Rejseplan
29. april - 02. maj
Palermo - Sicilien Italien
Sicilien har altid haft en strategisk vigtig beliggenhed midt i Middelhavet. Gennem årtusinder har forskellige civilisationer således passeret forbi her på kanten af Europa. I Palermo vil du derfor opleve et krydret mix af flere kulturer, hvilket kommer til udtryk i den finurlige blanding af bygningsværker i mange stilarter, der strækker sig fra arabisk arkitektur til det mere pompøse barokke look – nogle gange med flere stilarter i samme monument. Således ligger souk-agtige markeder side om side med katolske barokkirker og gotiske paladser indrammet af daddelpalmer. Palermo er en fantastisk by bare at slentre omkring i på må og få, for rundt om hvert gadehjørne gemmer den på nye betagende syn. Udover den iøjnefaldende katedral har Palermo også Italiens største operahus, og så venter der en både bizar og lidt makaber oplevelse i kapucinernes katakomber.
Valletta Malta
Malta er en lille øgruppe bestående af 7 øer, hvoraf de 3 – hovedøen Malta samt Gozo og Comino – er beboet. Med sin strategiske beliggenhed mellem Nordafrika og Italien har Malta igennem århundreder været eftertragtet jord, og herredømmet over øerne har skiftet hænder flere gange igennem historien, hvilket har sat sit præg på både sproget, gastronomien og arkitekturen. Maltesisk er således afledt af arabisk blandet med italiensk, mens middelhavskøkkenet blandes med det nordafrikanske. Malteserne er også meget stolte af de legendariske riddere, der forsvarede øen mod tyrkerne og lancerede korstogene. Disse riddere går under mange navne, hvoraf Johanniterordenen og Malteserordenen er de mest kendte. Det var en af ordenens stormestre, der grundlagde Valletta og gjorde byen til hovedstad i midten af 1500-tallet, og mange af byens for øvrigt meget smukke barokke bygninger stammer fra denne tid. På trods af sin beskedne størrelse er Valletta spækket med historisk interessante seværdigheder, hvoraf den imponerende katedral og Stormesterens Palads skal fremhæves sammen med et par museer, der fortæller den spændende historie om ridderne og deres bedrifter. Valletta, der er Europas sydligste og EU’s mindste hovedstad, er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og den er en yderst betagende by at vandre rundt i, da den emmer af historie og romantik.
At Sea
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
MSC Splendida
MSC CruisesOm skibet
MSC Splendida tilhører Fantasia-klassen og er et skib, hvor moderne teknik og exceptionel komfort går hånd i hånd. MSC Splendida er en evig skønhed!
Banebrydende teknologi kombineret med bekvemmelighed har skabt en himmel, hvor drømme bliver til virkelighed. På skibet vil du elske den live musik og det brede udvalg af barer og restauranter. Der er forskellige madvalg at udforske, herunder autentiske middelhavsspecialiteter og krydrede mexikanske-retter. Afslut din aften med et verdensklasse-show i teateret, en vindende streak i Royal Palm Casino eller dans indtil daggry i Club 33 Disco.
Udover fitness udstyr finder du på sports dækket fire swimmingpools, en squashbane, en volleyballbane, en ultramoderne fitness og endda en løbebane, der giver dig mulighed for at nyde den fantastiske oceanudsigt og den forfriskende havbrise mens du er aktiv.
For dem, der ønsker at slappe af, kan du tage til MSC Aurea Spa, hvor du vil finde lækre balinesiske massagebehandlinger, en række skønhedsbehandlinger, et tyrkisk bad, sauna, whirlpool og solarium. Der er også mulighed for at nyde solbadning i fred og ro på solterrassen, som er placeret øverst på skibet.
Med forfriskende frugtspyd og en tørstslukkende barmenu er der ingen grund til bekymring. Mens du får solbrun hud, kan børnene og teenagere nyde deres egne fantastiske faciliteter og klubber. Her er der masser af underholdning og søde besætningsmedlemmer til at kigge efter de yngre gæster.
Skibets fordæk er hjemsted for det eksklusive MSC Yacht Club, en luksuriøs skib-i-skib-løsning med 71 rummelige suiter, egen Concierge Reception, 24-timers butlerservice, privat Top Sail Lounge, pool-område og bar. MSC Cruises har altid værnet om miljøet, og MSC Splendida er banebrydende, når det gælder økologisk tænkning. Skibet er udstyret med det mest innovative teknologiske system med henblik på energibesparelser og miljøbeskyttelse, bl.a. et vandrensningssystem.
Alt dette er årsag til, at MSC Splendida med stolthed kan bære titlen ECO SHIP: MSC Splendida er et pragtfuldt skib - med andre ord: At rejse godt øger din livskvalitet.
Afslapning (11)
Underholdning (4)
Teknologi (3)
Øvrige (7)
Fitness (7)
Rekreative (2)
Mad og drikke (11)