Rejseplan
17. maj - 03. juni
Marseille Frankrig
Marseille er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts- og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder du den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan du også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.

Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
At Sea
At Sea

La Coruna Spanien
La Coruna ligger ud til Atlanterhavet i den nordspanske provins Galicien. Den er usædvanlig rig på arkitektur og kultur og kaldes også "glasbyen" grundet de mange glasindrammede balkoner, som ses overalt i byen. La Coruna har verdens ældste og stadig aktive fyrtårn, Torre de Hércules, der i sin tid blev bygget af romerne og i dag er at finde på UNESCO’s Verdensarvsliste. Omkring tårnet slår Atlanterhavets bølger ubarmhjertigt mod klipperne, mens vandet er mere roligt i byens smukke marina, der ligger tæt på centrum. Der er heller ikke langt herfra til Santiago de Compostela, hvor den verdensberømte pilgrimsrute, Caminoen, ender.

Bilbao Spanien
Baskerlandets hovedby Bilbao er beliggenhed langs bredden af Nervión-floden, der bidrager til Bilbaos maleriske tiltrækningskraft. En slentretur langs flodbreddens promenader byder på en fantastisk udsigt over byens broer og vandet. Den gamle bydels labyrint af stenbelagte stræder huser barer og restauranter og smukke gamle byhuse, men det er de mere moderne, futuristiske bygningsværker langs floden, der lokker flest turister til Bilbao. Det gælder i særdeleshed det titaniumbelagte Guggenheim museum, der fra den ene dag til den anden satte Bilbao på kunstkendernes verdenskort. Den enestående bygning er et mesterværk i sig selv, men den rummer en overflod af uvurderlige kunstværker, som tiltrækker et kæmpe publikum. Af andre arkitektoniske perler i Bilbao kan nævnes Zubizuri-broen, Arriaga-teateret og Euskalduna-paladset.
La Rochelle Frankrig
La Rochelle er en hyggelig gammel fiskerby, hvis gamle bydel er fyldt med bindingsværkshuse fra Middelalderen og betagende renæssance arkitektur. Og ved indgangen til den ældre havn troner to majestætiske tårne. Anløbet giver mulighed for flere interessante udflugter. Besøg den hvide ø Ré, der er forbundet med fastlandet med en 3 km lang bro. Her er autentiske små landsbyer strøet ud i landskabet blandt skove, strandenge og vinmarker, og øen er kendt for sin produktion af salt, salturt og vin. En anden udflugt bringer dig til det berømte slot La Roche-Courbon, der også kaldes Tornerose-slottet. Det romantiske eventyrslot blev bygget i 1475 med overdådige, smukt møblerede og dekorerede værelser og saloner og et enormt køkken med en hel bataljon af kobberpander. Til slottet hører også nogle fantastisk elegante haver. Eller besøg marsklandet ved Coulon, hvor traditionelle fladbundede både tager dig med på en tur ad vandvejene, hvor du udforsker marskens fauna og flora i et område kaldet ”Det Grønne Venedig” grundet vandets grønne overflade.

Brest Frankrig
Brests havn er en af de største og mest betydningsfulde marinehavne i Frankrig. Det er en vigtig havn for handel, fiskeri og militæraktiviteter og har en lang historie som en strategisk marinebase. Brest har et rigt kulturliv med teatre, museer og festivaler. Brest ligger ved kysten, og området omkring byen har smukke strande og natur. Den kystnære promenade ved Le Moulin Blanc er et populært sted for afslapning og udsigt over havet. Byen byder også på en række kulturelle og rekreative muligheder.
At Sea
At Sea

Warnemünde Tyskland
Den hyggelige tyske kystby Warnemünde nær havneindgangen til den gamle hansestad Rostock var oprindeligt en fiskerby, men i løbet af det 19. århundrede blev den en populær ferieby på grund af den fine sandstrand og gode badehoteller. Fordums tids charme er bevaret i dag, og byens hjerte er nu Am Strom ved siden af havnen, hvor gamle kaptajners og fiskernes hjem er blevet omdannet til caféer og butikker. Fra byens populære mole har du en fin udsigt til både byen og det gamle fyrtårn, og langs strandpromenaden ligger maritime pubber og hyggelige restauranter, så der er basis for en rigtig hygge- og afslapningsdag her, hvis du ikke vil på udflugt ind i landet.

Gdynia Polen
Fra Gdynia har du let adgang til sagnomspundne Gdansk, der er over 1.000 år gammel og som hansestad var en af de rigeste i Baltikum og dermed et kulturelt centrum, der tiltrak kunstnere og intellektuelle fra hele Europa. Gdansk er også verdenskendt for sin produktion af rav, der er blevet brugt til både smykker og naturmedicin igennem århundreder, og byens smukke gamle del er et godt sted at gå på jagt efter et gyldent smykke. Besøg også verdens største murstensfæstning, Malbork Slot, der ligger ved Nogatflodens bred. Dette maleriske slot fra 1400-tallet gemmer på flotte rum med flere skulpturer og en samling af våben fra Middelalderen. To religiøse bygningsværker er også et besøg værd; St. Marys kirke har plads til 25.000 tilbedende katolikker, og den unikke Oliwa katedral har marmoraltre, flere kunstneriske mesterværker og et legendarisk orgel, der engang var Europas største. Sidst men ikke mindst er Gdansk også fødebyen for Solidaritet – fagforeningen der blev grundlagt af Lech Walesa på byens skibsværft.

Klaipeda Litauen
Kleipeda var tidligere hovedstaden i det preussiske rige, men i dag er den en moderne by kendt for kreativt og innovativt design og arkitektur. Den gamle bydel er en labyrint af smalle, brostensbelagte stræder og gyder, der gemmer på charmerende bygninger og små, unikke skulpturer. Byen har både rav- og havmuseum, og så kan du komme med en tur tilbage til Den Kolde Krig med et besøg på en tidligere sovjetisk missilbase. Det var herfra, missilerne, der udløste den cubanske missilkrise i 1962, blev indsat, og du kan få en rundvisning i basens grufulde korridorer, tunneler og siloer, der nås via en mineskakt, der fører dig næsten 30 meter under jorden. I stærk kontrast hertil er omgivelserne, idet basen ligger i den skønne Zemaitija Nationalpark med frodige, grønne skove og strålende, blå søer. Din dag kan også krydres med et besøg på Litauens ældste bryggeri eller mystiske Heksenes Høj, der er et slags udendørs galleri på en skovklædt sanddyne. Her ses omkring 80 store træudskæringer, der bringer litauiske folkeeventyr til live.

Riga Letland
Riga er en by med mange lag - elegant, historisk og samtidig sprudlende moderne. Langs floden Daugava breder den lettiske hovedstad sig med tårne, kupler og en af Europas største samlinger af jugendstilbygninger. Den gamle bydel, Vecriga, er et labyrintisk net af brostensgader, hvor gotiske kirker står side om side med farverige købmandshuse og små, stemningsfulde caféer. Et besøg i domkirken og på den livlige rådhusplads giver et indtryk af byens storhedstid som hansestad, mens Frihedsmonumentet minder om landets stolte kamp for selvstændighed. Er du til kunst og kultur, frister byens museer med alt fra klassiske værker til moderne design - og musikken høres ofte i gadebilledet, hvor gadekunstnere sætter rytme til dagen. Vil du lidt væk fra de travle gader, kan du slentre gennem Centralmarkedet i de gamle zeppelinhaller. Her møder du duften af nybagt rugbrød, lokale delikatesser og farvestrålende boder, der giver et indblik i lettisk hverdagsliv. Når du trænger til en pause, er Bastejkalna-parken et grønt åndehul med små kanaler og blomstrende alléer. Riga er både traditionel og moderne -en by, hvor historien mærkes i murstenene, men hvor livet leves lyst og levende i gaderne.

Tallinn Estland
Estlands hovedstad, Tallinn, er en baltisk perle med en historie, der føles nærværende på hver en brosten. Ifølge sagnet var det her, Dannebrog dalede ned fra himlen i 1219 - og måske er det netop derfor, byen har et næsten eventyrligt skær. Det er sjældent, middelalderen kan opleves så intenst som i Tallinns gamle bydel, hvor snørklede gader, stejle stræder og gotiske spir danner en kulisse, der får dig til at føle, at tiden har stået stille. Bymuren, der med sine 3 meter tykke og 2 kilometer lange stenmasser snor sig rundt om byen, fuldender fornemmelsen af at træde ind i en anden tid. På din vej gennem det UNESCO-beskyttede centrum møder du Alexander Nevsky-katedralen, hvis løgkupler funkler mod himlen, og Toompea-slottet, der i dag huser det estiske parlament - et stærkt symbol på nationens selvstændighed. Selv apoteket på Raekoja Plads, som har taget imod kunder siden 1400-tallet, er en attraktion i sig selv. Når du har mæsket dig i historie, venter en helt anden side af Tallinn: Kalamaja-kvarteret. Engang et arbejderområde - i dag en kreativ smeltedigel med farverige træhuse, gadekunst, hippe caféer og små gallerier. Her mærker du den moderne puls på et sted, hvor latte, street art og designbutikker er lige så meget en del af byens identitet som spirene i den gamle by. Tallinn er en by med to sjæle: Den ene rodfæstet i middelalderen, den anden drevet af nutidens energi - og det er netop i mødet mellem de to, magien opstår.

Helsinki Finland
Helsinki er også er kendt som ”Den hvide by i Norden” og er en blanding af nordisk elegance og moderne design. Ved Senatstorvet rejser den ikoniske domkirke med den hvide marmorfacade og de grønne kupler sig mod himlen som et majestætisk vartegn, mens den arkitekturmæssigt meget anderledes kirke på Tempelpladsen er hugget direkte ind i klippen og fyldt med en særlig ro og et naturligt lys. En kort færgetur bringer dig til Suomenlinna, der blev grundlagt som en fæstning i 1748, da Finland var en del af det svenske rige. Fæstningen skulle da beskytte hovedstaden, Stockholm, mod potentielle angreb fra øst. I dag kan du gå på opdagelse her blandt gamle stenmure, skjulte tunneller og grønne bakker med udsigt over det åbne hav. Kunst- og designelskere bør udforske Design Districts charmerende butikker og gallerier, hvor finsk minimalisme og kreativitet skinner igennem, mens de summende markedsboder på Salutorvet lokker med friskrøget laks og nybagte kanelboller. Middelalderbyen Porvoo udenfor Helsinki er bestemt også et besøg værd, mens et besøg i en ægte, finsk sauna er ren selvforkælelse.

Stockholm Sverige
Stockholm, Sveriges smukke hovedstad, strækker sig over 14 øer forbundet af charmerende broer. Gå på opdagelse i den hyggelige Gamla Stan, hvor smalle brostensbelagte gader fører dig forbi farvestrålende middelalderhuse, små butikker og kongeslottet. Byen har også mange interessante museer som f.eks. Det Historiske Museum, Spiritusmuseet og Vasamuseet. Sidstnævnte huser det flotte, restaurerede krigsskib, Vasa, som sank i havnen på sin jomfrurejse i det 17. århundrede, mens det moderne ABBA-museum byder på en sjov og interaktiv musikalsk rejse. I Stockholm sameksisterer kongehus, kirketårne og cutting-edge arkitektur harmonisk, og du kan nemt skifte mellem luksuriøs shopping og rolig sejlads i skærgården.

Stockholm Sverige
Stockholm, Sveriges smukke hovedstad, strækker sig over 14 øer forbundet af charmerende broer. Gå på opdagelse i den hyggelige Gamla Stan, hvor smalle brostensbelagte gader fører dig forbi farvestrålende middelalderhuse, små butikker og kongeslottet. Byen har også mange interessante museer som f.eks. Det Historiske Museum, Spiritusmuseet og Vasamuseet. Sidstnævnte huser det flotte, restaurerede krigsskib, Vasa, som sank i havnen på sin jomfrurejse i det 17. århundrede, mens det moderne ABBA-museum byder på en sjov og interaktiv musikalsk rejse. I Stockholm sameksisterer kongehus, kirketårne og cutting-edge arkitektur harmonisk, og du kan nemt skifte mellem luksuriøs shopping og rolig sejlads i skærgården.
MSC Magnifica
MSC CruisesOm skibet
MSC Magnifica afbalancerer den højeste komfort og banebrydende design med avanceret teknologi til energibesparelse og miljøhensyn. Skibet er kombineret af de to skibsklasser: Musica og Fantasia.
Den afslappende sofistikerde atmosfære blandet med den spektakulære forskellighed skaber det bedste fra begge verdener. MSC Magnifica tilbyder en eksotisk oase med fred og ro - MSC Aurea Spa. En harmonisk blanding mellem den balinesiske massages magi og den sidste nye teknologi betyder, at denne pragtfulde wellness-afdeling kan fremvise en overdådighed af muligheder at vælge imellem - fra sauna og tyrkisk bad til fitness-afdeling, skønhedssalon, Thalassoterapi, relax-afdeling og massagerum.
Her, i MSC Magnificas hjerte, giver det uddannede og dygtige personale traditionel balinesisk massage og en mangfoldighed af skønhedsbehandlinger. Kun det bedste er godt nok til gæsterne ombord på MSC Magnifica, og skibet er et perfekt miljø til afslapning og til at finde balancen mellem krop og sjæl.
Fritidsfaciliteterne er ikke mindre imponerende, med en udendørs pool-kompleks, 4 whirlpools, et solarium og en indendørs pool med et sky-lystag med et retraktabelt tag, som giver mulighed for perfekt badeoplevelse uanset vejret. Hvis du ønsker noget mere energisk, er der tennis, minigolf, et højteknologisk fitnesscenter, en joggingbane samt 10-pin bowling og billard.
Underholdningen fortsætter om aftenen med et spektakulært kasino, en panorama-diskotek, 4D-biograf, internetcafé, cigar-lounge, et eksklusivt 1200-sæders teater og live-underholdning i barlounges. Der taget masser af hensyn til de mindre gæster. med 5 forskellige børne- og teenageklubber er der lidt til enhver smag – med garanti for flere timers underholdning. De forskellige klubber har endda deres egne tema-områder.
Gå på opdagelse i et væld af kulinariske muligheder. De 5 gourmetrestauranter serverer mad fra hele verden og får mundvandet til at løbe. Fordelt på skibet finder du flere lounge områder og ikke mindre end 12 barer, så der er rig mulighed for et cocktail før eller efter maden. S
ærligt kan vi anbefale på en stille stjerneklar aften at tage ud på dækket og nyde en drink, mens du ser bølgerne gå forbi. En kombination af elegance og oplevelser ombord på et førsteklasses skib.
Rekreative (3)
Teknologi (4)
Fitness (9)
Mad og drikke (15)
Underholdning (5)
Afslapning (14)
