2-ugers krydstogt i det Østlige Middelhav
Tag med på dette unikke krydstogt til ikoniske græske øer og spændende byer langs Adriaterhavets kyster og nyd 2 forrygende uger spækket med sol, oplevelser og selvforkælelse. Inkl. fly og 14-nætters krydstogt med helpension. Rejs 30. maj 2026 fra KUN kr. 13.990,-
En sjælden rute
Sommerens første måned er den perfekte tid til at udforske det østlige Middelhav - et område fyldt med historie, farver og forførende kontraster. Det er en rejse gennem kulturer, der har formet vores verden - fra det romerske og byzantinske til det venetianske og græske.
På dette 14-nætters krydstogt med det elegante Costa Deliziosa får man god tid til at opleve det hele, når man møder det autentiske Syditalien i Bari, hvor kvinder stadig laver pasta i hånden, og i Alberobello, hvor de kegleformede trullihuse står som taget ud af et eventyr. I Grækenland venter Korfu og Kefalonia med frodige landskaber, cypresser og olivenlunde, mens Santorini forfører med sit dramatiske vulkanske terræn. Mellem de to verdener ligger Adriaterhavets juveler: Dubrovnik med honningfarvede mure og Kotor, der gemmer sig i skyggen af stejle bjerge - byer, hvor middelalderens arkitektur stadig lever side om side med havets glitrende ro.
Rejsen byder på alt fra Venedigs forfinede kanaler til Mykonos’ hvidkalkede gyder, fra de hellige ruiner i Olympia til Zadars moderne havorgel, hvor bølgerne spiller musik. Hver dag bringer nye farver, dufte og historier - fra duften af timian og frisk fisk på de græske øer til lyden af kirkeklokker i Italiens gamle byer. Et langt krydstogt som dette giver plads til både fordybelse og afslapning – til at lade sig opsluge af nye steder om dagen og nyde den rolige sejlads og livet ombord om aftenen. En rejse, hvor Middelhavets mange ansigter folder sig ud ét for ét, og hvor hvert anløb tilføjer sine egne særpræg til helheden.
Highligts
- Sjældent set 2-ugers krydstogt med anløb i Grækenland, Italien, Kroatien og Montenegro
- Oplev betagende græske øer med skønne strande og smukke landskaber og en afvekslende kulturhistorie i fire lande
- Bo på et fantastisk krydstogtskib med et væld af faciliteter, restauranter og barer
Rejsen inkluderer:
- Fly København – Venedig t/r
- 20 kg bagage og en lille taske til under flysædet
- 14 nætters krydstogt i den valgte kahytstype
- Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
- Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
- Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
- Kahytsservice og daglig rengøring
- Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
- Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
- Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter.
Rejsen inkluderer ikke:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
- Obligatorisk service charge 11 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet.
- Lokale turistskatter i Grækenland, som betales ombord: pt. 20 € pr. person på Mykonos og Santorini og 5 € pr. person på øvrige græske destinationer.
- Transfers i Venedig
- Udflugter
- Drikkevarer der ikke er nævnt
- Personlige forsikringer.
Priser - Afrejse den 30. maj 2026:
- Indvendig kahyt, Kategori 1: 13.990 kr.
- Udvendig kahyt med begrænset udsigt, Kategori 1: 15.990 kr.
- Balkonkahyt, Kategori 2: 17.990 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt. - Forbehold for udsolgte kahytstyper.
Praktiske informationer
Flytider
Fly fra København til Venedig t/r er inkluderet i rejsen
- 30/05 08:05 – 10:10 København – Venedig
- 13/06 17:45 – 19:50 Venedig – København
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.
Transfers
Transfers mellem lufthavn og krydstogtterminalen i Venedig er ikke inkluderet, da det er lettest og billigst blot at tage en taxi.
Krydstogtterminalen ligger i selve Venedig, men de store krydstogtskibe må ikke længere lægge til her. Skibet sejler derfor fra Marghera på fastlandet, men terminalen i Venedig er stadig den eneste i området, der kan håndtere krydstogtsgæsternes ankomst. Derfor foregår check-in og bagageaflevering her, hvorefter rederiet kører dig til skibet i bus. Ved krydstogtets afslutning køres man igen i bus fra skibet til terminalen, hvor bagagen udleveres.
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.
Drikkepakker
Der tilbydes forskellige drikkepakker på disse rejser. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.
MY DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 1 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 3.640 kr. (260 kr. pr. dag)
MY DRINKS PLUS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes mineralvand i 0,5 liters flasker i en af barerne.
Pris: 5.040 kr. (360 kr. pr. dag)
MY SOFT DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.
Pris: 1.820 kr. (130 kr. pr. dag) for børn 2 - 17 år
Pris: 2.520 kr. (180 kr. pr. dag) for voksne over 17 år
Børn og ekstra opredninger
Børn, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme værelse/kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal værelser/kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.
Børn u/18 år: 5.490 kr.
Voksen: 9.990 kr.
Enekahyt
Der er et begrænset antal pladser - der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet.
Tillægspriser for enekahyt:
Indvendig kahyt: 5.500 kr.
Udvendig kahyt: 6.500 kr.
Balkonkahyt: 7.500 kr.
Udflugter
Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed og ligger derfor typisk på 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet kan rekvireres ved henvendelse til Øster Lindet. Det er også muligt at gå i land på egen hånd og lave sin egen dag.