MSC Magnifica
MSC Cruises- Søsat
- 2009
- Længde
- 290 m
- Rating
- 4 stjerner
- Passagerer
- 3.013
- Besætning
- 987
Om skibet
MSC Magnifica afbalancerer den højeste komfort og banebrydende design med avanceret teknologi til energibesparelse og miljøhensyn. Skibet er kombineret af de to skibsklasser: Musica og Fantasia.
Den afslappende sofistikerede atmosfære blandet med den spektakulære forskellighed skaber det bedste fra begge verdener. MSC Magnifica tilbyder en eksotisk oase med fred og ro - MSC Aurea Spa. En harmonisk blanding mellem den balinesiske massages magi og den sidste nye teknologi betyder, at denne pragtfulde wellness-afdeling kan fremvise en overdådighed af muligheder at vælge imellem - fra sauna og tyrkisk bad til fitness-afdeling, skønhedssalon, Thalassoterapi, relax-afdeling og massagerum.
Her, i MSC Magnificas hjerte, giver det uddannede og dygtige personale traditionel balinesisk massage og en mangfoldighed af skønhedsbehandlinger. Kun det bedste er godt nok til gæsterne ombord på MSC Magnifica, og skibet er et perfekt miljø til afslapning og til at finde balancen mellem krop og sjæl.
Fritidsfaciliteterne er ikke mindre imponerende, med en udendørs pool-kompleks, 4 whirlpools, et solarium og en indendørs pool med et tag, der kan trækkes fra i godt vejr, som giver mulighed for perfekt badeoplevelse uanset vejret. Hvis du ønsker noget mere energisk, er der tennis, minigolf, et højteknologisk fitnesscenter, en joggingbane samt 10-pin bowling og billard.
Underholdningen fortsætter om aftenen med et spektakulært kasino, en panorama-diskotek, 4D-biograf, internetcafé, cigar-lounge, et eksklusivt 1200-sæders teater og live-underholdning i barlounges. Der taget masser af hensyn til de mindre gæster. Med 5 forskellige børne- og teenageklubber er der lidt til enhver smag – med garanti for flere timers underholdning. De forskellige klubber har endda deres egne tema-områder.
Gå på opdagelse i et væld af kulinariske muligheder. De 5 gourmetrestauranter serverer mad fra hele verden og får mundvandet til at løbe. Fordelt på skibet finder du flere lounge områder og ikke mindre end 12 barer, så der er rig mulighed for et cocktail før eller efter maden.
Særligt kan vi anbefale på en stille stjerneklar aften at tage ud på dækket og nyde en drink, mens du ser bølgerne gå forbi. En kombination af elegance og oplevelser ombord på et førsteklasses skib.
Rejseplan
07. maj - 17. majMarseille
Frankrig
Marseille er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts- og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder du den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan du også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.
Tarragona
Spanien
I Tarragona falder Middelhavets lys på ruiner fra Romerriget og giver historien en nærmest fysisk tilstedeværelse. Midt i byen ligger resterne af amfiteatret, hvor gladiatorer engang kæmpede med havet som bagtæppe, og tæt ved står den store akvædukt Pont del Diable, der stadig spænder sin bue over dalen med imponerende præcision. I den middelalderlige bydel snor smalle gader sig mellem bagerduft og kaffe, og små pladser folder sig ud med springvand og caféborde i skyggen. Katedralens gotiske facade rejser sig over byens tage, og bag murene gemmer klostergården på århundreders håndværk i sine fint udskårne kapitæler. Nede ved havnen summer strandpromenaden af liv, og Platja del Miracle - Mirakelstranden -ligger kun få skridt fra de gamle ruiner. Lidt længere nede ad kysten finder du den gamle fiskerbydel El Serrallo, hvor dagens fangst stadig landes og serveres på små, enkle restauranter som et levende minde om Tarragonas maritime rødder.
La Coruna
Spanien
La Coruna ligger ud til Atlanterhavet i den nordspanske provins Galicien. Den er usædvanlig rig på arkitektur og kultur og kaldes også "glasbyen" grundet de mange glasindrammede balkoner, som ses overalt i byen. La Coruna har verdens ældste og stadig aktive fyrtårn, Torre de Hércules, der i sin tid blev bygget af romerne og i dag er at finde på UNESCO’s Verdensarvsliste. Omkring tårnet slår Atlanterhavets bølger ubarmhjertigt mod klipperne, mens vandet er mere roligt i byens smukke marina, der ligger tæt på centrum. Der er heller ikke langt herfra til Santiago de Compostela, hvor den verdensberømte pilgrimsrute, Caminoen, ender.
Bilbao
Spanien
Baskerlandets hovedby Bilbao er beliggenhed langs bredden af Nervión-floden, der bidrager til Bilbaos maleriske tiltrækningskraft. En slentretur langs flodbreddens promenader byder på en fantastisk udsigt over byens broer og vandet. Den gamle bydels labyrint af stenbelagte stræder huser barer og restauranter og smukke gamle byhuse, men det er de mere moderne, futuristiske bygningsværker langs floden, der lokker flest turister til Bilbao. Det gælder i særdeleshed det titaniumbelagte Guggenheim museum, der fra den ene dag til den anden satte Bilbao på kunstkendernes verdenskort. Den enestående bygning er et mesterværk i sig selv, men den rummer en overflod af uvurderlige kunstværker, som tiltrækker et kæmpe publikum. Af andre arkitektoniske perler i Bilbao kan nævnes Zubizuri-broen, Arriaga-teateret og Euskalduna-paladset.
La Rochelle
FrankrigLa Rochelle er en hyggelig gammel fiskerby, hvis gamle bydel er fyldt med bindingsværkshuse fra Middelalderen og betagende renæssance arkitektur. Og ved indgangen til den ældre havn troner to majestætiske tårne. Anløbet giver mulighed for flere interessante udflugter. Besøg den hvide ø Ré, der er forbundet med fastlandet med en 3 km lang bro. Her er autentiske små landsbyer strøet ud i landskabet blandt skove, strandenge og vinmarker, og øen er kendt for sin produktion af salt, salturt og vin. En anden udflugt bringer dig til det berømte slot La Roche-Courbon, der også kaldes Tornerose-slottet. Det romantiske eventyrslot blev bygget i 1475 med overdådige, smukt møblerede og dekorerede værelser og saloner og et enormt køkken med en hel bataljon af kobberpander. Til slottet hører også nogle fantastisk elegante haver. Eller besøg marsklandet ved Coulon, hvor traditionelle fladbundede både tager dig med på en tur ad vandvejene, hvor du udforsker marskens fauna og flora i et område kaldet ”Det Grønne Venedig” grundet vandets grønne overflade.
Brest
Frankrig
Brests havn er en af de største og mest betydningsfulde marinehavne i Frankrig. Det er en vigtig havn for handel, fiskeri og militæraktiviteter og har en lang historie som en strategisk marinebase. Brest har et rigt kulturliv med teatre, museer og festivaler. Brest ligger ved kysten, og området omkring byen har smukke strande og natur. Den kystnære promenade ved Le Moulin Blanc er et populært sted for afslapning og udsigt over havet. Byen byder også på en række kulturelle og rekreative muligheder.
Warnemünde
Tyskland
Den hyggelige tyske kystby Warnemünde nær havneindgangen til den gamle hansestad Rostock var oprindeligt en fiskerby, men i løbet af det 19. århundrede blev den en populær ferieby på grund af den fine sandstrand og gode badehoteller. Fordums tids charme er bevaret i dag, og byens hjerte er nu Am Strom ved siden af havnen, hvor gamle kaptajners og fiskernes hjem er blevet omdannet til caféer og butikker. Fra byens populære mole har du en fin udsigt til både byen og det gamle fyrtårn, og langs strandpromenaden ligger maritime pubber og hyggelige restauranter, så der er basis for en rigtig hygge- og afslapningsdag her, hvis du ikke vil på udflugt ind i landet.