Gourmetcruise i Middelhavet
Forkæl jer selv med et dejligt krydstogt i Middelhavet med flotte Costa Toscana og nyd 3 gourmetmiddage ombord. Undervejs besøges bl.a. Rom, Napoli og Sardinien. Inkl. fly og 7-nætters krydstogt med helpension. Rejs i marts 2026 fra KUN kr. 7.290,-
Forårsrejse med god mad og flotte Middelhavsbyer
Når foråret begynder at røre på sig, og Middelhavet vågner til live, er det tid til at nyde en uge fyldt med sol, smag og skønne oplevelser. Dette krydstogt gennem det vestlige Middelhav tager jer fra det rå og historiske Sardinien til det elegante Provence med stop i nogle af Italiens mest ikoniske byer undervejs. Her mødes fortid og nutid i levende kontrast – fra romerske ruiner og middelalderlige fæstninger til travle markeder, pastelfarvede paladser og sydlandsk havnestemning. Hver by har sin egen rytme og duft: saltvand, pizza, olivenolie, friskfanget fisk og nybagt brød. Samlet danner de et farverigt portræt af Middelhavet – et sted, hvor kulturerne altid har krydset hinanden, og hvor historien stadig mærkes i murene.
- Nyd det fortryllende forår i Sydeuropa med fokus på Italiens herligheder
- Der er inkluderet 3 gourmetmiddage ombord, hvor I bl.a. kan lade jer forføre af menuer sammensat af internationale Michelin-belønnede kokke
- Bo på et fantastisk krydstogtskib med et væld af faciliteter, restauranter og barer
Rejsen inkluderer:
- Fly København – Barcelona t/r
- 20 kg bagage og en lille taske til under flysædet
- 7 nætters krydstogt i den valgte kahytstype
- Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
- Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
- 3 middage efter eget valg i skibets specialrestauranter
- Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
- Kahytsservice og daglig rengøring
- Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
- Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
- Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter.
Rejsen inkluderer ikke:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
- Obligatorisk service charge 11 EUR pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet
- Transfers i Barcelona
- Udflugter
- Drikkevarer der ikke er nævnt
- Personlige forsikringer.
Priser - Afrejse den 8. marts 2026
- Indvendig kahyt, Kategori 1 - 7.290 kr.
- Udvendig kahyt med begrænset udsigt, Kategori 1 - 8.190 kr.
- Balkonkahyt, Kategori 2 - 9.490 kr.
Priser - Afrejse den 15. marts 2026:
- Indvendig kahyt, Kategori 1 - 8.290 kr.
- Udvendig kahyt med begrænset udsigt, Kategori 1 - 9.190 kr.
- Balkonkahyt, Kategori 2 - 10.490 kr.
Priser - Afrejse den 22. marts 2026:
- Indvendig kahyt, Kategori 1 - 8.590 kr.
- Udvendig kahyt med begrænset udsigt, Kategori 1 - 9.490 kr.
- Balkonkahyt, Kategori 2 - 10.990 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt. - Forbehold for udsolgte kahytstyper.
Kahytstyper Kategori 1 og 2:
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Kategori 1 kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt. Køber I Kategori 2, betyder det visse fordele, som er:
- De bedst beliggende kahytter på skibet
- Hvor der er størrelsesforskel, er Kategori 2 de største
- 24-timers udbringning af roomservice efter gældende menu
- Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord.
Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.
Praktiske informationer
Transport
Rejsen er inklusive flytransport fra København.
Udrejse: 06:55 – 10:00 København – Barcelona
Hjemrejse: 16:50 – 19:45 Barcelona – København
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.
Transfers i Barcelona er ikke inkluderet, da det er lettest og billigst blot at tage en taxi. Prisen er ca. 40€ pr. vej.
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.
Drikkepakker
Der tilbydes forskellige drikkepakker på disse rejser. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.
- My Drinks Pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 1 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 1.820 kr. (260 kr. pr. dag) - My Drinks Plus Pakken dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes mineralvand i 0,5 liters flasker i en af barerne.
Pris: 2.520 kr. (360 kr. pr. dag) - My Soft Drink Pakken dækker ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.
Pris:
Børn 2-17 år: 910 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 1.260 kr. (180 kr. pr. dag)
Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. På nuværende tidspunkt foreligger udflugtsprogrammet for krydstogtet dog ikke.
Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.
Børn og ekstra opredninger
Børn, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme værelse/kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal værelser/kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.
Afrejse 8. marts:
Børn u/18 år: 5.490 kr.
Voksen: 5.990 kr.
Afrejse 15. og 22. marts:
Børn u/18 år: 5.490 kr.
Voksen: 6.490 kr.
Enekahyt
Der er et begrænset antal pladser - der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.
Tillægspriser for enekahyt:
- Indvendig kahyt: 2.500 kr.
- Udvendig kahyt: 3.000 kr.
- Balkonkahyt: 3.500 kr.