Rejseplan
29. maj - 06. juni
Helsinki Finland
Helsinki er også er kendt som ”Den hvide by i Norden” og er en blanding af nordisk elegance og moderne design. Ved Senatstorvet rejser den ikoniske domkirke med den hvide marmorfacade og de grønne kupler sig mod himlen som et majestætisk vartegn, mens den arkitekturmæssigt meget anderledes kirke på Tempelpladsen er hugget direkte ind i klippen og fyldt med en særlig ro og et naturligt lys. En kort færgetur bringer dig til Suomenlinna, der blev grundlagt som en fæstning i 1748, da Finland var en del af det svenske rige. Fæstningen skulle da beskytte hovedstaden, Stockholm, mod potentielle angreb fra øst. I dag kan du gå på opdagelse her blandt gamle stenmure, skjulte tunneller og grønne bakker med udsigt over det åbne hav. Kunst- og designelskere bør udforske Design Districts charmerende butikker og gallerier, hvor finsk minimalisme og kreativitet skinner igennem, mens de summende markedsboder på Salutorvet lokker med friskrøget laks og nybagte kanelboller. Middelalderbyen Porvoo udenfor Helsinki er bestemt også et besøg værd, mens et besøg i en ægte, finsk sauna er ren selvforkælelse.
Tallinn Estland
Estlands hovedstad, Tallinn, er en baltisk perle med en historie, der føles nærværende på hver en brosten. Ifølge sagnet var det her, Dannebrog dalede ned fra himlen i 1219 - og måske er det netop derfor, byen har et næsten eventyrligt skær. Det er sjældent, middelalderen kan opleves så intenst som i Tallinns gamle bydel, hvor snørklede gader, stejle stræder og gotiske spir danner en kulisse, der får dig til at føle, at tiden har stået stille. Bymuren, der med sine 3 meter tykke og 2 kilometer lange stenmasser snor sig rundt om byen, fuldender fornemmelsen af at træde ind i en anden tid. På din vej gennem det UNESCO-beskyttede centrum møder du Alexander Nevsky-katedralen, hvis løgkupler funkler mod himlen, og Toompea-slottet, der i dag huser det estiske parlament - et stærkt symbol på nationens selvstændighed. Selv apoteket på Raekoja Plads, som har taget imod kunder siden 1400-tallet, er en attraktion i sig selv. Når du har mæsket dig i historie, venter en helt anden side af Tallinn: Kalamaja-kvarteret. Engang et arbejderområde - i dag en kreativ smeltedigel med farverige træhuse, gadekunst, hippe caféer og små gallerier. Her mærker du den moderne puls på et sted, hvor latte, street art og designbutikker er lige så meget en del af byens identitet som spirene i den gamle by. Tallinn er en by med to sjæle: Den ene rodfæstet i middelalderen, den anden drevet af nutidens energi - og det er netop i mødet mellem de to, magien opstår.
Nynäshamn - Stockholm Sverige
Nynäshamn ligger dér, hvor skærgården begynder at åbne sig med små øer, lave fyrtårne og granbeklædte klipper i et mønster, der fortsætter hele vejen ind mod Stockholm. Selve byen er rolig og overskuelig med en lille havn, hvor caféer, røgerier og færgelejer ligger side om side. Herfra sejler både ud til skærgårdsøer som Nåttarö og Torö, kendt for deres lyse strande og lave klipper, der skråner direkte ned i vandet. For de fleste er Nynäshamn dog først og fremmest adgangen til Stockholm, som nås med tog på under en time. Sveriges hovedstad breder sig over 14 øer, forbundet af broer og kanaler, og byens særpræg ligger netop i kombinationen af vand, natur og monumental arkitektur. I Gamla Stan ligger snævre middelaldergader, gyldne facader og Stockholms Slot tæt pakket, mens Sergels Torg og det omkringliggende centrum viser byens moderne puls med butikker, gallerier og brede boulevarder. Stockholms museer er blandt de mest markante i Norden. På Djurgården står Vasamuseet med det næsten intakte 1600-talskrigsskib, mens ABBA-museet fortæller historien om Sveriges mest berømte musikeksport.
Nynäshamn - Stockholm Sverige
Nynäshamn ligger dér, hvor skærgården begynder at åbne sig med små øer, lave fyrtårne og granbeklædte klipper i et mønster, der fortsætter hele vejen ind mod Stockholm. Selve byen er rolig og overskuelig med en lille havn, hvor caféer, røgerier og færgelejer ligger side om side. Herfra sejler både ud til skærgårdsøer som Nåttarö og Torö, kendt for deres lyse strande og lave klipper, der skråner direkte ned i vandet. For de fleste er Nynäshamn dog først og fremmest adgangen til Stockholm, som nås med tog på under en time. Sveriges hovedstad breder sig over 14 øer, forbundet af broer og kanaler, og byens særpræg ligger netop i kombinationen af vand, natur og monumental arkitektur. I Gamla Stan ligger snævre middelaldergader, gyldne facader og Stockholms Slot tæt pakket, mens Sergels Torg og det omkringliggende centrum viser byens moderne puls med butikker, gallerier og brede boulevarder. Stockholms museer er blandt de mest markante i Norden. På Djurgården står Vasamuseet med det næsten intakte 1600-talskrigsskib, mens ABBA-museet fortæller historien om Sveriges mest berømte musikeksport.
Visby - Gotland Sverige
Visby på Gotlands vestkyst føles som en tidslomme midt i Østersøen - en by, hvor middelaldermure omkranser brostensbelagte gader, og roser slynger sig op ad farvede facader. Bag de velbevarede byporte åbenbarer sig et UNESCO-fredet centrum, hvor kirkeruiner, købmandsgårde og gamle stenhuse fortæller om en tid, hvor Visby var en af Hanseforbundets vigtigste handelsbyer. Den massive bymur, som strækker sig næsten tre kilometer rundt om byen, er blandt Nordeuropas bedst bevarede og byder på en smuk vandretur med udsigt over både tage og hav. Inde i byen kan du gå på opdagelse i hyggelige gårdhaver, kunsthåndværksbutikker og caféer med hjemmelaved safranboller - en gotlandsk specialitet med dybe rødder. Uden for Visby folder øen sig ud med et landskab præget af kalkstensklipper, åbne enge og små fiskerlejer, hvor livet stadig følger naturens rytme. Du kan tage på cykeltur til den dramatiske klippekyst ved Högklint, besøge forhistoriske bautasten og helleristninger, eller opleve Gotlands særprægede flora i det tørre, solrige klima. Gotland er rig på fortællinger og kontraster - fra vikingetid til middelaldertårne, fra blomstrende lavland til vindomsuste højder - og Visby er den smukke indgang til det hele.
Gdynia Polen
Fra Gdynia har du let adgang til sagnomspundne Gdansk, der er over 1.000 år gammel og som hansestad var en af de rigeste i Baltikum og dermed et kulturelt centrum, der tiltrak kunstnere og intellektuelle fra hele Europa. Gdansk er også verdenskendt for sin produktion af rav, der er blevet brugt til både smykker og naturmedicin igennem århundreder, og byens smukke gamle del er et godt sted at gå på jagt efter et gyldent smykke. Besøg også verdens største murstensfæstning, Malbork Slot, der ligger ved Nogatflodens bred. Dette maleriske slot fra 1400-tallet gemmer på flotte rum med flere skulpturer og en samling af våben fra Middelalderen. To religiøse bygningsværker er også et besøg værd; St. Marys kirke har plads til 25.000 tilbedende katolikker, og den unikke Oliwa katedral har marmoraltre, flere kunstneriske mesterværker og et legendarisk orgel, der engang var Europas største. Sidst men ikke mindst er Gdansk også fødebyen for Solidaritet – fagforeningen der blev grundlagt af Lech Walesa på byens skibsværft.
Rønne - Bornholm Danmark
Bornholm - et elsket sted for mange danskere. Øen er kendt for sin naturskønhed, sine rundkirker og den afslappede atmosfære. Kystlinjen byder på alt fra vilde dramatiske klippeformationer til de smukkeste hvide strande ved Dueodde. Langs kysten mod nord ses en af danmarkshistoriens store skatte - Hammershus Slotsruin, hvor Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina sad fængslet i 1600-tallet. Bornholm er rig på skove og søer. Almindingen, en skov i midten af øen, har fine vandrestier, der er den oplagte rute for at opleve Ekkodalen og Rytterknægten. Man skal heller ikke glemme de små byer, som oser af charme... Hasle med de mange røgerier, Allinge-Sandvig med sommerstemning og folkemøde, Neksø med kunst og keramik, Gudhjem med det kuperede terræn og adgang til Christiansø, og Svaneke - Danmarks smukkeste købstad.
Aarhus Danmark
Aarhus er en by, der favner både det historiske og det hypermoderne - fra brostensbelagte gader i Latinerkvarteret til bløde kurver i glas og stål langs Aarhus Ø. Midt i byen ligger Den Gamle By, hvor du kan gå gennem flere århundreders hverdagsliv og træde ind i autentisk indrettede hjem og butikker fra både 1800-tallet og 1970’erne. Ikke langt derfra hæver ARoS sig med sin farverige regnbue på toppen og skiftende udstillinger i international klasse. Du kan gå fra kunstmuseum til street food på få minutter - eller videre ad Strøget, forbi caféer, butikker og åløb til Domkirken og det stemningsfulde havneområde. Tag også en tur til Moesgaard Museum, hvor både oldtiden og formidlingen er i særklasse, og hvor arkitekturen smelter sammen med bakkerne ved Marselisborgskovene. Langs kysten kan du bade ved Den Permanente eller gå tur i skovene, hvor hjortene græsser frit og udsigterne strækker sig langt over bugten. Aarhus er storby med overskuelige afstande og en særlig varme – måske fordi det hele altid føles lidt tættere på, lidt mere tilgængeligt og lidt mere nede på jorden.
København Danmark
København, Danmarks charmerende hovedstad, er en skatkiste af kultur, historie og livlig atmosfære. Med sine ikoniske vartegn som Den Lille Havfrue, Tivoli og det imponerende Amalienborg Slot byder byen på en smuk blanding af gammelt og nyt. Udforsk de brostensbelagte gader, nyd kulinariske oplevelser på Michelin-restauranter og dyk ned i en verden af hygge og dansk livsstil.
Regal Princess
Princess CruisesOm skibet
Regal Princess er et imponerende krydstogtskib, der tilbyder en unik og luksuriøs krydstogtoplevelse til sine gæster. Med en kapacitet på mere end 3.500 passagerer og en længde på over 330 meter, er Regal Princess et af de største og mest imponerende skibe på havet.
Skibet er udstyret med en række fantastiske faciliteter og aktiviteter, som spænder fra teatre og biografer til kasinoer, swimmingpools, spa og fitnesscenter. Der er også en række restauranter og barer, som serverer alt fra gourmetmad til eksotiske cocktails.
Kahytterne på Regal Princess er rummelige og luksuriøse, og de er designet til at give gæsterne den ultimative komfort og stil. Der er en bred vifte af kahytter at vælge imellem, inklusive indvendige og udvendige kahytter, balkonkahytter og suiter. Uanset hvilken type kahyt man vælger, vil man opleve høj kvalitet og den nyeste teknologi, der er til rådighed.
Regal Princess sejler på en række forskellige ruter og besøger nogle af verdens mest spændende destinationer, såsom Caribien, Middelhavet og Alaska. Gæsterne kan tage på guidede ture til historiske steder, opleve fantastiske landskaber og udforske lokal kultur og gastronomi. Skibets personale er altid til stede og klar til at yde den bedste service til gæsterne. Fra besætningen og kokkene til tjenere i restauranterne og spa-terapeuter, er alle ansatte dedikerede til at sikre, at gæsterne har en uforglemmelig oplevelse ombord på skibet.
Samlet set er Regal Princess et imponerende krydstogtskib, som tilbyder en fantastisk kombination af luksus, underholdning og spændende oplevelser. Med sin imponerende størrelse, topmoderne faciliteter og dedikerede personale, er Regal Princess et populært valg blandt rejsende, der ønsker at opleve det bedste, krydstogtverdenen har at tilbyde.
Teknologi (1)
Mad og drikke (6)
Afslapning (3)
Fitness (1)
Underholdning (2)
Rekreative (3)
Øvrige (2)