Black Days med Costa - 30% på My Drinks pakken
Black Days er i gang hos Costa Cruises – og My Drinks er nu nedsat til blot 150,- pr. person pr. nat (mod normalt 215,-). Gælder udvalgte krydstogter t.o.m. september 2026. Book nu og nyd dine foretrukne drinks ombord med 30% besparelse. Kampagnen gælder frem til 10. december 2025.
VILKÅR
Kampagnen gælder for køb af drikkepakke samtidig med køb af nyt krydstogt. Rabatten er fratrukket.
Forbehold for ændringer og trykfejl.
Rejseplan
04. januar - 11. januar
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
Alicante Spanien
Alicante er en populær ferieby beliggende på Costa Blanca ved kilometerlange strande og med de majestætiske bjerge i baggrunden. Her er mulighed for shopping, afslapning og en gåtur i byen, hvor du finder nogle af de bedste eksempler på spansk barokarkitektur. De imponerende rester af Santa Barbara borgen ligger højt over byen, men nås enkelt med elevator. Herfra får du en exceptionel udsigt over byen og Middelhavet. Væk fra kysten kan du besøge de bizarre geologiske stenformationer ved Kandelaber Grotterne, hvis iøjnefaldende stalaktitter og stalagmitter minder om alt fra finurlige gopler, til vandfald og en kæmpemæssig lysestage. Elche, der ikke er langt derfra, har den højeste koncentration af palmer i Europa, og byens fredfyldte palmelund er så betagende, at den er med på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Malaga Spanien
Kalkstensbjerge i det fjerne, palmer i gadebilledet og mauriske detaljer i arkitekturen - Málaga forener Andalusiens varme med Middelhavets lethed. I det historiske centrum snor gyldne gader sig forbi tapasbarer, barokke kirker og små pladser, hvor hverdagen leves med åbne døre og stille tempo. På en bakketop troner Alcazaba, det gamle arabiske fæstningsværk med haver, buer og udsigt over havet, og lige bagved ligger det ældgamle Gibralfaro-fort. Picasso blev født i Málaga, og hans barndomshjem samt det moderne Picasso-museum giver dig indblik i kunstnerens liv og værk. Lidt længere ude lokker hvide landsbyer som Frigiliana med brostensgader og blomstrende altaner, eller du kan følge den spektakulære kystvej mod Nerja, hvor drypstenshuler og dramatiske udsigter tager pusten fra de fleste. Vil du mærke stemningen i byen, er det oplagt at slå sig ned med et glas kølig fino og nyde friskgrillede sardiner ved strandpromenaden. Og ikke langt fra marinaen kan du slå dig ned på en bænk ved siden af vores egen eventyrforfatter, H.C. Andersen.
Tanger Marokko
Tanger ligger som en bro mellem to verdener - Afrika og Europa - og rummer både mytisk tyngde og moderne puls. I byens gamle medina snor smalle gyder sig mellem kalkede mure, hvor hvide og blå nuancer blødes op af sol og slid. Her finder du små butikker med vævede tekstiler, keramik og ravfarvede lamper, og fra tagterrasserne breder udsigten sig over hustage og det blågrønne stræde mellem Marokko og Spanien. Ved byporten Bab el-Bahar begynder den livlige kasbah med sine historiske paladser og museer, og i gårdhaven i den gamle sultanresidens vokser appelsintræer mellem søjler og mosaikker. Det var også her, kunstnere og forfattere som Paul Bowles og Matisse fandt inspiration - og byen rummer stadig noget dragende og utilgængeligt. Du kan besøge det stemningsfulde amerikanske legationsmuseum, det første diplomatiske sted USA åbnede uden for sit eget territorium, og lade historien folde sig ud mellem breve, kort og portrætter. En udflugt til Herkulesgrotten lidt uden for byen bringer dig tæt på det sted, hvor sagnhelten ifølge myten hvilede, inden han krydsede Gibraltarstrædet. Her åbner grotten sig dramatisk ud mod havet i en naturlig åbning formet som Afrikas kontinent. Tanger er en by med dybe rødder og blikke mod horisonten – et sted, hvor fortid og nutid glider over i hinanden med en særlig, støvet ynde.
Alboran Sea Darkest Spot
At Sea
At Sea
La Goulette - Tunis Tunesien
La Goulette fungerer som havn for den tunesiske hovedstad, Tunis, og der er blot ca. 12 km imellem de to. Dermed er det let at komme ind til Tunis med taxi på egen hånd. Selvom du her i Nordafrika befinder dig i en anden verden og kultur, så har byen efterhånden også en del vestlige træk. Tunis er delt op i Medinaen og Ville Nouvelle, som er henholdsvis den gamle og nye bydel, og der er stor forskel på de to dele. Af fremtrædende bygningsværker kan nævnes den katolske katedral og Hotel du Lac, der mest af alt minder om en flad pyramide vendt på hovedet. Medinaen er mere fremmedartet og eventyragtig og som sådan mere interessant for mange nordboere. Den er Tunis’ historiske hjerte og fyldt med sightseeing-potentiale. Den er en labyrint af smalle, snoede gader på kryds og tværs, der gemmer på både moskeer, mausoleer, koranskoler og selvfølgelig souken, som er det lokale marked, der nærmest er en lille by i sig selv. For historieinteresserede er det et must at besøge Karthago, der er uløseligt forbundet med Oldtidens Puniske Krige og Hannibals krigselefanter. Du finder også en verdensberømt mosaiksamling på Bardomuseet og en boheme-stemning i maleriske Sidi Bou Said.
Palermo - Sicilien Italien
Sicilien har altid haft en strategisk vigtig beliggenhed midt i Middelhavet. Gennem årtusinder har forskellige civilisationer således passeret forbi her på kanten af Europa. I Palermo vil du derfor opleve et krydret mix af flere kulturer, hvilket kommer til udtryk i den finurlige blanding af bygningsværker i mange stilarter, der strækker sig fra arabisk arkitektur til det mere pompøse barokke look – nogle gange med flere stilarter i samme monument. Således ligger souk-agtige markeder side om side med katolske barokkirker og gotiske paladser indrammet af daddelpalmer. Palermo er en fantastisk by bare at slentre omkring i på må og få, for rundt om hvert gadehjørne gemmer den på nye betagende syn. Udover den iøjnefaldende katedral har Palermo også Italiens største operahus, og så venter der en både bizar og lidt makaber oplevelse i kapucinernes katakomber.
Costa Toscana
Costa CruisesOm skibet
Costa Toscana er det nyeste og mest innovative krydstogtskib fra Costa Cruises, der vil tage passagererne med på en uforglemmelig krydstogtoplevelse.
Skibet er navngivet efter den smukke italienske region Toscana, og dets design er inspireret af regionens unikke kultur, mad og naturlige skønhed.
Costa Toscana har plads til mere end 5.200 passagerer og en besætning på over 1.500 besætningsmedlemmer og er udstyret med de nyeste teknologier og faciliteter. Kahytterne og suiterne om bord er moderne og elegant indrettede og har alle de faciliteter, man kan forvente sig af et topmoderne krydstogtskib, såsom aircondition, fladskærms-tv og minibar.
Costa Toscana tilbyder også et bredt udvalg af restauranter og barer, hvor passagererne kan nyde en række forskellige kulinariske oplevelser og drikkevarer. Der er også en række underholdningsmuligheder om bord, herunder teater, diskotek og kasino. Passagererne kan slappe af i skibets spa og fitnesscenter, der har alt fra massage til sauna og fitnesshold.
Skibet har også en række sportslige faciliteter, såsom en basketballbane, minigolfbane og løbebane, hvor passagererne kan dyrke motion og have det sjovt. Der er også et stort poolområde og vandland, hvor passagererne kan slappe af og nyde solen og vandet.
Costa Toscana sejler til forskellige destinationer i Middelhavet og tilbyder passagererne forskellige ruter og længder på deres krydstogt. Skibet tilbyder også forskellige temakrydstogter, såsom gourmetkrydstogter og wellness-krydstogter.
Uanset hvor skibet sejler hen, vil passagererne opleve en unik og luksuriøs krydstogtoplevelse på Costa Toscana. Med sin imponerende størrelse, moderne design, fantastiske faciliteter og enestående italienske atmosfære, er Costa Toscana det perfekte valg for alle, der ønsker at opleve det bedste af, hvad krydstogter har at tilbyde.
Mad og drikke (5)
Fitness (1)
Rekreative (4)
Afslapning (6)
Underholdning (2)
Øvrige (1)