Krydstogt fra København til Helsinki
Tag med på dette skønne sommerkrydstogt fra København og tværs gennem Østersøen til Helsinki. Rejs i juli eller august 2026 på 7-nætters krydstogt med helpension, fly og 2 nætter i Helsinki fra 11.990 pr. person.
Et sommerkrydstogt fyldt med oplevelser
Når sommeren for alvor tager fat, og dagene bliver lange og lyse, viser Østersøen sig fra sin smukkeste side med klare horisonter, grønne kystlinjer og byer fyldt med liv, historie og kultur. Tag med på et stemningsfuldt krydstogt, der begynder i København og fører dig gennem Nordeuropas elegante havne, gamle hansestæder og moderne hovedstæder - hver med sin helt egen identitet og charme. Gdynia åbner døren til det polske havlandskab med adgang til middelalderlige Gdansk, mens Riga byder på en storslået jugendstil, hyggelige torve og en blanding af lettisk tradition og moderne storbyliv. Den svenske Skærgård breder sig som et mosaiklandskab af øer og glitrende vand ved Stockholm, hvor kultur, kongehistorie og nordisk design går hånd i hånd, og i Tallinn træder man direkte ind i en velbevaret middelalderby med bymure, spir og bindingsværkshuse. Når krydstogtet afsluttes i Helsinki, rykkes der på hotel i et par nætter, så man kan nå at opleve denne ofte oversete hovedstad, der balancerer nordisk minimalisme med klassisk østersøcharme.
Highlights
- Få mange forskelligartede oplevelser undervejs: Udforsk Gdansks historiske hansestad med rav, handelstraditioner og mægtige fæstningsværker, mærk middelalderstemningen i Tallinn med spir, bymure og brostensgader, nyd Warnemündes brede sandstrande og maritime atmosfære og kom tæt på Vasa-skibets dramatiske historie i Stockholm.
- 2 nætter i Helsinki efter krydstogtet er inkluderet
- Tilkøb Fere at Sea fordelspakken og få All Inclusive, wi-fi, specialmiddage m.m. for bare 2.100 kr.
Rejsen inkluderer:
- 7 nætters krydstogt i den valgte kahytstype
- Helpension ombord
- Drikkevarer til morgenmaden
- Rengøring og håndklædeservice i kahyt og ved pool
- Fri adgang til flere sportsfaciliteter, herunder fitness
- Fri adgang til forskellig underholdning, herunder teater
- 2 nætter med morgenmad på 4* hotel i Helsinki
- Fly Helsinki - København
- 20 kg bagage og 8 kg håndbagage
Rejsen inkluderer ikke:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
- Obligatorisk servicegebyr, 20 $ pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra eller på skibet.
- Transfers i Helsinki
- Udflugter
- Personlige udgifter
Priser - afrejse den 19. juli 2026:
- Indvendig kahyt, IA, ca. 16m2, dæk 9-10: 14.490 kr.
- Balkonkahyt, BA, ca. 16m2, dæk 9-10: 21.990 kr.
Priser - afrejse den 22. august 2026:
- Indvendig kahyt, IB, ca. 14m2, dæk 6-8: 11.990 kr.
- Udvendig kahyt, OC, ca. 14m2, dæk 4: 13.990 kr.
- Balkonkahyt, BB, ca. 16m2, dæk 8-9: 20.490 kr.
Priserne er pr. person ved 2 personer pr. kahyt - forbehold for udsolgte kahytstyper
Praktiske informationer
Transport
Rejsen inkluderer fly fra Helsinki til København
- Hjemrejse: 15:50 - 16:30
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.
Transfers i Helsinki er ikke inkluderet. Vi anbefaler at benytte taxi. Fra skibet til hotellet er der 3-4 km, mens lufthavnen ligger ca. 20 km udenfor byen.
Hotel i Helsinki
Rejsen er inklusive 2 overnatninger i Helsinki. I skal bo på 4* hotel med morgenmad.
Clarion Hotel Mestari i Helsinki er et moderne og stemningsfuldt hotel med et tydeligt nordisk designudtryk og en beliggenhed, der gør det nemt at udforske byens vigtigste kvarterer. Hotellet ligger blot få minutters gang fra det populære Kamppi-område og Helsinkis mest centrale seværdigheder, caféer og shoppinggader. Værelserne er indrettet med mørke træelementer, dæmpet belysning og et elegant skandinavisk udtryk, og her finder I komfortable senge, store tv-skærme, aircondition og gratis wi-fi. Flere værelser har desuden udsigt over byen eller hotellets gårdmiljø. Morgenmadsbuffeten er varieret og inkluderer både klassiske morgenmadsfavoritter og lokale specialiteter – et godt udgangspunkt for en dag i byen. Hotellet har også en restaurant og barområde, der indbyder til en drink eller et let måltid efter dagens oplevelser. Clarion Hotel Mestari tilbyder døgnåben reception, fitnessrum og gode fællesområder med lounge-stemning. Med sin komfort, design og centrale placering er det et oplagt valg for alle, der ønsker at opleve Helsinki på en afslappet og stilfuld måde.
Der tages forbehold for ændring af hotel til tilsvarende.
Mad og drikke
Inklusive i prisen er helpension, så alle måltider kan indtages ombord. I har free dining og bestemmer dermed selv jeres spisetid, og hver dag har I flere forskellige buffet- og a la carte restauranter at vælge imellem. Maden er udsøgt og smukt serveret, og I kan spise 24 timer i døgnet.
På skibet findes desuden flere specialrestauranter såsom et steakhouse, en fransk bistro og en brasiliansk restaurant, hvor der kan bestilles bord efter ønske, og her betaler I ekstra for maden.
Free at Sea tillægspakke
For bare 2.100 kr. kan I opgradere jeres krydstogt med disse fire formidable fordele.
- Premium drikkepakke. Et bredt udvalg af soft drinks, juice, fad- og flaskeøl, vin pr. glas, likører, spiritus, drinks og cocktails i samtlige restauranter, barer og lounges ombord. Gælder døgnet rundt.
- Middage i specialrestauranter. Få 3 middage i specialrestauranterne uden at skulle betale ekstra.
- Internetpakke. 150 minutters forbrug af wi-fi uden streaming pr. person.
- Udflugtspakke. Ved køb af udflugter ombord, får I 50$ rabat pr. kahyt pr. anløb
Free at Sea tilkøbes direkte hos Øster Lindet