Rejseplan
01. maj - 07. maj
Civitavecchia - Rom Italien
I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…
At Sea

Mykonos Grækenland
Mykonos indbyder til en gåtur gennem hovedbyens labyrintiske gyder. Her møder du masser af fotoværdige motiver i form af malede døre, små kapeller og balkoner fyldt med farverige blomster foruden de berømte vindmøller, der er øens vartegn og står som tavse vogtere over byen. De stammer fra det 16. århundrede, hvor Mykonos var et handelscentrum på ruten mellem Venedig og Asien. I det billedskønne ”Lille Venedig” står de farverige huse på pæle i vandet, mens bølgerne slår op mod terrasserne – et yderst fotogent og romantisk område med trendy barer og gallerier. Du kan også besøge det Antikke Grækenland ved at sejle til den lille naboø, Delos, der siges at være fødestedet for den græske gud Apollo og derfor var den helligste ø i Grækenland. I dag er øen et åbent museum med mange interessante arkæologiske fund.

Kusadasi Tyrkiet
Kusadasi er en livlig kystby, hvor basarer og caféer summer af liv, og hvor en hyggelig strandpromenade inviterer til at slentre med udsigt til det glitrende blå hav. Ud for byen ligger en lille ø forbundet med fastlandet via en smal dæmning - kronet af en gammel stenfæstning og omgivet af klippefyldte vige. Men det er de historiske skatte i omegnen, der for alvor gør Kusadasi uforglemmelig. En kort køretur fører dig til Efesos - en af verdens bedst bevarede antikke byer og et levende vidnesbyrd om romernes storhed. Her kan du gå ad marmorbelagte gader og lade blikket glide op langs søjler, templer og badehuse. Det storslåede Celsus-bibliotek og det mægtige teater, der kunne rumme 25.000 tilskuere, sætter fantasien i gang, mens historier fra både Bibelen og oldtiden knytter sig til hver en sten. Ikke langt herfra ligger ruinerne af den kirke, som siges at være rejst over apostlen Johannes' grav. Vil du opleve den landlige charme, kan du søge mod bjergene og landsbyen Sirince, hvor gamle stenhuse, vinmarker og blomstrende haver danner rammen om en rolig dag. Her sælges hjemmelavede delikatesser fra små boder, og fra de brostensbelagte stier er der udsigt over grønne skråninger og dale. Ønsker du i stedet at slappe af, lokker Kusadasi med fine badestrande, tyrkiske specialiteter og måske et besøg i et traditionelt hammam, hvor både krop og sind finder ro.
Marmaris
Marmaris is a port city and a tourist destination on the Mediterranean coast, located in southwest Turkey, in the Mugla Province. Although it is not certain when Marmaris was founded, in the 6th century BC the city was known as Physkos, and considered part of Caria. According to the historian Herodtus, there was a castle in Marmaris since 3000 BC. Marmaris' main source of income is tourism. While little is left of the sleepy fishing village that Marmaris was just a few decades ago after a construction boom in the 1980s, Marmaris still retains its charm due to the exceptional natural beauty of its location. It is also a major centre for sailing, possessing two major and several smaller marinas. It is a popular wintering location for hundreds of cruising boaters. There are regular ferry services to the Greek island of Rhodes, and large cruise ships call at the port.
At Sea

Napoli Italien
Seværdighederne er mange i Napoli, og de lokales hverdagsliv er i sig selv én af dem. Napolitanere er kendte for at være meget højlydte i deres omgang med hinanden, ligesom byen kan virke både snusket, larmende og kaotisk. Af samme grund mener mange, at det er her, du oplever det ægte og upolerede Italien. Gå langs Spaccanapoli – en lang, smal gade, der gennemskærer det historiske centrum – og beundr de historiske kirker, livlige pladser, udendørs caféer og unikke butikker. I bydelen Santa Lucia finder du de maleriske klynger af smalle ”trappegader” med bagerier, butikker med kunsthåndværk og små caféer, hvor de lokale drikker deres espresso. Vasketøjet hænger ofte på snore mellem husene, mens der føres samtaler fra den ene balkon til den næste. Et kulørt og livligt kvarter, der leder tankerne hen på gamle tegnefilm og ”Bella Notte”. Napoli byder på masser af kunst, kultur og historie. Det spændende arkæologiske museum fremviser bronzestatuer, freskoer og mosaikker samt Farnese-tyren, der er den største, antikke skulptur, der nogensinde er fundet. Der er hele to royale paladser i Napoli, hvor du på en rundtur ser værelser rigt dekoreret med gobeliner, freskoer, porcelæn og portrætter foruden store kunstsamlinger. Teatro di San Carlo er et af de største teatre i Europa og Italiens førende operahus. Det blev færdiggjort i 1737 med et ekstravagant interiør i rødt og guld med balkoner fordelt på seks etager – et design som efterfølgende arkitekter har stræbt efter at følge. Det samme gælder for pizzaen, som i sin simple Margherita-form siges at stamme fra Napoli – så enkelt, men så lækkert!
MSC Divina
MSC CruisesOm skibet
MSC Divina er af samme type som sine søsterskibe, MSC Splendida og MSC Fantasia, men med visse forbedringer. Hvad enten du rejser alene, som par eller med hele familien, kan du godt glæde dig til en storslået ferie med masser af uforglemmelige oplevelser ombord.
MSC Cruises har altid værnet om miljøet, og MSC Divina er banebrydende, når det gælder grøn tænkning. Skibet er udstyret med det mest innovative teknologiske system med henblik på energibesparelser og miljøbeskyttelse, bl.a. et vandrensningssystem.
Alt dette er årsag til, at også MSC Divina med stolthed kan bære titlen ECO SHIP. MSC Divina er konstrueret med en bred vifte af spændende aktiviteter og underholdning, så der er noget for enhver smag og aldre. MSC Divinas elegance kommer til udtryk, når man træder ned ad de smukke Swarovski-krystaltrapper.
MSC Divina har en række sports- og fritidsfaciliteter som basket og tennis som kan dyrkes med havudsigt. Du kan også bare slappe af i en af de mange liggestole ved poolen med en god bog. Skibet har et rigtig stenovns pizzaria, et Casino Veneziano og et Broadway-inspireret Pantheon Theatre.
Opdag det eksklusive skib-i-skibet om bord på MSC Divina, nemlig MSC Yacht Club, med sin 24-timers butlerservice og concierge. Der er endda en Sophia Loren Royal Suite på dæk 16, designet med hjælp fra filmstjernen selv. Suitten indeholder fantastiske fotografier af Ms. Lorens mest mindeværdige roller og endda en replika af hendes toiletbord, så gæsterne kan forberede sig i stil.
En overflod af wellnessbehandlinger venter i den afslappende atmosfære i MSC Aurea Spa. Eller hvorfor ikke slappe af udenfor på Top 18-solterrasse, der kun er for voksne, med fantastisk havudsigt, en dedikeret spa-service og en barkort med gratis frugtspyd.
Inspireret af Sophia Loren er skibet stilfuldt, luksuriøst og elegant og bringer dig al den glans og glamour fra krydstogternes gyldne æra.
Afslapning (4)
Underholdning (3)
Fitness (5)
Mad og drikke (5)
