Rejseplan
28. maj - 07. juni
Southampton England
Southampton har altid været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. I dag ses flere velbevarede strækninger af denne mur stadig rundt om det gamle centrum, ligesom flere imponerende porte stadig står. Southampton har også flere gamle bygninger, men ellers er det primært en by for shopping. Smut også forbi den hyggelig pub, Duke of Wellington, der ligger tæt på havnen. En klassisk pub i gammel stil med bindingsværk, blyindfattede ruder, gamle fotografier og en pejs, der tændes på køligere dage. Et perfekt sted at nyde en lager eller et glas ægte cider. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor du kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.
At Sea
Belfast Nordirland
Nordirlands hovedstad er en ung, pulserende by rig på kultur. Oceanlineren Titanic blev i sin tid bygget på byens værft, der i dag er omdannet til et stort rekreativt område, og fredsmurene i centrum vidner om tidligere tiders kampe mellem protestanter og katolikker, som byen desværre nok stadig er mest kendt for. I dag er Belfast dog en moderne, udadvendt by, der samtidig har bevaret en gammeldags charme. Læg mærke til de røde murstensbygninger ved Queen's Universitet, det maleriske Ulster Museum, der huser interessante udstillinger, og den smukke botaniske have. Byens flotte rådhus minder mest om et elegant slot og giver en elitær følelse af storhed og overklasse, mens Crumlin Road fængslet modsat fremkalder koldsved og en imaginær lugt af depression og fortvivlelse. Der er også rig mulighed for shopping i Belfast - På St. Georges marked sælges der f.eks. alt fra fisk til flamencomusik - ligesom pubkulturen er fremtrædende og lokker med en kølig pint. Udenfor Belfast kan du opleve den spændende natur og de eventyrlige landskaber med dramatiske klipper, middelalderlige slotte, græsklædte bjerge og flere filmlokationer fra kendte tv-serier og film, der foregår i Middelalderen eller i en fantasiverden.
Cork Irland
Byen breder sig langs floden Lee, hvor små kanaler, broer og stejle gader giver den et særligt præg. Cork har ry for at være Irlands mest livlige by, drevet af studerende, musik og markeder, men stadig med en overskuelig størrelse, hvor det meste kan nås til fods. På English Market ligger boderne tæt med ost, fisk og kød - et madmarked der har eksisteret i over 200 år og i dag er byens mødested. Gaderne omkring er fyldt med pubber og små butikker, hvor lyden af musik ofte flyder ud på fortovet. Vil du se byen fra oven, kan du gå op til St. Anne’s Church i Shandon og ringe med kirkens klokker, før du fortsætter op i tårnet med udsigt over hustagene. Ved foden af kirken finder du The Butter Museum, der fortæller historien om, hvordan Cork blev centrum for irsk smøreksport i 1700- og 1800-tallet. Det er et lille museum, men et billede på byens evne til at gøre selv hverdagsvarer til kulturarv. En anden vinkel på historien får du i Cork City Gaol, et tidligere fængsel, hvor de gamle celler giver et mere råt indblik i byens fortid. Cork er også udgangspunkt for udflugter til stemningsfyldte slotte, smukke kystlandskaber og Jameson-destilleriet. Cork byder dog på nok i sig selv og er fuld af kontraster og små overraskelser - fra et smørmuseum til klokkerne i Shandon - og netop det gør byen til noget særligt.
Dublin Irland
Liffey-floden deler Dublin i to - mod syd finder du de historiske monumenter og kulturelle seværdigheder, mens nordbyen rummer det moderne Dublin. De georgianske kvarterer med røde murstenshuse og farverige døre giver byen sit særpræg, og de mere end tusind pubber er små kulturinstitutioner i sig selv. Et godt sted at begynde er Brazen Head, byens ældste pub fra 1688, hvor stemningen er lige så vigtig som øllet. Herfra er der ikke langt til Guinness Storehouse, hvor du følger brygningens historie og afslutter med udsigten over byen fra øl-museets bar. Dublins historie udfolder sig også i arkitekturen. Dublin Castle, St. Patrick’s Cathedral og parlamentet fortæller hver sin del af byens udvikling, og på Trinity College står et af verdens smukkeste biblioteker. Her opbevares Book of Kells, et illumineret manuskript fra middelalderen, der er blandt Irlands største kulturskatte. Men Dublin er ikke kun mursten og monumenter. Byen har fostret litterære ikoner som James Joyce og Samuel Beckett, og i dag kan du på The Irish Emigration Museum få indblik i den store udvandring, der formede både Irland og USA. På Grafton Street summer det af liv, og gademusik fylder luften - fra sange med akustisk guitar til folkemusik på violin og klassiske kvartetter. Dublin er på én gang historisk, litterær og musikalsk - en by, hvor hver gade rummer sin egen fortælling.
Greenock - Glasgow Skotland
Skibet ligger i Greenock ca. 40 km udenfor Glasgow, der er Skotlands største by og landets kulturelle centrum med spændende museer, fantastisk arkitektur, skønne grønne parker og utallige seværdigheder. Glasgows mest betydningsfulde historiske bygning er den nærmest stringente katedral fra 1100-tallet, der ligger lige ved siden af det interessante religionsmuseum, der huser egyptiske mumier, hindu statuer og en buddhistisk zen-have. Sækkepibemuseet er et andet særpræget museum, ligesom Glasgow Museums Resource Center skal fremhæves. Det er et fascinerende sted, hvor mange af byens spændende museer opbevarer de dele af deres samlinger, som ikke udstilles. Du finder således mere end 1,5 millioner genstande her fra malerier og skulpturer til våben og rustninger. Nyd de arkitektonisk flotte bygninger i Glasgows historiske centrum på en vandretur og hold en pause på blomster-udsmykkede George Square, hvor du finder 12 statuer af berømtheder associeret med byen. Læg også vejen forbi Necropolis - en kirkegård i haveform, der beskrives som ”De dødes by”. Tusindvis af smukke gravsten, skulpturer og keltiske kors blandes her med grædende engle i atmosfærefyldte omgivelser. Glasgow er også Skotlands shopping-mekka med store shoppingcentre og arkader, hvor der sælges både lokale og internationale mærker, mens de finurlige butikker med vintagetøj, antikke bøger og vinylplader findes i boheme-bydelen West End.
Stornoway - Hebriderne Skotland
Stornoway er Hebridernes livsnerve - en by med victorianske huse langs havnen og fiskerbåde, der stadig lander dagens fangst, som de har gjort i generationer. Gaderne vidner om byens omskiftelige historie: fra kolonibebyggelse og befæstning til stor fiskerihavn og centrum for den berømte Harris Tweed-industri. Selv Lews Castle, der i dag troner som museum og hotel, blev i sin tid opført for formuer tjent på handel med opium fra Kina - en påmindelse om, hvor langt Hebridernes forbindelser rakte. Uden for byen står Arnol Blackhouse som et bevaret fragment af en tabt verden. Det traditionelle stenhjem, hvor mennesker og husdyr levede under samme tag, blev beboet helt frem til 1964 og står nu nøjagtigt, som det blev efterladt - med tørverøg hængende i væggene og redskaberne placeret, som om ejeren netop er gået ud. Endnu længere mod vest rejser Callanish-stenene sig på et afsondret forbjerg. Tretten store sten danner en cirkel omkring en næsten fem meter høj monolit, omgivet af mindre sten anbragt som et kors. I tusindvis af år har de stået her mod vinden og havet som tavse vidner om de mennesker, der først gjorde Hebriderne hellige.
Aberdeen Skotland
Aberdeen kaldes med god grund ofte ”The Granite City”. De mange bygninger i sølvgrå granit glitrer nærmest i solskinnet og giver byen et helt særligt skær, der står i fin kontrast til de grønne parker og den nærliggende Nordsø. Her på Skotlands nordøstkyst møder du en by med dybe rødder i både handel, fiskeri og universitetsliv, men også i fortidens kongeriger og klanstridigheder. I den gamle bydel Old Aberdeen går du ad toppede brosten forbi historiske huse og middelalderkirken St. Machar’s, mens det gotiske tårn på Marischal College troner som et granitsmykke midt i byens moderne centrum. Blot få kilometer fra centrum begynder landskabet at åbne sig med gyldne sandstrande, dramatiske klippekyster og bølgende marker, hvor slotte og ruiner dukker op mellem levende hegn og græssende får. Du kan besøge det smukke Dunnottar Castle, som ligger på en klippetop ud til havet og har spillet hovedrolle i flere dramatiske kapitler af Skotlands historie. I modsatte retning lokker Cairngorms National Park med skovklædte dale, hedelandskaber og mulighed for at se både kronhjorte og ørne. Aberdeen har ry for at være vejrslidt og rå, men kigger du nærmere, rummer byen masser af varme - i såvel stemningsfulde pubber som museer og et blomstrende kunstmiljø. Og som mange skotter siger det: Aberdeen skal ikke overvælde. Den skal opdages. Langsomt.
Edinburgh Skotland
Den skotske hovedstad Edinburgh kombinerer gammelt og moderne i en unik skotsk atmosfære. Overvåget af dens ikoniske symbol, Edinburgh Castle, formår denne by problemfrit at blande middelalderlige relikvier, georgiansk storhed og moderne livsstil. Her står middelalderlige paladser lige ved siden af moderne bygninger, og gotiske kirker gnider skuldre med ærefrygtindgydende moderne museer og gallerier. Edinburgh kan til tider virke som to separate byer, da forskellen på New Towns elegante georgianske kvarterer med de storslåede terrasser fra det 18. århundrede og Old Towns smalle snoede stræder, stejle trapper og skjulte passager er så stor. Den gamle bydel huser de fleste af de store seværdigheder, og da den er meget kompakt, kan du faktisk nå det meste på en dag. Du finder her det spektakulære Edinburgh Castle og det royale Holyrood Palace i hver deres ende af den brostensbelagte Royal Mile, der er fyldt med butikker og pubber i historiske bygninger. Af andre seværdigheder kan nævnes Calton Hill med det skotske nationalmonument, hvorfra der er en fantastisk panoramaudsigt over hele Edinburgh samt St. Giles Katedral, hvis kendetegn er det 50 meter høje imponerende centrale tårn, hvis otte buede støttepiller får toppen til at ligne en kongekrone. Golfentusiaster må besøge maleriske St. Andrews, der er kendt som golfens fødested og selvfølgelig har en af verdens ældste golfbaner samt et interessant golfmuseum.
At Sea
Southampton England
Southampton har altid været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. I dag ses flere velbevarede strækninger af denne mur stadig rundt om det gamle centrum, ligesom flere imponerende porte stadig står. Southampton har også flere gamle bygninger, men ellers er det primært en by for shopping. Smut også forbi den hyggelig pub, Duke of Wellington, der ligger tæt på havnen. En klassisk pub i gammel stil med bindingsværk, blyindfattede ruder, gamle fotografier og en pejs, der tændes på køligere dage. Et perfekt sted at nyde en lager eller et glas ægte cider. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor du kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.
Norwegian Sky
Norwegian Cruise LineOm skibet
Norwegian Sky er et fantastisk krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der lover passagererne en uforglemmelig oplevelse til søs. Med sin debut i 1999 har Norwegian Sky et tidløst design kombineret med moderne bekvemmeligheder, der skaber en atmosfære af luksus og afslappet elegance.
Skibet byder på mere end 1.000 velindrettede kahytter og suiter, herunder balkonmuligheder, der giver passagererne en komfortabel base under hele deres rejse.
Ombord på Norwegian Sky kan gæsterne glæde sig til en kulinarisk rejse med et væld af spisemuligheder, der spænder fra gourmetretter til mere afslappet spisning. Underholdningen er varieret og inkluderer teaterforestillinger, musikalske optrædener og et livligt kasino for dem, der ønsker lidt ekstra spænding.
Norwegian Sky imponerer med sine faciliteter, herunder pulserende poolområder, spa og fitnesscenter, der giver passagererne mulighed for at slappe af og forkæle sig selv. Skibet tilbyder også dedikerede områder for børn og teenagere, hvilket gør det velegnet til familier.
Med destinationer som Bahamas og Cuba åbner Norwegian Sky dørene for spændende rejseoplevelser. Uanset om det er afslapning ved poolen, kulturelle udflugter eller livlige aftener, leverer Norwegian Sky en krydstogtoplevelse, der tilfredsstiller forskellige interesser og smagspræferencer.
Øvrige (5)
Rekreative (2)
Fitness (3)
Underholdning (7)
Afslapning (23)
Mad og drikke (18)
Teknologi (1)