MS Gentleman
4*Om skibet
Rederi Van Loon Cruises
Byggeår 2024
Længde 135m og Bredde 11,45m
Antal dæk 4
Passagerer 172
Skibet er fra 2024 - et innovativt og luksuriøst skib der viser hollandsk håndværk med et elegant design og materialer af høj kvalitet. Den lange slanke skikkelse giver skibet et stilfuldt og dynamisk yacht-udseende. Med 86 kahytter, gulv-til-loft-vinduer, et rummeligt soldæk og stilfuldt interiør bydes der på enestående komfort. Som passager behøver du ikke gå på kompromis. Indretningen er sådan, at du kan nyde al tænkelig luksus om bord.
Interiøret ombord er både moderne og stilfuldt i en behagelig farvepalet, hvilket skaber en hyggelig og imødekommende atmosfære. Restauranten, hvor alle måltider serveres, ligger på mellemdækket. Skibet har også en loungebar med panoramablik, et mindre fitnessrum og massagerum.
MS The Gentleman har 4 dæk: Lower (nedre), Main (mellem), Upper (øvre) og et soldæk. Kahytterne er 13-21 m2 afhængig af kategori, og er placeret på henholdsvis nedre, mellem og øvre dæk. På det nedre dæk er kahytterne udstyret med vinduer, som ikke kan åbnes, mens øvrige kahytter alle har panoramavinduer, som kan åbnes, hvorved der skabes en fransk balkon. Alle kahytter er indrettet i lyse, harmoniske farver og har aircondition, tv, safety boks, minikøleskab og eget badeværelse med hårtørrer.
Soldækket byder på liggestole og solsenge og inviterer til afslapning med udsigt. Skibets elevator går mellem øvre og mellemdæk. Til nedre dæk og soldækket er der kun adgang via trapper.
Påklædning ombord er generelt afslappet, og som det passer en selv. Dog ikke badetøj/badeshorts indendørs. Personalet ombord gør sit for at forkæle jer, så opholdet kan nydes i fulde drag
