Forårskrydstogt i det østlige Middelhav
Oplev Middelhavets store kulturarv på dette fascinerende krydstogt gennem Italien, Grækenland, Cypern og Egypten. Rejsen bringer jer til nogle af regionens mest historiemættede destinationer, hvor antikke ruiner, middelalderlige fæstningsværker og levende havnebyer fortæller om årtusinders handel, magt og kulturelle møder. Fra Venedigs romantiske kanaler og Rhodos’ imponerende ridderby til Kreta med det sagnomspundne Knossos-palads venter oplevelser, der bringer fortiden til live. Undervejs åbner Egypten døren til en af verdens ældste civilisationer med mulighed for at opleve både Alexandrias historiske arv og de legendariske pyramider ved Giza.
Mellem ridderborge, templer og pyramider
Tag med på en rejse gennem nogle af Middelhavets mest historiemættede egne, hvor oldtidens civilisationer, middelalderlige fæstningsværker og levende havnebyer ligger som perler på en snor langs kysterne. Fra Adriaterhavets venetianske pragt til Grækenlands klassiske landskaber og videre mod Cypern og Egyptens legendariske kulturarv følger ruten sporene efter købmænd, korsfarere, kejsere og opdagelsesrejsende, som gennem årtusinder har sat deres aftryk på regionen.
Undervejs møder I destinationer, hvor historien fortsat er en synlig del af hverdagen. I Olympia vandrer Iblandt ruinerne af de første olympiske lege, på Kreta åbner Europas ældste civilisation sig i Knossos, og på Rhodos fortæller mægtige bymure og ridderpaladser om en tid, hvor øen var en strategisk nøgle til Middelhavet. Senere venter Limassols antikke skatte, Alexandrias lærde arv og Port Saids særlige placering ved indsejlingen til Suezkanalen – porten mellem Europa, Afrika og Asien.
Mellem de store seværdigheder er der også plads til Middelhavets mere afslappede sider: palmeklædte promenader, små havne, lokale markeder og caféer, hvor livet leves i et roligere tempo. Det er en rejse, hvor storslåede monumenter, kulturelle møder og kysternes skiftende landskaber tilsammen skaber et nuanceret billede af en region, der gennem årtusinder har været centrum for handel, idéer og civilisation.
Highlights
- En hotelovernatning ved Venedig giver tid til at opleve den smukke kanalby
- Oplev nogle af det østlige Middelhavs mere sjældne anløb i Cypern og Egypten
- Mulighed for udflugt til Kairo og Giza med de legendariske pyramider og den ikoniske Sfinks
Rejsen inkluderer:
- Fly København - Venedig t/r
- 20 kg bagage og en lille taske til under flysædet
- 1 nat med morgenmad på hotel i Mestre inden krydstogtet
- 11 nætters krydstogt i den valgte kahytstype
- Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
- Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
- Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden
- Kahytsservice og daglig rengøring
- Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
- Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
- Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter
Rejsen inkluderer ikke:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
- Obligatorisk service charge €12 pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra
- Lokal turistskat, som betales direkte til hotellet i Italien
- Lokal turistskat i Grækenland, som betales ombord: pt. 1 € pr. person pr. græsk havn
- Udflugter
- Personlige forsikringer.
Priser - afrejse 14. marts 2027
- Indvendig kahyt Fantastica, IM1, ca. 13 m2, dæk 7-8: 12.490 kr.
- Indvendig kahyt Fantastica, IM2, ca. 13 m2, dæk 9-10: 12.990 kr.
- Udvendig kahyt Fantastica, OM1, ca. 13 m2, dæk 7-8: 15.490 kr.
- Udvendig kahyt Fantastica, OM2, ca. 13 m2, dæk 9-10: 15.990 kr.
- Balkonkahyt Fantastica, BM1, ca. 13 m2, dæk 9-10: 19.990 kr.
- Suite Aurea, SR1, ca. 23 m2, dæk 10: 22.990 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Forbehold for udsolgte kahytstyper.
Praktiske informationer
Flytider
Fly fra København til Venedig t/r er inkluderet i rejsen.
Udrejse 14. marts:
- Fly fra København kl. 13:05 - Ankomst Venedig kl. 15:15
Hjemrejse 26. marts:
- Fly fra Venedig kl. 22:10 - Ankomst København kl. 00:20+1
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem til afrejse.
Transporter mellem lufthavn, hotel og skib er ikke inkluderet. Her anbefales det at benytte taxi for den største fleksibilitet. På hjemrejsedagen kan det anbefales at benytte en bagageopbevaringsservice som Bounce, så man har hænderne fri til at nyde dagen i Venedig.
Kahytstyper - Fantastica og Aurea
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet.
Ved tilkøb af Aurea får I samme ydelser som i Fantastica samt:
- ”My Choice Dining” med flexible spisetider
- Fri adgang til Aurea Spa og eksklusivt soldæk
- Gratis udbringning af room service
- Priority boarding
- Badekåbe og tøfler i kahytten
- Velkomstpakke med prosecco og chokolade
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid. Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst indenfor åbningstiden.
Drikkepakker
Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden er inkluderet i rejsens pris.
Yderligere drikkevarer kan købes efter forbrug, eller I kan vælge en af de fordelagtige drikkepakker. Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service. Der serveres max. 15 alkoholiske genstande i døgnet pr. person, uanset hvilken pakke I vælger. Alle i samme kahyt, skal vælge samme pakke.
- Easy Pakken dækker følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke.
Pris: 2.970 kr. (270 kr. pr. dag) - Premium Extra Pakken dækker drikkevarer pr. glas op til €13 / $15. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Pris: 5.720 kr. (520 kr. pr. dag) - Alcohol Free Pakken dækker ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Pris: 2.200 kr. (200 kr. pr. dag) - Minors Pakken er til mindreårige (3-17 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Pris: 1.430 kr. (130 kr. pr. dag)
Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.
Forbehold
Vi må på dette 11-nætters krydstogt i det østlige Middelhav med MSC Lirica tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.