
Tilbud med NCL
Norwegian Cruise Line (NCL) kører promotion på deres krydstogter.
- Få op til 35% i rabat på dit krydstogt.
- Få op til 300 € i flyrabat pr. pers.
VILKÅR
Kampagnen gælder for nye bestillinger af krydstogter med Norwegian Cruise Line til og med d. 30. september 2025. Rabatten er allerede fratrukket de viste priser.
Kan ikke kombineres med andre rabatter eller Special Offers.
FLYRABAT
Flyrabatten gælder udvalgte afrejser for 1. og 2. person (ekskl. uspecificerede kahytter). Indvendige og udvendige kahytter får 1.125 kr pr pers i rabat mens balkon kahytter og suiter får 2.250 kr. i rabat pr. pers. Spørg Øster Lindet om hvilken flypris du kan opnå i forbindelse med dit NCL krydstogt
Forbehold for ændringer og trykfejl.
Rejseplan
19. september - 28. september
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.

Ibiza Spanien
Ibiza er især kendt for sit farverige natteliv, hvor musikken i sommermånederne styres af verdenskendte DJ’s. Alene på den baggrund vil mange måske fravælge øen som rejsemål, men det er synd, for Ibiza har også en mere fredelig side og byder således på en natur, der kan være både gold og frodig, utallige skønne strande i øde bugter og charmerende småbyer, frugtplantager, mandeltræer og marker med velduftende urter. Hovedbyen, som internationalt meget sigende benævnes som Ibiza By, kaldes af de lokale for Eivissa og rummer mange hyggelige caféer og restauranter samt moderigtige butikker, hvor der kan shoppes løs. Mest charmerende er dog dens gamle bydel, Dalt Vila, der er omkranset af en mur og optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Ud for Ibizas vestkyst ligger den ubeboede ø, Es Vedra, der er gennemsyret af mystik og folklore. En hypnotiserende forreven klippeø, der siges både at være spidsen af det forsvundne Atlantis samt hjemsted for de berygtede sirener, som lokker sømænd på afveje. Fakta er dog, at øen er et af de mest magnetiske steder på Jorden, ligesom Bermuda-trekanten.

Palma de Mallorca Spanien
På Mallorca lægges der typisk til i gåafstand til hovedbyen, Palma. Her tårner den imponerende La Seu-katedral sig op og byder dig velkommen. Bag denne begynder den gamle bydel – Palmas hjerte – hvor du finder museer, paladser og smukke patioer i de snævre, atmosfærefyldte gader, der også gemmer på små markeder, sjove og finurlige butikker samt fristende tapasbarer. Langs havnefronten, hvor fiskere stadig reparerer deres net i hånden, mens de solbeskinnede både vugger blidt i marinaen, finder du det majestætiske Almudaina-palads, der oprindeligt var et maurisk fort. Løvefontænen fra det 11. århundrede er et af de få arabiske levn i komplekset ud over søjler og buegange, men det er stadig et fascinerende bygningsværk. Også med udsigt over havnen ligger Bellver Castle fra 1300-tallet med det eneste runde tårn i Spanien. Slottet blev bygget som kongelig residens og blev senere konverteret til et militærfængsel, der bl.a. blev brugt under Napoleonskrigene og Den Spanske Borgerkrig. I dag kan du stadig se fangernes ”graffiti” på murene. På begge sider af Palma strækker de lækre sandstrande sig og indbyder til nogle afslappende timer med havudsigt.
At Sea
Salerno Italien
Salerno voksede frem som romersk havneby og blev i middelalderen kendt for sin lægeskole, der regnes for en af Europas ældste. Historien mærkes stadig, når du bevæger dig ind i den gamle bydel, hvor smalle gader bugter sig under hvælvede buer i sten, og domkirken med relikvier af Sankt Matthæus åbner sig i et miks af romansk og barok udsmykning. Herfra kan du gå på opdagelse mellem små værksteder, butikker og trattoriaer, hvor duften af friskbagt pizza og citrontærte fylder luften. Nede ved havet møder du en lysere side af byen: strandpromenaden, hvor caféer og palmer følger kysten, og færgerne lægger fra kaj mod Amalfi, Positano og Sorrento. De små kystbyer er berømte for deres stejle klipper og pastelfarvede huse, men Salerno giver dig en roligere base og et autentisk blik ind i Syditalien. Ser du op, knejser Castello di Arechi over byen, og fra borgens mure folder bugten sig ud - et panorama, der viser, hvorfor Salerno altid har været porten til Amalfikystens drama.

Civitavecchia - Rom Italien
I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…

Livorno Italien
Den italienske havneby Livorno fungerer som ”Porten til Toscana”, hvis landskaber er yderst fotogene med frodige skråninger dækket med vinmarker og sølvgrønne olivenlunde. Du kan således tage på en udflugt til Pisa og se Det Skæve Tårn eller til Firenze og gå på Ponte Vecchio og besøge Uffizi galleriet – et af de største italienske museer med en stor samling af uvurderlige værker fra især den italienske Renæssance. Cinque Terre – den berømte kyststrækning med de fem idylliske fiskerbyer med de farvestrålende huse, der har udsigt over de små havne fyldt med fiskerbåde – er også et yndet udflugtsmål fra Livorno, ligesom charmerende middelalderbyer som Siena med det karakteristiske, hældende torv og Lucca med de 12 meter høje bymure kalder på din opmærksomhed.

Livorno Italien
Den italienske havneby Livorno fungerer som ”Porten til Toscana”, hvis landskaber er yderst fotogene med frodige skråninger dækket med vinmarker og sølvgrønne olivenlunde. Du kan således tage på en udflugt til Pisa og se Det Skæve Tårn eller til Firenze og gå på Ponte Vecchio og besøge Uffizi galleriet – et af de største italienske museer med en stor samling af uvurderlige værker fra især den italienske Renæssance. Cinque Terre – den berømte kyststrækning med de fem idylliske fiskerbyer med de farvestrålende huse, der har udsigt over de små havne fyldt med fiskerbåde – er også et yndet udflugtsmål fra Livorno, ligesom charmerende middelalderbyer som Siena med det karakteristiske, hældende torv og Lucca med de 12 meter høje bymure kalder på din opmærksomhed.

Cannes Frankrig
Cannes er nok mest kendt for sin filmfestival, der er én af de vigtigste i verden, men byen er også glamourøs selv uden alle filmstjernerne i gadebilledet. Spadser en tur på den berømte La Croisette, der er en af de mest fashionable gader ved den franske riviera. Her finder du de smukke, historiske hoteller, skøn Art Nouveau arkitektur, mærkevarebutikker, gourmetrestauranter og en lang række af eksotiske palmer. Den gamle bydel kaldes Le Suquet og er bestemt også et besøg værd. Her er ingen trafik, så du kan i ro og mag vandre rundt og indsnuse stemningen og lade dig charmere af de gamle bygninger med hyggelige baggårde og smalle trapper. Er du til glitter og glamour, er der heller ikke langt herfra til fyrstendømmet Monaco, hvor den ene luksusbil efter den anden holder parkeret foran det store kasino, mens de store yachts slås om opmærksomheden i havnen.

Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
Norwegian Breakaway
Norwegian Cruise LineOm skibet
Norwegian Breakaway er et imponerende krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der løfter sejloplevelsen til nye højder. Dette prægtige skib, indviet i 2013, byder passagerer velkommen med en moderne og stilfuld atmosfære. Med mere end 1.450 kahytter og suiter, inklusive luksuriøse balkonkahytter, tilbyder Norwegian Breakaway komfort og elegance til sine gæster.
Skibet imponerer ikke kun med sin indretning, men også med et bredt udvalg af spisesteder, der varierer fra gourmetrestauranter til afslappede caféer og grills. Underholdningen om bord er mangfoldig og omfatter teaterforestillinger, musikalske optrædener og et pulserende kasino for dem, der ønsker spænding.
Norwegian Breakaway skiller sig ud med sine unikke faciliteter, herunder Aqua Park med vandrutsjebaner og udendørs aktiviteter, ideelt for familier og eventyrlystne rejsende. Skibet har også spa-områder, fitnessfaciliteter og underholdning for børn i Kids' Aqua Park.
Dette imponerende skib sejler til forskellige destinationer, herunder Caribien og Bermuda, og tilbyder en bred vifte af krydstogtsoplevelser. Norwegian Breakaway kombinerer luksus, underholdning og forskelligartede aktiviteter og er derfor det perfekte valg for dem, der søger en uforglemmelig krydstogtoplevelse.
Mad og drikke (33)
Afslapning (35)
Underholdning (14)
Øvrige (2)
Fitness (1)
Rekreative (1)
