Rejseplan
09. oktober - 17. oktober
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
Marseille Frankrig
Marseille er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts- og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder du den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan du også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.
Livorno Italien
Den italienske havneby Livorno fungerer som ”Porten til Toscana”, hvis landskaber er yderst fotogene med frodige skråninger dækket med vinmarker og sølvgrønne olivenlunde. Du kan således tage på en udflugt til Pisa og se Det Skæve Tårn eller til Firenze og gå på Ponte Vecchio og besøge Uffizi galleriet – et af de største italienske museer med en stor samling af uvurderlige værker fra især den italienske Renæssance. Cinque Terre – den berømte kyststrækning med de fem idylliske fiskerbyer med de farvestrålende huse, der har udsigt over de små havne fyldt med fiskerbåde – er også et yndet udflugtsmål fra Livorno, ligesom charmerende middelalderbyer som Siena med det karakteristiske, hældende torv og Lucca med de 12 meter høje bymure kalder på din opmærksomhed.
Civitavecchia - Rom Italien
I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…
Capri Italien
Capri er en smuk ø beliggende i Tyrrenhavet, ud for Sorrentine Peninsula på den sydlige kyst af Italien. Den tilhører Campania-regionen og er kendt for sin fantastiske naturskønhed, charmerende byer og historiske betydning.
Øen er kendt for sin betagende natur, herunder barske klipper, krystalklart vand og frodig vegetation. Den byder på talrige udsigtspunkter for panoramiske udsigter, herunder de berømte klippeformationer Faraglioni og den Blå Grotte (Grotta Azzurra).
Capri har en rig historie, der strækker sig tilbage til det romerske imperium. Du kan besøge Villa Jovis, som var den romerske kejser Tiberius' residens, og Villa San Michele, der huser kunst og antikviteter. Øen har også inspireret mange kunstnere og forfattere gennem årene.
Øen er berømt for sit luksuriøse shopping miljø. Du kan finde eksklusive butikker med mode, smykker og souvenirs langs gaderne i byen.
Fun Day at Sea
Valletta Malta
Malta er en lille øgruppe bestående af 7 øer, hvoraf de 3 – hovedøen Malta samt Gozo og Comino – er beboet. Med sin strategiske beliggenhed mellem Nordafrika og Italien har Malta igennem århundreder været eftertragtet jord, og herredømmet over øerne har skiftet hænder flere gange igennem historien, hvilket har sat sit præg på både sproget, gastronomien og arkitekturen. Maltesisk er således afledt af arabisk blandet med italiensk, mens middelhavskøkkenet blandes med det nordafrikanske. Malteserne er også meget stolte af de legendariske riddere, der forsvarede øen mod tyrkerne og lancerede korstogene. Disse riddere går under mange navne, hvoraf Johanniterordenen og Malteserordenen er de mest kendte. Det var en af ordenens stormestre, der grundlagde Valletta og gjorde byen til hovedstad i midten af 1500-tallet, og mange af byens for øvrigt meget smukke barokke bygninger stammer fra denne tid. På trods af sin beskedne størrelse er Valletta spækket med historisk interessante seværdigheder, hvoraf den imponerende katedral og Stormesterens Palads skal fremhæves sammen med et par museer, der fortæller den spændende historie om ridderne og deres bedrifter. Valletta, der er Europas sydligste og EU’s mindste hovedstad, er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og den er en yderst betagende by at vandre rundt i, da den emmer af historie og romantik.
Fun Day at Sea
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
Carnival Freedom
Carnival Cruise LineOm skibet
Carnival Freedom er et imponerende krydstogtskib, der er en del af Carnival Cruise Line's flåde. Dette skib er en del af Carnival's Conquest-klasse og byder på en kombination af luksus, underholdning og faciliteter, der appellerer til krydstogtrejsende i alle aldre og interesser.
Med en længde på omkring 290 meter og en kapacitet til mere end 2.980 passagerer er Carnival Freedom et rummeligt skib, der giver masser af plads til at udforske og nyde de mange faciliteter ombord.
En af de mest bemærkelsesværdige træk ved Carnival Freedom er dens omfattende underholdningsmuligheder. Gæsterne kan se frem til livlige shows, komedieklubber, biografer og livemusik, der sørger for, at der altid er noget sjovt at lave, uanset tidspunktet på dagen eller natten.
For familier er Carnival Freedom også et fantastisk valg, da skibet har en bred vifte af aktiviteter for børn og teenagere. Der er et stort vandland med vandrutsjebaner, puljer og børnebassiner, samt en børneklub og en teenzone, hvor de unge kan deltage i sjove aktiviteter og danne nye venskaber.
Restauranterne ombord på Carnival Freedom tilbyder en række kulinariske oplevelser. Der er en hovedrestaurant, der serverer gourmetmåltider, samt specialiserede spisesteder, der byder på alt fra grillede bøffer til sushi. Buffetrestauranten giver også en uformel atmosfære og et bredt udvalg af retter. Carnival Freedom har også et veludstyret spa-område, fitnesscenter og muligheder for skønhedsbehandlinger, så gæsterne kan forkæle sig selv og slappe af under deres krydstogt.
Udendørs er der flere swimmingpools, solterrasser og private cabanas, der giver mulighed for at nyde solen og havet i stil. Kahytterne ombord varierer fra indvendige kahytter til luksuriøse suiter med privat balkon, hvilket giver passagererne mulighed for at vælge indkvartering, der passer bedst til deres behov og præferencer.
Besætningen ombord på Carnival Freedom er kendt for deres venlighed og opmærksomhed, og de arbejder hårdt for at sikre, at passagererne har en mindeværdig og behagelig krydstogtoplevelse.
Underholdning (15)
Fitness (3)
Afslapning (5)
Rekreative (6)
Øvrige (2)
Mad og drikke (22)
Teknologi (1)
(1)