Spar op til 20% på dit luksuskrydstogt med Explora Journeys
Hvor to eller flere på hinanden følgende krydstogtermso kombineres til én sammenhængende oplevelse er der op til 20% at spare på turen sammenlignet med at købe turene enkeltvisl
Tilbudet gælder et stort udvalg af krydstogter i Middelhavet, Nordeuropa Kanarieøerne og Caribien med afrejse til og med december 2025.
VILKÅR
Kampagnen gælder for nye bestillinger af krydstogter med Explora Journeys frem til d. 31. december 2025. Rabatten er allerede fratrukket de viste priser.
Forbehold for ændringer og trykfejl.
Rejseplan
05. december - 22. december
Miami USA
Miami forbindes ofte med strandfester, pastelfarvede art deco-hoteller og musikken fra Ocean Drive, hvor lyden af latinrytmer og motorbrøl smelter sammen i en cocktail af energi og attitude. Og det billede passer – i hvert fald delvist. For bag det glamourøse ydre gemmer sig en by med mange lag, hvor forskellige kulturer, især den cubanske, har sat dybe spor i alt fra maden til sproget. I det livlige Little Havana dufter der af cigarer og frisklavet cafecito, mens Calle Ocho byder på farverige vægmalerier og spontane domino-turneringer i parken. Langs Biscayne Bay glitrer skyskraberne, og i det trendy Wynwood-kvarter er væggene dækket af street art i verdensklasse. Miami er også porten til det vilde Florida: Du kan tage på airboat-safari blandt alligatorer i Everglades, eller krydse broerne til Florida Keys, hvor vejen nærmest svæver over det turkise hav. Og selv midt i storbyen er der lommer af ro, som i Fairchild Tropical Botanic Garden eller blandt flamingoerne i Zoo Miami. Med sin eksotiske blanding af storby, strand og subtropisk natur er Miami en oplevelse med mange facetter.
At Sea
At Sea
Charlotte Amalie - St. Thomas Amerikanske Jomfruøer
Pastelfarvede huse med røde tegltage klatrer op ad de grønne bakker omkring Charlotte Amalie, hovedbyen på St. Thomas og tidligere centrum i den danske koloni på De Vestindiske Øer. Historien mærkes overalt i gadebilledet: Danske gadenavne som Dronningens Gade og Kongens Gade slynger sig forbi gamle pakhuse fra 1700-tallet, hvor sukker, rom og krydderier engang blev lastet. Fort Christian, byens ældste bygning, blev opført af danskerne i 1600-tallet og rummer i dag et museum om øernes farverige og komplekse fortid. Et kort stykke op ad bjergsiden ligger Blackbeard’s Castle - et gammelt vagttårn fra kolonitiden, der senere blev forbundet med sagn om pirater. Udsigten herfra over havnen og de omkringliggende øer er spektakulær. Charlotte Amalie byder i dag på en blanding af historie, caribisk charme og shopping i toldfrie butikker, mens den lune brise minder om, at dette stadig er en havneby, hvor verden mødes - nu i fredeligere former end for hundrede år siden.
Pointe-a-Pitre Guadeloupe
Pointe-à-Pitre på Guadeloupe er en sanselig oplevelse midt i det caribiske øhav, hvor farver, dufte og rytmer smelter sammen. Markederne bugner af vaniljestænger, muskatnød, frisk ananas og duftende krydderiblandinger, mens sælgerne kalder ud med sang i stemmen. Byens koloniale arv ses i de pastelfarvede facader med smedejernsbalkoner og i de stemningsfulde gader, hvor fransk elegance møder kreolsk livsglæde. Et besøg på Mémorial ACTe, Guadeloupes moderne museum for slaveriets historie, gør et dybt indtryk og vidner om øens komplekse fortid. Fra byen er der ikke langt til frodig regnskov og varme kilder i Parc National de la Guadeloupe, hvor orkidéer, vandfald og grønne bregneskove omgiver dig i et tæt, tropisk tæppe. Du kan også tage til Sainte-Anne eller Saint-François og nyde det turkise hav og det bløde sand, eller sejle til småøerne ud for kysten, hvor koralrev og farvestrålende fisk venter under vandoverfladen. Guadeloupe har form som en sommerfugl, og Pointe-à-Pitre er dens pulserende hjerte – en by, hvor kulturen er lige så intens som solen, og hvor hvert øjeblik smager af saltvand, sukker og rom.
Roseau Dominica
Roseau er hovedstaden på Dominica og emmer af caribisk stemning med sine farverige huse, koloniale bygninger og summende gadeliv, hvor duften af krydderier, kaffe og moden frugt hænger i luften. Men det er naturen, der for alvor gør øen unik. Inden for en enkelt dag kan du bade i varme kilder, vandre gennem regnskov og sejle på en mørk flod under tætte trækroner. Dominica er kendt som "The Nature Island", og ikke uden grund: Lige uden for Roseau fører smalle bjergveje op til regnskovsklædte plateauer og skjulte vandfald som Middleham og Trafalgar Falls, hvor du kan svømme i naturlige bassiner omgivet af bregner og orkidéer. Et besøg i Morne Trois Pitons Nationalpark, der er på UNESCO's verdensarvsliste, er oplagt og kan inkludere en tur til Boiling Lake, verdens næststørste varme sø, der bobler af geotermisk aktivitet. Du kan også opleve Indian River i robåd, hvor træernes rødder breder sig som årer i det brungrønne vand, og fuglene kalder fra skjul i det tætte krat. Overalt mødes du af en ro, som kun findes, hvor naturen får lov at dominere – og af en lokalbefolkning, der med stolthed viser dig øens vilde, grønne hjerte.
Castries St. Lucia
Castries er hovedstaden på St. Lucia og en farverig blanding af caribisk livsglæde, kolonihistorie og tropisk natur. Gaderne dufter af krydderier, frugt og hav, og de små markedsboder bugner af håndlavet kunsthåndværk og modne mangoer. Byens placering i en bugt med grønne bjerge i baggrunden gør den til et smukt udgangspunkt for udflugter ind i øens frodige indre. En dag her kan tage dig til det berømte udsigtspunkt Morne Fortune, hvor du får panorama over byen og havnen, og videre sydpå til Soufrière-regionen med dens boblende svovlkilder og St. Lucias stolte vartegn – de to grønklædte tvillingebjerge Pitons, der rejser sig dramatisk op af det azurblå hav. Du kan bade i varme mineralbade, besøge en kakaoplantage eller sejle langs vestkysten, hvor fiskerlandsbyer, palmefyldte strande og koralrev afløser hinanden. Øens vulkanske oprindelse mærkes overalt – i jorden, i landskabet og i de sorte sandstrande. Og midt i det hele venter den varme, rytmiske puls fra en befolkning, der møder dig med smil, stolthed og et "Welcome to paradise", der føles helt ægte.
Saint George's Grenada
St. George’s er indbegrebet af caribisk charme - en lille, farverig havneby, hvor røde tegltage klatrer op ad de grønne bakkesider, og hvor fortid og nutid mødes mellem koloniale stenhuse, markeder og hyggelige caféer. Byen ligger som en hestesko omkring den beskyttede havn, Carenage, hvor fiskerbåde og lystsejlere vugger side om side. Fra Fort George får du et flot overblik over bugten og bjergene bag byen og måske et glimt af øens dramatiske historie, der tæller både franske kolonister og revolutionære oprør. Grenada kaldes ofte "krydderiøen", hvilket ikke er uden grund: Øen er storproducent af muskatnød, kanel og nelliker, og du kan opleve det hele på en rundtur til duftende plantager og små lokale fabrikker, hvor produktionen stadig foregår med håndkraft. Indlandet er grønt og frodigt med vandfald, varme kilder og regnskovsklædte bakker, som du kan udforske til fods eller i jeep. Grand Etang-kratersøen og de omkringliggende naturstier giver en helt anden oplevelse af øen end strandlivet. Men strandene er der også - og de skuffer ikke: Grand Anse Beach er bred, palmeindrammet og rolig og kun få minutters kørsel fra byen. Grenada er ikke den mest turistede ø i Caribien, og det er netop en del af dens styrke - her får du nærvær, ægthed og en varm velkomst i et landskab, der virker skabt til opdagelse.
Kingstown St. Vincent & Grenadinerne
Kingstown er hovedbyen på St. Vincent og indgangen til en ø-verden, hvor frodig regnskov møder turkisblåt hav, og gamle vulkaner spejler sig i bugtens glitrende overflade. De brostensbelagte gader i byens koloniale centrum er kantet af farverige facader, markedsboder og små butikker, hvor duften af frisk frugt, krydderier og havbrise blander sig. I udkanten rejser den slumrende vulkan La Soufrière sig majestætisk, og en vandretur her fører dig gennem bregnefyldte skove, tågedækkede skråninger og til kraterets rand med udsigt over hele øen. Øens botaniske have er den ældste i den vestlige verden og byder på sjældne orkidéer, kolibrier og et væld af tropiske træer, heriblandt det brødfrugttræ, som kaptajn Bligh bragte hertil i 1793. En sejltur sydpå åbner op for Grenadinernes øparadis, hvor små, grønne øer som Bequia og Mustique ligger strøet ud over det glitrende hav som perler på et silkeslør. Her finder du palmestrande, koralrev og et liv i og omkring havet, der synes at følge sin egen rytme.
Bridgetown Barbados
Bridgetown er en livlig mosaik af kolonitidens arkitektur, caribisk rytme og farverigt hverdagsliv. Den lille hovedstad ligger ved en naturlig havn, hvor gamle pakhuse og moderne lystbåde danner kulisse for gadehandlere, duften af krydret grill og bløde reggae-toner. Gå en tur gennem den historiske bykerne, som er på UNESCO's verdensarvsliste, og se parlamentsbygningen i kalksten, de britisk-inspirerede kirker og små butikker med alt fra rom til batik. Ikke langt derfra frister Carlisle Bay med sit turkisblå vand, koralrev og gamle skibsvrag, som gør bugten til et sandt paradis for snorkling. Du kan også besøge et af øens ældste romdestillerier, hvor sukkerrør og dampmaskiner stadig spiller hovedroller, og smagene er lige så dybe som historien. En køretur gennem det grønne indland fører dig til kalkstensgrotter, sukkerrørsplantager og udsigtspunkter, hvor Atlanterhavet slår dramatisk ind mod øens østkyst. Undervejs møder du landsbyer med farverige træhuse og et lokalliv, der går i sit eget tempo – imødekommende, varmt og uforstyrret.
Bequia, St Vincent and Grenadines
Summon your inner Robinson Crusoe on remote Bequia. Secret lagoons. Castaway picnics. Warm waters in shades of blue that beg to be snorkelled through. Stake your flag in the sweet Bequia breeze just as the Union Jack did for almost 200 years. Usher in deep tranquillity on lovely Princess Margaret Beach. Ascend Mount Peggy with sunny views of St. Vincent. Stoll Belmont Boardwalk to Margret Beach for hand-whittled mahogany boat models then prowl the concrete catwalk that runs along Port Elizabeth for home-churned nutmeg ice cream. Support a sterling turtle sanctuary protecting the rare hawksbill or ferry to nearby Mustique, the favourite holiday romp for Prince William and Kate Middleton.
Trinidad Trinidad & Tobago
Trinidad og Tobago udgør en fascinerende ønation beliggende i det sydlige Caribien. Denne suveræne stat består af to hovedøer, Trinidad og Tobago, og er kendt for sin unikke kulturelle mangfoldighed, naturskønhed og økonomiske betydning. Hovedstaden, Port of Spain, ligger på øen Trinidad og tjener som hjertet af nationens kulturelle og administrative liv. Trinidad og Tobagos kultur er en fusion af indfødte, afrikanske, indiske, europæiske og mellemøstlige påvirkninger. Dette afspejles i musik, dans, kunst og mad, og kulminerer hvert år i det spektakulære karneval, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Økonomisk set er Trinidad og Tobago en af de mest velstående nationer i Caribien takket være sin betydelige olie- og gasindustri.
Fort de France Martinique
Fort-de-France er Martinique i koncentreret form - fransk elegance, caribisk farvepragt og vulkansk vildskab smeltet sammen i én levende by. I gaderne står smedejernsbalkoner og pastelfacader side om side med gadekøkkener og markedsboder, og fra Savane-parken breder palmerne sig ud mod bugten, hvor sejlbåde ligger for anker. Midt i byen rejser det imponerende Schoelcher-bibliotek sig - en arkitektonisk perle opkaldt efter Victor Schoelcher, som kæmpede for afskaffelsen af slaveriet i de franske kolonier. Et par gader derfra ligger den neoromanske katedral Saint-Louis, og ikke langt fra centrum finder du det travle Grand Marché, hvor der sælges alt fra krydderier og rom til håndlavet keramik og de smukke tekstildekorationer kaldet madrasblomster. Fort-de-France er også udgangspunkt for spændende udflugter: Mod nord kan du tage til vulkanen Montagne Pelée, hvis udbrud i 1902 ødelagde hele byen Saint-Pierre, der i dag står som en slags caribisk Pompeji. Undervejs kommer du forbi regnskov, vandfald og bananplantager, og du kan stoppe ved små destillerier, hvor Martinique-rommen stadig fremstilles efter gamle traditioner. Øen er en del af Frankrig, men føles som noget helt andet. Her leves livet i rytmer, farver og smil, og selv i hovedstadens puls mærkes øens frodige og vilde hjerte tæt på.
Little Bay, Montserrat
Road Town - Tortola Britiske Jomfruøer
Tortola er den største af de 4 øer, der udgør De Britiske Jomfruøer. Hovedbyen hedder Road Town og emmer af caribisk stemning med farverige huse, palmeskygger og en afslappet rytme, der smitter fra første skridt. Byen ligger som en vifte ud mod en azurblå bugt, hvor katamaraner og sejlbåde vugger i takt med brisen. Herfra er det oplagt at udforske øens grønne indre og kystens mange perler. En tur op ad de snoede bjergveje fører dig til Sage Mountain National Park, hvor fugtige regnskovsdufte, orkidéer og udsigtspunkter over Det Caribiske Hav venter. Langs kysten finder du strande som smukke Cane Garden Bay og mere afsides Brewers Bay, hvor havskildpadder ofte ses blandt korallerne. Lokalt håndværk og rom med historiske rødder kan opleves i små butikker og på Callwood Distillery, et af de ældste fungerende romdestillerier i Caribien. Tortola har også en levende historie, og på The Virgin Islands Folk Museum i Road Town får du indblik i kolonitid, pirateri og plantagedrift. Det er netop kontrasten mellem den vilde natur, de stille bugter og det livlige bycentrum, der gør Tortola så dragende – og gør en dag her til mere end blot et stop i solen.
At Sea
At Sea
Miami USA
Miami forbindes ofte med strandfester, pastelfarvede art deco-hoteller og musikken fra Ocean Drive, hvor lyden af latinrytmer og motorbrøl smelter sammen i en cocktail af energi og attitude. Og det billede passer – i hvert fald delvist. For bag det glamourøse ydre gemmer sig en by med mange lag, hvor forskellige kulturer, især den cubanske, har sat dybe spor i alt fra maden til sproget. I det livlige Little Havana dufter der af cigarer og frisklavet cafecito, mens Calle Ocho byder på farverige vægmalerier og spontane domino-turneringer i parken. Langs Biscayne Bay glitrer skyskraberne, og i det trendy Wynwood-kvarter er væggene dækket af street art i verdensklasse. Miami er også porten til det vilde Florida: Du kan tage på airboat-safari blandt alligatorer i Everglades, eller krydse broerne til Florida Keys, hvor vejen nærmest svæver over det turkise hav. Og selv midt i storbyen er der lommer af ro, som i Fairchild Tropical Botanic Garden eller blandt flamingoerne i Zoo Miami. Med sin eksotiske blanding af storby, strand og subtropisk natur er Miami en oplevelse med mange facetter.
EXPLORA II
Explora JourneysOm skibet
Explora Journeys’ skib Explora II er et luksuriøst krydstogtskib, der blev søsat i 2024 som det andet skib i rederiets eksklusive flåde. Bygget med fokus på elegance, bæredygtighed og komfort, viderefører Explora II den sofistikerede stil og rejsefilosofi, der kendetegner Explora Journeys, og tilbyder gæster en unik, luksuriøs oplevelse til søs.
Med plads til cirka 922 passagerer er skibet designet til at skabe en følelse af rummelighed og privatliv. Ombord findes 461 suiter, penthouselejligheder og residencer – alle med private terrasser og panoramaudsigt over havet. Interiøret er inspireret af moderne europæisk luksus og kombinerer naturlige materialer, elegant design og en rolig atmosfære, der fremhæver skibets eksklusive karakter.
Gastronomi spiller en central rolle på EXPLORA II, hvor gæster kan vælge mellem seks restauranter, der byder på alt fra middelhavsinspirerede specialiteter og asiatisk fusion til innovative plantebaserede retter. Madoplevelserne er skabt med fokus på bæredygtighed, friske råvarer og autentiske smagsoplevelser. Derudover tilbyder skibets barer og lounges et imponerende udvalg af håndlavede cocktails, sjældne vine og eksklusive spiritusser i elegante omgivelser.
For dem, der søger afslapning og velvære, byder skibet på Ocean Wellness, et omfattende spa- og fitnesskoncept, hvor gæster kan nyde luksuriøse behandlinger, sauna, dampbade, hydroterapi og skræddersyede wellness-programmer. Skibet har også fire swimmingpools, herunder en indendørs pool med justerbart glastag, samt flere afslappende jacuzzi-områder.
Explora II sejler til nogle af verdens mest eftertragtede destinationer med et fokus på unikke og dybdegående rejseoplevelser. Skibet tilbyder længere ophold i havne, hvilket giver gæster mulighed for at fordybe sig i lokale kulturer og skræddersy deres oplevelser i samarbejde med Explora Journeys' rejseeksperter.