Rejseplan
03. november - 12. november
Lissabon Portugal
Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Langs floden Tejo finder du tre af byens prominente monumenter. Det gælder Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder, og selve atmosfæren i de gamle bydele som Alfama og Mouraria er i sig selv en stor oplevelse. Snyd heller ikke dig selv for en autentisk musikoplevelse på en af de små restauranter med live fado musik – den klassiske musikgenre, der er kendetegnet ved sine hjertevarmende og melankolske toner. Ikke langt udenfor Lissabon ligger den gamle kongeby Sintra med det farverige, eventyrlige slot og den mytiske, arkitektonisk særegne indvielsesbrønd, hvis spiraltrappe bringer dig næsten 30 m under jorden, hvor du kan udforske gamle tunneller og grotter.
At Sea

Funchal - Madeira Portugal
Madeira er kendt for sin frodige natur og mange billedskønne landsbyer, hvoraf mange tilbyder de smukkeste panoramaudsigter. En idyllisk ø med smukke strande, fantastiske landskaber formet i lava og frodige, grønne skove. Funchal nærmest klatrer op ad bjergskråningerne mellem bananplantager og blomstrende haver, for det milde klima året rundt gør byen til en sand botanisk oase, hvor farverne fra bougainvillea, strelitzia og hortensia er næsten overvældende. Besøg de små, fredfyldte landsbyer gemt væk mellem de næsten vinkelrette bjerge. Tag f.eks. med kabelbanen op til Monte og oplev den barokke kirke med de stejle trapper for efterfølgende at suse ned ad de snoede gader i de ikoniske kurveslæder. I den gamle bydel frister de smalle gader med restauranter, kunstnerisk udsmykkede døre og den summende Mercado dos Lavradores, hvor du kan dufte og smage på eksotiske frugter, lokale oste og Madeiras berømte vin.Det er oplagt at følge en levada – de historiske vandingskanaler – på en gåtur gennem frodig natur, eller tage på hvalsafari for at møde delfiner og kaskelothvaler. Og er du fodboldfan, kan du næsten ikke komme udenom CR7 Museum, der hylder fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, som er født på øen.

Santa Cruz - Tenerife Spanien
Tenerifes hovedstad hedder Santa Cruz og kan prale af kulørte markeder, blomstrende haver, spændende kunstgallerier og museer samt livlige, udendørs caféer. Øens vartegn er dog den stadig aktive vulkan Teide beliggende i et barsk og goldt men smukt landskab, hvor der ligger sne året rundt. Langs kysterne er naturen mere frodig, især på øens nordside, hvor hyggelige og farverige Puerto de la Cruz er rig på historisk arkitektur med gamle huse med træbalkoner. Her ligger også Loro Parque, hvor papegøjer cykler og pingviner hopper og danser. Og så findes der faktisk også pyramider bygget af lavasten på øen!

Las Palmas - Gran Canaria Spanien
Igennem flere årtier har Gran Canaria været blandt danskernes foretrukne rejsemål i vinterhalvåret med sit behagelige klima og sine skønne sandstrande. De høje sanddyner i Maspalomas på øens sydside leder tankerne hen på Sahara, men bestiger du en af dynerne. har du her udsigten til det blå Atlanterhav. Las Palmas er en ganske stor by, hvor du godt kan miste overblikket, men fra Santa Ana katedralens sydlige tårn har du en eminent udsigt over hele byen, hvor der er rigtig gode muligheder for at shoppe. Bare 20 km herfra finder du Gran Canarias ældste og - ifølge mange - smukkeste by: Teror. Den er beliggende i en malerisk dal mellem grønne bjergkamme og fortryller med smukke, historiske huse i alle regnbuens farver. En anden besøgsværdig by er charmerende Puerto de Mogan, der også kaldes Lille Venedig grundet de pittoreske broer og vandindløb, der blander sig med husene i typisk Middelhavsstil.

Arrecife - Lanzarote Spanien
Den lille havneby Arrecife fungerer som Lanzarotes hovedstad. Via en intakt vindebro kan du besøge byens borg, som i sin tid blev bygget for at dæmme op for piratangreb. Flere gamle villaer i klassisk kanarisk arkitektur og en yndig kirke kan også beskues i byen, men ellers lokkes de fleste på udflugt rundt på øen. Nationalparken Timanfaya dækker en fjerdedel af Lanzarote med sine spektakulære landskaber skabt af tidligere tiders vulkanudbrud. Du kan køre rundt i jeep blandt vulkanerne og se nærmere på et netværk af underjordiske grotter, og skal det være mere frodigt, er en vandretur i De 1000 Palmers Dal en mulighed.

Agadir Marokko
Langs Atlanterhavets bølger strækker gyldne sandstrande sig og byder dig velkommen til Agadir. Byen er ganske moderne og har en afslappet stemning med brede boulevarder og livlige markeder. Besøg Kasbah-ruinerne, hvorfra du får en betagende panoramaudsigt over Agadir, havet og de bølgende ørkenlandskaber i det fjerne. Herefter kan du gå på opdagelse i Agadirs farverige marked, Souk El Had, hvor duften af krydderier, frisk mynte og eksotiske frugter fylder luften, og du kan forhandle om alt fra håndvævede tæpper til arganolie, der også kaldes ”Marokkos flydende guld” og anvendes i både skønhedspleje og madlavning. En traditionel hammam kan byde på varmt dampbad og beroligende massage, mens den smukke marokkanske have, Jardin Olhao, er en fredfyldt oase, hvor du kan slentre ad snoede stier omgivet af frodig vegetation, skyggefulde træer og smukke mosaikker.

Casablanca Marokko
Casablanca er nok Marokkos mest moderne by men med en rig fransk kolonihistorie. Byen anses af mange som en hellig by grundet en overflod af historiske moskéer og velbevaret maurisk og islamisk arkitektur. Det mest iøjnefaldende bygningsværk er den enorme Hassan II Moské, som ligger helt ned til vandet. Helligdommen er sirligt udsmykket både ud- og indvendigt med indgraveret og udskåren religiøs ikonografi, har en af verdens højeste minareter og kan rumme 25.000 tilbedere. Souken er det perfekte sted at finde en souvenir til dig selv eller andre. De smalle gader rummer små boder, der sælger alt fra eksotiske krydderier og myntete til mønstrede tæpper og lædertasker, og her er et leben uden lige, så selvom du ikke køber noget, er det en oplevelse for alle sanserne. Fra Casablanca har du også mulighed for at besøge en af de gamle, stolte kongebyer Fez og Marrakech med de fortryllende medinaer og berberstemning.

Cadiz Spanien
Cádiz anses for at være den ældste by i Europa og har været beboet i over 3.000 år. Det var herfra Columbus stævnede ud på rejsen til Amerika, og den gamle bydel, der næsten er helt omkranset af vand, er et romantisk virvar af snoede gader med muntre taverner. Byens katedral er med sin gyldne, barokke kuppel et pejlemærke, og dens tårn byder på en eminent udsigt over Cádiz, ligesom den dramatiske fæstning, Castillo de San Sebastian, er værd at udforske. Den ligger yderst på en smal mole som en vogter over byen, og alene gåturen derud er en oplevelse. Her er du omgivet af bølger på begge sider og får havluft i håret, og når du når frem, venter robuste mure, tårne og bastioner i en næsten teatralsk ro. Yndede udflugtsmål fra Cádiz tæller bl.a. hvide landsby Vejer, der ligger på en bjergtop med postkortskønhed og maurisk charme, samt Jerez, der er kendt for sin sherryproduktion, som fører en liflig og sødlig duft med sig i store dele af byen. Gibraltar med Europas eneste vildtlevende aber er heller ikke langt væk.

Lissabon Portugal
Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Langs floden Tejo finder du tre af byens prominente monumenter. Det gælder Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder, og selve atmosfæren i de gamle bydele som Alfama og Mouraria er i sig selv en stor oplevelse. Snyd heller ikke dig selv for en autentisk musikoplevelse på en af de små restauranter med live fado musik – den klassiske musikgenre, der er kendetegnet ved sine hjertevarmende og melankolske toner. Ikke langt udenfor Lissabon ligger den gamle kongeby Sintra med det farverige, eventyrlige slot og den mytiske, arkitektonisk særegne indvielsesbrønd, hvis spiraltrappe bringer dig næsten 30 m under jorden, hvor du kan udforske gamle tunneller og grotter.
Norwegian Sky
Norwegian Cruise LineOm skibet
Norwegian Sky er et fantastisk krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der lover passagererne en uforglemmelig oplevelse til søs. Med sin debut i 1999 har Norwegian Sky et tidløst design kombineret med moderne bekvemmeligheder, der skaber en atmosfære af luksus og afslappet elegance.
Skibet byder på mere end 1.000 velindrettede kahytter og suiter, herunder balkonmuligheder, der giver passagererne en komfortabel base under hele deres rejse.
Ombord på Norwegian Sky kan gæsterne glæde sig til en kulinarisk rejse med et væld af spisemuligheder, der spænder fra gourmetretter til mere afslappet spisning. Underholdningen er varieret og inkluderer teaterforestillinger, musikalske optrædener og et livligt kasino for dem, der ønsker lidt ekstra spænding.
Norwegian Sky imponerer med sine faciliteter, herunder pulserende poolområder, spa og fitnesscenter, der giver passagererne mulighed for at slappe af og forkæle sig selv. Skibet tilbyder også dedikerede områder for børn og teenagere, hvilket gør det velegnet til familier.
Med destinationer som Bahamas og Cuba åbner Norwegian Sky dørene for spændende rejseoplevelser. Uanset om det er afslapning ved poolen, kulturelle udflugter eller livlige aftener, leverer Norwegian Sky en krydstogtoplevelse, der tilfredsstiller forskellige interesser og smagspræferencer.
Øvrige (5)
Rekreative (2)
Fitness (3)
Underholdning (7)
Afslapning (23)
Mad og drikke (18)
Teknologi (1)
