Rejseplan
22. maj - 01. juni
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
At Sea
Napoli Italien
Seværdighederne er mange i Napoli, og de lokales hverdagsliv er i sig selv én af dem. Napolitanere er kendte for at være meget højlydte i deres omgang med hinanden, ligesom byen kan virke både snusket, larmende og kaotisk. Af samme grund mener mange, at det er her, du oplever det ægte og upolerede Italien. Gå langs Spaccanapoli – en lang, smal gade, der gennemskærer det historiske centrum – og beundr de historiske kirker, livlige pladser, udendørs caféer og unikke butikker. I bydelen Santa Lucia finder du de maleriske klynger af smalle ”trappegader” med bagerier, butikker med kunsthåndværk og små caféer, hvor de lokale drikker deres espresso. Vasketøjet hænger ofte på snore mellem husene, mens der føres samtaler fra den ene balkon til den næste. Et kulørt og livligt kvarter, der leder tankerne hen på gamle tegnefilm og ”Bella Notte”. Napoli byder på masser af kunst, kultur og historie. Det spændende arkæologiske museum fremviser bronzestatuer, freskoer og mosaikker samt Farnese-tyren, der er den største, antikke skulptur, der nogensinde er fundet. Der er hele to royale paladser i Napoli, hvor du på en rundtur ser værelser rigt dekoreret med gobeliner, freskoer, porcelæn og portrætter foruden store kunstsamlinger. Teatro di San Carlo er et af de største teatre i Europa og Italiens førende operahus. Det blev færdiggjort i 1737 med et ekstravagant interiør i rødt og guld med balkoner fordelt på seks etager – et design som efterfølgende arkitekter har stræbt efter at følge. Det samme gælder for pizzaen, som i sin simple Margherita-form siges at stamme fra Napoli – så enkelt, men så lækkert!
Sicilien Italien
Sicilien, den største ø i Middelhavet, er en skatkiste af naturskønhed og kultur. Dette solrige og fortryllende sted byder på betagende kyststrækninger, historiske skatte og lækker mad. Fra de dramatiske vulkaner på øens østkyst til de historiske templer og amfiteatre, der vidner om dens rige fortid, er Sicilien en destination for eventyr og opdagelse. Besøgende kan udforske de livlige gader i byer som Palermo og Catania, smage på den udsøgte sicilianske køkken og slappe af på de gyldne strande. Sicilien er en oplevelse af autentisk italiensk charme og varme.
At Sea
Civitavecchia - Rom Italien
I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…
Genova Italien
Christopher Columbus’ fødeby, Genova, er en klassisk italiensk by beliggende midt i bølgende bakker med pastelfarvede huse med terrakotta-tag, fantastiske kirker, hængende haver, barokke paladser og smuldrende romerske ruiner. Byens historiske centrum er Europas største, og de smalle, snoede gader er spækket med vidunderlig arkitektur og kunstneriske skatte. Charmerende butikker tilbyder spændende shoppingmuligheder, mens caféer og restauranter lokker med lokale, smagfulde retter. Ved foden af byens centrum ligger den historiske havn, der efter nytænkende renoveringer fremstår som et trendy mødested med en travl marina og barer ved vandet samt et maritimt museum og et fascinerende akvarium, der er det største i Europa. Adelens gamle paladser, hvis antal og pragt ikke findes andre steder i Italien, er blandt Genovas vigtigste turistattraktioner, ligesom den sort-hvide katedral, den skulpturfyldte Staglieno-kirkegård og tårnene ved Porta Soprana er værd at kigge nærmere på.
La Spezia Italien
La Spezia breder sig ud mellem grønne bakker og det brusende Liguriske Hav - en havneby med salt i murene og spor af søfart, poesi og dagligdag. Her er tempoet lavere end i de nærliggende turistmagneter, og det giver dig plads til at lade byen folde sig ud i sit eget tempo. Langs havnepromenaden vugger sejlbåde i solen, og i de smalle gader bagved møder du pastelfarvede facader, små osteriaer og skyggefulde piazzaer, hvor lokale børn leger mellem appelsintræer og fontæner. På det maritime museum fortælles historien om Italiens flådehistorie, og oppe fra det gamle slot Castello San Giorgio har du udsigt over byen, bugten og de grønne bakker i baglandet. La Spezia har sin helt egen puls, og de små aktiviteter får her en større betydning: Køb frisk focaccia i en baggård, find skatte på et antikmarked eller slentr gennem de fredelige stier i den botaniske have. Her lader livet sig ikke måle i seværdigheder, men i stemninger og det stille møde med det ægte Italien. Fra La Spezia er der ikke langt til Cinque Terre - de fem små kystbyer, der ligger på rad og række, klistret op ad klipperne i et landskab af vinmarker, stejle stier og det åbne hav. Byerne er bilfri og forbundet af tog, vandrestier og både, og de er berømte for deres farverige huse, dramatiske beliggenhed og autentiske landsbystemning.
Nice Frankrig
Nice har i århundreder været selve billedet på den franske Riviera. Byens særlige lys og klare farver har lokket både aristokrater og kunstnere til - fra de første britiske og russiske overklasseturister til modernismens store navne. Promenade des Anglais blev anlagt som deres elegante strandboulevard, og den er stadig Nices vartegn med sine palmer, hvide strandstole og udsigten over Middelhavets skarpe azur. I Vieux Nice snor gyderne sig mellem okker- og terrakottafarvede huse, hvor duften af friskbagte socca og krydderurter blander sig med lyden af markedspladsen Cours Saleya. Her er det ikke bare stemningen, men farverne i sig selv, der fascinerer - en palet af gult, rødt og blåt, som også satte sig i de lærreder, Matisse og Chagall malede under deres ophold i byen. I dag kan du opleve deres værker på de museer, der bærer deres navne, og som vidner om, hvordan Nice formede kunsten i det 20. århundrede. Men Nice er også glamour - en by hvor de tidlige aristokrater blev efterfulgt af filmstjerner og jetsettere, der satte Rivieraen på verdenskortet som et symbol på elegance. Fra bakkeskråningen Colline du Château åbner panoramaet sig - Middelhavet i dybblå nuancer, de røde tage i den gamle by og den uendelige kurve af Promenade des Anglais - et billede, der indrammer alt det, der gør Nice unik.
At Sea
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
Celebrity Xcel
Celebrity CruisesOm skibet
Celebrity Cruises Xcel er en luksuriøs krydstogtskib fra Celebrity Cruises flåde, som blev lanceret i 2025. Det repræsenterer det absolutte højdepunkt inden for moderne krydstogtsoplevelser og tilbyder passagerer en uforglemmelig rejse til nogle af verdens mest fantastiske destinationer. Skibet er en del af Celebrity Cruises Edge-klasse, der er kendt for at omdefinere luksus på havet.
For gourmeterne om bord er Celebrity Cruises Xcel stolt af at præsentere en bred vifte af spisemuligheder. Uanset om det er fine spisesteder med verdensberømte kokke, autentiske kulinariske oplevelser fra forskellige lande eller afslappede spisesteder, er der noget for enhver smag.
Underholdning er en afgørende del af enhver krydstogtsoplevelse, og Celebrity Cruises Xcel skuffer ikke. Der er et utal af underholdningsmuligheder, herunder teatre med Broadway-stilshows, biografer, kasinoer og loungeområder. Gæster kan også deltage i en bred vifte af aktiviteter, workshops og foredrag, der spænder fra wellness til kunst og kultur.
Når det kommer til afslapning og velvære, leverer Celebrity Cruises Xcel også her. Passagerer kan forkæle sig selv med luksuriøse spa-behandlinger, slappe af ved poolen, deltage i yoga-sessioner med havudsigt eller bare nyde det fredfyldte omgivelser af deres private balkonkabine.
Afslapning (5)
Mad og drikke (7)
Rekreative (5)
Fitness (6)
Underholdning (7)
Øvrige (4)