2011
Søsat135
Meter54
Besætning202
PassagererA-ROSA Brava
RhinenOm skibet
Dette skib sejler på floderne Rhinen, Main og Mosel. Disse floder går gennem landene Holland, Belgien, Luxembourg og Tyskland. Få ture krydser kort ind i Schweiz (Basel) og Frankrig (Strasbourg). Storbyferie!
Eller hvad med at besøge en række byer - lyder det ikke bedre?
Hvem kan ikke trænge til en ferie med ren afslapning i et stille og roligt tempo – men stadig fyldt med oplevelser?
Tag med og lad dig forkæle i lækre omgivelser, nyd den flotte natur og fordyb dig i de spændende og historiske steder undervejs. På flodkrydstogter sejles der med forholdsmæssigt små, men eksklusive skibe med typisk et par hundrede gæster ombord. Det gør et flodkrydstogt til en rigtig hyggelig, intim og fredfyldt oplevelse.
Ved ankomst til byen kan man opleve byen alene til fods eller på en A-Rosa cykel eller deltage i en af de guidede ture. Det er også muligt at blive ombord og bare slappe af. Bare driv med og nyd din drømmeferie. Indretning af skibet Skibet har 4 passagerdæk. Der er ikke elevator ombord.
Dæk 1 og dæk 2 er forbeholdt kahytter. På dæk 3 ligger der enkelte kahytter i forreste del. Midt i skibet ligger indgangsområdet med receptionen og lobby. Bag dette finder I skibets hovedrestaurant og morgenmadsområde med buffet. I bagenden af skibet ligger et hyggeligt udendørs område, der er velegnet til at nyde en eftermiddagsdrink.
Allerforrest i skibet ligger spaområdet med massage, sauna etc. I samme område findes et fitnesscenter. På dæk 4 finder I skibets soldæk og kaptajnens styrhus.
Soldækket er indrettet med liggestole omkring den opvarmede pool. Flere steder er der enten parasoller eller solsejl, så der er mulighed for skygge. Der er også stole og borde, man kan sidde ved og nyde udsigten, mens man får et glas vin. I skibets bagerste ende er der endvidere en grillstation. Til ekstra underholdning er der puttinggreen, shuffleboard og kæmpe skak.
Påklædning ombord er generelt afslappet og som det passer en selv. Dog ikke badetøj/badeshorts indendørs.