Flodkrydstogt på Douro floden i Portugal

Det er sensommer 2024 og en længe planlagt ferie nærmer sig sin start. Kim og Lis havde tidligere sejlet på Donau, så de troede de vidste hvad de gik ind til. Alligevel stod det snart klart, at denne tur var lige lidt mere - og alt hvad de drømte om.

De var var ude i god tid og fik bestilt flodkrydstogtet med A-Rosa Alva 9 måneder før afgang - det skulle vise sig at være en god ide, da de fik glæde af rederiets gode "bestil tidligt" pris - med op til 25% rabat. Samtidig havde de forkælet sig selv med et skøn kahyt med fransk balkon. Turen var en Premium tur, hvor All inklusive er en del af pakken. 

Beretning fra Douro

Vi ankom til skønne Porto på afrejsedagen og kunne straks komme af med bagagen på skibet. Herefter havde vi en afslappende eftermiddag i den smukke by. Vi var fyldt med spænding og glædede os til at komme ombord på vores flydende hjem for den næste uge. Så da vi kunne checke in stod vi klar....

Kahytten var skøn - ikke stor men godt indrettet og virkelig lækker med alt hvad vi kunne ønske os. Udsigten fra de store panoramavinduer var fantastisk - dog kan denne udsigt være knap så privat, hvis man ligger uden på andre både. Hurtigt skulle vi erfare at kahytten kun blev anvendt til at sove i for os.

Vores afrejse var i slutningen af august og vejret var pragtfuldt. Høj sol med godt 30 grader hver dag, så soldækket blev hurtigt vores foretrukne tilholdssted.Vores helt igennem dejlige båd var lykkeligvis udstyret med et rigtig fin pool - den var vi ualmindelig glade for...

Det blir´ ikke meget smukkere

Langs hele Douro floden stiger klipperne op på begge sider og danner nærmest en lille kløft til floden. De første par timer efter vi forlod Porto var der en del bebyggelse på floden - primært små private hjem af både ældre romantisk stil men også nye moderne funkis villaer. Vi fik øje på mange steder som vi udpegede som et ganske særligt hjem. 

Des længere væk vi kom fra Porto des mindre bebyggelse. Og efter den første dag var bebyggelsen nu kun sporadisk og naturen havde helt overtaget udsynet. Den smukkeste udsigt man kan tænke sig. I ny og næ passerede vi en lille søvning landsby, men det var naturen, roen og idyllen som havde overtaget. Ingen industri, ingen skorstene og ingen larm. Det var som i paradis. 

Et ældre lokomotiv med et par raslende vogne kørte jævnligt på de gamle skinner der gik langs floden. Derudover var udsigten præget af vinmarker så langt øjet rakte. Enkelte steder krydret med små olivenlunde og mandeltræer i det kuperede terræn. Efter et par dage bliver floden smallere og vi sejler igennem et helt øde og meget rustikt område som mest af alt kunne ligne en flot kulisse fra film. Det er Douro Nationalparken i al sin pragt. Udsigten er fabelagtig og mens man ligger og nyder den på en blød solseng, så kommer en af de søde tjenere og serverer en pink portvin eller måske bare et køligt glas hvidvin. What´s not to like?

Sluserne & de små landsbyer

På ruten fra Porto til den spanske grænse passerer vi 5 sluser som tilsammen regulerer vandstanden i Douro floden. I det gode vejr er alle gæster på soldækket for at opleve sejladsen gennem sluserne - og det er vitterlig værd at opleve. Man bliver imponeret og ydmyg over at se hvor effektiv og teknisk enkelt processen er, mens man løftes mange meter op med lodrette vægge så tæt på at man kan røre dem. Nr. 2 sluse på ruten er den store Carrapatelo-sluse, som hæver os med 36m ,hvilket gør slusen til Europas højeste. Flodkrydstogtsskibene på Douro er præcis tilpasset så de lige kan være i slusen med få centimeter til hver side. En hel fantastisk oplevelse som tager en halv times tid hver gang.

Der ligger ikke mange byer langs floden - og de fleste er så små at de kun består af ganske få huse og en mole. Hånden på hjertet.... Porto er en fantastisk by, men landsbyerne langs floden har ikke meget at byde på. Det er små søvnige byer der lever i en tidsalder der svarer til vore bedsteforældres barndom. Lidt chokerende. Vi nød en cola og en Espresso på en cafe på torvet i Barca de Alva - den mest isolerede stille by på ruten. Prisen var 2,70 Euro for begge dele. Så det er heller ikke i morgen de springer ind i nutiden. Vi synes dog det var så sjovt og ekstrem lokalt, at vi senere spenderes 2 gange 15 Euro for 2 glas vin og 2 Aperol Spritz. Haleluja.

Overraskende udflugter...

Et af de første ord vi lærte på portugisisk var Quinta - og betyder vingård. Langs floden ses store skilte i vinmarkerne med Quinta + et navn. Så kunne vi se hvilken "quinta" markerne tilhørte. Min mand går op i portvin, så det var ikke tilfældigt vi endte på Douro. Og selvfølgelig skal vi smage både Douro vin og portvin...

Allerede på dag 2 skulle vi på udflugt. En tur som var inkl. i prisen. Egentlig er vi ikke til ture i flok, men denne var for alle gæster. Og sikke en aften. Sidst på eftermiddagen gik det afsted 40 min. i bus - ind i det mest bjergtagende landskab omgivet af vinstokke og korkeg. Vi forlod floden og det bølgende landskab blev blot større og mere intens, og sluttede ved vingården Quinta da Pacheca. Her ventede en smuk portugisisk aften med udsigter, idyl, lokal musik og en helt vidunderlig middag i nogle fortryllende omgivelser. Behøver jeg sige maden blev serveret med med lækre Douro vine. Det var som en skøn drøm.

Dagen efter var endnu en udflugt inkl. i prisen. Her besøgte vi Quinta da Roeda nær Pinhao. En flot og moderne portvinsgård, som var en af områdets første og beliggende med udsigt over floden. På Quinta da Roeda blev der lavet flere slags portvin - og vi besøgte gården netop som vinhøsten startede. De næste 6 uger er travle - alt plukkes i hånden anno 2024. Vi startede med en gåtur i vinmarkerne, hvor vi fik indsigt i dyrkningen og produktionen af portvin. Dette blev fulgt op af smagsprøver fra de let søde dråber på en skøn veranda. Igen var omgivelserne udsøgte.

Midt på turen ankom vi til den spanske grænse, hvor en af turens mest populære udflugter var på programmet. En heldagstur til den spanske universitets by Salamanca. Vejret var fantastisk og vi kunne ikke overskue den lange bustransport på turen og valgte sammen med 20 andre at blive i den lille søvnige by og nyde udsigten og solen fra pooldækket. Som en overraskelse fik vi at vide, at der var arrangeret frokost andetsteds til os. Kl. 11.30 blev vi hentet og kørt 10 km ud af byen til en lokal oliven- og mandelbonde. Endnu engang blev vi blæst bagover. Denne gang en total modsætning - vi skulle have BBQ på en lille simpel olivengård hvor hele familien tog sig af os. Bedstefar og daddy stod ved grillen, mama ved suppen og de unge piskede rundt med at fylde buffeten og skænke vin. En stor hund slentrede roligt omkring og stjal et klap hist og her mens bedstemor kærligt dirigerede med dem alle. Vi sad vidunderligt i olienvenlunden med udsigt til Douro. En skøn og storsmilende familie med et kæmpe hjerte. Der var rigelige mængder af det hele, og i naturen smager det hele bare lidt bedre. Kl. 15.00 sluttede en skøn frokost og for tredje gang fik vi en ubeskrivelig dag.

For god ordens skyld bør jeg fortælle at alle vore medrejsende som kom retur fra Salamanca var lige så begejstret for deres dag.

Og Porto.....

Turen nærmer sig sin afslutning.... Vores flodkrydstogt slutter i vidunderlige Porto. Tit gemmer man det bedste til sidst. Misforstå mig ikke - Porto er fremragende, men oven på den sidste uges oplevelser er det svært at blive ellevild af begejstring ved ankomsten til Porto. Vi har haft en uge i fredelige og idylliske omgivelser, og pludselig er vi tilbage i et livligt turistmekka.

For de som ikke ved det, så deler Douro floden byen i 2 dele - Porto og Gaia. Porto ligger på den nordlige bred og oser af charme med en skøn promenade ned mod floden og med den gamle bydel oppe bagved. Der er små torve fyldt med gadeunderholdning overalt, restauranter og barer ligger side om side langs vandet og gaderne lige bag går seriøst stejlt opad. Vi nappede en tuk tuk med guide til at vise os byen. Det var en virkelig god måde at komme rundt på og vi nød en ret spændende tur rundt til de vigtigste sights. Efter en drinkspause tog vi funicularen til byens top og spadserede over den legendariske bro på toppen - Det er et must. Konstruktionen er imponerende og det er ikke svært at se ligheden med Eiffetårnet når det gælder byggestil. Fra toppen er udsigten er fabelagtig. 

Ovre på den anden side af broen er vi kommet til bydelen Gaia og vi bevæger os langsomt nedad igen til promenaden på Gaia - og lige netop her ligger alle Portvinskældre på rad og række. Den ene mere skøn end den anden blandet med små lækre spisesteder. Man bestemmer selv hvor mange portvinskældre man ønsker at besøgt  - alle står klar til at tage imod. Og ganske kort herfra ligger vores dejlige skib.

Et lille tip - skal i have en frokost eller lignende, så er prisniveauet på Gaia siden 20% billigere end på Porto siden.

A-Rosa Alva

Vores hjem hele ugen var A-Rosa Alva - en båd på 4 etager. En skøn båd faktisk. Alt er kompakt på et skib men de har øvet sig i at udnytte hver lille krog. Restauranten var en del af oplevelsen med mad på virkelig højt niveau - og det oversteg i den grad vore forventninger. Stor morgenbuffet med live-cooking. Frokost og aftensmaden var også med live-cooking og maden var både smagfuld og varieret. Som sukkergris blev begge måltider honoreret med en urimelig stor dessertbuffet hver dag. Stilen i restauranten var elegant, og man valgte selv hvor man ønskede at sidde. Der var mange 2 mandsborde til par men også andre varianter op til 10 personer. Undervejs fandt vi sammen med et australsk par og benyttede herefter ofte 4 mandsborde. Meget flexibelt.

Loungen en etage højere oppe benyttede vi ikke meget pga. det fine vejr. Men det var her baren lå og stedet hvor den daglige eftermiddagssnack blev sat frem, så vi kom forbi. Forrest på skibet var der en mindre, men superskøn og hyggelig udendørs lounge. Den var især attraktiv de par gange hvor soldækket måtte lukke pga. meget lave broer.

Soldækket har jeg allerede rost til skyerne. Det var fantastisk indrettet med en blanding af liggestole samt stole og borde. Der lå altid poolhåndklæder klar. Ca 1/4 af soldækket var overdækket og gav skygge til de som foretrak dette. Da vandstanden i floden varierer er der nogle broer langs floden som kommer farlig tæt på pooldækket ved højvande. Her kan de sænke styrhuset, ligge det overdækkede tag og masten etc. helt ned så båden kan sejle sikkert under de lave broer. Tilbage at nævne er servicen som vær eksakt som den skulle være. Søde, venlige og meget hjælpsomme - drinksene blev serveret i den hastighed de blev bestilt og serveret hvor end vi ønskede. Det var ægte ferie.