indvendig kahyt: 14.000 kr.
- Tillæg for balkonkahyt med begrænset udsigt: 15.000 kr.
- Tillæg for balkonkahyt: 17.000 kr.
Praktiske informationer
Transport
Fly til og fra København er inkluderet i rejsen.
Udrejse:
- Fly fra København kl. 14:45 - Ankomst Dubai kl. 00:10+1
- Fly fra Dubai kl. 02:00 - Ankomst Sydney kl. 22:30
Hjemrejse:
- Fly fra Sydney kl. 21:45 - Ankomst Dubai kl. 05:15+1
- Fly fra Dubai kl. 08:30 - Ankomst København kl. 12:30
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.
Hotelovernatninger
Rejsen er inklusive 3 overnatninger i Sydney før krydstogtet. I skal bo på 4* hotel med morgenmad.
Der tages forbehold for ændring af hoteller til tilsvarende.
Vibe Hotel Sydney er et moderne og stilfuldt hotel med en central beliggenhed, der gør det let at opleve Sydneys mange seværdigheder. Hotellet ligger tæt på både Hyde Park, Darling Harbour og det livlige Surry Hills-kvarter, mens byens shoppinggader, restauranter og offentlig transport findes inden for kort gåafstand. Værelserne er lyse og moderne indrettet med komfortable senge, aircondition, fladskærms-tv, gratis wi-fi samt faciliteter til at lave kaffe og te. De rummelige værelser skaber en afslappende base efter en dag fyldt med oplevelser i storbyen. Hver morgen serveres en varieret morgenmad, og hotellets restaurant og bar er et oplagt sted at nyde et måltid eller en drink senere på dagen. På tagterrassen finder I en udendørs swimmingpool med tilhørende solområde, hvor I kan slappe af og nyde udsigten over Sydney. Vibe Hotel Sydney tilbyder desuden døgnåben reception, fitnessfaciliteter og en imødekommende atmosfære. Kort sagt en god kombination af komfort, moderne faciliteter og attraktiv beliggenhed.
Der tages forbehold for ændring af hoteller til tilsvarende.
Mad og drikke
Ombord på Royal Princess er der rig mulighed for at forkæle smagsløgene. De inkluderede hovedrestauranter serverer velsmagende morgenmad, frokost og middag med skiftende menuer og et stort udvalg af internationale retter. Derudover finder I en indbydende buffetrestaurant med et varieret udvalg dagen igennem samt flere uformelle spisesteder, hvor I blandt andet kan nyde pizza, burgere, sandwiches og lettere anretninger.
Princess Cruises tilbyder fleksible spisetider, så I på de fleste afgange kan vælge mellem en fast bordreservation eller et mere fleksibelt dining-koncept, hvor I selv bestemmer, hvornår I ønsker at spise om aftenen.
Ønsker I en ekstra gastronomisk oplevelse, byder Royal Princess også på flere specialrestauranter mod tillæg. Her kan I blandt andet vælge mellem et eksklusivt steakhouse, italienske specialiteter og andre internationale køkkener, serveret i elegante omgivelser. Det er også muligt at bestille måltider til kahytten og nyde middagen i private rammer på egen balkon, hvis I har balkonkahyt.
Fordelspakker
På skibet har I fri adgang til kaffe, te og vand, som kan hentes i buffetrestauranten. I kan også vælge at tilkøbe en Princess fordelspakke, der kombinerer en drikkepakke med wi-fi, service charge og følgende fordele:
Princess Plus
- Plus drikkepakke. Inkluderer en bred vifte af alkoholiske og ikke alkoholiske drikke, spiritus samt cocktails, øl og vine op til $15 pr. glas. Det gælder sodavand, juice, specialkaffe og te, energidrikke, smoothies og milk shakes. Vand fås i 0,5 liters flasker. Ønsker man at købe en hel flaske vin, større flasker vand eller sodavand og juice på dåse eller flaske, får man 25% rabat. Bemærk, at man skal være fyldt 21 år for at kunne få serveret alkohol, og at man max kan få 15 alkoholiske drikkevarer om dagen.
- Casual specialrestauranter. 4 middage i løbet af dit krydstogt.
- Luksusdesserter. 2 luksusdesserter pr. dag. Fås i Gelateria, Swirls og Coffee & Cones.
- Wi-fi. Ubegrænset wi-fi på en enhed pr. gæst.
- Service charge. Det obligatoriske service charge til besætningen.
- OceanNow Delivery. Levering af mad, drikkevarer m.m. uanset hvor på skibet, man befinder sig.
- Fitness. 2 træninger på fitnesshold.
Pris: 465 kr. pr. person pr. dag
Princess Premier fordelspakke:
- Premier drikkepakke. Inkluderer en bred vifte af alkoholiske og ikke alkoholiske drikke, spiritus samt cocktails, øl og vine op til $20 pr. glas. Det gælder sodavand, juice, specialkaffe og te, energidrikke, smoothies og milk shakes. Vand fås i 0,5 liters flasker. Ønsker man at købe en hel flaske vin, større flasker vand eller sodavand og juice på dåse eller flaske, får man 25% rabat. Bemærk, at man skal være fyldt 21 år for at kunne få serveret alkohol, og at man max kan få 15 alkoholiske drikkevarer om dagen.
- Casual specialrestauranter. Ubegrænset antal middage i løbet af dit krydstogt.
- Specialty specialrestauranter. Ubegrænset antal middage i løbet af dit krydstogt.
- Luksusdesserter. Ubegrænset antal luksusdesserter. Fås i Gelateria, Swirls og Coffee & Cones.
- Wi-fi. Ubegrænset wi-fi på op til fire enheder pr. gæst.
- Service charge. Det obligatoriske service charge til besætningen.
- OceanNow Delivery. Levering af mad, drikkevarer m.m. uanset hvor på skibet, man befinder sig.
- Reserveret sæde i teateret. Adgang til særlig sektion i teateret.
- Fitness. Ubegrænset antal træninger på fitnesshold.
- Fotopakke. Ubegrænset antal digitale billeder og tre fysiske.
Pris: 715 kr. pr. person pr. dag
Udflugter
Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som kan tilkøbes direkte hos rederiet hjemmefra eller ombord. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst.
Drikkepenge
Det er normal kutyme i mange lande til lands og på vandet, at der betales drikkepenge. Princess Cruises opkræver via jeres skibskort $18 pr. person pr. dag, således drikkepenge til personalet bliver ligeligt fordelt. Vælger I en af ovennævnte fordelspakker, er drikkepengene inkluderet heri.
Visum og rejsedokumenter
På rejsen skal du medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Rejsen kræver desuden:
Visum til Australien – eVisitor – søges online hjemmefra. Det er pt. gratis.
Indrejsetilladelse til New Zealand – NzeTA – søges via app eller online. Prisen er pt. henholdsvis ca. NZ$17 og NZ$23. Samtidig betales en turistskat – IVL – på NZ$100.
Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom. Dette kan gøres via din egen forsikring eller gennem f.eks. Gouda Rejseforsikring ved bestilling af rejsen. Ligeledes anbefales det kraftigt, at der tegnes en rejseforsikring, der min. dækker sygdom og hjemtransport for HELE VERDEN. Den danske sygesikring dækker intet.