
Choose & Cruise - Spar op til 20% med MSC Cruises
Efterårskampagne - Book nu og få op til 20% rabat på krydstogter med MSC Cruises. Vælg den årstid og destination, som passer dig bedst – f.eks. Kanarieøerne og Caribien til efterår/vinter 2025 eller Middelhavet og Nordeuropa til forår/sommer 2026.
VILKÅR
Kampagnen gælder for nye bestillinger af krydstogter. Rabatten er fratrukket priserne på hjemmesiden og gælder udvalgte afgange. Gælder indtil 25. november 2025
Kampagner gælder ikke på Speciel Offers. Forbehold for ændringer og trykfejl.
Rejseplan
28. oktober - 01. november
Bari Italien
Bari i det sydlige Italien bærer stadig præg af de mange civilisationer, som har regeret her, så du finder levn fra både romere, byzantinere, normannere og schwabere. Den autentiske italienske charme fornægter sig heller ikke. I den gamle bydel, hvor de brostensbelagte gader snor sig mellem kalkstenshusene, sidder de lokale kvinder stadig og laver pasta i hånden, som de har gjort i århundreder. Baris basilika siges desuden at huse de jordiske rester af selveste julemanden og tiltrækker derfor pilgrimme fra hele verden, og historieinteresserede bør ikke misse den mægtige middelalderfæstning, hvis tykke mure og høje tårne fortæller om byens fortid som et vigtigt handelscentrum. Ikke langt fra Bari finder du to af det sydlige Italiens helt store seværdigheder: Nærliggende Alberobello er kendt for sine cylindriske, eventyragtige huse, mens Materas antikke kvarter har over hundrede ”hulekirker” og andre boliger hugget ud i kalksten.

Trieste Italien
Trieste er en af Italiens mest oversete byperler – en elegant blanding af italiensk charme, østrigsk-arvet storhed og centraleuropæisk melankoli. Byen breder sig ud langs Adriaterhavets kyst med sin smukke havnefront og pastelfarvede palæer, og bag den rejser de skovklædte bjerge sig som en grøn kulisse. En dag i Trieste kan føre dig gennem Piazza Unità d’Italia – en af Europas største og smukkeste pladser ud til havet – omgivet af storslåede bygninger, der vidner om Habsburgertiden. Du kan udforske den gamle bydel med snævre gyder og hyggelige caféer, hvor der serveres stærk espresso med udsigt til smalle kirkespir og støvede boghandlere. Lidt uden for centrum troner det eventyrlige Castello di Miramare, et hvidt marmorslot på en klippe med udsigt over havet, omgivet af romantiske stier og eksotiske haver. Du kan også besøge den historiske synagoge, den imponerende San Giusto-katedral eller tage en tur med den stejle sporvogn op til landsbyen Opicina, hvorfra du får det bedste overblik over byen og kystlinjen.
Zadar Kroatien
Zadar er er den gamle hovedstad i Dalmatien og blander levn fra Antikken og Middelalderen med moderne arkitektur. Skt. Anastasias katedral er regionens største – en smuk hvid bygning med en ornamenteret facade og et klokketårn, hvorfra du får en betagende udsigt over hele den gamle bydel. Byens glasmuseum, Pladsen med de Fem Brønde og den gamle Landport, der er flot udsmykket med bl.a. løver, er også et besøg værd. Af mere moderne art skal nævnes det særegne Havorgel bestående af brede trappetrin, der går ud i havet. Særlige ”undervandskamre”, der er hugget ind i trinene, spiller musik, når vandet flyder ind i dem. Fra Zadar arrangeres udflugter til både Split og Krka Nationalpark.

Dubrovnik Kroatien
Charmerende Dubrovnik ligner med sine honningfarvede stenmure, røde tegltage og glitrende havudsigt noget fra et eventyr. Den smukke gamle bydel, der er fri for trafik, tager næsten vejret fra én med sin helt specielle atmosfære med marmorbelagte gader og flotte bygninger i forskellige stilarter. Rektorens palads fra det 15. århundrede blander f.eks. gotik og renæssance og huser en omfattende samling af malerier, møbler og andre genstande fra de 6 århundreder frem til Napoleons invasion i 1808, hvor Dubrovnik var en selvstændig stat. Gå også en tur på toppen af den imponerende bymur med vagttårnene og oplev den fantastiske udsigt over havet og byens tage. Vil du lidt væk fra folkemængderne, kan du tage en båd til den fredelige ø Lokrum, hvor påfugle går frit omkring, eller nyde udsigten fra bjerget Srd, som kan nås med svævebane.

Bari Italien
Bari i det sydlige Italien bærer stadig præg af de mange civilisationer, som har regeret her, så du finder levn fra både romere, byzantinere, normannere og schwabere. Den autentiske italienske charme fornægter sig heller ikke. I den gamle bydel, hvor de brostensbelagte gader snor sig mellem kalkstenshusene, sidder de lokale kvinder stadig og laver pasta i hånden, som de har gjort i århundreder. Baris basilika siges desuden at huse de jordiske rester af selveste julemanden og tiltrækker derfor pilgrimme fra hele verden, og historieinteresserede bør ikke misse den mægtige middelalderfæstning, hvis tykke mure og høje tårne fortæller om byens fortid som et vigtigt handelscentrum. Ikke langt fra Bari finder du to af det sydlige Italiens helt store seværdigheder: Nærliggende Alberobello er kendt for sine cylindriske, eventyragtige huse, mens Materas antikke kvarter har over hundrede ”hulekirker” og andre boliger hugget ud i kalksten.
MSC Fantasia
MSC CruisesOm skibet
MSC Fantasia er stilfuldt og miljøvenligt og tilbyder en balance mellem varm, komfortabel middelhavsatmosfære og topmoderne design.
Skibet er skabt til fornøjelser og velvære. MSC Fantasia var ved sin dåb det største skib, som nogensinde var bygget af et europæisk rederi. Som et rejsende univers, der tilbyder mest mulig underholdning og nydelse, er MSC Fantasia et dejligt og imponerende smukt skib, der tilbyder luksuriøse oplevelser.
I hjertet af MSC Fantasia vil du bl.a. finde en espresso-bar, som serverer friskbagte kager og autentisk gelato - det perfekte sted at genoplade batterierne inden du udforsker de smarte butikker og toldfri butikker i nærheden. Nyd den kosmopolitiske atmosfære i vores loungebarer med forskellige typer underholdning. Disse inkluderer en pianobar, en jazzbar og en sportsbar med videospil og live underholdning.
Restauranterne tilbyder en uforglemmelig spiseoplevelse fra den store hovedrestaurant Il Cerchio d'Oro og den intime Red Velvet til El Sombrero's Tex-Mex og margaritas. Der er et stort udvalg af sportsfaciliteter til rådighed tennis, fitnesscenter, Aqua Park Pool Complex er bare et udpluk af de mange aktiviteter der er ombord. For ikke at tale om den populære Formula 1-simulator og 4D-biografen.
Hvis du leder efter at komme væk fra det hele, så se ikke længere end dæk 18 med solterrassen eller den beroligende MSC Aurea Spa. Børnene er også underholdt med skibets Kids og Teen. Den ultimative luksus om bord på MSC Fantasia er den eksklusive MSC Yacht Club, en unik skib-i-skiboplevelse med sin egen concierge-reception, 24-timers butlerservice, privat lounge og pool-dæk.
MSC Fantasia er et mesterværk i italiensk stil: En perfekt blanding af avanceret teknologi, elegance og førsteklasses service.
Underholdning (3)
Mad og drikke (15)
Øvrige (8)
Afslapning (12)
Rekreative (3)
Fitness (5)
