Unikt krydstogt gennem Panamakanalen
Fra Seattles kaffeduftende havnefront og Californiens palmeklædte storbyer til Panamakanalens imponerende slusesystemer og Colombias farverige Cartagena – denne krydstogtsrejse tager jer gennem nogle af det amerikanske kontinents mest kontrastfyldte landskaber og kulturer. Glæd jer til et krydstogt med helpension fyldt med store naturoplevelser og ikoniske destinationer. Undervejs venter Los Angeles’ glamour, Cabo San Lucas’ dramatiske kystlandskaber, Costa Ricas tropiske regnskove og den fascinerende gennemsejling af Panamakanalen.
Fra Seattles skyline til Panamakanalens jungle
Tag med på en rejse, hvor Nordamerikas storbyer og Mexicos dramatiske kystlandskaber gradvist glider over i Mellemamerikas tropiske regnskove og videre til den ikoniske Panamakanal. Rejsen begynder i Seattle med en hotelovernatning, hvor kaffeduft, havnefront og udsigten til sneklædte bjergtoppe sætter scenen, inden skibet forlader USA’s nordvestkyst og begynder den lange rejse mod syd.
Undervejs ændrer både klima og landskaber karakter. I Los Angeles møder I palmer, filmhistorie og kreative kvarterer, mens San Diego kombinerer brede strande med spanske rødder og afslappet californisk stemning. Længere mod syd åbner Baja Californias tørre landskaber sig omkring Cabo San Lucas, hvor enorme kaktusser og dramatiske klippeformationer møder Stillehavets dybe blå farver.
Efterhånden bliver naturen grønnere og mere tropisk. I Costa Rica venter regnskov, eksotiske fugle og varme stillehavskyster, før en af rejsens helt store oplevelser tager over: gennemsejlingen af Panamakanalen, hvor enorme sluser, tæt jungle og menneskelig ingeniørkunst smelter sammen i et af verdens mest imponerende maritime landskaber.
På den caribiske side fortsætter rejsen til Colón og videre mod Cartagena, hvor farverige kolonihuse, gamle fæstningsværker og caribiske rytmer markerer overgangen til Sydamerikas historiske havnebyer. Undervejs binder havet destinationerne sammen, mens skibet bevæger sig fra Stillehavets åbne kyster til Caribiens varme og videre mod Florida.
Highlights
- Oplev den spektakulære gennemsejling af Panamakanalen – et af verdens største ingeniørværker omgivet af tæt tropisk regnskov
- Nyd en god kop kaffe i Starbucks hjemby, Seattle, hvor I har en hotelovernatning
- Helpension på skibet - drikkepakke kan tilkøbes
Rejsen inkluderer:
- Fly København – Seattle og Miami – København
- 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
- 1 nat på hotel i Seattle før krydstogtet
- 19-nætters krydstogt i den valgte kahytskategori
- Helpension ombord
- Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden
- Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool
- Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
- Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater.
Rejsen inkluderer ikke:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
- Obligatorisk servicegebyr, €15 pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet.
- Indrejsetilladelse til USA (ESTA) – koster ca. $41
- Transfers i Seattle og Miami
- Forplejning og evt. resort fee på hotellet
- Udflugter
- Forsikringer
Priser - afrejse den 27. september 2026
Indvendig kahyt Bella, IB, uspecificeret: 17.990 kr.
Indvendig kahyt Fantastica, IR2, ca. 14 m2, dæk 12-14: 18.990 kr.
Udvendig kahyt Fantastica, OR1, ca. 16 m2, dæk 5: 21.490 kr.
Balkonkahyt Bella, BB, uspecificeret: 22.990 kr.
Balkonkahyt Fantastica, BR2, ca. 15 m2, dæk 10-12: 24.990 kr.
Balkonkahyt Fantastica, BL2, ca. 18 m2, dæk 10-12: 25.990 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt
Forbehold for udsolgte kahytstyper
Praktiske informationer
Flytider
Fly til og fra København er inkluderet i rejsen.
Udrejse 27. september:
- Fly fra København kl. 07:00 - Ankomst London kl. 08:10
- Fly fra London kl. 09:50 - Ankomst Seattle kl. 11:35
Hjemrejse 17. oktober:
- Fly fra Miami kl. 17:05 - Ankomst London kl. 06:55+1
- Fly fra London kl. 08:15 - Ankomst København kl. 11:05
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.
Transfers i USA er ikke inkluderet, da det er væsentligt billigere at arrangere dette lokalt. I USA er det meget udbredt med diverse ”ride apps” som f.eks. Uber, hvor man bestiller en chauffør og får prisen oplyst på forhånd. Det kræver blot, at man har installeret appen på mobiltelefonen og har oprettet en profil, hvortil man knytter et betalingskort. Så sker betaling automatisk ved afslutning af turen. Forvent ca. $60 fra Seattle lufthavn til hotellet, ca. $20 videre til skibet og ca. $30 fra skibet til Miami lufthavn
MSC Cruises tilbyder ofte forskellige udflugter i Miami, som slutter i lufthavnen. Disse kan tilkøbes inden afrejse eller ombord, så længe der er plads.
Hotel i Seatlle
Rejsen er inklusive 1 overnatning i Seattle. I skal bo på 4* hotel uden forplejning.
CitizenM Seattle South Lake Union er et moderne og anderledes hotel med fokus på smart teknologi, stilrent design og en afslappet storbystemning midt i et af Seattles mest levende kvarterer. Hotellet ligger tæt på Space Needle, Amazon-kvarteret og havneområdet, hvilket gør det nemt at opleve både byens seværdigheder, caféer og shoppingområder til fods. Værelserne er kompakte, men gennemtænkte ned til mindste detalje med store panoramavinduer, ekstra brede senge, stemningsbelysning og tablets, hvor I kan styre lys, gardiner, temperatur og underholdning. Der er desuden gratis wi-fi, regnbruser og moderne fladskærms-tv med streamingmuligheder. Hotellets åbne loungeområde fungerer som både arbejdsplads, café og afslapningsområde med farverig indretning, kunstværker og hyggelige siddeområder. Her finder I også bar og restaurant, hvor der serveres morgenmad, snacks og cocktails i afslappede omgivelser.
Der tages forbehold for ændring af hotel til tilsvarende. Eventuelt resort fee betales direkte til hotellet.
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst indenfor åbningstiden.
Drikkepakker
Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden er inkluderet i rejsens pris.
Yderligere drikkevarer kan købes efter forbrug, eller I kan vælge en af de fordelagtige drikkepakker. Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service. Der serveres max. 15 alkoholiske genstande i døgnet pr. person, uanset hvilken pakke I vælger. Alle i samme kahyt, skal vælge samme pakke.
- Easy Pakken dækker følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke.
Pris: 5.700 kr. (300 kr. pr. dag) - Premium Extra Pakken dækker drikkevarer pr. glas op til €13 / $15. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Pris: 10.640 kr. (560 kr. pr. dag) - Alcohol Free Pakken dækker ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Pris: 3.610 kr. (190 kr. pr. dag) - Minors Pakken er til mindreårige (3-20 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Pris: 2.470 kr. (130 kr. pr. dag)
Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.
Visum og rejsedokumenter
På rejsen skal I medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Indrejse til USA kræver en indrejsetilladelse (ESTA). Den søges online og koster ca. $41 – se mere på udenrigsministeriets hjemmeside her.
Forbehold
Vi må på dette krydstogt gennem Panamakanalen med MSC Poesia tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.