Rejseplan
21. januar - 16. maj
Los Angeles USA
Los Angeles forbindes af mange først og fremmest med filmstjerner, palmer og ikoniske steder som Hollywood Boulevard, Beverly Hills og Venice Beach – og det med god grund, for byen emmer af glamour, sol og drømmefabrikkens gyldne skær. Men L.A. er meget mere end kulisser og kendisser. Bag den glitrende facade gemmer sig en fascinerende mosaik af kvarterer, kulturer og kontraster – fra de mexicanske rødder i El Pueblo og det hippe, kunstneriske Silver Lake til det rolige Pasadena med sine haver og museer. Naturen spiller også en overraskende stor rolle i en ellers storladen metropol; du kan vandre i Griffith Park med udsigt over byen og det ikoniske Hollywood-skilt, tage på tur langs kysten til dramatiske klippeformationer i Malibu, eller nyde roen ved Echo Park Lake midt i det hele. Downtown Los Angeles har gennemgået en bemærkelsesværdig forvandling og byder nu på moderne arkitektur, street art, spændende madscener og kulturelle fyrtårne som The Broad og Walt Disney Concert Hall. L.A. er en by, der folder sig ud i lag og inviterer dig til at udforske i dit eget tempo, uanset om du er til film, food trucks, kunst, natur eller en smule af det hele.
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea

Honolulu - Hawaii USA
Honolulu er Hawaiis pulserende hovedstad og indgangsport til øernes frodige natur, vulkanske landskaber og rige kulturarv. Byen strækker sig mellem det turkisblå Stillehav og de grønne, takkede Koʻolau-bjerge, hvor skyskygge og palmer danner kulisse for både storbyliv og stille stunder. Ved Waikiki Beach finder du det klassiske postkortmotiv med surfere i silhuet og det udslukte vulkankrater Diamond Head som baggrund. Krateret kan du bestige ad en kort, men stejl sti, hvorved du belønnes med en storslået udsigt over kysten og byens skyline. I Honolulus historiske centrum ligger Iolani Palace, det eneste kongepalads på amerikansk jord, som vidner om dengang, Hawaii var et selvstændigt kongerige. Ikke langt derfra ligger Pearl Harbor, hvor museer og mindesmærker fortæller om det japanske angreb i 1941 og dets efterfølgende betydning for verdenshistorien. Du kan også besøge Bishop Museum, hvor Hawaiis oprindelige kultur og mytologi formidles med stor respekt og dybde. Oahu-øens varierede landskab åbner sig lige uden for byen, med vandrestier gennem regnskov, klippekyster og ananasplantager. Honolulu er mere end en ferieby – det er en levende kulturarv i tropiske omgivelser, hvor tradition og nutid væver sig sammen i både landskab og livsrytme.

Nawiliwili - Hawaii USA
Nawiliwili som er beliggende på øen Kauai i Hawaii, er en charmerende havneby og et indbydende stop for besøgende, der ønsker at udforske den smukke "Garden Isle." Kendt for sin naturlige skønhed, rige flora og historiske steder, byder Nawiliwili på en autentisk og afslappet oplevelse. Nawiliwili på Kauai repræsenterer en blanding af havnecharme, naturskønne skatte og kulturelle perler. Besøgende kan finde en afslappet atmosfære og en mulighed for at fordybe sig i øens smukke landskab og rige historie, mens de udforsker denne betagende del af Hawaii.

Kahului - Hawaii USA
Kahului er Mauis vigtigste havneby og et godt udgangspunkt for at opleve øens enestående natur. Byen selv er præget af lokalt hverdagsliv, markeder og butikker og er således et sted, hvor du mærker øens rytme, som den leves til daglig. Herfra kan du tage på en uforglemmelig køretur ad den legendariske Road to Hāna, der snor sig gennem regnskov, forbi vandfald, lavaklipper og sorte sandstrande. Selvom du næppe når hele vejen til Hāna, giver selv en kortere tur dig et glimt af Mauis frodigste og mest dramatiske landskab. Mod vest venter Iao Valley, der er en smal, grønklædt dal omgivet af lodrette klippevægge og regntunge skyer, som i århundreder har haft åndelig betydning for Hawaiis oprindelige folk. Du kan også bruge tiden på en hvalsafari, hvis det er sæson - fra december til april vrimler farvandet omkring Maui med pukkelhvaler, der kommer hertil for at føde og opfostre deres kalve. Tilbage i Kahului byder Maui Arts & Cultural Center på kunst og kultur med dybe polynesiske rødder, mens byens madmarkeder og små restauranter serverer lokal poke og frisk tropisk frugt. Det er måske ikke det glamourøse Hawaii - men derimod det ægte, og det er lige så meget værd.

Kona - Hawaii USA
Kona som er beliggende på vestkysten af Big Island i Hawaii, er et tropisk paradis, der kombinerer solrige strande, rig kultur og aktiv vulkansk skønhed. Byen er også kendt som Kailua-Kona, som er en livlig destination, der tiltrækker besøgende med sine varme farvande, historiske seværdigheder og smukke landskaber. Uanset om man slapper af ved vandet, udforsker historiske steder eller kaster sig ud i naturoplevelser, byder Kona besøgende velkommen med en varm og afslappet atmosfære.
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea

Papeete - Tahiti Fransk Polynesien
Papeete dufter af frangipani og vanilje, og overalt fornemmer du den afslappede elegance, som kendetegner det fransk-polynesiske øliv. Markederne bugner af farverige blomsterkranse, friskfanget tun og perlemorsskinnende skaller, mens lyden af ukulele strømmer ud fra små gårdhaver og caféer. De lokale kvinder bærer blomster bag øret og pareoer i strålende farver, og i byens gader mødes du af gadekunst, kolonitidsbygninger og en uimodståelig duft af stegt mahi-mahi fra mobile madvogne kaldet les roulottes. En køretur ud langs kysten bringer dig gennem frodig regnskov, forbi brusende vandfald og op til udsigtspunkter med panorama over lagunen, hvor turkist vand møder koralrev og hvidt skum. Du kan bade i kilder, vandre i grønne bjerge eller besøge botaniske haver og gamle marae-stenaltre, hvor polynesisk åndelighed stadig kan mærkes. Vil du opleve mere af øens natur, er der mulighed for at sejle ud til små motu-øer med kridhvide strande og svajende kokospalmer – eller blot dase ved vandkanten, mens solen går ned i et farvespil, der får hele himlen til at gløde.

Papeete - Tahiti Fransk Polynesien
Papeete dufter af frangipani og vanilje, og overalt fornemmer du den afslappede elegance, som kendetegner det fransk-polynesiske øliv. Markederne bugner af farverige blomsterkranse, friskfanget tun og perlemorsskinnende skaller, mens lyden af ukulele strømmer ud fra små gårdhaver og caféer. De lokale kvinder bærer blomster bag øret og pareoer i strålende farver, og i byens gader mødes du af gadekunst, kolonitidsbygninger og en uimodståelig duft af stegt mahi-mahi fra mobile madvogne kaldet les roulottes. En køretur ud langs kysten bringer dig gennem frodig regnskov, forbi brusende vandfald og op til udsigtspunkter med panorama over lagunen, hvor turkist vand møder koralrev og hvidt skum. Du kan bade i kilder, vandre i grønne bjerge eller besøge botaniske haver og gamle marae-stenaltre, hvor polynesisk åndelighed stadig kan mærkes. Vil du opleve mere af øens natur, er der mulighed for at sejle ud til små motu-øer med kridhvide strande og svajende kokospalmer – eller blot dase ved vandkanten, mens solen går ned i et farvespil, der får hele himlen til at gløde.

Moorea Fransk Polynesien
Moorea rejser sig dramatisk af havet med takkede bjergtoppe, grønne dale og en lagune, der glimter i turkis og azurblå. Øen ligger kun en kort sejlads fra Tahiti, men føles som en helt anden verden - mindre hektisk, mere afslappet og med natur, der næsten virker uvirkelig i sin skønhed. Lagunen indbyder til snorkling blandt koraller, rokker og farvestrålende fisk, og flere steder kan du tage med på bådture, hvor delfiner ofte følger med. På land snor vejene sig gennem ananasplantager og små landsbyer, hvor du møder hverdagslivet i Fransk Polynesien, der byder på duften af frisk frugt, blomsterkranse og den rolige rytme fra ukuleler. Mooreas indre gemmer på dybe dale som Opunohu og Cook’s Bay, hvor bjergsiderne spejler sig i vandet og giver nogle af de mest ikoniske udsigter i hele Stillehavet. Tag op til Belvedere Lookout, hvor panoramaet folder sig ud med bjerge, bugter og lagune på én gang. Moorea kombinerer alt det, der gør Fransk Polynesien legendarisk: krystalklart vand, frodig natur og en gæstfrihed, der gør, at øen føles både som et tropisk eventyr og et sted, man hurtigt føler sig hjemme.
At Sea
Cross International Dateline
The International Date Line is an imaginary line extending from the North Pole to the South Pole through the Pacific Ocean. It serves as the 180th meridian of longitude, and is used to designate the beginning of each calendar day. As you know, each adjacent time zone on the map has an hour time difference. However, at the International Date Line, +12 hours and -12 hours meet, bringing about a 24-hour time change. So while a person standing just to the west of the line may be celebrating Christmas Eve at 6 pm, someone just to the east will already be sitting down to Christmas dinner on December 25th. Therefore, when your ship crosses this line heading west, a day is added, and while crossing in an easterly direction, a day is subtracted. Crossing the International Date Line has long been a rite of passage for sailors, who often must participate in a line-crossing ceremony to become part of the sacred "Order of the Golden Dragon", an honorary naval fraternity.
At Sea
At Sea

Apia Samoa
Apia emmer af stille rytmer og bløde briser, hvor duften af blomster og havsalt blander sig i den fugtige tropeluft. Farverige markeder, palmeklædte gader og små butikker med træudskæringer og lavablok-smykker giver byen en rolig, sanselig puls. Ved havnefronten samles lokale om eftermiddagen for at spille rugby, sludre og se solen gå ned bag Upolus grønne silhuetter. Du kan besøge forfatteren Robert Louis Stevensons villa, Vailima, som i dag er museum, omgivet af frodig have og tropisk fuglesang. Apia er også porten til naturoplevelser i verdensklasse: En udflugt kan tage dig til Papase’ea Sliding Rocks, hvor du glider ned ad naturlige vandrutsjebaner i lavaklippen, eller til Togitogiga-vandfaldene, hvor du kan bade under brusende kaskader. Inde i landet venter landsbyer med levende traditioner, hvor du kan opleve en ava-ceremoni eller smage friskgrillet fisk serveret på bananblade. Østkysten lokker med Lalomanu-stranden og det krystalklare vand, mens djunglens tætte grønne hjerte gemmer på stille søer og dampende jord. Her i Samoa er tid ikke noget, der måles, men noget, man mærker – og i Apia går den i et tempo, der får dig til at trække vejret helt ned i maven.
At Sea

Suva Fiji
Suva summer af farver, rytmer og dufte – en eksotisk blanding af kolonitidens arkitektur, regnskovens frodighed og det moderne Stillehav. Markederne bugner af papaya, kokos og glinsende fisk, mens højrøstede sælgere lokker med saronger, krydderier og håndskårne træfigurer. I de brede gader står victorianske bygninger side om side med farvestrålende hindu-templer og moskeer, og i byens hjerte ligger Thurston Gardens – en fredfyldt oase med orkidéer, palmer og fuglesang. En kort køretur bringer dig op i de grønne bjerge bag byen, hvor små landsbyer klamrer sig til skråningerne, og udsigten åbner sig over kysten og koralrevet. Du kan bade ved vandfald i junglen, besøge en lokal skole eller tage del i en kava-ceremoni, hvor den bitre rods saft drikkes med respekt og smil. Historien lever i Fiji Museum, hvor gamle kanoer og udskårne gudebilleder fortæller om øernes stolte maritime arv og mødet med den vestlige verden. Langs havnepromenaden vipper fiskerbåde i takt med tidevandet, og du mærker, hvordan Suva både rummer ø-stemning og storbyens pulsslag – rå, venlig og umiskendeligt levende.
Dravuni Island
Less than two miles in length from north to south, Dravuni Island lies in the Kadavu Island group of Fiji. Its volcanic peaks give way to a remote village of just 200 or so friendly villagers who live amongst the island's shady palms. These welcoming locals and their children often sing to arriving visitors. Well-worn trails scattered with coconuts snake around the unspoiled beaches, the soft sands beckoning underwater adventurers towards the crystal-clear waters. Many visitors come to snorkel in the Great Astrolabe Reef, or to hike Dravuni Island's highest peak for magnificent once-in-a-lifetime views of the surrounding islands.
At Sea

Port Vila Vanuatu
Regnbuefarvede markeder, palmeklædte bugter og turkisblåt hav danner rammen om en dag i Port Vila – hovedstaden på Vanuatu og indbegrebet af stillehavsidyl med kant. Du kan gå blandt boder med vaniljestænger, frisk frugt og håndskårne masker, mens du hører melodiske sætninger på bislama og smilende ”halo!” fra de lokale. Lidt uden for byen ligger frodige regnskove og små landsbyer, hvor traditionerne stadig lever, og du kan opleve alt fra sandtegninger til ilddans. Et besøg ved Mele Cascades fører dig gennem tæt tropisk vegetation til klare vandfald og naturlige pools, hvor du kan bade omgivet af grønne vægge af bregner og blomstrende træer. Vil du tættere på havet, kan du snorkle blandt farverige koraller og fisk ved Hideaway Island eller tage med glasbundsbåd over lavvandede rev. Vanuatu ligger i et af verdens mest geologisk aktive områder, og du kan mærke jordens varme i de geotermiske kilder eller på en sejltur til øer med rygende vulkaner i horisonten. Trods sin beskedne størrelse rummer Port Vila en blanding af fransk kolonihistorie, melanesisk kultur og rå naturkræfter.

Lifou Ny Kaledonien
Kridtstensklipper, smaragdgrønt vand og en duft af vanilje i luften – Lifou er en ø, der forfører langsomt. Her finder du ingen stress og få biler, men til gengæld palmeomkransede bugter, små landsbyer og en gæstfrihed, der er dybt forankret i den lokale kanak-kultur. Du kan bade i koralklare laguner, hvor farvestrålende fisk danser mellem revet, eller følge en sti gennem skov og krat til klippefremspringet Jokin Cliffs, hvor udsigten over det turkisblå hav er intet mindre end bjergtagende. Mange vælger at besøge en lokal familie og få indblik i øens traditioner – fra fletteteknikker og danse til smagsprøver på frisk høstet kokos og sødmefuld vanilje. I Santal-bugten kan du snorkle direkte fra stranden, mens Luengöni-grotten lokker med sit klare, dybe vand og dramatiske drypstensformationer. Øen har ingen byer i klassisk forstand, men levende menigheder og små markeder, hvor frugt, håndværk og smil udveksles i skyggen af mangotræer.
At Sea
At Sea

Auckland New Zealand
Mod vest rejser grønne vulkankegler sig som gamle vogtere over Auckland, mens bugten glitrer med hvide sejl i vinden. New Zealands største by er et levende møde mellem poleret storbyliv og den rå natur, som ligger lige uden for bygrænsen. Midt i centrum byder det 328 meter høje Sky Tower på udsigt over skyline og hav, mens de livlige kvarterer omkring Viaduct Harbour og Wynyard Quarter summer af caféer, gallerier og restauranter med friskfanget fisk og lokale vine. Lidt længere ude venter oplevelser i verdensklasse: Waiheke Island lokker med vingårde, olivenlunde og fredelige bugter, mens vestkysten byder på dramatiske sorte sandstrande som Piha og Muriwai. En tur sydpå fører til Waitomo-grotterne – et underjordisk eventyr, hvor tusindvis af lysende orme forvandler klippevæggene til en stjernehimmel. På vej tilbage til Auckland kan du stoppe ved vulkanske højder som One Tree Hill eller Mount Eden, hvor udsigten over byen og bugten giver et sidste blik ud over dette landskab af hav, grønne bakker og uendelige eventyr.

Tauranga New Zealand
Tauranga ligger ud til Bay of Plenty på New Zealands nordø, hvor gyldne strande, gejsere og maorikultur mødes i én destination. Havnen er en af landets travleste, men få skridt fra kajen begynder strandpromenader, grønne parker og udsigten til den markante vulkantop Mount Maunganui, der rejser sig som et vartegn over kysten. En vandretur til toppen giver et panorama over bugten, de endeløse strande og det blå Stillehav. Vil du hellere blive nede, er Mauaos fod omgivet af stier langs kysten, hvor du kan spotte sæler og delfiner, mens surferne rider på bølgerne. Fra Tauranga er der kort vej ind i landet til Rotorua - et område, hvor jorden bobler og damper i geotermiske felter, og hvor maorikultur opleves gennem dans, sang og traditionelle hangi-måltider. Her kan du mærke forbindelsen mellem naturens kræfter og menneskets historier, som er noget af det mest unikke ved New Zealand. Byens centrum byder på caféer, gallerier og butikker, og den rolige havnefront gør det nemt at nyde stemningen. Tauranga forener kystens frie liv med adgang til nogle af landets største naturoplevelser - her kommer New Zealands mange kontraster helt tæt på.
At Sea
Picton New Zealand
Picton er en malerisk kystby på New Zealands Sydøen, der er porten til det fantastiske Marlborough Sounds-område. Denne charmerende by er omgivet af dramatiske fjorde, azurblåt vand og bølgende bjerge, hvilket skaber en naturskønhed, der tager pusten fra én. Picton fungerer som hovedindgangen til Sydøens vindistrikter og tilbyder en overflod af vinsmagning og kulinariske oplevelser. Byen er også et populært udgangspunkt for at udforske de maleriske stier og farvande i Marlborough Sounds, hvilket gør den til en ideel destination for naturelskere og rejsende på jagt efter eventyr.
New Plymouth New Zealand
Opdag Pukekura Park med sine frodige haver og belysningsarrangementer. Nyd en gåtur langs den ikoniske Coastal Walkway med udsigt over Tasmanhavet og Mount Taranaki. Besøg Govett-Brewster Art Gallery for moderne kunstoplevelser og TSB Showplace for kulturelle begivenheder. Med sit afslappede atmosfære og maleriske landskab er New Plymouth et sted for dem, der søger en rolig og inspirerende oplevelse på New Zealands vestkyst.
At Sea

Fiordland N. P. New Zealand
Gå på opdagelse ved de dybe fjorde, herunder Milford Sound og Doubtful Sound, omgivet af tårnhøje fjeldvægge og vandfald. Tag på vandreture i de smaragdgrønne skove og oplev det enestående dyreliv. Den storslåede natur i Fiordland National Park, fra de dramatiske fjorde til de bølgende bjerge, er en hyldest til naturens storslåede kræfter og tilbyder en rolig og indsigtsfuld oplevelse for dem, der søger en fordybelse i det naturlige vidunderland.
At Sea
At Sea

Sydney Australien
I Sydney mødes storbyliv og natur med en lethed, der er helt særlig for Australien. Langs havnefronten strækker byens ikoniske vartegn sig mod himlen – Operahusets hvide sejl og Harbour Bridge i stålgråt spænd – mens færger glider ind og ud mellem bugtens grønklædte vige og småøer. Du kan slentre gennem The Rocks’ brostensbelagte gader med kolonihistorie og kunsthåndværk i hvert hjørne eller tage en kort tur ud til Bondi Beach, hvor surfere danser i brændingen, og klippestier lokker med udsigt over det turkisblå hav. En sejltur på havnen afslører Sydneys dramatiske kystlinje fra vandsiden, og med lidt held får du øje på legesyge delfiner eller majestætiske pukkelhvaler på vej nordpå. I den botaniske have breder eukalyptustræerne deres sødlige duft, og kakaduer skriger i kronerne, mens du skuer ud over vandet. Ikke langt herfra folder Blue Mountains sig ud med blå dis, klippeformationer og vandfald i flere niveauer – oplagt for en dagstur væk fra byens summen. Sydney rummer både elegance og vildskab, og det er netop kontrasten mellem opera og ocean, storby og strand, der gør byen så uforglemmelig.
At Sea

Burnie Australien
En by på Tasmaniens nordvestkyst, der byder på en rustik charme og smuk beliggenhed ved Det Indiske Ocean. Byens maritime atmosfære afspejler sig i Emu Bay og Bass-strædet, der omgiver området. Udforsk den lokale kunstscene på Burnie Arts and Function Centre, og lær om regionens industrihistorie på Burnie Regional Museum. Besøg Guide Falls Reserve for en forfriskende naturoplevelse eller nyd solnedgangen på kysten ved West Beach. Med sin blanding af historiske elementer og naturskønne omgivelser er Burnie et sted, der appellerer til dem, der ønsker at opleve Tasmaniens autentiske karakter.
Melbourne Australien
Melbourne, Australiens kulturelle hovedstad, imponerer besøgende med sin kosmopolitiske atmosfære og kunstneriske flair. Byen er kendt for sine gadekunstværker, caféer og spændende kulturscene. Udforsk lokale seværdigheder som National Gallery of Victoria og Royal Botanic Gardens og nyd autentisk australsk køkken med retter som lamingtons og vegemite. Melbourne tilbyder en harmonisk blanding af kultur og innovation, hvilket gør den til en ideel destination for dem, der ønsker at udforske den sydlige halvkugles dynamiske hjerte og opleve det bedste af Australien.
At Sea

Adelaide Australien
Adelaide, beliggende i South Australia, er en by, der kombinerer elegance med en afslappet atmosfære. Med sin brede arkitektur, grønne parker og kunstneriske kvarterer, har Adelaide en karakteristisk charme. Udforsk North Terrace, hjemsted for kulturelle institutioner som South Australian Museum og Art Gallery of South Australia. Nyd det naturskønne område langs Torrens River og besøg Adelaide Oval for at opleve sportsbegivenheder. Med sit kølige klima og kulinariske scene er Adelaide et sted, der appellerer til dem, der søger ro og raffinement i det australske syd.
At Sea
At Sea
At Sea

Freemantle Australien
Fremantle, ofte kærligt kaldet "Freo," er en charmerende kystby beliggende i det vestlige Australien, kun en kort køretur fra Perth. Byen er en skatkiste af kultur, historie og naturskønhed. Fremantle er kendt for sine velbevarede victorianske bygninger, farverige markeder, og det pulserende kulturliv. Besøgende kan udforske det historiske fængsel Fremantle Prison, nyde friskfanget fisk og skaldyr på Fremantle Fishing Boat Harbour, eller slappe af på de gyldne strande som South Beach. Med sin afslappede atmosfære og kreative sjæl er Fremantle en unik destination i Australien, der byder på noget for enhver smag.
At Sea
At Sea
At Sea

Bali Indonesien
Rismarker bølger i terrasser op ad bjergsiderne som grønne trin mod himlen, og imellem dem ligger landsbyer med små templer, duftende offergaver og glimt af en dagligdag præget af spiritualitet og ældgamle traditioner. En udflugt kan føre dig ind i øens hjerte til Ubud - Balis kulturelle og kunstneriske centrum. Her arbejder lokale håndværkere med batik, sølv og træskærerarbejde, og du kan slentre mellem gallerier, markeder og tempelgårde i skyggen af store banyantræer. Undervejs passerer du hinduistiske helligdomme som Goa Gajah, også kaldet Elefantgrotten, og Tirta Empul, hvor klare kilder springer frem, og troende bader i det hellige vand. Har du ikke set Balis landskab før, vil det overraske med sin frodighed - et levende tæppe af palmer, rismarker og tropisk grønt, afbrudt af landsbyer, små helligdomme og ceremonier, der pludselig folder sig ud i vejkanten. Foretrækker du at blive tættere ved kysten, kan du nyde stranden, besøge lokale markeder eller opleve en traditionel dans med dramatiske masker og rytmer. Bali forfører ikke med hast, men med stilhed og detaljer.
At Sea
At Sea
At Sea

Port Klang - Kuala Lumpur Malaysia
Gennem det grønne lavland snor vejen sig fra Malaysias kystby Port Klang og ind mod hovedstaden Kuala Lumpur – en rejse på knap en time, der føles som en bevægelse mellem verdener. Skyskrabere rejser sig mod tropiske skyer, og mellem dem glimter de sølvblanke Petronas Towers som moderne vartegn i en by, hvor duften af jasmin og stegt chili blander sig i luften. I det livlige kvarter Bukit Bintang kan du dykke ned i gadeboder, shoppingarkader og gadekøkkener, mens Little India og Chinatown lokker med templer, pagoder og farverige markeder. Vil du søge stilheden, fører en kort tur dig til Batu Caves – en serie kalkstensgrotter bevogtet af en gylden statue af guden Murugan og fyldt med templer, tro og tusindvis af trapper. Inde i selve byen kan du også opleve den koloniale arv omkring Merdeka Square, hvor britisk arkitektur står side om side med islamiske kupler og art deco-facader. På vej tilbage mod kysten kan du gøre stop i Klang og smage friskfanget fisk i kokosmælk eller nyde duften fra de mange gadekøkkener, der griller satay over åben ild. Her mødes tradition og tempo, mytologi og metropol – og alt sammen med varme vinde og et glimt af Sydøstasiens uendelige mangfoldighed.

Georgetown - Penang Malaysia
Farver, dufte og historier flyder sammen i gaderne i Georgetown – Penangs pulserende hovedby og et kulturelt skatkammer. Her står kinesiske lanterner og hinduistiske templer side om side med moskéer og kolonitidens pastelfarvede shophouses, mens røgelsen snor sig op fra små altre, og gadekøkkener syder af karry og kokos. Du kan slentre gennem det UNESCO-fredede centrum, hvor væggene taler i form af levende gadekunst – malerier og jernskulpturer, der fortæller om byens fortid med humor og bid. I Khoo Kongsi, der er et overdådigt kinesisk klanhus, funkler dragefigurer og forgyldte detaljer, mens Cheong Fatt Tze Mansion – også kaldet The Blue Mansion – forfører med sin orientalsk-victorianske elegance. Tag turen op til Penang Hill med bjergbanen og nyd udsigten over byen og havet, eller gå på opdagelse i den frodige botaniske have ved foden af bjerget. I det nærliggende Kek Lok Si-tempel breder hundredvis af buddhafigurer og pagoder sig ud over bjergskråningen som et glitrende landskab af tro og tradition. Og når sulten melder sig, venter nogle af Asiens bedste gadekøkkener med et rigt udvalg af lokale lækkerier. Georgetown er et sansebombardement, hvor hver gade rummer et nyt lag af fortællinger – og hvor det moderne og det historiske lever side om side i en farverig og uforglemmelig symfoni.
At Sea

Singapore Singapore
Singapore er en storby og et land i ét. Den hektiske men fantastiske metropol er en skøn blanding af gammelt og nyt. Flotte bygninger som det historiske parlament og nationalmuseet, orkidéhaven – der er den eneste tropiske have på UNESCO’s verdensarvsliste – smukke templer og kulturelt varierende bydele er noget af alt det, Singapore har at byde på. Fra taget af det ikoniske hotel, Marina Bay Sands, har du en eminent udsigt over store dele af byen, og i nærliggende Gardens by the Bay rejser de gigantiske fantasitræer sig som noget fra en anden verden, mens den kølige Cloud Forest-kuppel byder på et brusende indendørs vandfald. I hjertet af Singapore ligger Chinatown med røde lanterner og duften af street food, mens det charmerende arabiske kvarters gader er fyldt med små butikker og en kunstnerisk og hip stemning. Den imponerende Sultan Moské er bygget af både guld og sojaflasker! På det berømte Raffles Hotel blev Singapore Sling cocktailen opfundet, og den kan nydes i hotellets Long Bar sammen med de klassiske jordnødder, hvis skaller du – traditionen tro – bare smider på gulvet.
At Sea
At Sea

Koh Samui Thailand
Koh Samui er især kendt for sine palmeklædte strande og turkise bugter, men øen rummer langt mere end blot sol og sand. I kontrast til det afslappede strandliv ligger grønklædte bjerge og vandfald inde i landet, og en dagsudflugt kan føre dig til kokosnødplantager, buddhistiske templer og små landsbyer, hvor livet leves i et roligt tempo. Du kan besøge den berømte Big Buddha, som med sine 12 meter vogter over øens nordlige kyst, og lade dig fascinere af det farverige Wat Plai Laem med dets mangehovedede gudestatuer omgivet af lotusdækkede damme. Inde i junglen kan du tage på jeepsafari eller følge smalle stier til skjulte udsigtspunkter og det brusende Namuang-vandfald. Lokale markeder byder på thailandske specialiteter, farverige krydderier og duften af nygrillet satay, mens små strandrestauranter serverer lækker friskfanget fisk. Du kan også tage med på snorkeltur til Ang Thong Marine Park – et øhav af frodige, ubeboede øer og hemmelige laguner. Koh Samui balancerer mellem det fredelige og det livlige, mellem kokosnøddeduft og tempelrøg, og byder på en stemningsfuld blanding af tropisk natur, buddhistisk spiritualitet og lokal gæstfrihed.

Bangkok Thailand
Porten til Bangkok er havnebyen Laem Chabang - beliggende 120 km fra centrum. Bangkok kombinerer en rig kulturarv med moderne livsstil. Byens skyline prydes af tårnhøje skyskrabere, mens farverige templer og paladser fortæller om thailands buddhistiske religion. Chao Phraya-floden snor sig gennem byen, og traditionelle longtail både skaber en atmosfære af lokal charme. Gadebilledet er kaotisk med biler og tuk-tuks der snor sig rundt mellem hinanden. Bangkokg er fyldt med smagfulde kulinariske oplevelser, orangeklædte munke i gadebilledet og alverden indenfor shopping og underholdning. Byen er fyldt med imponerende buddhistiske templer, herunder Wat Pho (Templet for den liggende Buddha), Wat Phra Kaew (Smaragd Buddha-templet) og Wat Arun (Templet ved daggry). Disse templer afspejler Thailands rige kulturarv og er vigtige religiøse og kulturelle steder.

Bangkok Thailand
Porten til Bangkok er havnebyen Laem Chabang - beliggende 120 km fra centrum. Bangkok kombinerer en rig kulturarv med moderne livsstil. Byens skyline prydes af tårnhøje skyskrabere, mens farverige templer og paladser fortæller om thailands buddhistiske religion. Chao Phraya-floden snor sig gennem byen, og traditionelle longtail både skaber en atmosfære af lokal charme. Gadebilledet er kaotisk med biler og tuk-tuks der snor sig rundt mellem hinanden. Bangkokg er fyldt med smagfulde kulinariske oplevelser, orangeklædte munke i gadebilledet og alverden indenfor shopping og underholdning. Byen er fyldt med imponerende buddhistiske templer, herunder Wat Pho (Templet for den liggende Buddha), Wat Phra Kaew (Smaragd Buddha-templet) og Wat Arun (Templet ved daggry). Disse templer afspejler Thailands rige kulturarv og er vigtige religiøse og kulturelle steder.
At Sea

Ho Chi Minh City Vietnam
Du anløber Phu My, der ligger i den sydlige del af landet og er et rigtig godt udgangspunkt for at udforske Ho Chi Minh City - det tidligere Saigon. Den er i dag en livlig storby, hvor du ser det moderne Vietnam med tydelige aftryk fra kolonitiden, hvor europæerne havde magten. Sæt dig til rette i en rickshaw og lad din chauffør fragte dig forbi pagoder, imponerende kolonibygninger og livlige markeder som f.eks. Ben Thanh markedet – et historisk symbol på Saigon, fyldt med souvenirs og fristende dufte fra gadekøkkenerne. Byens Chinatown var tidligere fyldt med glædespiger og opiumhuler, men i dag finder du her lokale restauranter og medicinforretninger side om side med jadebutikker og templer. Store oplevelser får du også i Cu Chi Tunnellerne – det 250 km lange tunnelsystem med skjulte indgange fra Vietnam-krigen – og det frodige Mekong Delta med de velplejede rismarker og plantager.

Nha Trang Vietnam
Nha Trang er perfekt til en slapperdag i palmernes skygge på den skønne sandstrand ved det turkise vand. Men du kan også finde din indre ro ved Po Nagar Cham Towers, hvor buddhistiske og hinduistiske traditioner smelter sammen i arkitekturen og udsmykningerne omkring de gamle tårne, der blev bygget mellem det 7. og det 12. århundrede. Nha Trangs naturlige, varme kilder og mudderbade er kendte for deres helbredende effekt og tiltrækker derfor vietnamesere fra hele landet. Ved Thap Ba Hot Springs Center kan du selv få en oplevelse af sandt velvære. Ønsker du at være mere aktiv, lokker Ba Ho vandfaldene. Et helt vandfaldskompleks, hvor du – evt. i selskab af en lokal guide - må kravle over store sten og klipper for at komme tæt på naturen og områdets naturlige swimmingpools.
At Sea
Halong Bay (Vietnam)
Hạ Long Bay, in northeast Vietnam, is known for its emerald waters and thousands of towering limestone islands topped by rainforests. Junk boat tours and sea kayak expeditions take visitors past islands named for their shapes, including Stone Dog and Teapot islets.
Halong Bay (Vietnam)
Hạ Long Bay, in northeast Vietnam, is known for its emerald waters and thousands of towering limestone islands topped by rainforests. Junk boat tours and sea kayak expeditions take visitors past islands named for their shapes, including Stone Dog and Teapot islets.

Da Nang Vietnam
Gaderne dufter af frisk lime, hav og krydderier, mens små motorcykler snor sig mellem gadekøkkener og gadekunst i Vietnams livlige Da Nang. Her smelter nyt og gammelt sammen – moderne højhuse og brokonstruktioner rejser sig over Han-floden, mens gamle templer og franske kolonibygninger gemmer sig i de mindre gader. En kort køretur bringer dig til de dramatiske Marble Mountains, hvor buddhistiske helligdomme er udhugget i kalkstensklipper, og stier fører dig op til udsigtsplatforme med panorama over kysten. Du kan også besøge det prisbelønnede Cham Museum, som rummer verdens fineste samling af skulpturer fra den gamle hinduistiske Champa-kultur. Mod syd venter My Khe Beach – med sin brede, hvide sandstrand og bløde bølger ideelt til en dukkert eller en gåtur langs kysten, hvor lokale fiskere i runde kurvebåde hiver dagens fangst i land. i forlængelse heraf ligger den fortryllende lille antikke by Hoi An. Her oser af charme i de små smalle gader med masser af farverige lanterner. En udflugt til Ba Na Hills byder på køligere luft, frodig bjergnatur og den ikoniske Golden Bridge – en gylden gangbro, båret af to gigantiske stenhænder, der strækker sig ud over skyerne. Da Nang er på én gang traditionel og fremsynet, rolig og intens – et sted hvor du både kan finde ro i en pagode og blive forført af af summen fra det vietnamesiske hverdagsliv.
At Sea

Hongkong Kina
Hongkong er først og fremmest kendt for sin ikoniske skyline, hvor futuristiske skyskrabere tårner sig op mod grønklædte bjergsider, og lysene fra Victoria Harbour glitrer som stjerner i vandet. Men bag facaden af glas og stål gemmer byen på en fascinerende blanding af britisk kolonihistorie, kinesisk tradition og pulserende storbyliv. En dag her kan føre dig med sporvogn til toppen af Victoria Peak for et betagende udsyn over havn, by og jungle, mens en sejltur med den klassiske Star Ferry lader dig opleve storbyen fra søsiden. I byens templer – som det røgelsesduftende Man Mo Temple – mærker du historiens nærvær, mens kvarterer som Mong Kok byder på markeder fulde af farverige lanterner, eksotiske krydderier og techgadgets side om side. Du kan smage dim sum i en summende te-salon, tage rulletrappen gennem Soho-kvarterets labyrint af caféer og gallerier eller besøge det storslåede Tian Tan Buddha på Lantau Island. Naturen er heller ikke langt væk – Hongkong har overraskende mange vandreruter, strande og grønne områder, som står i skarp kontrast til storbyens intensitet. Her mødes øst og vest, nyt og gammelt, natur og neon – og det hele føles alligevel fuldkommen naturligt.
At Sea
Taipei (Keelung)
The oldest Chinese reference to Taiwan dates back to the Han Dynasty in the 3rd century B.C. However, it wasn't until the 17th century A.D. that Chinese Hakka traders first settled on the island. These bold merchants were soon followed by European and Asian adventurers seeking to control and colonize the strategic island. The most famous migration of all occurred in 1948, when the government of the Republic of China fled the mainland. Taipei is one of the world's most important commercial centers. Despite its turbulent history, Taiwan today boasts an economy that is the envy of the world. Modern Taiwan is a world leader in the production of bicycles, computer chips, plastics, chemicals and computer notebooks. Taipei is a sophisticated modern metropolis that has not forgotten its rich traditional past. The port of Keelung is your gateway to Taiwan. Visit the bustling city of Taipei and other interesting areas surrounding on this fascinating island in the East China Sea.
At Sea

Jeju Island Sydkorea
Sorte lavaklipper møder krystalklart hav, og grønne teplantager bølger sig op ad de bløde skråninger, mens små landsbyer med stråtækte tage gemmer sig mellem frugtplantager og blomstrende marker. Jeju Island er en naturperle ud for Sydkoreas sydkyst kendt for sit unikke landskab og sin stolte, lokale kultur. Øen er domineret af den udslukte vulkan Hallasan, som rejser sig midt på øen og indbyder til korte eller længere vandreture gennem bjergskov og lavamarker. Lige under jordens overflade kan du udforske Manjanggul, der er en af verdens længste lavatunneler, hvor glitrende stenformationer vidner om øens eksplosive ophav. I kystområderne finder du dramatiske klippeformationer som Jusangjeolli og fredelige vandfald som Jeongbang, der falder direkte ud i havet. Mange besøger også landsbyen Seongeup, hvor traditionelle lavastenshuse og gamle skikke holdes i live - ikke mindst af øens berømte haenyeo, de ældre kvinder, der dykker efter muslinger og blæksprutter uden iltflasker. Jeju er desuden kendt for sine saftige mandariner og sin fine grønne te, og på en dag her kan du smage, se og mærke, hvorfor øen regnes for et af Sydkoreas mest elskede rejsemål.

Yatsushiro Japan
Mellem frodige bakker og lavtliggende kystland rejser Yatsushiro sig som en rolig og traditionsrig by med dybe rødder i japansk kultur. Området er især kendt for sin produktion af den lokale brændevin, shochu, som du kan smage på et af byens destillerier, hvor den fremstilles efter gamle metoder. På en rolig spadseretur gennem byens historiske kvarter kan du opleve templer, gamle handelshuse og små værksteder, hvor papir, keramik og bambusarbejder stadig bliver fremstillet i hånden. Ikke langt herfra ligger den lille bjerglandsby Hinagu Onsen, der i århundreder har været kendt for sine varme kilder - her kan du nyde et traditionelt japansk bad i omgivelser, der næsten ikke har ændret sig siden Edo-perioden. Ved flodbredden finder du også Yatsushiro-slottets gamle ruiner, omgivet af lave stenmure og fredelige stier, der fortæller om områdets samuraifortid. Naturen omkring byen er frodig og grøn, og især om foråret er det oplagt at gå en tur langs Kuma-floden, hvor kirsebærtræerne om foråret står i fuldt flor og spejler sig i det rolige vand.

Kagoshima Japan
Kagoshima ligger i et bjergrigt og geotermisk eventyrland, hvor dampende kilder og varme bade minder om jordens indre kraft. Over byen troner Sakurajima - en aktiv vulkan, der sender askeskyer mod himlen og skaber en dramatisk silhuet mod bugten. En kort færgetur bringer dig tæt på det månelignende lavalandskab, hvor stier fører gennem størknet aske og til varme kilder ved kysten, hvor du kan hvile fødderne i naturligt opvarmet vand. Kagoshima spillede en vigtig rolle i den dramatiske Meiji-revolution, der i 1800-tallet førte til det feudale samuraistyres fald. På byens historiske museum kan du følge udviklingen, og i nærliggende Chiran, der engang var en højborg for samuraier, kan du stadig vandre gennem velbevarede gader med traditionelle træhuse og smukt anlagte haver. Under Anden Verdenskrig spillede området endnu en særlig rolle: Luftbasen i Chiran husede Japans kamikazepiloter, og i dag vidner en omfattende udstilling af fly, breve og fotografier om deres skæbner. Ønsker du en mere fredelig oplevelse, kan du tage til Ibusuki og lade dig begrave i strandens varme, vulkanske sand, der er opvarmet til omkring 80 grader af de geotermiske kilder under jorden. Kagoshima forener på sin egen måde naturens vildskab med eftertænksom historie og japansk gæstfrihed.

Kochi Japan
Kochi ligger på Shikokus sydkyst og emmer af både naturro og historisk karakter. Her møder du det traditionelle Japan i en afslappet atmosfære, hvor tempoet er lidt lavere, og havet altid er tæt på. Byens største stolthed er det velbevarede Kochi Slot, der er et af de få originale slotte i Japan, hvor både hovedtårn og herskabsbygninger stadig står som i 1600-tallet. Herfra får du ikke bare udsigt over byen, men også en fornemmelse af, hvordan datidens feudalherrer levede. I nærheden ligger den livlige markedsgade Hirome Ichiba, hvor du kan smage lokale specialiteter - ikke mindst katsuo no tataki, der er en slags letgrillet fisk, som serveres med hvidløg og yuzu. Du kan også følge den naturskønne Shimanto-flod, som regnes for en af Japans reneste, eller køre langs kysten til Cape Ashizuri med de stejle klipper og et fyrtårn med udsigt til det åbne Stillehav. Området omkring Kochi er også kendt for buddhistiske templer og resterne af pilgrimsruten Shikoku 88, og for dig, der interesserer dig for japansk historie, kan et besøg i Sakamoto Ryomas fødehjem være en særlig oplevelse. Han var en af de revolutionære kræfter, der bidrog til at vælte Tokugawa-shogunatet og åbne Japan mod omverdenen. Kochi er med andre ord en by, hvor både landskaber og fortællinger folder sig stille og dragende ud.

Osaka Japan
Smalle gyder fyldt med lanterner, summende madboder og neonskilte, der lyser som regnbuer mod aftenhimlen - Osaka er Japans uofficielle hovedstad for streetfood og god stemning. Her mødes tradition og teknologi, og du kan på én dag både opleve futuristiske facader og gamle templer i roligt tempo. Det mægtige Osaka Castle, omkranset af stengærder og spejlblanke voldgrave, fortæller historien om samuraier og feudalherredømme, mens byens moderne kvarterer viser en helt anden side. I bydelen Dotonbori frister duften af grillede blæksprutter, dampende nudelsupper og sprøde takoyaki-kugler, mens butikker og spillehaller kæmper om opmærksomheden. Du kan også tage turen op i Umeda Sky Building og nyde panoramaudsigten fra den futuristiske tagterrasse. Trænger du til et grønt åndehul, er det fredelige Shitenno-ji tempel og den tilhørende have et oplagt valg - et af de ældste templer i Japan, grundlagt allerede i år 593. Og har du tid, så lokker den gamle kejserby Nara blot en time væk med sin kæmpemæssige Buddha-statue og fritgående dådyr i templets skygge. Osaka er kontrasternes by -½ og en sansefest du ikke glemmer.
At Sea

Shimizu Japan
I Shimizu er det ikke havnen, men det, der rejser sig bag den, der tager pusten fra dig: Fuji-bjerget - den snedækkede kegle, der på klare dage hæver sig over bugten som en kulisse, der ændrer karakter fra time til time. For japanerne er det mere end et bjerg - det er et helligt symbol, der siden oldtiden er blevet dyrket, malet og digtet om. Byen selv er præget af havet. På Shimizu Fish Market bliver tun fileteret med få, præcise snit, mens dampen fra ramenboder blander sig med duften af friskfanget blæksprutte. Lyden af handlende sælgere og knive, der rammer skærebrætter, giver stedet en intens energi, som står i kontrast til den stille bugt udenfor. Højt over kysten ligger Kunōzan Tōshōgū - den pragtfulde helligdom, hvor shogunen Tokugawa Ieyasu, der samlede Japan, er begravet. Farvestrålende træudskæringer og guldglitrende porte gemmer sig blandt cedertræerne, og adskillige hundrede stentrapper fører op til helligdommen - en rejse i sig selv. Og på Miho-no-Matsubara - en strand dækket af mørkt sand og tusindvis af fyrretræer - møder du både natur og myte. Her fortælles legenden om en himmelsk jomfru, der hængte sin fjerklædte kappe i et fyrretræ og aldrig vendte tilbage til himlen. I dag er stedet berømt i japansk poesi, men mest betagende er øjeblikket, når du pludselig får øje på Fuji gennem fyrretræernes grønne kroner.

Yokohama Japan
Yokohama er Japans næststørste by, men har alligevel bevaret en åben og let atmosfære, som står i kontrast til det tætbyggede Tokyo, der ligger kun en halv times kørsel mod nord. Byen voksede eksplosivt i midten af 1800-tallet, da Japan efter århundreders isolation åbnede sig mod verden, og netop her åbnedes en af landets første internationale havne. Sporene ses stadig i de vestligt inspirerede bygninger i Yamate-kvarteret og i det livlige havneområde, hvor gamle pakhuse er forvandlet til butikker, caféer og kunstgallerier. Lige ved siden af rejser byens ikoniske skyline sig med den futuristiske Minato Mirai-bydel og det 296 meter høje Landmark Tower, som i mange år var Japans højeste bygning. Du kan også gå en tur gennem Japans største Chinatown med farvestrålende porte, templer og dampende gadekøkkener, eller besøge Sankeien-haven, hvor traditionelle træbygninger fra hele landet er samlet i et fredeligt landskab af damme, stier og tehuse. Yokohama formår at kombinere internationalt udsyn med japansk sans for detaljer og æstetik - og det er netop i dette spændingsfelt, byens særlige charme opstår.
At Sea
Miyako, Japan
A pretty prefecture located on the northeastern coast of Honshu, Japan's main island, Miyako, Iwate, is situated along the Pacific coast surrounded by stunning scenery of Sanriku Fukko National Park and a sandy coastline defined by dramatic rock formations carved by the pounding surf. This iconic landscape invokes images of the 'Pure Land,' a Buddhist concept of paradise, and is best appreciated from the deck of a cruise boat on the waters of Jodogahama. The city's natural wonders are woven within its cultural highlights, and a visit to Kamaishi Daikannon Statue, a towering statue of the Buddhist 'Goddess of Mercy,' showcases sparkling Kamaishi Bay, while the historic Rokando Cave, is home to "the waterfall of the heavenly cave," an underground cascade. No visit to Miyako's shores would be complete without paying reverence to the tragedy that occurred on March 11, 2011, when a powerful earthquake triggered a devastating 17-meterhigh tsunami. The Taro Kanko Hotel Tsunami Remains is a testament to the power of the community's resiliency and serves as commemorative site, an important destination for those lucky enough to visit the island as it blooms with renewal.

Aomori Japan
I Aomori dufter det af æbler. Frugtplantagerne strækker sig uden for byen, og de røde, skinnende frugter er blevet hele regionens stolthed. På markederne stables de i snorlige rækker, og selv i desserter og drikkevarer dukker æblesmagen op som en genkendelig signatur. Men Aomori er mere end frugt. Ved byens udkant ligger Seiryu-ji - et tempel omgivet af fyrretræer og fredelige haver. Her står en 21 meter høj bronzestatue af Buddha, majestætisk og rolig, og holder vagt over den nordlige del af Honshu. Lidt tættere på centrum rejser Aomori Museum of Art sig i hvid beton, og i gårdrummet står den blå kæmpeskulptur “Aomori-ken” - en hund så stor, at den ligner noget fra en drøm. Mod syd tager naturen over. Hakkōda-bjergene er dækket af tætte skove og varme kilder, og stierne snor sig op gennem tåge og mosklædte træer. Om vinteren forvandles landskabet til et sneeventyr, hvor træerne dækkes af is og får former som hvide skabninger på rad og række.

Hakodate Japan
Hakodate ligger for foden af det bløde, kuplede Hakodate-bjerg med udsigt over en af Japans mest storslåede havne. Byens charme består i en harmonisk blanding af gammelt og nyt: Her finder du historiske kvarterer med velbevarede træhuse, europæiske kirker og farverige markeder side om side med moderne caféer og skyskrabere. I den travle havnefront kan du nyde friskfanget fisk og skaldyr på det berømte Morgenmarked, hvor liv og duft af hav fylder luften. Historisk har byen spillet en central rolle som en af de første japanske havne, der åbnede sig mod verden efter århundreders isolation, og sporene heraf ses i den blandede arkitektur og mangfoldige kultur. For naturelskere ligger Onuma Quasi-National Park blot en kort køretur væk med smukke søer, skove og vandrestier, hvor du kan opleve Hokkaidos rå natur. En times kørsel mod vest ligger Esashi - en lille fiskerlandsby med en rig kulturhistorie og en fortid som handelscentrum i Edo-perioden. Her kan du gå en tur gennem de fredelige gader med gamle købmandshuse og besøge traditionelle musikhuse, hvor den lokale Esashi Oiwake-folkesang stadig holdes i live. Esashi er en tidslomme, der med sine smukke træbygninger og stille kystlinje føjer en ekstra dybde til besøget i det sydlige Hokkaido.
At Sea
At Sea
Cross International Dateline
The International Date Line is an imaginary line extending from the North Pole to the South Pole through the Pacific Ocean. It serves as the 180th meridian of longitude, and is used to designate the beginning of each calendar day. As you know, each adjacent time zone on the map has an hour time difference. However, at the International Date Line, +12 hours and -12 hours meet, bringing about a 24-hour time change. So while a person standing just to the west of the line may be celebrating Christmas Eve at 6 pm, someone just to the east will already be sitting down to Christmas dinner on December 25th. Therefore, when your ship crosses this line heading west, a day is added, and while crossing in an easterly direction, a day is subtracted. Crossing the International Date Line has long been a rite of passage for sailors, who often must participate in a line-crossing ceremony to become part of the sacred "Order of the Golden Dragon", an honorary naval fraternity.
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea

Whittier - Anchorage USA
Omgivet af stejle bjerge, gletsjere og dybe fjorde ligger Whittier ved Prince William Sound. Byen blev grundlagt som en militærhavn under Anden Verdenskrig og er i dag en port til Alaskas vilde natur. Det meste af befolkningen bor stadig i det samme enorme boligkompleks, Begich Towers, hvilket giver Whittier en helt særlig karakter - et samfund samlet under ét tag midt i ødemarken. Fra havnen kan du sejle ud blandt isbjerge, der driver forbi som frosne skulpturer, mens havoddere, sæler og hvaler ofte viser sig i bugten. Fra Whittier fører vejen gennem en lang bjergtunnel ind til Anchorage, Alaskas største by og centrum for statens handel og kultur. Her mødes moderne byliv med udsigten til sneklædte tinder, og gaderne summer af caféer, bryggerier og museer. Anchorage Museum giver et indblik i både Alaskas oprindelige folk og de ekspeditioner, der formede området. I udkanten af byen åbner Chugach State Park sig med stier, der snor sig gennem skove og op mod bjergkamme. Og længere ude i vildmarken venter et af Alaskas mest ikoniske syn: brune bjørne, der står i de brusende floder og fanger laks med et kraftigt slag fra poten.

Hubbard Glacier - Alaska USA
Hubbard Glacier er Alaskas største tidevandsgletsjer, mere end 120 kilometer lang og stadig i vækst. Den bevæger sig hele vejen fra bjergene i Yukon ned mod kysten, hvor isvæggen rejser sig over 30 meter over havoverfladen og danner en front, der strækker sig næsten ti kilometer på tværs. Farverne skifter fra kridhvid til intens blå, alt efter hvordan sollyset rammer de dybe sprækker. At nærme sig gletsjeren fra søsiden er som at sejle ind i en verden af is. Overalt driver isflager i vandet som knækkede spejle, og lydene er lige så stærke som synet: knagen fra trykket i isen, pludselige brag, når kæmpeblokke løsriver sig, og det efterfølgende drøn, når de styrter i havet og sender bølger ud gennem fjorden. Omkring gletsjeren ses ofte sæler, der ligger på isflagerne, mens måger og havørne kredser over vandet. Nogle gange viser hvaler sig også i bugten, så naturens storhed forenes i ét tableau: hav, is og dyreliv side om side ved kanten af Alaska.
Glacier Bay (Scenic Cruising)
Glacier Bay National Park and Preserve er et fantastisk naturområde beliggende i det sydøstlige Alaska, og kendt for sine imponerende gletsjere, rige dyreliv og spektakulære landskaber. Området omfatter alt fra isdækkede bjerge og dybe fjorde til tempererede regnskove og kystnære vådområder. Krydstogtskibe sejler roligt gennem fjordene, mens kajakroere nyder lanskabet på en roligere måde. Området ligger isoleret og er svært at få adgang til uden at kommer sejlende eller flyve. Området er i klasse for sig selv.

Skagway - Alaska USA
Skagway blev grundlagt under Klondike-guldrusen i 1897 og voksede på få måneder fra en teltlejr til en kaotisk by med saloons, spillebuler og tusindvis af lykkejægere på vej mod guldmarkerne i Yukon. Sporene efter denne tid præger stadig byen, hvor træfacader fra 1800-tallet står langs hovedgaden, og historien om lovløse banditter og hårdføre pionerer fortælles i små museer og på guidede ture. Byen har i dag kun omkring 1.000 faste indbyggere, men summer af liv, når krydstogtskibene lægger til. Oplevelserne begynder ofte med White Pass & Yukon Route Railway, hvor gamle togvogne fragter dig op gennem bjergene langs stejle klippesider, vandfald og dybe slugter - den samme rute som guldgravere engang kæmpede sig igennem til fods. Når toget standser ved et udsigtspunkt, og du kigger ned i dybe kløfter eller ud mod sneklædte tinder, fornemmer du stadig ekkoet af guldrusens strabadser. Naturen omkring Skagway er barsk og dramatisk med fjelde dækket af sne store dele af året og dale, hvor bjørne, ørne og bjerggeder lever.

Juneau - Alaska USA
Juneau er en af de mest særprægede hovedstæder i USA. Du kan kun komme hertil med båd eller fly, for veje fører ingen steder ud af byen. Centrum ligger klemt inde mellem Gastineau Channel og de stejle skovklædte bjerge, hvor gaderne summer af butikker, caféer og små bryggerier, mens krydstogtskibene lægger til få skridt derfra. Byens historie er tæt knyttet til guldfeberen i slutningen af 1800-tallet, og på bymuseet kan du få indblik i de første guldgravere, der slog sig ned i området. Naturen er dog altid det største trækplaster: Mendenhall-gletsjeren ligger kun få kilometer fra centrum. Her vælter isen ned mellem bjergene, og stier fører dig frem til udsigtspunkter over den enorme iskappe. Fra havnen sejler både ud på hvalsafari, hvor pukkelhvaler og spækhuggere viser sig i sæsonen. Og på toppen af Mount Roberts, som du når med svævebane, venter panoramaudsigt over fjorde, bjerge og skove - Alaskas vildmark er helt tæt på.

Sitka - Alaska USA
I Sitka møder du Alaskas ældste by, grundlagt af russere i slutningen af 1700-tallet og stadig præget af denne historie. St. Michael’s Cathedral med den grønne løgkuppel står som et synligt minde om kolonitiden, mens Sitka National Historical Park fortæller en anden side af historien - her kan du vandre mellem totempæle, tæt regnskov og sporene efter tlingit-folkets kamp mod de første russiske bosættere. Museer og små gallerier uddyber historien, men naturen er aldrig langt væk: havoddere driver på ryggen i fjorden, søløver samler sig på klipperne, og pukkelhvaler bryder havoverfladen i sæsonen. Inde i skovene kan du være heldig at se en sitka-hjort - en art, der kun findes i dette område. Bag byen rejser vulkanen Mt. Edgecumbe sig som en dramatisk kulisse, og netop dette møde mellem kulturarv, dyreliv og rå natur gør Sitka til et sted, der føles anderledes end andre byer i Alaska.

Ketchikan - Alaska USA
Farverige træhuse står på pæle langs vandkanten, og fiskerbåde vugger i havnen - Ketchikan kalder sig selv verdens laksehovedstad, og floderne her summer af fisk i sæsonen. Byen har en rig indiansk arv, som du møder i de mange totempæle, både i parkerne og på museer, hvor historierne fra Tlingit- og Haida-folkene stadig fortælles gennem udskæringerne. Creek Street er den mest berømte gade - en række gamle bordeller på stylter over åen, der i dag er omdannet til gallerier og butikker, men stadig har bevaret en aura af sin farverige fortid. Bag byen rejser regnskoven sig tæt og grøn, fyldt med vandfald og vandrestier, hvor du kan være heldig at se både ørne og sortbjørne. Naturen omkring Ketchikan er også spektakulær - Misty Fjords er en naturlig mosaik af spejlblankt vand, bjergtinder dækket med sne, høje vandfald og stejle klippevægge.
At Sea

Victoria - British Columbia Canada
Victoria på Vancouver Island har en blanding af britisk elegance og Stillehavets frie ånd. Byens hjerte er Inner Harbour, hvor både, vandflyvere og hvalsafaribåde hele tiden kommer og går, mens de imponerende parlamentsbygninger rejser sig i baggrunden. Lige ved siden af ligger Fairmont Empress Hotel - et vartegn i mursten og tårne, kendt for sin traditionelle afternoon tea. I gaderne omkring havnen finder du boghandlere, antikvitetsbutikker og pubber, mens kvarterer som Chinatown viser byens mangfoldige rødder - her finder du den smalle Fan Tan Alley, en af Canadas mest fotograferede gyder. Naturen er heller ikke langt væk: i Butchart Gardens, der er anlagt i et tidligere stenbrud, blomstrer tusindvis af planter året rundt, og fra havnen kan du tage på hvalsafari med gode chancer for at se spækhuggere, der bevæger sig langs kysten.

Vancouver Canada
I Vancouver kan du gå fra glitrende skyskrabere til dyb skov på få minutter i en storby, der hele tiden balancerer mellem natur og moderne puls. Midt i byen ligger Stanley Park - et grønt område større end Central Park i New York - hvor stier fører dig forbi totempæle, cedertræer og udsigtspunkter over bugten. I byens ældste kvarter, Gastown, møder du brostensbelagte gader, victorianske bygninger og det berømte dampur, der puster små skyer og fløjter hvert kvarter til glæde for tilskuere i alle aldre. Her finder du også designbutikker, kunstgallerier og caféer i gamle pakhuse, som giver kvarteret en særpræget blanding af historie og nutid. På Granville Island frister madmarkedet med alt fra frisk fisk til håndlavet chokolade, og de små bryggerier bidrager til byens ry som en kulinarisk smeltedigel. Vancouver er også port til Stillehavet, hvilket mærkes på havnefronten, hvor vandflyvere letter direkte fra vandet, og byens store asiatiske befolkning har sat sit præg på alt fra gadekøkken til fine dining. Tager du turen op til Grouse Mountain, der hæver sig over byen, venter panoramaet, der viser, hvorfor Vancouver regnes blandt verdens smukkest beliggende storbyer.
At Sea

Seattle USA
Duften af friskbrygget kaffe, lyden af fisk, der bliver kastet gennem luften på Pike Place Market, og synet af Space Needle, der rejser sig over byens skyline - Seattle møder dig med både energi og kant. Markedet er byens hjerte, hvor handlen aldrig står stille, og boderne bugner af blomster, frugt og friskfanget laks. Fra toppen af Space Needle åbner udsigten sig mod Puget Sound, Mount Rainier og de snedækkede Olympic Mountains og giver en påmindelse om naturen, der hele tiden er tæt på. Langs havnefronten finder du museer og akvarium, mens færgerne sejler i pendulfart ud mod øerne i bugten. Seattle er også musik og kultur: Jimi Hendrix voksede op her, og grunge-genren blev født i byens klubber - en historie der fortælles på museet MoPOP. Og mellem gallerier og spillesteder ligger stadig Starbucks’ første café som et lille ikon i en by, der for længst har gjort kaffe til kulturarv.
Astoria USA
Da Astoria blev grundlagt i 1811, var det den første amerikanske bosættelse på Stillehavskysten. Byen ligger ved Columbiaflodens munding, hvor hav og strøm mødes i et af verdens mest frygtede farvande kendt som 'Graveyard of the Pacific' på grund af de mange skibsvrag. Historien fortælles i Columbia River Maritime Museum, hvor du møder beretninger om redningsfolk og sømænd, der kæmpede mod bølger og storme. På en bakketop står Astoria Column, der er dækket af relieffer, der viser Oregons historie fra indianere og opdagelsesrejsende til moderne tid, og i gaderne nedenfor ligger gamle victorianske huse, små bryggerier og butikker. Fort Clatsop ligger uden for byen og markerer stedet, hvor Lewis og Clark afsluttede deres ekspedition tværs over kontinentet i 1805. Her er ekspeditionens lejr genskabt i træ og jord, så du kan fornemme, hvordan de første amerikanere på vestkysten kæmpede med kulde, regn og isolation.
At Sea
At Sea
Santa Barbara USA
Santa Barbara er kendt som “Den Amerikanske Riviera” - en kystby, hvor hvide facader med røde tegltage glimter i solen, og palmerne står som grønne søjler langs strandpromenaden. Den spanske arv præger stadig byen. Mest markant er Santa Barbara Mission fra 1786, hvor lyserøde sandstensmure, klostergange og rosenhaver giver et indtryk af Californiens tidligste historie. Inde i centrum strækker State Street sig med butikker, caféer og kunstgallerier, mens små gårdhaver gemmer sig bag buede portaler dækket af lilla bougainvillea. Men Santa Barbara byder på langt mere end historie og shopping. På Santa Barbara County Courthouse kan du tage elevatoren op i tårnet og få udsigten over byens røde tage og hele kystlinjen. Zooen ligger i gåafstand fra stranden og er kendt for sin intime atmosfære, hvor giraffer spankulerer med havet som baggrund. Og lige udenfor havnen ligger Channel Islands - en øgruppe med klippefyldte kyster og søløver, der boltrer sig i bølgerne. Nogle kilometer inde i landet åbner Santa Ynez Valley sig med vinmarker og gårde kendt fra filmen Sideways. Her kan du smage Chardonnay og Pinot Noir under egetræernes skygge, inden du vender tilbage til kysten, hvor Stearns Wharf strækker sig ud i havet. På rækværket sidder pelikaner og tørrer vingerne, mens fiskere kaster linerne ud i det dybblå Stillehav.

Ensenada Mexico
Baja-fisketacoen siges at være opfundet i Ensenada, og du kan stadig smage den sprøde klassiker på markeder og små boder, mens mariachi-musik blander sig med lyden af gadernes trafik. Byen voksede i 1930’erne til et eksklusivt feriested, hvor Hollywood-stjerner festede på Riviera del Pacífico - et overdådigt resort der i dag fungerer som kulturhus med mosaikker, kunst og koncerter. I nutidens Ensenada finder du både travle havnekajer, en stemningsfuld hovedgade med butikker og barer og et køkken, der har givet byen tilnavnet Mexicos kulinariske hovedstad i nord. Naturen udenfor er lige så markant: ved La Bufadora skyder en af verdens største hav-gejsere havvand 30 meter op i luften mellem klipperne, og i Valle de Guadalupe kan du køre mellem vinmarker, olivenlunde og vingårde, der har sat regionen på det internationale vinkort.

San Diego USA
San Diego byder på solskin året rundt, afslappet stemning og en bred vifte af oplevelser, hvor både strandliv, kultur og historie går op i en højere enhed. Langs den snoede kystlinje ligger brede sandstrande som Mission Beach og La Jolla, hvor pelikaner glider hen over bølgerne, og søløver dovner i solen på klippefremspringene. Inde i byen kan du udforske det frodige Balboa Park, der er en af USA’s største byparker og rummer museer, haver og det berømte San Diego Zoo, hvor pandaer og palmetræer deler plads med arkitektoniske perler i spansk kolonistil. Ved havnefronten ligger det imponerende hangarskib USS Midway forankret som museum med indblik i livet ombord og USA’s søfartshistorie. I det gamle kvarter Gaslamp District mødes historiske bygninger og moderne restauranter i en livlig blanding af fortid og nutid, mens det tidligere spanske missionsområde ved Old Town fortæller om byens tidligste bosættelser og mexicanske rødder. En tur til grænsebyen Tijuana er mulig på en dag, men også en udflugt til Coronado Island med sin ikoniske træbadebro og klassiske strandhotel er oplagt. San Diego forener californisk livsglæde med kulturarv og kystlandskaber – og det hele sker i et tempo, hvor der er tid til at trække vejret og nyde det.

Los Angeles USA
Los Angeles forbindes af mange først og fremmest med filmstjerner, palmer og ikoniske steder som Hollywood Boulevard, Beverly Hills og Venice Beach – og det med god grund, for byen emmer af glamour, sol og drømmefabrikkens gyldne skær. Men L.A. er meget mere end kulisser og kendisser. Bag den glitrende facade gemmer sig en fascinerende mosaik af kvarterer, kulturer og kontraster – fra de mexicanske rødder i El Pueblo og det hippe, kunstneriske Silver Lake til det rolige Pasadena med sine haver og museer. Naturen spiller også en overraskende stor rolle i en ellers storladen metropol; du kan vandre i Griffith Park med udsigt over byen og det ikoniske Hollywood-skilt, tage på tur langs kysten til dramatiske klippeformationer i Malibu, eller nyde roen ved Echo Park Lake midt i det hele. Downtown Los Angeles har gennemgået en bemærkelsesværdig forvandling og byder nu på moderne arkitektur, street art, spændende madscener og kulturelle fyrtårne som The Broad og Walt Disney Concert Hall. L.A. er en by, der folder sig ud i lag og inviterer dig til at udforske i dit eget tempo, uanset om du er til film, food trucks, kunst, natur eller en smule af det hele.
Coral Princess
Princess CruisesOm skibet
Coral Princess er et luksuriøst krydstogtskib, der tilhører rederiet Princess Cruises. Det blev bygget i 2002 og blev senest renoveret i 2019.
Skibet er 294 meter langt og kan rumme op til 2.000 passagerer og 900 besætningsmedlemmer. Coral Princess har en række faciliteter og aktiviteter om bord, herunder flere restauranter, barer og loungeområder, et teater, en biograf, en pool, et motionscenter, et spa og en minigolfbane. Der er også en række aktiviteter for børn, herunder en børneklub og et børnebassin. Skibet sejler til en række forskellige destinationer over hele verden, herunder Alaska, Caribien, Sydamerika og Antarktis.
Coral Princess kendt for komfort og design
Coral Princess er kendt for sin komfortable og luksuriøse indretning samt sin fremragende service og gæstfrihed. Coral Princess er også kendt for sit miljøvenlige design og teknologi. Skibet er udstyret med avancerede systemer til behandling af affald og spildevand samt energieffektive motorer og generatorer.
Alt i alt er Coral Princess en imponerende og moderne krydstogtskib, der tilbyder en fantastisk rejseoplevelse til sine passagerer.
Afslapning (5)
Mad og drikke (23)
Fitness (2)
Rekreative (7)
Underholdning (7)
Øvrige (11)
