Rejseplan
31. januar - 27. februar
Miami USA
Miami forbindes ofte med strandfester, pastelfarvede art deco-hoteller og musikken fra Ocean Drive, hvor lyden af latinrytmer og motorbrøl smelter sammen i en cocktail af energi og attitude. Og det billede passer – i hvert fald delvist. For bag det glamourøse ydre gemmer sig en by med mange lag, hvor forskellige kulturer, især den cubanske, har sat dybe spor i alt fra maden til sproget. I det livlige Little Havana dufter der af cigarer og frisklavet cafecito, mens Calle Ocho byder på farverige vægmalerier og spontane domino-turneringer i parken. Langs Biscayne Bay glitrer skyskraberne, og i det trendy Wynwood-kvarter er væggene dækket af street art i verdensklasse. Miami er også porten til det vilde Florida: Du kan tage på airboat-safari blandt alligatorer i Everglades, eller krydse broerne til Florida Keys, hvor vejen nærmest svæver over det turkise hav. Og selv midt i storbyen er der lommer af ro, som i Fairchild Tropical Botanic Garden eller blandt flamingoerne i Zoo Miami. Med sin eksotiske blanding af storby, strand og subtropisk natur er Miami en oplevelse med mange facetter.
At Sea
At Sea
Cartagena de Indias Colombia
Bag de massive bymure åbenbarer Cartagenas gamle bydel sig som en levende malerpalette med brostensbelagte gader, pastelfarvede koloniale huse med blomstrende altaner og små pladser, hvor gademusikanter fylder luften med smittende rytmer. I de charmerende kvarterer San Diego og Getsemaní skaber gadekunst, hyggelige caféer og historiske kirker en autentisk og livlig atmosfære, og fra San Felipe-fæstningen, der blev bygget i det 17. århundrede for at beskytte mod pirater og invasioner og stadig troner over byen, får du en imponerende udsigt og et indblik i Cartagenas dramatiske fortid som en af Spaniens vigtigste kolonihavne.
Enter Panama Canal at Cristobal
Cruising Panama Canal
Exit Panama Canal
At Sea
Puntarenas Costa Rica
Costa Rica betyder ”Den rige kyst” og navnet er givet pga. rygterne blandt de spanske opdagelsesrejsende om store forekomster af guld og andre rigdomme i området. I Puntarenas er den livlige strandpromenade flankeret af svajende palmer og små caféer, hvorfra fængende salsarytmer strømmer. Tag en slapper med en forfriskende ”Churchill” – en lokal specialitet med knust is, kondenseret mælk og tropiske smage. Costa Rica er rigt på smuk natur, og bare en kort køretur fra Puntarenas finder du Carara Nationalpark, der er et frodigt paradis fyldt med tordnende vandfald, eksotiske blomster og de berømte røde araer flyvende frit mellem trætoppene. Du kan også sejle op ad de små floder på udkig efter krokodiller, aber og andre eksotiske fugle eller glide tværs hen over den frodige regnskov i en luftgondol. Det er også muligt at besøge en kaffeplantage og lære mere om det sorte guld.
At Sea
Acajutla El Salvador
Bag Acajutlas havnekraner åbner El Salvador sig med en kystlinje af sort, vulkansk sand og bølger, der regnes blandt de bedste surfsteder i hele Centralamerika. Strandenes mørke glød står i skarp kontrast til det dybblå Stillehav, mens grønne bjerge rejser sig mod horisonten. Herfra er vejen kort til Izalco-vulkanen, som i århundreder var så aktiv, at søfolk brugte dens ild som pejlemærke og døbte den “Stillehavets fyrtårn”. Selv i dag damper sprækkerne mellem de størknede lavamarker, og svovllugten afslører de kræfter, der stadig arbejder under jorden. I bjergene længere inde ligger de små byer langs “Ruta de las Flores”. Farvestrålende facader, vægmalerier og markeder med kaffe og kakao giver liv til de brostensbelagte gader. Duften af friskristede bønner blander sig med synet af vulkankegler i disen - et møde mellem varme, jord og kultur, der er særegent for El Salvador.
Puerto Quetzal Guatemala
Fra Puerto Quetzal kan du besøge byen Antigua, der blev grundlagt af de spanske conquistadors i starten af det 16. århundrede og i dag er spækket med kolonisternes smukke arkitektur og er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Spadser rundt i de smalle, brostensbelagte gader og lad dig betage af den store katedral, det centrale torv og spændende museer. Før spanierne koloniserede Guatemala, var det bl.a. hjemland for Mayaindianerne, og deres gamle, lokale hovedstad, Iximche, er indenfor rækkevidde. Se resterne af deres tempelkompleks og hør mere om bygningsværket og Mayaernes traditioner og særlige kalender. Området benyttes stadig af Mayaerne, så det er ikke utænkeligt, at du kan blive vidne til udførelsen af ægte Mayaritualer. Guatemala er også rigt på smuk natur, og du får bl.a. muligheden for at glide tværs hen over den frodige regnskov med farvestrålende papegøjer i en zipline.
Huatulco Mexico
Huatulco på Mexicos stillehavskyst er et skjult paradis, hvor ni bugter og over 30 strande breder sig som perler på en snor – nogle med blødt, gyldent sand og rolige, turkise bølger, andre med dramatiske klipper og vildt brusende hav. Omgivelserne er præget af frodig regnskov og tørre, kaktusprikkede bakker, som tilsammen skaber et farverigt og varieret landskab. Inde i selve byen er atmosfæren afslappet og lokal. Torvet i La Crucecita har et roligt tempo og byder på håndlavet kunsthåndværk, lokale delikatesser og en kirke med et usædvanligt loftsmaleri af Jomfruen af Guadalupe. Du kan også besøge et kakaomuseum og lære, hvordan den ægte mexicanske chokolade bliver til, eller tage ind i baglandet og opleve kaffeplantager i det grønne Sierra Madre-bjergområde. Ønsker du mere eventyr, er der mulighed for at rafte på floder eller vandre gennem naturreservater med sommerfugle, kolibrier og måske endda en brøleabe i trætoppene. Huatulco er bæredygtigt udviklet og certificeret som miljøvenlig destination, hvilket kun gør oplevelsen endnu mere værdifuld – her får du Mexicos skønhed uden trængsel og med masser af autenticitet.
At Sea
Puerto Vallarta Mexico
Puerto Vallarta ligger smukt ud til Stillehavets blå bølger og omkranses af frodige, grønne bjergskråninger, der giver byen en unik kombination af kystidyl og tropisk regnskov. Her kan du vandre langs den livlige Malecón, en promenade fyldt med kunstværker, caféer og gadekunstnere, hvor duften af frisklavet ceviche blander sig med havbrisen. Byens gamle kvarter, Zona Romántica, byder på brostensbelagte gader, farverige huse og et væld af små butikker, gallerier og charmerende spisesteder. Tag turen op til Nuestra Señora de Guadalupe, byens ikoniske kirke med sin karakteristiske kuppel, der ligner en skulpturel kongekrone, som glitrer i sollyset. Uden for byen venter smukke strande som Playa Los Muertos, hvor palmerne kaster lange skygger over det azurblå hav, og bådture til nærliggende bugter byder på mulighed for snorkling, delfin- og hvalsafari. Du kan også tage på eventyr i de omkringliggende bjerge, hvor vandfald, varme kilder og små landsbyer venter, skjult mellem junglegrønt og vilde blomster. Området omkring Puerto Vallarta er særligt kendt for sin produktion af tequila, så det er oplagt at forsøge sig med en smagning af denne mexicanske spiritus og samtidig blive klogere på dens historie og anvendelighed.
Cabo San Lucas Mexico
Cabo San Lucas, der ligger på sydspidsen af Baja California-halvøen, er en legeplads for de rige og berømte. For enden af halvøen ligger El Arco - en port, der er naturligt skabt i klipperne, og hvorigennem du kan kigge ud over det uendelige hav. Disse klipper er et populært postkortmotiv og kan kun nås med båd eller vandtaxa. I havet ud for Cabo San Lucas ses også gråhvaler og pukkelhvaler, hvorfor en hvalsafari er en populær aktivitet her. Forlader du kysten med de tillokkende strande, støder du på et støvet ørkenlandskab med store, gamle kaktusser, der leder tankerne hen på Lucky Luke.
At Sea
San Diego USA
San Diego byder på solskin året rundt, afslappet stemning og en bred vifte af oplevelser, hvor både strandliv, kultur og historie går op i en højere enhed. Langs den snoede kystlinje ligger brede sandstrande som Mission Beach og La Jolla, hvor pelikaner glider hen over bølgerne, og søløver dovner i solen på klippefremspringene. Inde i byen kan du udforske det frodige Balboa Park, der er en af USA’s største byparker og rummer museer, haver og det berømte San Diego Zoo, hvor pandaer og palmetræer deler plads med arkitektoniske perler i spansk kolonistil. Ved havnefronten ligger det imponerende hangarskib USS Midway forankret som museum med indblik i livet ombord og USA’s søfartshistorie. I det gamle kvarter Gaslamp District mødes historiske bygninger og moderne restauranter i en livlig blanding af fortid og nutid, mens det tidligere spanske missionsområde ved Old Town fortæller om byens tidligste bosættelser og mexicanske rødder. En tur til grænsebyen Tijuana er mulig på en dag, men også en udflugt til Coronado Island med sin ikoniske træbadebro og klassiske strandhotel er oplagt. San Diego forener californisk livsglæde med kulturarv og kystlandskaber – og det hele sker i et tempo, hvor der er tid til at trække vejret og nyde det.

La Paz Mexico
Ørkenen møder havet i La Paz, hvor Baja Californias støvede bjerge skråner ned mod Californiabugtens turkisblå vand. Byen er mere afslappet end mange andre mexicanske havnebyer, men langs den brede malecón er der altid liv: skulpturer i stærke farver, små caféer og udsigten til fiskerbåde og pelikaner, der følger kystlinjen. Nord for byen ligger Playa Balandra, der er en af Mexicos mest fotograferede strande. Det lave, krystalklare vand og de hvide sandbanker danner en naturlig lagune, hvor både lokale og besøgende søger til for at bade og slappe af. På en klippe ved strandkanten står El Hongo - en svampeformet sten, der gennem årtier er blevet et symbol for La Paz, fotograferet og gengivet på alt fra postkort til byens officielle logo. Bugten udenfor er rig på liv. Delfiner og søløver følger bådene, gråhvaler vender tilbage hver vinter, og under overfladen gemmer sig et farveorgie af fisk og koraller. Mest betagende er mødet med hvalhajen - verdens største fisk - der langsomt glider gennem vandet, enorm men fredelig, og gør havet ved La Paz til et af de steder, hvor naturens storhed kan opleves på allernærmeste hold.
Loreto
This peaceful seaside community, founded in 1697 by Jesuit priest and explorer Juan Maria Salvatierra, was the first European settlement in the Californias. Stroll the cobbled plaza to the Mision Nuestra Se ora de Loreta, burnished with years of devotion; commune with nature as you snorkel the crystal-clear lagoons of Isla Coronados. Sample shore excursions: Loreto Walking Tour; San Javier Mission; Snorkeling at Isla Coronados.
Guaymas, Sonora
Guaymas lies in a quiet bay in the sparkling Sea of Cortez. Step back in time as you tour the neoclassic San Fernando Church and the Moorish 13 de Julio Plaza in the historic town center. Explore the popular beaches and picturesque bays in nearby San Carlos. Visit a world class pearl farm or journey to magical Las Barajitas Canyon, home to three separate ecosystems. Sample shore excursions: San Carlos Desert Discovery; Dolphin Swim & Sea Lion Show; Coastal Nature Cruise.
Topolobampo
Have you heard of Topolobampo? Good, don't tell anyone. Holland America Line is the only major cruise line to call on this peaceful port on Mexico's Sea of Cortez. Awaiting your arrival: playful bottlenose dolphins; the mansion of Don Diego de la Vega, "El Zorro"; grand visions of the Chihuahua-al-Pacifico Railway, a luxury train through Mexico's scenic Copper Canyon. Sample shore excursions: Copper Canyon by Train; Land of Zorro & Native Culture; Bay, Birds & Dolphin Cruise.
Mazatlan Mexico
Langs Mazatláns Malecón strækker en af verdens længste strandpromenader sig mere end 20 kilometer med udsigt til Stillehavet. Her blander lyden af bølger sig med gadekunstnere, musik og duften af friskfangede rejer, som er byens kulinariske stolthed og serveret i alt fra ceviche til fyldige supper. I Centro Histórico samles livet omkring Plaza Machado, flankeret af kolonihuse og Angela Peralta-teatret, der minder om dengang operaen satte Mazatlán på kulturkortet. Byens fiskemarked bugner af rejer og fisk, mens små caféer og barer giver gaderne en afslappet stemning. For det store overblik kan du tage turen op til El Faro, verdens højeste naturlige fyrtårn, hvor en glasbro fører dig ud over klippen med panorama over by og hav. Og besøger du byen i februar, er karnevalet et helt kapitel for sig - et af de største i Latinamerika, hvor Mazatlán folder al sin energi og festglæde ud
Puerto Vallarta Mexico
Puerto Vallarta ligger smukt ud til Stillehavets blå bølger og omkranses af frodige, grønne bjergskråninger, der giver byen en unik kombination af kystidyl og tropisk regnskov. Her kan du vandre langs den livlige Malecón, en promenade fyldt med kunstværker, caféer og gadekunstnere, hvor duften af frisklavet ceviche blander sig med havbrisen. Byens gamle kvarter, Zona Romántica, byder på brostensbelagte gader, farverige huse og et væld af små butikker, gallerier og charmerende spisesteder. Tag turen op til Nuestra Señora de Guadalupe, byens ikoniske kirke med sin karakteristiske kuppel, der ligner en skulpturel kongekrone, som glitrer i sollyset. Uden for byen venter smukke strande som Playa Los Muertos, hvor palmerne kaster lange skygger over det azurblå hav, og bådture til nærliggende bugter byder på mulighed for snorkling, delfin- og hvalsafari. Du kan også tage på eventyr i de omkringliggende bjerge, hvor vandfald, varme kilder og små landsbyer venter, skjult mellem junglegrønt og vilde blomster. Området omkring Puerto Vallarta er særligt kendt for sin produktion af tequila, så det er oplagt at forsøge sig med en smagning af denne mexicanske spiritus og samtidig blive klogere på dens historie og anvendelighed.
At Sea
At Sea
Ensenada Mexico
Baja-fisketacoen siges at være opfundet i Ensenada, og du kan stadig smage den sprøde klassiker på markeder og små boder, mens mariachi-musik blander sig med lyden af gadernes trafik. Byen voksede i 1930’erne til et eksklusivt feriested, hvor Hollywood-stjerner festede på Riviera del Pacífico - et overdådigt resort der i dag fungerer som kulturhus med mosaikker, kunst og koncerter. I nutidens Ensenada finder du både travle havnekajer, en stemningsfuld hovedgade med butikker og barer og et køkken, der har givet byen tilnavnet Mexicos kulinariske hovedstad i nord. Naturen udenfor er lige så markant: ved La Bufadora skyder en af verdens største hav-gejsere havvand 30 meter op i luften mellem klipperne, og i Valle de Guadalupe kan du køre mellem vinmarker, olivenlunde og vingårde, der har sat regionen på det internationale vinkort.
San Diego USA
San Diego byder på solskin året rundt, afslappet stemning og en bred vifte af oplevelser, hvor både strandliv, kultur og historie går op i en højere enhed. Langs den snoede kystlinje ligger brede sandstrande som Mission Beach og La Jolla, hvor pelikaner glider hen over bølgerne, og søløver dovner i solen på klippefremspringene. Inde i byen kan du udforske det frodige Balboa Park, der er en af USA’s største byparker og rummer museer, haver og det berømte San Diego Zoo, hvor pandaer og palmetræer deler plads med arkitektoniske perler i spansk kolonistil. Ved havnefronten ligger det imponerende hangarskib USS Midway forankret som museum med indblik i livet ombord og USA’s søfartshistorie. I det gamle kvarter Gaslamp District mødes historiske bygninger og moderne restauranter i en livlig blanding af fortid og nutid, mens det tidligere spanske missionsområde ved Old Town fortæller om byens tidligste bosættelser og mexicanske rødder. En tur til grænsebyen Tijuana er mulig på en dag, men også en udflugt til Coronado Island med sin ikoniske træbadebro og klassiske strandhotel er oplagt. San Diego forener californisk livsglæde med kulturarv og kystlandskaber – og det hele sker i et tempo, hvor der er tid til at trække vejret og nyde det.
Zuiderdam
Holland America LineOm skibet
Holland America Lines skib Zuiderdam er et stilfuldt krydstogtskib, som det første skib i rederiets Vista-klasse. Med en kapacitet på cirka 1.964 passagerer kombinerer Zuiderdam moderne bekvemmeligheder med Holland Americas klassiske elegance, hvilket skaber en førsteklasses krydstogtoplevelse med fokus på komfort, service og gastronomi.
Skibets interiør er smukt indrettet med imponerende kunstværker og en sofistikeret atmosfære, der afspejler rederiets lange maritime traditioner. Ombord kan gæster nyde en kulinarisk rejse i en række restauranter, herunder Pinnacle Grill, der serverer førsteklasses bøffer og skaldyr, den italienske Canaletto og hovedrestauranten The Dining Room, hvor der tilbydes en varieret menu med internationale retter. Lido Market tilbyder en mere afslappet buffetoplevelse, mens Explorations Café er det perfekte sted til en kop kaffe og lette snacks.
Underholdningen på Zuiderdam er enestående, især på skibets Music Walk, hvor gæster kan nyde alt fra jazz og klassiske koncerter på Lincoln Center Stage til livemusik i B.B. King’s Blues Club og interaktive oplevelser i Billboard Onboard. I skibets teater præsenteres imponerende shows og film, mens BBC Earth Experiences giver gæsterne mulighed for at opleve fascinerende naturdokumentarer i samarbejde med BBC Studios.
For gæster, der søger afslapning og velvære, tilbyder Zuiderdam det eksklusive Greenhouse Spa & Salon, hvor massage, sauna og skønhedsbehandlinger giver en følelse af luksus. Skibet har også et moderne fitnesscenter, swimmingpools og store soldæk med komfortable liggestole og en fantastisk havudsigt.
Zuiderdam sejler på en række spændende ruter verden over, herunder Alaska, Panamakanalen, Caribien og Europa. Med sin kombination af klassisk stil, moderne faciliteter og enestående service tilbyder Zuiderdam en uforglemmelig krydstogtoplevelse for både eventyrlystne og afslapningssøgende gæster.
Afslapning (7)
Fitness (4)
Øvrige (10)
Underholdning (7)
Mad og drikke (12)
Rekreative (6)