1920X1080 Nordkap Speciel2
Krydstogt fra Hamborg til Nordkap

Afrejse 31. maj 2026

Naturskønt krydstogt til Nordkap

Tag med på dette skønne krydstogt, der er ren forkælelse for både øjne og sjæl. MSC Preziosa tager dig med til Nordkap og flere af Norges charmerende kystbyer og fantastiske fjorde med overdådige fjelde og turkisgrønt vand. Rejs 31. maj 2026 fra kun 14.990 kr. for 12-dages krydstogt med All Inclusive samt bus til og fra Hamborg.

Europas nordligste punkt

Nu har I muligheden for at komme til det nordligste Norge og opleve den bjergtagende natur, ligesom der også er mulighed for at se og fange verdens største krabber, som kun fanges i havene omkring Nordpolen. Dette unikke krydstogt sejles kun få gange om året og byder på naturoplevelser udover det sædvanlige.

Denne fantastiske rejse begynder i Danmark, hvorfra I køres med bus til Hamborg, hvor MSC Preziosa ligger for anker og venter på jer. Om aftenen stævner skibet ud på sin færd og sejler straks mod nord. Undervejs skal I besøge fascinerende og naturskønne destinationer.

Nordkap Kingcrab Delikatesse
Nordkap Udsigt
Molde Atlanterhavsvegen
Bergen Farverigehuse Dag

Highlights

  • Oplev Nordkap og skønne byer som Tromsø, Trondheim og Bergen
  • Krydstogtet er med All Inclusive drikkepakke
  • Bustransport til og fra Hamborg er inkluderet

Rejsen inkluderer: 

  • Bus fra Danmark til Hamborg t/r
  • 11 nætter ombord på MSC Preziosa i den valgte kahytskategori
  • Helpension ombord med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant fra tidlig morgen til sen aften
  • Easy All Inclusive drikkepakke
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Fri adgang til inden- og udendørs pool, jacuzzi og fitnesscenter.

Rejsen inkluderer ikke: 
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag. Afregnes inden afrejse i forbindelse med bestilling
  • Udflugter
  • Forsikringer


Priser - Afrejse den 31. maj 2026:

  • Indvendig Kahyt Fantastica, IM1, dæk 8-11: 14.990 kr
  • Indvendig Kahyt Fantastica, IR2, dæk 11-13: 15.990 kr.  
  • Udvendig Kahyt Fantastica, OL1, dæk 5: 18.490 kr.
  • Balkonkahyt Bella, BB, uspecificeret: 19.990 kr.
  • Balkonkahyt Fantastica, BM2, dæk 12-13: 20.990 kr. 
  • Balkonkahyt Fantastica, BL2, dæk 10-11: 21.490 kr.
  • Balkonkahyt Aurea, BA, dæk 9-13: 22.990 kr.

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt. - Forbehold for udsolgte kahytstyper.

Trondheim Katedral2

Praktiske informationer

Bustransport
Rejsen inkluderer bustransport til og fra skibet i Hamborg. Der er på- og afstigning i København, Slagelse, Odense, Kolding og Padborg.

Kahytstyper Bella, Fantastica og Aurea
I alle kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling 

Ved tilkøb af Aurea får I samme ydelser som i Fantastica samt:

  • ”My Choice Dining” med flexible spisetider
  • Fri adgang til Aurea Spa og eksklusivt soldæk
  • Gratis udbringning af room service
  • Priority boarding
  • Badekåbe og tøfler i kahytten
  • Velkomstpakke med prosecco og chokolade

Helpension

Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker
Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris.
Ønsker I en af de mere omfattende drikkepakker, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved bestilling.

Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service. Der serveres max. 15 alkoholiske genstande i døgnet pr. person, uanset hvilken pakke I vælger.

  • Easy Pakken dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke. - Pakken er inkluderet i prisen.

  • Premium Extra Pakken dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 14 EUR eller 16 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. - Opgrader til denne pakke for 2.860 kr. pr. person.

  • Minors Pakken er til mindreårige (0-17 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice. Pakken er inkluderet i prisen for børn

Udflugter
Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter. Her er noget som passer til alle. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed. Priserne ligger fra 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet får man adgang via login til rederiet når man har bestilt sit krydstogt. Ønsker man at deltage på udflugter anbefaler vi at bestille disse så tidligt som muligt da de mest populære ture kan blive udsolgt.

Rejseplan MSC Preziosa

Nordkap fra Hamborg 2026

Dag 1 Bus til Hamborg. Skibet sejler kl. 19:00
Bus til Hamborg. Skibet sejler kl. 19:00

Bus til Hamborg. Skibet sejler kl. 19:00

Denne fantastiske rejse begynder i Danmark, hvorfra I køres med bus til Hamborg, hvor MSC Preziosa ligger for anker og venter på jer. Om aftenen stævner skibet ud på sin færd og sejler straks mod nord...


Dag 2 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

En dag på havet giver jer tid til at lære skibet at kende og nyde de mange muligheder, der er ombord. 


Dag 3 Fra 08:00 til 16:00 - Måløy, Norge
Fra 08:00 til 16:00 - Måløy, Norge

Fra 08:00 til 16:00 - Måløy, Norge

Måløy ligger som en af Norges vestligste byer, omgivet af fjorde, fjelde og det åbne hav – et sted, hvor naturens kræfter og menneskets stædighed mødes. Den kompakte bymidte ligger på øen Vågsøy og forbindes med fastlandet via en elegant bro, der ofte bades i blæst og bølgesprøjt. Herfra er der kort vej til nogle af Vestlandets mest særprægede naturoplevelser: den dramatiske klippekyst ved Kråkenes fyr, hvor stormene raser, og Refviksanden – en bred, næsten kridhvid sandstrand, der åbner sig midt i det barske landskab. Lige i nærheden ligger Kannesteinen, en særformet klippe skulptureret af havet gennem tusindvis af år. I byen fortæller Måløy Raid Center om den dristige britiske operation i 1941, og langs havnen landes der stadig friskfanget fisk. Butikker og caféer vidner om et samfund, der lever tæt på elementerne – men også med stor stolthed.


Dag 4 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

Endnu en dag på havet, hvor der er tid til at nyde morgenkaffen i ro. Herefter er der tid til at gå på opdagelse og se flere af skibets faciliteter. Måske nyde en rolig stund med en bog, besøge spa-området eller finde en hyggelig lounge og få en drink. Og snyd ikke jer selv for den smukke sejltur...


Dag 5 Fra 16:00 til 02:00 - Honningsvåg/Nordkap, Norge
Fra 16:00 til 02:00 - Honningsvåg/Nordkap, Norge

Fra 16:00 til 02:00 - Honningsvåg/Nordkap, Norge

Turens højdepunkt er, uden tvivl, anløbet ved Nordkap. Her lægges til i det lille fiskerleje Honningsvåg, der ligger kun 2.000 km fra Nordpolen. Her kan I stå på den 300m høje klippe, som også er Europas nordligste punkt, og blive betaget af naturens skønhed, de mange fugle og græssende rensdyr. De rigtigt eventyrlystne kan tage på helikoptertur og nyde udsigten over de magiske klipper og øer fra luften. I Honningsvåg, hvor skibet lægger til, klynger farverige træhuse sig til kysten, mens gallerier giver indblik i livet i Arktis. Herfra kan I tage på udflugt til fuglefjeldet Gjesværstappan, hjemsted for lunder, rider og havørne, mens landskabet omkring jer skifter mellem nøgne klipper og lav vegetation.


Dag 6 Fra 14:00 til 20:00 - Tromsø, Norge
Fra 14:00 til 20:00 - Tromsø, Norge

Fra 14:00 til 20:00 - Tromsø, Norge

Tromsø ligger nord for polarcirklen, omkranset af fjorde og fjelde, men er samtidig en levende by fuld af kultur og energi. Ishavskatedralens dramatiske arkitektur spejler sig i vandet og er blevet et symbol på hele regionen, mens Polarmuseet fortæller historien om fangstmænd og polarhelte, der drog ud i ukendt land. Med kabelbanen kan I tage op til fjeldet Storsteinen, hvor udsigten strækker sig over by, hav og tinder. Om vinteren kan I være heldige at se nordlyset danse på himlen, mens sommeren byder på midnatssol og lange vandringer i gyldent lys. I omegnen kan I møde samiske rensdyrhyrder, tage på hundeslædetur eller deltage i en hvalsafari. Og i centrum venter caféer, koncerter og små festivaler, som viser, at Tromsø både er arktisk port og moderne smeltedigel.


Dag 7 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

Efter nogle travle dage, hvor I er blevet bombarderet med store oplevelser i land, er det dejligt med en afslappende dag til søs, inden den fantastiske tur fortsætter mod syd langs Norges kyst.


Dag 8 Fra 08:00 til 18:00 - Trondheim, Norge
Fra 08:00 til 18:00 - Trondheim, Norge

Fra 08:00 til 18:00 - Trondheim, Norge

Trondheim forener tusind års historie med en ung atmosfære langs Trondheimsfjorden. Byens vartegn, Nidaros Katedral, rejser sig som et gotisk mesterværk bygget over Olav den Helliges grav og er stadig et pilgrimsmål. I den gamle bydel Bakklandet står farverige træhuse tæt langs Nidelva, og her finder I caféer, værksteder og endda verdens eneste cykelelevator. En tur over Gamle Bybro – kendt som Lykkens Portal – giver udsigt til pakhusene på stylter. På Rockheim kan I udforske norsk populærmusik gennem interaktive udstillinger, mens fæstningen Kristiansten fortæller om byens strategiske rolle. Skovene og fjorden ligger tæt på, så det er let at kombinere byliv med naturoplevelser.


Dag 9 Fra 08:00 til 14:00 - Molde, Norge
Fra 08:00 til 14:00 - Molde, Norge

Fra 08:00 til 14:00 - Molde, Norge

Molde ligger ved Romsdalsfjorden med fjeldene som bagtæppe og kaldes ofte rosernes by. Om sommeren fyldes haver og gader af blomster, mens havnepromenaden giver jer udsigt til småbåde på fjorden. Fra udsigtspunktet Varden, 407 meter over havet, åbenbarer sig panoramaet over 222 fjeldtoppe. Byens kulturtilbud spænder fra Molde Domkirke og Romsdalsmuseet til den internationale jazzfestival, der hvert år fylder gaderne med musik. Fra Molde er der kort vej til Atlanterhavsveien, hvor broer forbinder øer over åbent hav, og til Romsdalen med Trollstigens dramatiske hårnålesving.


Dag 10 Fra 10:00 til 18:00 - Bergen, Norge
Fra 10:00 til 18:00 - Bergen, Norge

Fra 10:00 til 18:00 - Bergen, Norge

Bergen har siden Olav den Gode grundlagde byen i 1070 spillet en central rolle i Norges historie. Placeringen mellem havet og de syv bjerge gjorde den til handelscentrum i middelalderen, og som hansestad blev Bergen knudepunkt i hele Nordeuropa. Fortiden mærkes stadig på Bryggen, de farverige træhuse langs havnen, der i dag er på UNESCOs verdensarvsliste. Byen var også hjemsted for Edvard Grieg, hvis hus Troldhaugen nu fungerer som museum. Bergen er rig på kultur med festivaler, museer og teatre, og på Fisketorget mødes folk stadig om dagens fangst. De smalle stræder, gamle huse og det store studiemiljø giver byen energi, mens Fløibanen hurtigt fører jer op på fjeldet, hvor udsigten over by, fjord og øer er blandt landets mest berømte.


Dag 11 En dag på havet
En dag på havet

En dag på havet

Ti eventyrlige dage er gået - og inden turen slutter er det godt med en dag på havet til at genopleve de mange oplevelser i tankerne, mens I stadig er ombord på jeres dejlige skib. Nyd et glas vin i baren og få en spændende snak om alt det, der er sket de sidste mange dage. Nyd skibet en sidste aften og glæd jer så også til at komme hjem igen.


Dag 12 Turen slutter i Hamborg. Ankomst kl. 07.00
Turen slutter i Hamborg. Ankomst kl. 07.00

Turen slutter i Hamborg. Ankomst kl. 07.00

Det er blevet jeres sidste dag - dagen hvor I skal tage afsked med MSC Preziosa. Der er tid til en morgenmad i fred og ro, inden I forlader skibet og går ombord på bussen, som tager jer tilbage til Danmark. 

MSC Preziosa

MSC Cruises

Om skibet

MSC Preziosa er et skib, hvor fortid og fremtid mødes og skaber en helhed af fuldendt harmoni. Med MSC Preziosa går MSC Cruises igen foran, når det gælder miljøhensyn, indretning og service - på dette fantastiske skib kan du se frem til oplevelser ud over det sædvanlige.

Det er det fjerde skib i Fantasia-klassen. Banebrydende teknologi kombineret med bekvemmelighed har skabt en himmel, hvor drømme bliver til virkelighed. Skibet udstråler samme elegance og byder på eftertragtede faciliteter, som også findes på søsterskibene i Fantasia-klassen.

Du skal bare slappe af og lade dig forkæle. Det klassiske design og detaljeret håndværk på vores skibe inkluderer spektakulære funktioner såsom fejende Swarovski krystaltrapper og en magisk "infinity" pool. Favoritter som den prisvindende MSC Aurea Spa med skønheds- og wellness-behandlinger smelter spændingerne væk. Og den afskærmede luksus i MSC Yacht Club, et skib-inden-i-et-skib af eksklusive suiter, butlerservice, dedikerede faciliteter og private dæk. Alle gæster om bord har masser af aktiviteter at gå på opdagelse i, herunder et fuldt kasino og et teater som kunne høre hjemme på Broadway.

Opdag tjenester, der er eksklusive for MSC Preziosa, som den lækre Eataly slow food-gastronomi, solterrasse for voksne med spabehandlinger og Tiki-baren for børn og teenagere. Fra den sjove og sprøjtende Doremi Castle børnevandland til Vertigo, den længste single-rider vandrutschebane på havene, der blev tildelt "Best Innovation" af Cruise International i 2013, er der alle faciliteter for børn og teenagere.

Galaxy-restaurantens åbne køkken praler med lækre retter hele dagen og et panoramisk diskotek, der holder gang i festen indtil sent ud på aftenen.

Der er alt dette og mere til at opdage i dit eget tempo på MSC Preziosa, nyd hvert øjeblik, mens du sejler til de smukkeste steder på jorden over havene.


Mad og drikke (1)
Bar

Underholdning (3)
Disko Underholdnings team Teater
Sejl med fra

14.990 DKK

Fly & Cruise tilbud
Se alle

Special Deals

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43
Ansat
Afgange og priser
31
maj
2026
Afrejsested
Bus til Hamborg
Destination
12 dages krydstogt til Nordkap med MSC Preziosa. Bus fra Danmark
Pladser
Mere end 8 tilbage
Fra pris 14.990 DKK
Bestil