Rejseplan
26. april - 30. april
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
Marseille Frankrig
Marseille er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts- og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder du den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan du også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.
Genova Italien
Christopher Columbus’ fødeby, Genova, er en klassisk italiensk by beliggende midt i bølgende bakker med pastelfarvede huse med terrakotta-tag, fantastiske kirker, hængende haver, barokke paladser og smuldrende romerske ruiner. Byens historiske centrum er Europas største, og de smalle, snoede gader er spækket med vidunderlig arkitektur og kunstneriske skatte. Charmerende butikker tilbyder spændende shoppingmuligheder, mens caféer og restauranter lokker med lokale, smagfulde retter. Ved foden af byens centrum ligger den historiske havn, der efter nytænkende renoveringer fremstår som et trendy mødested med en travl marina og barer ved vandet samt et maritimt museum og et fascinerende akvarium, der er det største i Europa. Adelens gamle paladser, hvis antal og pragt ikke findes andre steder i Italien, er blandt Genovas vigtigste turistattraktioner, ligesom den sort-hvide katedral, den skulpturfyldte Staglieno-kirkegård og tårnene ved Porta Soprana er værd at kigge nærmere på.
At Sea
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
MSC Seaview
MSC CruisesOm skibet
MSC Seaview er det andet skib i den generation af krydstogtskibe, som kaldes Seaside klassen. Skibet er stort set identisk med søsterskibet, MSC Seaside.
Med den revolutionerende arkitektur og den banebrydende teknologi er det et par unikke skibe. Inspirationen til MSC Seaview er hentet fra de moderne, eksklusive komplekser af strandlejligheder, du kan finde i Caribien eller langs Middelhavets smukkeste strande.
Uanset om du solbader ved en pool, slentre ned af det imponerende 360° promenadedæk, spiser under stjernerne eller nyder en afslappende massage i det overdådigt indrettede MSC Aurea Spa, er du altid omgivet af fantastiske udsigter.
MSC Seaview har en række fællesområder og aktiviteter, der sikrer, at du får en uforglemmelig oplevelse. Havnefrontpromenaden omkring skibet, som ligger på dæk 8 og 7, er et af de mest populære steder på skibet, hvor du kan nyde havudsigten og slappe af.
Der er også et stort udvalg af spisesteder og barer om bord, som byder på forskellige typer af køkkener og cocktails. MSC Seaview har også en række underholdningsmuligheder, som omfatter teaterforestillinger, musicals, koncerter og andre live-events. Skibet har også en biograf og en virtuel verden med avancerede simulatorer, hvor gæsterne kan opleve forskellige former for underholdning og spænding.
Derudover har MSC Seaview også et stort fitnesscenter og sportsområde, hvor gæsterne kan dyrke forskellige sportsgrene og træne. Der er også en vandpark med rutsjebaner og pools, og en bowlingbane til sjove og afslappende stunder.
Samlet set er MSC Seaview en fantastisk krydstogtsoplevelse, med en imponerende mængde af fællesarealer, aktiviteter og underholdning, som vil sikre, at din oplevelse ombord bliver uforglemmelig.
Mad og drikke (4)
Øvrige (1)
Underholdning (2)
Rekreative (1)
Afslapning (1)