1920X1080 Kreta Elafonissi Pink Beach
Populære ferieøer

Krydstogt til Rhodos & Kreta

1920X1080 Kreta Rethymno Gade
Populære ferieøer

Krydstogt til Rhodos & Kreta

1920X1080 Kreta Knossos Paladset
Populære ferieøer

Krydstogt til Rhodos & Kreta

1920X1080 Rhodos Smal Gade I Lindos
Populære ferieøer

Krydstogt til Rhodos & Kreta

1920X1080 Kreta Chania Havn
Populære ferieøer

Krydstogt til Rhodos & Kreta

Krydstogt til Kreta og Rhodos – Græske Ø-perler i Det Ægæiske Hav

De to populære øer i Det Ægæiske Hav byder på hver sin historie og unikke seværdigheder. Fælles for dem er dog fantastiske strande, autentisk græsk atmosfære og imponerende kulturarv.

Rhodos er opdelt i en gammel og en ny bydel, adskilt af en ca. 4 kilometer lang bymur. Bag muren i den gamle by oplever du en middelalderlig atmosfære med brostensbelagte gader og historiske bygninger. Denne bydel er en af Europas bedst bevarede middelalderbyer og er derfor optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

Kreta er ikke kun en fantastisk ferieø, men også en historisk skattekiste. Øen er hjemsted for Europas længste kløfter, hvilket gør den til et paradis for naturelskere og vandrere. Her kan du nyde spektakulære vandreture i naturskønne omgivelser, mens du oplever øens rige historie og kultur.

Et krydstogt til Kreta og Rhodos giver dig mulighed for at opleve begge øers charme på samme rejse – fra Rhodos’ historiske bymure til Kretas naturskønne landskaber.

1920X1080 Rhodos Valley Of Butterflies

Rhodos

Hvad skal du opleve når krydstogtet kommer til Rhodos? 

Den gamle by er omringet af den middelalderlige bymur og blandt andet huser det imponerende palads Kastello. Derudover ses historisk arkitektur, ridderpaladser og andre smukke bygninger i bydelen. 

Street of Knights ("Riddernes Gade") er en imponerende middelalderlig gade i den gamle by i Rhodos, anlagt af ridderne af Johanniterordenen mellem det 14. og 16. århundrede. Strækningen går fra Grand Master's Palace til St. Johannes Hospital og er kendetegnet ved velbevarede ridderboliger kaldet "Inns" eller "Langues." Disse bygninger er opdelt efter ridderordenernes oprindelsesland eller sprog og står som vidnesbyrd om øens rige historie.

Akropolis i Lindos, som er placeret på en bakketop med udsigt over byen, har været brugt som forsvarsværk og er midtpunktet for det antikke tempel, Athena Lindia. 

Valley of Butterflies også kendt som Petaloudes-dalen er et naturskønt område kendt for sin store sommerfuglepopulation, især Jersey Tiger Moth. Dalen har stier og broer, der leder gennem det frodige miljø, hvilket giver dig mulighed for at observere sommerfuglene uden at forstyrre dem.

 

1920X1080 Kreta Samaria Kloeften

Kreta

Krydstogt til Kreta - Det skal du opleve!

Knossos-paladset er muligvis Kretas største attraktion og ligger syd for Heraklion. Et minoisk palads fra bronzealderen, som dengang var et af de absolut mest imponerende og luksuriøse bygningsværker - et kæmpe palads med ca. 1.400 værelser. 

Samaria-kløften er en af Europas længste og mest imponerende naturlige kløfter. Med en længde på omkring 16 kilometer og dramatiske klippesider tilbyder kløften en fantastisk vandrerute gennem frodige landskaber.

Chanias gamle bydel er fyldt med hyggelige restauranter, caféer og butikker. Gå rundt i de snoede smalle gader og find de fineste kunstværker, hjemmelavede kaffekopper og souvenirs. 

Preveli Palm Forest er en naturlig perle langs den sydlige kyst. Dens frodige omgivelser er domineret af sjældne Phoenix theophrasti-palmer og krydres af floden Kourtaliotis, der skaber et malerisk landskab. Ud over den naturlige skønhed er området også af historisk og kulturel interesse med klostret Moni Preveli i nærheden.

1920X1080 Kreta Souvlaki

Det græske køkken

Moussaka: En lagdelt ret lavet af auberginer, kartofler og kødsauce toppet med en lækker béchamelsauce. Det er ægte hjertevarmende komfortmad.

Souvlaki: Grillet kød på spyd ofte serveret med pitabrød eller som en tallerken med tilbehør som tzatziki, tomat og løg.

Horiatiki Salata: Den klassiske græske salat lavet med tomater, agurker, fetaost, oliven, løg og krydderurter og ofte dryppet med olivenolie.

Dolmades: Vinblade fyldt med en blanding af ris, urter og nogle gange kød. De kan serveres varme eller kolde som en del af mezé (appetitvækkere). Denne ret spiser mange grækere til julemiddagen. 

Spanakopita: En lækker tærte lavet af filodej og fyldt med spinat, fetaost og urter.

Baklava: En sød dessert lavet af flere lag af filodej, nødder og honning. Det er en delikat og overdådig sødmefuld afslutning på et måltid.

Tzatziki: En forfriskende dip lavet med yoghurt, revet agurk, hvidløg, olivenolie og friske urter. Det serveres ofte som tilbehør til kødretter.