Rejseplan
09. august - 16. august
Reykjavik Island
Reykjavik er verdens nordligste hovedstad, men den emmer af liv, kunst og geotermisk varme. Her mødes nordisk enkelhed og islandsk særpræg i en charmerende blanding af farverige blikfacader, kreative butikker og små caféer med lokale specialiteter. Midt i byen rejser Hallgrímskirkja sig som et moderne vartegn, inspireret af Islands vulkanske klippestrukturer, og fra tårnets top har du udsigt over byens tage og fjorden bagved. Et stenkast derfra glitrer koncerthuset Harpa med sin glasfacade, og nede ved havnefronten står det stiliserede vikingeskib Sólfar og skuer mod horisonten. Byen byder også på stærke historiske oplevelser, fra sagaernes verden på Nationalmuseet til moderne fortællinger om naturens kræfter i videnscentret Perlan. Og når trætheden melder sig, er der ikke langt til Reykjaviks mange geotermiske bade - eller til den Blå Lagune, hvor du kan lade kroppen synke ned i varmt, mineralsk vand midt i et lavaørkenlandskab. Reykjavik er desuden det naturlige udgangspunkt for en række uforglemmelige udflugter. Mest kendt er Golden Circle - en rute, der på én dag tager dig til det historiske Thingvellir, hvor verdens ældste parlament blev grundlagt, og hvor to tektoniske plader mødes, til gejseren Strokkur, der springer med få minutters mellemrum, og det brusende Gullfoss-vandfald i to niveauer. Naturen er aldrig langt væk - og det er netop det, der gør Reykjavik så særlig: En lille hovedstad med stor karakter og hele Islands vilde hjerte som baghave.
Grundarfjordur Island
Grundarfjördur er en fredelig fjordby omgivet af dramatiske landskaber, hvor naturen nærmest spiller hovedrollen. Mest iøjnefaldende er det ikoniske Kirkjufell, det kegleformede fjeld, der spejler sig i fjorden og anses for at være et af landets mest fotograferede motiver. I baggrunden høres suset fra Kirkjufellsfoss, det lille men billedskønne vandfald, som fuldender scenen. En dag i området kan føre dig gennem lavamarker og grønne dale, hvor du møder både vilde heste, sort sand og fugleliv langs kysten. Du kan tage på hvalsafari i Breidafjördur-bugten, hvor både marsvin, vågehvaler og søpapegøjer viser sig, eller gå på opdagelse langs den såkaldte Snæfellsnes-halvø – ofte kaldt “Island i miniudgave” – hvor du finder sorte strande, lavahuler, vulkanske kratere og gletsjere i ét og samme område. I selve Grundarfjördur er stemningen rolig og venlig, med små huse, fiskerbåde og et lokalmuseum, hvor du kan lære om områdets fiskerihistorie. Det er ikke byens størrelse, men dens nærvær og naturens storslåede kulisse, der gør besøget uforglemmeligt. Her får du en intens smagsprøve på det vilde, vestlige Island – uden at skulle dele det med alt for mange andre.
Akureyri Island
Akureyri på Islands nordkyst er porten til det berømte "Land of Fire and Ice" - Islands dramatiske landskab med vulkanske kratere, uddøde lavasøer og majestætiske vandfald. Et landskab med en forbløffende variation i farver fra de lysegrønne enge til de røde mineraler, der bryder op fra øens dyb. Men også områder med lavaørkner og det fineste sand, der minder om et sandt månelandskab, og faktisk var det her omkring Askja krateret, at astronauterne fra Apollo 11 trænede inden månelandingen. Fra Akureyri har du let adgang til nogle af Nordislands største naturoplevelser: Det varme geotermiske område ved Myvatn, hvor muddergryder bobler og lavaformationer rejser sig som skulpturer; det mægtige vandfald Godafoss, der ifølge sagaerne blev brugt til at symbolisere Islands overgang til kristendommen; og måske endda muligheden for at bade i varme kilder under åben himmel. Det kan være svært at forstå, at byen ligger lige under polarcirklen, for klimaet her er tempereret. Således fylder blomsterkasser husenes vinduer, mens de velplejede veje kantes af træer. Takket være det milde klima giver Akureyris botaniske have et hjem til over 2.000 plantearter fra hele verden, og alle overlever de uden drivhuse. Det er derfor ikke underligt, at islændinge omtaler Akureyri som den mest behagelige by på hele øen.
Isafjordur Island
Isafjördur ligger som en farvet prik midt i den dramatiske, rå natur, hvor fjeldene rejser sig stejlt op fra de smalle fjorde, og vejene snor sig gennem tunneller og langs klippevægge. Byen er den største i Vestfjordene, men stadig lille og nært forbundet med sine omgivelser. Træhuse fra 1800-tallet står tæt i det historiske centrum, hvor fiskeriet stadig spiller en hovedrolle - både som erhverv og kulturarv. Du kan besøge det lille søfartsmuseum i en af byens ældste bygninger og få indblik i livet i det nordvestlige hjørne af Island, hvor vejr og vind i århundreder har sat dagsordenen. Fra Isafjördur er der ikke langt til noget af Islands vildeste natur: En bådtur til Hornstrandir naturreservat - et afsides og ubeboet område uden veje - bringer dig til et landskab af lodrette fuglefjelde, bløde dale og arktiske ræve, som færdes frit i det fredede område. Vandreture her føles som rejser tilbage i tiden, hvor naturen er urørt, og stilheden kun brydes af vinden og fuglenes skrig. Tilbage i byen kan du smage på lokale specialiteter som tørfisk, røget lam eller friskfanget torsk og opleve en befolkning, der lever tæt på elementerne, men med varme i både sind og stemning. Isafjördur er barsk og ærlig - og netop derfor så uforglemmelig.
Seydisfjordur Island
Farvestrålende træhuse, omgivet af stejle fjeldsider og vandfald, spejler sig i det rolige vand i Seydisfjördur - en lille, isoleret bygd i det østlige Island, hvor naturen er allestedsnærværende, og kreativiteten trives. Trods sin beskedne størrelse rummer byen et levende kunstnermiljø, der især folder sig ud om sommeren, når internationale kunstnere og musikere gæster det lokale kulturcenter og gallerierne langs hovedgaden. Den karakteristiske blå trækirke, som ofte ses på postkort, ligger for enden af byens regnbuefarvede hovedstrøg og danner ramme om både koncerter og stille eftermiddage. Du kan vandre ud i fjeldet ad gamle stier, hvor du passerer brusende elve og åbne udsigtspunkter, eller tage på bådtur i fjorden, hvor du med lidt held kan se marsvin og sæler glide gennem det kolde vand. Seydisfjördur var tidligere centrum for sildefiskeri, og den maritime arv mærkes stadig i byens små museer og gamle pakhuse. Her mødes natur og kultur i øjenhøjde, og selv færgeterminalen, hvor skibe fra Færøerne og Danmark lægger til, virker som et vindue til verden i et sted, der ellers føles helt sit eget.
Torshavn Færøerne
Regnen kan skifte retning hvert tredje minut i Tórshavn, og vinden bestemmer ofte dagsordenen. Alligevel føles byen varm og menneskelig, næsten intim. Små, sorttjærede huse med græstage står tæt langs havnen, og røde træfacader lyser op mod hav og klipper. Midt mellem dem ligger Tinganes - halvøen med de lave, rødmalede bygninger, hvor færingerne har holdt ting siden vikingetiden - stadig i brug, stadig uden pomp og pragt. Den gamle bydel Úti á Reyni er et virvar af smalle passager, små haver, tørresnore og døre, der åbner lige ud mod fortovet. Her bliver det tydeligt, at natur og hverdagsliv aldrig har stået langt fra hinanden; havet ligger bare få skridt væk, og fårene græsser på de grønne skråninger. Kultur spiller også en stor rolle her. På Nordens Hus mødes færøske traditioner med moderne musik, dans og kunst, og på nationalmuseet kan du se alt fra vikingespor til traditionelle dragter, der stadig bruges ved højtider. Fra Tórshavn sejler både ud mod fjelde og bygder, hvor især to steder skiller sig ud. Mykines er kendt for sine lodrette fuglefjelde, hvor søpapegøjer sidder tæt på klippekanten, og vinden bærer deres lyde, så du hører dem, før du ser dem. Og mod vest ligger udsigtspunktet ved Sørvágsvatn, hvor søen tilsyneladende svæver over Atlanterhavet - et optisk paradoks fremkaldt af landskabets hældning og de bratte klippevægge nedenfor.
At Sea
Reykjavik Island
Reykjavik er verdens nordligste hovedstad, men den emmer af liv, kunst og geotermisk varme. Her mødes nordisk enkelhed og islandsk særpræg i en charmerende blanding af farverige blikfacader, kreative butikker og små caféer med lokale specialiteter. Midt i byen rejser Hallgrímskirkja sig som et moderne vartegn, inspireret af Islands vulkanske klippestrukturer, og fra tårnets top har du udsigt over byens tage og fjorden bagved. Et stenkast derfra glitrer koncerthuset Harpa med sin glasfacade, og nede ved havnefronten står det stiliserede vikingeskib Sólfar og skuer mod horisonten. Byen byder også på stærke historiske oplevelser, fra sagaernes verden på Nationalmuseet til moderne fortællinger om naturens kræfter i videnscentret Perlan. Og når trætheden melder sig, er der ikke langt til Reykjaviks mange geotermiske bade - eller til den Blå Lagune, hvor du kan lade kroppen synke ned i varmt, mineralsk vand midt i et lavaørkenlandskab. Reykjavik er desuden det naturlige udgangspunkt for en række uforglemmelige udflugter. Mest kendt er Golden Circle - en rute, der på én dag tager dig til det historiske Thingvellir, hvor verdens ældste parlament blev grundlagt, og hvor to tektoniske plader mødes, til gejseren Strokkur, der springer med få minutters mellemrum, og det brusende Gullfoss-vandfald i to niveauer. Naturen er aldrig langt væk - og det er netop det, der gør Reykjavik så særlig: En lille hovedstad med stor karakter og hele Islands vilde hjerte som baghave.
Norwegian Star
Norwegian Cruise LineOm skibet
Norwegian Star er et imponerende krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der indvarsler en oplevelse af luksus og eventyr til søs. Med moderne design og omfattende faciliteter har skibet tiltrukket rejsende fra hele verden.
Norwegian Star tilbyder en bred vifte af komfortable kahytter og suiter, herunder balkonmuligheder, der giver passagererne en smuk udsigt og en hjemlig base under deres rejse.
Ombord på Norwegian Star kan gæsterne nyde kulinariske lækkerier fra gourmetrestauranter til mere afslappede spisesteder. Underholdningen spænder fra teaterforestillinger og musikalske optrædener til et livligt kasino, der tilfredsstiller enhver smag.
Skibet imponerer yderligere med faciliteter som poolområder, spa, fitnesscenter og dedikerede områder for børn og teenagere. Norwegian Star sejler til forskellige destinationer og åbner dørene for spændende rejseoplevelser.
Uanset om det er afslapning ved poolen, kulturelle udflugter eller livlige aftener, leverer Norwegian Star en krydstogtoplevelse, der appellerer til forskellige interesser og smag.
Afslapning (32)
Mad og drikke (21)
Teknologi (1)
Fitness (4)
Øvrige (6)
Underholdning (13)