Rejseplan
17. oktober - 31. oktoberQuebec City Canada
Québec City er Nordamerikas eneste bevarede by med bymure, og inden for de solide stenmure folder en verden sig ud, der føles mere europæisk end amerikansk. De brostensbelagte gader i Old Québec slynger sig forbi caféer, pladser og farverige huse, hvor fransk sprog og køkken sætter tonen. Over det hele troner Château Frontenac - det eventyrlige hotel fra 1893, som med sine kobbertage og tårne er blevet byens ikon og siges at være et af verdens mest fotograferede hoteller. På Dufferin-terrassen foran hotellet kan du spadsere med udsigt over St. Lawrence-floden, hvor enorme fragtskibe glider forbi under de stejle klipper. Ned ad den gamle trappe til Petit Champlain-kvarteret møder du smalle stræder med kunsthåndværk, bistroer og vægmalerier, der fortæller byens historie. Place Royale, hvor Samuel de Champlain grundlagde byen i 1608, står stadig som et levende museum med kirken Notre-Dame-des-Victoires - en af Nordamerikas ældste stenkirker. Vil du have en anden vinkel, kan du besøge Citadellet - en aktiv fæstning fra 1800-tallet - eller tage ud til Montmorency Falls, hvor vandet styrter 83 meter ned - det er højere end selveste Niagara Falls.
Saguenay Canada
Saguenayfjorden skærer sig dybt ind i Québecs landskab som en mørkeblå åre omgivet af lodrette klipper og tætte skove. Fjorden er blandt de få steder i verden, hvor hvaler trækker så langt ind i landet - marsvin, vågehvaler og undertiden pukkelhvaler følger det næringsrige vand, og på en bådtur kan du opleve de enorme dyr løfte sig fri af vandspejlet, mens fjeldsiderne rejser sig dramatisk omkring dig. I bydelen Chicoutimi står St. Anne-katedralen med sine to høje tårne og rige udsmykning som et symbol på områdets fransk-canadiske rødder, mens gaderne omkring er fyldt med caféer og små butikker, hvor du fornemmer den europæiske arv i alt fra sproget til køkkenet. I La Baie fortælles regionens historie i det spektakulære friluftsteater La Fabuleuse Histoire d’un Royaume, hvor hundreder af frivillige optræder i en forestilling, der spænder fra de første nybyggeres tid til i dag. Saguenay Fjord Nationalpark åbner for naturens store scener: Her fører stier dig gennem skov til udsigtspunkter, hvor fjorden folder sig ud i hele sin længde, og i landsbyen Sainte-Rose-du-Nord klamrer farverige huse sig til klippesiderne, mens små både vugger i havnen. Det er et sted, hvor hvalernes åndedrag, kirketårne og bjergenes stilhed tilsammen skaber en oplevelse, der kun findes her.
Baie-Comeau
Baie-Comeau is beautifully located on the banks of the Mancouagan and Saint Lawrence Rivers. Stroll the lovely quartier Sainte-Amélie. Learn about regional wildlife at the Maison de la Faune. Or visit the new Centré Boréal, a fascinating Glacier Center where visitors can walk through a manmade glacier, experiencing its temperature, sound and movement.
Cruising Gulf Of St. Lawrence
Charlottetown Canada
I Charlottetown står Province House som et symbol på Canadas fødsel - det var her, repræsentanter fra de britiske kolonier mødtes i 1864 og lagde grundstenen til nationen. Rundt om bygningen breder en lille by sig med farverige træhuse, victorianske facader og gader, hvor historien ikke føles fjern, men som en del af hverdagen. På havnefronten ligger caféer og små gallerier, og i sommermånederne fyldes luften af duften fra nykogt hummer og blåmuslinger, som Prince Edward Island er berømt for. Midt i byen rejser St. Dunstan’s Basilica sig med sine slanke spir og storslåede gotiske detaljer - en katedral bygget af røde sandsten, som rummer smukke glasmosaikker og et lyst, højloftet kirkerum. Lidt længere ude på øen finder du Green Gables House, hvor omgivelserne med marker, stier og skove blev til kulisse for fortællingen om Anne fra Grønnebakken. Landskabet med røde klipper, grønne marker og lange strande har stadig den samme stemning, som inspirerede historien, og giver øen sin helt særlige tiltrækning.
Sydney - Cape Breton Canada
Sydney på Cape Breton Island byder på en charmerende blanding af keltisk kultur, historiske fortællinger og naturskønne oplevelser. Langs den hyggelige havnepromenade står verdens største violin som et symbol på øens stolte musiktraditioner, og du kan ofte høre livemusik fra lokale spillemænd i gaderne. I hjertet af byen ligger gamle kolonibygninger og små museer, der fortæller om både skotske immigranter og byens rolle i den canadiske industris storhedstid. En udflugt til det nærliggende Louisbourg bringer dig tilbage til 1700-tallets Frankrig i en imponerende rekonstruktion af en fæstning med soldater, håndværkere og markeder i autentisk stil. Du kan også følge den naturskønne Cabot Trail, hvor dramatiske klippekyster, grønne dale og mulighed for at spotte elge og hvaler gør turen til noget helt særligt. I Bras d’Or Lake, et stort indhav med roligt, klart vand, kan du sejle i kajak eller tage med på bådtur og nyde stilheden. Lokale specialiteter som blåmuslinger og røget laks serveres på små, familieejede restauranter, hvor gæstfriheden er lige så stor som udsigten.
Halifax Canada
Halifax er en farverig blanding af maritime traditioner, historiske mindesmærker og moderne canadisk livsstil. Langs den livlige havnefront mødes du af små caféer, museer og kunsthåndværk, alt sammen med udsigt til sejlbåde og gamle træskibe. På Maritime Museum of the Atlantic kan du fordybe dig i verdens største samling af genstande fra Titanic, hvis tragiske historie knytter sig tæt til byen. Byens historiske hjerte, Citadellet, rejser sig på en bakke midt i byen og byder på fascinerende fortællinger fra kolonitiden. En dagstur kan tage dig til det ikoniske fyrtårn ved Peggy’s Cove, hvor de dramatiske klipper og det barske Atlanterhav danner bagtæppe for en af Canadas mest fotograferede landsbyer. Undervejs passerer du grønne landskaber, små landbrug og sølvgrå fiskerhytter. Et besøg på Pier 21 – Canadas pendant til Ellis Island – giver et rørende indblik i landets immigrantfortid. Har du mod på mere, lokker vinmarkerne i Annapolis Valley blot en times kørsel væk med smagninger og udsigt over blide bakker og æbleplantager.
Halifax Canada
Halifax er en farverig blanding af maritime traditioner, historiske mindesmærker og moderne canadisk livsstil. Langs den livlige havnefront mødes du af små caféer, museer og kunsthåndværk, alt sammen med udsigt til sejlbåde og gamle træskibe. På Maritime Museum of the Atlantic kan du fordybe dig i verdens største samling af genstande fra Titanic, hvis tragiske historie knytter sig tæt til byen. Byens historiske hjerte, Citadellet, rejser sig på en bakke midt i byen og byder på fascinerende fortællinger fra kolonitiden. En dagstur kan tage dig til det ikoniske fyrtårn ved Peggy’s Cove, hvor de dramatiske klipper og det barske Atlanterhav danner bagtæppe for en af Canadas mest fotograferede landsbyer. Undervejs passerer du grønne landskaber, små landbrug og sølvgrå fiskerhytter. Et besøg på Pier 21 – Canadas pendant til Ellis Island – giver et rørende indblik i landets immigrantfortid. Har du mod på mere, lokker vinmarkerne i Annapolis Valley blot en times kørsel væk med smagninger og udsigt over blide bakker og æbleplantager.
Saint John - Fundybugten Canada
St. John blev grundlagt i 1785 og regnes som Canadas ældste officielle by med egen bystatus. Den voksede op omkring havnen, hvor flod og hav mødes, og hvor britiske tropper anlagde Fort Howe i 1777 som beskyttelse mod angreb. I dag står fortet stadig som et vartegn over byens tidlige historie. Centrum byder på victorianske bygninger, små caféer og Saint John City Market - Canadas ældste overdækkede marked - hvor boderne frister med alt fra friskfanget fisk til lokale specialiteter. På New Brunswick Museum kan du dykke ned i områdets maritime traditioner og se fossiler fra nogle af verdens ældste klipper. Højdepunktet er dog tidevandet i Fundybugten, som regnes blandt de kraftigste i verden. Her skaber de enorme vandmasser de spektakulære Reversing Rapids og et unikt økosystem, hvor du kan være heldig at spotte sæler, havfugle og op mod otte forskellige arter af hvaler. Du kan se det hele fra oven, hvis du tør begive dig ud på byens Skywalk, hvor du går på en glasbro 35 meter over havet.
Boston USA
Boston er en by, hvor historien går hånd i hånd med et moderne storbyliv. Du kan følge den røde linje i brostensbelægningen på Freedom Trail, der snor sig gennem byen og forbinder 16 historiske steder - fra mødehuset Old South Meeting House, hvor teselskabet i 1773 blev planlagt, til Paul Reveres hus og Bunker Hill-monumentet. På Faneuil Hall og de omkringliggende Quincy Markets summer det af gademusikanter, madboder og butikker, præcis dér hvor revolutionære engang samlede sig til tale og debat. Havneområdet er i dag forvandlet fra industrikaj til promenader og museer, hvor New England Aquarium og udflugtsbåde til hvalkiggeri tiltrækker besøgende. På den anden side af Charles River ligger universitetsbyen Cambridge, hjemsted for både Harvard og MIT, hvor de grønne pladser og biblioteker summer af studieliv, og hvor caféer og boghandlere giver området en særlig intellektuel energi. Inde i byen møder du Back Bay med de victorianske rækkehuse og elegante boulevarder som Commonwealth Avenue, mens Boston Public Garden og den tilstødende Common giver dig et grønt pusterum med springvand, blomsterbede og de berømte svanebåde, der har sejlet på søen i mere end hundrede år. Og når du vil have overblik, fører elevatoren dig op i Prudential Tower, hvor udsigten folder hele byen ud med Atlanten i horisonten
At Sea
Norfolk USA
Verdens største flådebase hører hjemme i Norfolk, og nær havnefronten ses hangarskibe, destroyere og lange rækker af militærskibe, der fortæller om en by, hvor søfart og forsvar har spillet hovedroller i mere end hundrede år. Den maritime arv mærkes også i centrum omkring Town Point Park, hvor museet Nauticus formidler alt fra skibsbygning til moderne flådeteknologi - og hvor det store slagskib USS Wisconsin ligger som flydende vartegn og museumsskib. I kvartererne omkring downtown finder du en anden side af Norfolk. Ghent-kvarteret består af brede gader med victorianske huse, gamle træer og små caféer, mens NEON District er byens kreative centrum med farverige vægmalerier, teatre og gallerier, der har pustet nyt liv i de tidligere industribygninger. I Chrysler Museum of Art vises en af USA’s fineste glassamlinger, og museets tilhørende glaspusteri giver daglige demonstrationer, hvor håndværkere arbejder tæt ved den glødende ovn. Rundt i gaderne støder du desuden på et af Norfolks mest uventede kendetegn: de farverige mermaid-skulpturer, der alle er individuelt udsmykket - nogle i mosaik, andre malet som søkort eller med motiver fra byens historie - og tilsammen fungerer de som en slags udendørs kunststi, der dukker op på de mest overraskende steder.
At Sea
At Sea
Miami USA
Miami forbindes ofte med strandfester, pastelfarvede art deco-hoteller og musikken fra Ocean Drive, hvor lyden af latinrytmer og motorbrøl smelter sammen i en cocktail af energi og attitude. Og det billede passer – i hvert fald delvist. For bag det glamourøse ydre gemmer sig en by med mange lag, hvor forskellige kulturer, især den cubanske, har sat dybe spor i alt fra maden til sproget. I det livlige Little Havana dufter der af cigarer og frisklavet cafecito, mens Calle Ocho byder på farverige vægmalerier og spontane domino-turneringer i parken. Langs Biscayne Bay glitrer skyskraberne, og i det trendy Wynwood-kvarter er væggene dækket af street art i verdensklasse. Miami er også porten til det vilde Florida: Du kan tage på airboat-safari blandt alligatorer i Everglades, eller krydse broerne til Florida Keys, hvor vejen nærmest svæver over det turkise hav. Og selv midt i storbyen er der lommer af ro, som i Fairchild Tropical Botanic Garden eller blandt flamingoerne i Zoo Miami. Med sin eksotiske blanding af storby, strand og subtropisk natur er Miami en oplevelse med mange facetter.
Zuiderdam
Holland America LineOm skibet
Holland America Lines skib Zuiderdam er et stilfuldt krydstogtskib, som det første skib i rederiets Vista-klasse. Med en kapacitet på cirka 1.964 passagerer kombinerer Zuiderdam moderne bekvemmeligheder med Holland Americas klassiske elegance, hvilket skaber en førsteklasses krydstogtoplevelse med fokus på komfort, service og gastronomi.
Skibets interiør er smukt indrettet med imponerende kunstværker og en sofistikeret atmosfære, der afspejler rederiets lange maritime traditioner. Ombord kan gæster nyde en kulinarisk rejse i en række restauranter, herunder Pinnacle Grill, der serverer førsteklasses bøffer og skaldyr, den italienske Canaletto og hovedrestauranten The Dining Room, hvor der tilbydes en varieret menu med internationale retter. Lido Market tilbyder en mere afslappet buffetoplevelse, mens Explorations Café er det perfekte sted til en kop kaffe og lette snacks.
Underholdningen på Zuiderdam er enestående, især på skibets Music Walk, hvor gæster kan nyde alt fra jazz og klassiske koncerter på Lincoln Center Stage til livemusik i B.B. King’s Blues Club og interaktive oplevelser i Billboard Onboard. I skibets teater præsenteres imponerende shows og film, mens BBC Earth Experiences giver gæsterne mulighed for at opleve fascinerende naturdokumentarer i samarbejde med BBC Studios.
For gæster, der søger afslapning og velvære, tilbyder Zuiderdam det eksklusive Greenhouse Spa & Salon, hvor massage, sauna og skønhedsbehandlinger giver en følelse af luksus. Skibet har også et moderne fitnesscenter, swimmingpools og store soldæk med komfortable liggestole og en fantastisk havudsigt.
Zuiderdam sejler på en række spændende ruter verden over, herunder Alaska, Panamakanalen, Caribien og Europa. Med sin kombination af klassisk stil, moderne faciliteter og enestående service tilbyder Zuiderdam en uforglemmelig krydstogtoplevelse for både eventyrlystne og afslapningssøgende gæster.
Afslapning (7)
Fitness (4)
Øvrige (10)
Underholdning (7)
Mad og drikke (12)
Rekreative (6)