Rejseplan
Vest Afrika fra Dakar med Variety Cruise
Dakar
Stig ombord på M/Y Harmony V, hvor turen starter i Dakar.
Der vil være ombordstigning omkring klokken 15-16.
Herefter vil det være muligt at nyde en velkomstdrink sammen med de andre passagerer og møde bådens personale.
Båden vil sejle til den første destination over natten.

Djiffer - Banjul
Om morgen vil der være ankomst til Djiffer. Djiffer er en lille, men fascinerende kystlandsby i det vestlige Senegal, beliggende i Fatick-regionen ved spidsen af Sangomar-halvøen, cirka 10 km syd for Palmarin. Med omkring 2.000 indbyggere er Djiffer kendt for sin stærke fiskerikultur og sin unikke placering mellem Atlanterhavet og Saloum-deltaet .
Båden vil senere på dagen sætte kurs mod Banjul, hvor den vil være natten over.

Banjul - Tendaba
Om morgen vil det stadig være muligt at opleve Banjul. Banjul er hovedstaden i Gambia og ligger smukt placeret på St. Mary's Island, hvor Gambiafloden løber ud i Atlanterhavet. Byen blev grundlagt i 1816 af briterne som en handelsstation og militærbase, og den bar oprindeligt navnet Bathurst – et navn, der blev ændret til Banjul i 1973 som led i en bredere national identitetsopbygning.
Senere vil båden sætte kurs og ankomme til Tendaba. Her vil båden være natten over.

Tendaba
Om morgen vil det være muligt at opleve Tendaba på egen hånd. Tendaba er en lille landsby beliggende ved bredden af Gambiafloden i Kiang Central-distriktet i Lower River Region, Gambia. Med en befolkning på omkring 426 indbyggere (2013) er Tendaba kendt for sin nærhed til Kiang West National Park og det nærliggende Tendaba Camp, som tiltrækker naturinteresserede og fuglekiggere fra hele verden.
Her vil båden holde natten over.

Kuntaur
Om morgen vil der være afgang fra Tendaba. Tidlig på eftermiddagen vil der være ankomst til Kuntaur. Kuntaur er en lille, men betydningsfuld by beliggende ved bredden af Gambiafloden i Central River Region, Gambia. I nærheden af Kuntaur ligger de berømte senegambiske steencirkler, herunder dem i Wassu, som er anerkendt som UNESCO-verdensarv. Disse forhistoriske monumenter giver et unikt indblik i regionens gamle civilisationer. Desuden er Nianimaru Forest Park, et 607 hektar stort skovområde etableret i 1954, beliggende i nærheden. Parken er hjemsted for et rigt dyreliv og tilbyder muligheder for økoturisme og naturvandringer .
Båden vil være her natten over.

Kuntaur - Kaur
Om eftermiddagen vil båden sætte kurs mod næste destinarion nemlig Kaur. Kaur, også kendt som Kau-ur eller Kawur, er en historisk by beliggende i Lower Saloum-distriktet i Central River Region i Gambia. Byen ligger på den nordlige bred af Gambiafloden og har en rig historie som et vigtigt handelscentrum, især under kolonitiden. Kaur er omgivet af naturskønne områder og har en fantastisk kultur. Byen er kendt for sine traditionelle markeder og gæstfrihed. Nærliggende attraktioner inkluderer senegambiske steencirkler og Belel Forest Park, som tilbyder muligheder for økoturisme og naturvandringer.
Om aftenen vil der være kaptajnens middag, inden båden sætter kurs mod næste destination.

Kunta Kinteh Island - Banjul
Om morgen vil der blive lagt anker ved Kunta Kinteh Island. Kunta Kinteh Island, tidligere kendt som James Island, er en lille ø i Gambiafloden, cirka 30 km fra flodens udmunding og nær landsbyen Juffureh i Gambia. Øen har en betydelig historisk betydning som et centralt punkt i den transatlantiske slavehandel og er i dag opført på UNESCOs verdensarvsliste sammen med relaterede steder i området.
Efter frokost vil båden sejle videre mod Banjul. Her vil der blive afholdt Gambian night ombord, med en koncert opført på Kora. Senere på aftenen vil båden så sejle videre mod næste destination.

Dakar
Morgenmad og afstigning....En uge er gået og tiden er inde til at tage afsked med nye bekendtskaber og checke ud fra båden.
M/Y Harmony V
Variety CruisesOm skibet
Velkommen ombord på M/Y Harmony V
Oplev en uforglemmelig rejse ombord på M/Y Harmony V, hvor du glider gennem Middelhavets turkise farvande og udforsker Grækenlands mest betagende øer. Ombord bliver du forkælet med komfort og luksus, mens skibet tager dig til små, maleriske havnebyer, hvor de hvide huse stråler i solen, og duften af blomstrende bougainvillea fylder luften. Når du lægger til, venter de charmerende græske øer med deres farverige markeder og hyggelige tavernaer – det er som at træde ind i et postkort. Vandet omkring skibet er krystalklart og indbyder til en dukkert, mens bølgerne stille vugger skibet fremad. I vintermånederne sejler skibet også i Vestafrika og Kap Verde, hvor gæsterne kan nyde varmen, kulturen og den smukke natur.
M/Y Harmony V er en elegant og moderne megayacht, der kombinerer luksus med et maritimt præg. Skibet er ideelt til at skabe den perfekte balance mellem afslapning og eventyr, og med sin smukke arkitektur og stilfulde indretning byder skibet på en luksuriøs oplevelse. Med plads til 49 passagerer skaber skibet en intim atmosfære, hvor du hurtigt lærer de andre gæster at kende og deler dine eventyr.
Sun dæk
Øverst på skibet finder du Sun dæk – en oase af ro og udsigt. Her kan du slappe af i en liggestol under åben himmel eller søge skygge under solsejlene. Dette dæk er oplagt til stille stunder, solbadning eller blot at nyde udsigten til de øer og kystlinjer, som Harmony V elegant glider forbi.
Upper dæk
Upper dækhuser 16 kahytter, fordelt på 14 i Kategori A og to i Kategori P. Kategori A kahytterne er rummelige og lyse med store vinduer og tilbyder enten to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Kategori P kahytterne er skibets mest eksklusive og har enten to enkeltsenge eller en dobbeltseng samt en sofa, der giver ekstra komfort. Begge kategorier har store vinduer, der giver masser af naturligt lys og en fantastisk udsigt over havet.
Main dæk
På Main dæk finder du ikke kun komfortable kahytter, men også skibets indbydende fællesområder, hvor rejsens sociale liv udfolder sig. Den elegante lounge er møbleret med bløde sofaer og store panoramavinduer, der giver et vidunderligt udsyn til havet, uanset hvor man sidder. På Main Deck finder du ikke kun komfortable kahytter, men også skibets indbydende fællesområder, hvor rejsens sociale liv udfolder sig. Den elegante lounge er møbleret med bløde sofaer og store panoramavinduer, der giver et vidunderligt udsyn til havet, uanset hvor man sidder. Derudover befinder der sig også 16 kahytter, som er en bladning mellem kategori B og C.
Kahytter
M/Y Harmony V tilbyder i alt 25 udvendige kahytter, fordelt på Main Deck og Upper Deck. Alle kahytter er indrettet med fokus på moderne komfort og elegance. De er udstyret med store vinduer, der giver masser af naturligt lys og en betagende udsigt over havet. Hver kahyt har eget badeværelse med bruser og elegante Corian-finish på vægge og gulve. Derudover er kahytterne udstyret med fladskærms-tv, DVD-afspiller, minibar, hårtørrer, individuelt kontrolleret aircondition og pengeskab.
Tekniske specifikationer
Skibet sejler under græsk flag. Den har sejler med en gennemsnitsfart på 10 knob (ca. 18,52 km/t).
Antal passagerer: Max 49 passagerer
Antal knytter: 25 kahytter
Besætning: 16-18 besætningsmedlemmer
Skibets længde: 55,00 meter
Skibets bredde: 8,20 meter
Skibet blev søsat i 2009
Vest Afrika fra Dakar med Variety Cruise
M/Y Harmony VPriserne er inklusive
- 7 nt krydstogt i valgte kahyt
- Helpension ombord - morgenmad, frokost og aftensmad
- Fri vand, kaffe og te i løbet af dagen
- Velkomst cocktail
- Lokal tema aften og kaptajnens middag
- Fri brug af snorkel udstyr (afhængig af tilgængelighed)
- Engelsktalende Cruise Leder
- Port charge (€ 410)
Priserne er eksklusive
- Drikkevarer (undtagen de ovenfor nævnte)
- Forsikringer
- Udflugter, som ikke er nævnt
- Drikkepenge
- Wi-Fi (30 Euro for 1 GB)
Familie tilbud
- Single forældre med 1 eller max 2 børn i samme kahyt: Forælderen skal betale single tillæg og barnet er gratis.
- Par med 1 barn i samme kahyt: Ingen opkrævning på barnet op til 10 år. 50% rabat på barnet mellem 11-17 år.
- Par med 2 eller 3 (uanset alder) børn: Begge kahytter vil blive opkrævet et single tillæg.
- Børn i alderen 5-17 år, der har booket et familietilbud, får 25% på alle udflugter der kan tilkøbes.
Værd at vide
Variety Cruises' ruter er afhængige af vejr- og havforhold samt lokale. Det er i sidste ende kaptajnens ret til at ændre rejseplanen eller springe en havn over. Sådanne ændringer giver ikke passageren ret til nogen form for refusion. Dog garanterer Variety Cruises at passagerne vil komme af i den annoncerede havn i tide til deres fly.
Hvis Wi-Fi forbindelsen tilkøbes, kan man risikere at den muligvis bliver langsommere, eller afbrudt i visse geografiske områder.
Alle former for rabatter er eksklusiv port charge. Ved brug af et familie tilbud, skal det nævnes ved bestilling, ellers opkræves det fulde beløb. Derudover kan familie tilbud ikke kombineres med andre former for tilbud, som early bird discounts eller special offers inkluderede i club exclusive offers.
