1920X1080 Britiske Oer Speciel
Krydstogt fra Hamborg til De Britiske Øer

10. maj 2026

Krydstogter til De Britiske Øer

Fantastisk natur og en fascinerende historie er en del af dette spændende krydstogt til England, Irland og Skotland. Rejs 10. maj 2026 fra kun 12.490 kr. for 10-nætters krydstogt med All Inclusive og bus til og fra Hamborg.

Dette skønne krydstogt bringer jer fra Hamborg til de britiske øer, hvor I besøger både Skotland, Irland og Nordirland. En rejse, der blander den vilde natur med slotte, lodrette klipper og endeløse skove med muligheden for at opleve den ægte irske pubkultur og prøvesmage whisky og gin i rå mængder.

Tag med og oplev naturens spektakulære kreation Giant’s Causeway og lær om konflikten i Nordirland samt historien om luksuslineren Titanic, alt imens I betages af den barske natur og de eminente bygningsværker både i byerne og på landet.

Denne fantastiske rejse begynder i Danmark, hvorfra I køres med bus til Hamborg, hvor MSC Preziosa ligger for anker og venter på jer. Om aftenen stævner skibet ud på sin færd og begiver sig mod Den Engelske Kanal.

1920X1080 Dublin Stræde
1920X1080 Belfast Queens Univerity
1929X1080 Glasgow University Solnedgang
1920X1080 Skotland Whiskeytaste

Highlights

  • 11 dages krydstogt fra Hamborg - og inklusive bustransfer til Hamborg!
  • All Inclusive Easy drikkepakke er inkluderet
  • Besøg gamle historiske borge og slotte, og lad jer fascinere af de lodrette klipper og endeløse skove, og oplev storbyernes fantastiske leben med seks anløb i Irland og Skotland
  • Mulighed for at opleve den ægte irske pubkultur med Guinness, whisky og gin

Rejsen inkluderer:

  • Bus fra Danmark til Hamborg t/r
  • 20 kg bagage og håndbagage
  • 10 nætter ombord på MSC Preziosa i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • All Inclusive Easy drikkepakke
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring 
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter

Rejsen inkluderer ikke: 
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag. Afregnes inden afrejse i forbindelse med bestilling
  • Indrejsetilladelse (ETA) til Storbritannien. Søges online eller i app. Pris: ca. 16 GBP pr. person. 
  • Udflugter
  • Forsikringer

Priser - Afrejse den 10. maj 2026:

  • Indvendig Kahyt Fantastica, IM1, dæk 8-11: 12.490 kr
  • Indvendig Kahyt Fantastica, IR2, dæk 11-13: 12.990 kr.  
  • Udvendig Kahyt Fantastica, OL1, dæk 5: 15.490 kr.
  • Balkonkahyt Bella, BB, uspecificeret: 16.990 kr.
  • Balkonkahyt Fantastica, BM2, dæk 12-13: 17.990 kr. 
  • Balkonkahyt Fantastica, BL2, dæk 10-11: 18.490 kr.
  • Balkonkahyt Aurea, BA, dæk 9-13: 19.990 kr.

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt. - Forbehold for udsolgte kahytstyper.

Kahytstyper Bella, Fantastica og Aurea

I alle kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling

Ved tilkøb af Aurea får I samme ydelser som i Fantastica samt:

  • ”My Choice Dining” med flexible spisetider
  • Fri adgang til Aurea Spa og eksklusivt soldæk
  • Gratis udbringning af room service
  • Priority boarding
  • Badekåbe og tøfler i kahytten
  • Velkomstpakke med prosecco og chokolade
1920 1080 Kirkwall Får Og Lam
1929X1080 Orkney Stromness

Praktiske informationer

Bustransport til Hamborg
Rejsen inkluderer bustransport til og fra skibet i Hamborg. Der er på- og afstigning i København, Slagelse, Odense, Kolding og Padborg.

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.

Drikkepakker

Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris.

Alle drikkepakker kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller til room service. Der serveres max 15 alkoholiske genstande i døgnet pr. person

  • Easy Pakken dækker følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke. Pakken er inkluderet i prisen.

  • Premium Extra Pakken dækker drikkevarer pr. glas op til 14 EUR eller 16 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. Opgraderingspris: 2.600 kr. pr. person.

  • Minors Pakken er til mindreårige (3-18 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.

Udflugter
Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter. Her er noget som passer til alle. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed. Priserne ligger fra 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet får man adgang via login til rederiet når man har bestilt sit krydstogt. Ønsker man at deltage på udflugter anbefaler vi at bestille disse så tidligt som muligt da de mest populære ture kan blive udsolgt.

Rejseplan MSC Preziosa

De Britiske Øer fra Hamborg 2026

Dag 1 Bus til Hamborg. Herefter påstigning - afgang kl. 17:00
Bus til Hamborg. Herefter påstigning - afgang kl. 17:00

Bus til Hamborg. Herefter påstigning - afgang kl. 17:00

Denne fantastiske rejse begynder i Danmark, hvorfra I køres med bus til Hamborg, hvor MSC Preziosa ligger for anker og venter på jer. Om aftenen stævner skibet ud på sin færd og begiver sig mod Den Engelske Kanal.


Dag 2 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

En dag på havet giver jer tid til at lære skibet at kende og nyde de mange muligheder, der er ombord. 


Dag 3 Fra 14:00 til 21:00 - Cork, Irland
Fra 14:00 til 21:00 - Cork, Irland

Fra 14:00 til 21:00 - Cork, Irland

Byen breder sig langs floden Lee, hvor små kanaler, broer og stejle gader giver den et særligt præg. Cork har ry for at være Irlands mest livlige by, drevet af studerende, musik og markeder, men stadig med en overskuelig størrelse, hvor det meste kan nås til fods. På English Market ligger boderne tæt med ost, fisk og kød - et madmarked der har eksisteret i over 200 år og i dag er byens mødested. Gaderne omkring er fyldt med pubber og små butikker, hvor lyden af musik ofte flyder ud på fortovet. Vil I se byen fra oven, kan I gå op til St. Anne’s Church i Shandon og ringe med kirkens klokker, før I fortsætter op i tårnet med udsigt over hustagene. Ved foden af kirken finder I The Butter Museum, der fortæller historien om, hvordan Cork blev centrum for irsk smøreksport i 1700- og 1800-tallet. Det er et lille museum, men et billede på byens evne til at gøre selv hverdagsvarer til kulturarv. En anden vinkel på historien fås i Cork City Gaol, et tidligere fængsel, hvor de gamle celler giver et mere råt indblik i byens fortid. Cork er også udgangspunkt for udflugter til stemningsfyldte slotte, smukke kystlandskaber og Jameson-destilleriet. Cork byder dog på nok i sig selv og er fuld af kontraster og små overraskelser - og netop det gør byen til noget særligt.


Dag 4 Fra 09:00 til 18:00 - Dun Laoghaire/Dublin, Irland
Fra 09:00 til 18:00 - Dun Laoghaire/Dublin, Irland

Fra 09:00 til 18:00 - Dun Laoghaire/Dublin, Irland

Liffey-floden deler Dublin i to - mod syd finder du de historiske monumenter og kulturelle seværdigheder, mens nordbyen rummer det moderne Dublin. De georgianske kvarterer med røde murstenshuse og farverige døre giver byen sit særpræg, og de mere end tusind pubber er små kulturinstitutioner i sig selv. Et godt sted at begynde er Brazen Head, byens ældste pub fra 1688, hvor stemningen er lige så vigtig som øllet. Herfra er der ikke langt til Guinness Storehouse, hvor du følger brygningens historie og afslutter med udsigten over byen fra øl-museets bar. Dublins historie udfolder sig også i arkitekturen. Dublin Castle, St. Patrick’s Cathedral og parlamentet fortæller hver sin del af byens udvikling, og på Trinity College står et af verdens smukkeste biblioteker. Her opbevares Book of Kells, et illumineret manuskript fra middelalderen, der er blandt Irlands største kulturskatte. Men Dublin er ikke kun mursten og monumenter. Byen har fostret litterære ikoner som James Joyce og Samuel Beckett, og i dag kan du på The Irish Emigration Museum få indblik i den store udvandring, der formede både Irland og USA. På Grafton Street summer det af liv, og gademusik fylder luften - fra sange med akustisk guitar til folkemusik på violin og klassiske kvartetter. Dublin er på én gang historisk, litterær og musikalsk - en by, hvor hver gade rummer sin egen fortælling.


Dag 5 Fra 08:00 til 18:00 - Belfast, Nordirland
Fra 08:00 til 18:00 - Belfast, Nordirland

Fra 08:00 til 18:00 - Belfast, Nordirland

Nordirlands hovedstad er en ung, pulserende by rig på kultur. Oceanlineren Titanic blev i sin tid bygget på byens værft, der i dag er omdannet til et stort rekreativt område, og fredsmurene i centrum vidner om tidligere tiders kampe mellem protestanter og katolikker, som byen desværre nok stadig er mest kendt for. I dag er Belfast dog en moderne, udadvendt by, der samtidig har bevaret en gammeldags charme. Læg mærke til de røde murstensbygninger ved Queen's Universitet, det maleriske Ulster Museum, der huser interessante udstillinger, og den smukke botaniske have. Byens flotte rådhus minder mest om et elegant slot og giver en elitær følelse af storhed og overklasse, mens Crumlin Road fængslet modsat fremkalder koldsved og en imaginær lugt af depression og fortvivlelse. Der er også rig mulighed for shopping i Belfast – På St. Georges marked sælges der f.eks. alt fra fisk til flamencomusik – ligesom pubkulturen er fremtrædende og lokker med en kølig pint. Udenfor Belfast kan I opleve den spændende natur og de eventyrlige landskaber med dramatiske klipper, middelalderlige slotte, græsklædte bjerge og flere filmlokationer fra kendte tv-serier og film, der foregår i Middelalderen eller i en fantasiverden.


Dag 6 Fra 08:00 til 18:00 - Greenock/Glasgow, Skotland
Fra 08:00 til 18:00 - Greenock/Glasgow, Skotland

Fra 08:00 til 18:00 - Greenock/Glasgow, Skotland

Skibet ligger i Greenock ca. 40 km udenfor Glasgow, der er Skotlands største by og landets kulturelle centrum med spændende museer, fantastisk arkitektur, skønne grønne parker og utallige seværdigheder. Glasgows mest betydningsfulde historiske bygning er den nærmest stringente katedral fra 1100-tallet, der ligger lige ved siden af det interessante religionsmuseum, der huser egyptiske mumier, hindu statuer og en buddhistisk zen-have. Sækkepibemuseet er et andet særpræget museum, ligesom Glasgow Museums Resource Center skal fremhæves. Det er et fascinerende sted, hvor mange af byens spændende museer opbevarer de dele af deres samlinger, som ikke udstilles. I finder således mere end 1,5 millioner genstande her fra malerier og skulpturer til våben og rustninger. Nyd de arkitektonisk flotte bygninger i Glasgows historiske centrum på en vandretur og hold en pause på blomster-udsmykkede George Square, hvor I finder 12 statuer af berømtheder associeret med byen. Læg også vejen forbi Necropolis – en kirkegård i haveform, der beskrives som ”De dødes by”. Tusindvis af smukke gravsten, skulpturer og keltiske kors blandes her med grædende engle i atmosfærefyldte omgivelser. Glasgow er også Skotlands shopping-mekka med store shoppingcentre og arkader, hvor der sælges både lokale og internationale mærker, mens de finurlige butikker med vintagetøj, antikke bøger og vinylplader findes i boheme-bydelen West End.


Dag 7 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

Endnu en dag på havet, hvor der er tid til at nyde morgenkaffen i ro. Herefter er der tid til at gå på opdagelse og se flere af skibets faciliteter. Måske nyde en rolig stund med en bog, besøge spa-området eller finde en hyggelig lounge og få en drink. 


Dag 8 Fra 08:00 til 18:00 - Kirkwall, Orkney-øerne
Fra 08:00 til 18:00 - Kirkwall, Orkney-øerne

Fra 08:00 til 18:00 - Kirkwall, Orkney-øerne

Kirkwall er hovedbyen på Orkney-øerne og et levende centrum for øgruppens historie og kultur. Byen blev grundlagt i vikingetiden, og navnet stammer fra oldnordisk Kirkjuvágr – “kirke-bugt”. Midt i byen står den storslåede Skt. Magnus-katedral fra 1100-tallet, et vartegn for både Kirkwall og Orkneys nordiske arv.

De smalle gader byder på hyggelige butikker, caféer og lokale håndværkere, mens havnen forbinder byen med de omkringliggende øer. Året igennem summer Kirkwall af liv, traditioner og festivaler – et sted, hvor fortid og nutid mødes midt i det barske, smukke landskab.


Dag 9 Fra 08:00 til 18:00 - Invergordon, Skotland
Fra 08:00 til 18:00 - Invergordon, Skotland

Fra 08:00 til 18:00 - Invergordon, Skotland

Fra Invergordin kommer I let til Inverness, der er porten til det skotske højland og forener byens rolige charme med de vilde landskabers storhed. Byens hjerte gennemstrømmes af River Ness, hvor I kan spadsere langs flodbredden forbi blomstrende parker, hængebroer og det lyse slot, der troner over byen med udsigt til bjergene i horisonten. I centrum finder I hyggelige pubs, små butikker og det livlige victorianske marked, hvor lokale delikatesser og skotsk uld frister side om side. Et kort stykke udenfor byen venter Loch Ness – den dybe, mørke sø, der er hjemsted for legenden om Nessie, og hvor ruinerne af Urquhart Castle knejser dramatisk over vandet. I kan også besøge slagmarken ved Culloden, hvor skæbnen for det skotske højland blev beseglet i 1746, eller mærke suset af århundreder i den gådefulde Clava Cairns, stencirkler ældre end Stonehenge. Højlandet omkring Inverness byder på storslåede udsigter, spejlblanke søer og lyngklædte bakker, og I kan tage med på whisky-smagning, se ørne svæve over Glen Affric eller tage en bådtur ad Caledonian Canal.


Dag 10 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

Efter nogle travle dage, hvor I er blevet bombarderet med store oplevelser i land, er det dejligt med en afslappende dag til søs, inden den fantastiske tur slutter. 


Dag 11 Turen slutter i Hamborg. Ankomst kl. 07:00

Turen slutter i Hamborg. Ankomst kl. 07:00

Det er blevet jeres sidste dag - dagen hvor I skal tage afsked med MSC Preziosa. Der er tid til en morgenmad i fred og ro, inden I forlader skibet og går ombord på bussen, som tager jer tilbage til Danmark. 

MSC Preziosa

MSC Cruises

Om skibet

MSC Preziosa er et skib, hvor fortid og fremtid mødes og skaber en helhed af fuldendt harmoni. Med MSC Preziosa går MSC Cruises igen foran, når det gælder miljøhensyn, indretning og service - på dette fantastiske skib kan du se frem til oplevelser ud over det sædvanlige.

Det er det fjerde skib i Fantasia-klassen. Banebrydende teknologi kombineret med bekvemmelighed har skabt en himmel, hvor drømme bliver til virkelighed. Skibet udstråler samme elegance og byder på eftertragtede faciliteter, som også findes på søsterskibene i Fantasia-klassen.

Du skal bare slappe af og lade dig forkæle. Det klassiske design og detaljeret håndværk på vores skibe inkluderer spektakulære funktioner såsom fejende Swarovski krystaltrapper og en magisk "infinity" pool. Favoritter som den prisvindende MSC Aurea Spa med skønheds- og wellness-behandlinger smelter spændingerne væk. Og den afskærmede luksus i MSC Yacht Club, et skib-inden-i-et-skib af eksklusive suiter, butlerservice, dedikerede faciliteter og private dæk. Alle gæster om bord har masser af aktiviteter at gå på opdagelse i, herunder et fuldt kasino og et teater som kunne høre hjemme på Broadway.

Opdag tjenester, der er eksklusive for MSC Preziosa, som den lækre Eataly slow food-gastronomi, solterrasse for voksne med spabehandlinger og Tiki-baren for børn og teenagere. Fra den sjove og sprøjtende Doremi Castle børnevandland til Vertigo, den længste single-rider vandrutschebane på havene, der blev tildelt "Best Innovation" af Cruise International i 2013, er der alle faciliteter for børn og teenagere.

Galaxy-restaurantens åbne køkken praler med lækre retter hele dagen og et panoramisk diskotek, der holder gang i festen indtil sent ud på aftenen.

Der er alt dette og mere til at opdage i dit eget tempo på MSC Preziosa, nyd hvert øjeblik, mens du sejler til de smukkeste steder på jorden over havene.


Mad og drikke (1)
Bar

Underholdning (3)
Disko Underholdnings team Teater
Sejl med fra

12.490 DKK

Fly & Cruise tilbud
Se alle

Special Deals

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
Afgange og priser
10
maj
2026
Afrejsested
Bus til Hamborg
Destination
11 dages krydstogt til De Britiske Øer med MSC Preziosa. Bus fra Danmark
Pladser
Mere end 8 tilbage
Fra pris 12.490 DKK
Bestil