Costa Smeralda
Costa Cruises- Søsat
- 2019
- Længde
- 337 m
- Rating
- 4 stjerner
- Passagerer
- 6.554
- Besætning
- 1.646
Om skibet
Costa Smeralda er et imponerende krydstogtskib fra Costa Cruises, der tilbyder en uforglemmelig krydstogtoplevelse for sine passagerer. Skibet har en kapacitet på mere end 5.200 passagerer og mere end 1.500 besætningsmedlemmer og byder på en moderne indretning.
Skibet er opkaldt efter Sardinien, og dens indretning er inspireret af denne italienske øs naturlige skønhed og kultur. Det er fyldt med italiensk stil og raffinement og har en række forskellige kahytter og suiter, der er elegant og stilfuldt indrettet.
Passagererne kan vælge mellem en bred vifte af kahytter, herunder indvendige, udvendige og balkonkahytter, der alle er udstyret med moderne faciliteter som aircondition, fladskærms-tv og minibar.
Costa Smeralda tilbyder også en række forskellige restauranter og barer, hvor man kan nyde lækre måltider og drikkevarer. Skibet har også et kasino, butikker, teater og diskotek, så der er altid noget at lave om bord. Passagererne kan også slappe af i skibets store spa og fitnesscenter, hvor de kan nyde en bred vifte af behandlinger og aktiviteter, herunder massage, sauna og fitnesshold.
Skibet er kendt for sin fantastiske atmosfære og underholdning. Der er forskellige sportsfaciliteter, herunder en basketballbane, minigolfbane og løbebane, hvor passagererne kan dyrke motion og have det sjovt. Der er også et stort vandland og poolområde, hvor passagererne kan nyde en afslappende dag i solen.
Passagererne kan vælge mellem forskellige ruter og længder på deres krydstogt. Skibet tilbyder også temakrydstogter, såsom gourmetkrydstogter og wellness-krydstogter.
Uanset hvor skibet sejler hen, vil passagererne opleve en utrolig krydstogtoplevelse på Costa Smeralda. Med dens mange faciliteter, høje standard for service og kvalitet og unikke italienske atmosfære, er dette krydstogtskib et perfekt valg for alle, der ønsker at opleve det bedste af, hvad krydstogter har at tilbyde.
Rejseplan
29. marts - 15. aprilSanta Cruz - Tenerife
Spanien
Tenerifes hovedstad hedder Santa Cruz og kan prale af kulørte markeder, blomstrende haver, spændende kunstgallerier og museer samt livlige, udendørs caféer. Øens vartegn er dog den stadig aktive vulkan Teide beliggende i et barsk og goldt men smukt landskab, hvor der ligger sne året rundt. Langs kysterne er naturen mere frodig, især på øens nordside, hvor hyggelige og farverige Puerto de la Cruz er rig på historisk arkitektur med gamle huse med træbalkoner. Her ligger også Loro Parque, hvor papegøjer cykler og pingviner hopper og danser. Og så findes der faktisk også pyramider bygget af lavasten på øen!
Arrecife - Lanzarote
Spanien
Den lille havneby Arrecife fungerer som Lanzarotes hovedstad. Via en intakt vindebro kan du besøge byens borg, som i sin tid blev bygget for at dæmme op for piratangreb. Flere gamle villaer i klassisk kanarisk arkitektur og en yndig kirke kan også beskues i byen, men ellers lokkes de fleste på udflugt rundt på øen. Nationalparken Timanfaya dækker en fjerdedel af Lanzarote med sine spektakulære landskaber skabt af tidligere tiders vulkanudbrud. Du kan køre rundt i jeep blandt vulkanerne og se nærmere på et netværk af underjordiske grotter, og skal det være mere frodigt, er en vandretur i De 1000 Palmers Dal en mulighed.
Seadestination: Atlantis Crest West
Funchal - Madeira
Portugal
Madeira er kendt for sin frodige natur og mange billedskønne landsbyer, hvoraf mange tilbyder de smukkeste panoramaudsigter. En idyllisk ø med smukke strande, fantastiske landskaber formet i lava og frodige, grønne skove. Funchal nærmest klatrer op ad bjergskråningerne mellem bananplantager og blomstrende haver, for det milde klima året rundt gør byen til en sand botanisk oase, hvor farverne fra bougainvillea, strelitzia og hortensia er næsten overvældende. Besøg de små, fredfyldte landsbyer gemt væk mellem de næsten vinkelrette bjerge. Tag f.eks. med kabelbanen op til Monte og oplev den barokke kirke med de stejle trapper for efterfølgende at suse ned ad de snoede gader i de ikoniske kurveslæder. I den gamle bydel frister de smalle gader med restauranter, kunstnerisk udsmykkede døre og den summende Mercado dos Lavradores, hvor du kan dufte og smage på eksotiske frugter, lokale oste og Madeiras berømte vin.Det er oplagt at følge en levada – de historiske vandingskanaler – på en gåtur gennem frodig natur, eller tage på hvalsafari for at møde delfiner og kaskelothvaler. Og er du fodboldfan, kan du næsten ikke komme udenom CR7 Museum, der hylder fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, som er født på øen.
Seadestination: Canary Sea Darkest Spot
Las Palmas - Gran Canaria
Spanien
Igennem flere årtier har Gran Canaria været blandt danskernes foretrukne rejsemål i vinterhalvåret med sit behagelige klima og sine skønne sandstrande. De høje sanddyner i Maspalomas på øens sydside leder tankerne hen på Sahara, men bestiger du en af dynerne. har du her udsigten til det blå Atlanterhav. Las Palmas er en ganske stor by, hvor du godt kan miste overblikket, men fra Santa Ana katedralens sydlige tårn har du en eminent udsigt over hele byen, hvor der er rigtig gode muligheder for at shoppe. Bare 20 km herfra finder du Gran Canarias ældste og - ifølge mange - smukkeste by: Teror. Den er beliggende i en malerisk dal mellem grønne bjergkamme og fortryller med smukke, historiske huse i alle regnbuens farver. En anden besøgsværdig by er charmerende Puerto de Mogan, der også kaldes Lille Venedig grundet de pittoreske broer og vandindløb, der blander sig med husene i typisk Middelhavsstil.
Santa Cruz - Tenerife
Spanien
Tenerifes hovedstad hedder Santa Cruz og kan prale af kulørte markeder, blomstrende haver, spændende kunstgallerier og museer samt livlige, udendørs caféer. Øens vartegn er dog den stadig aktive vulkan Teide beliggende i et barsk og goldt men smukt landskab, hvor der ligger sne året rundt. Langs kysterne er naturen mere frodig, især på øens nordside, hvor hyggelige og farverige Puerto de la Cruz er rig på historisk arkitektur med gamle huse med træbalkoner. Her ligger også Loro Parque, hvor papegøjer cykler og pingviner hopper og danser. Og så findes der faktisk også pyramider bygget af lavasten på øen!
Cadiz
Spanien
Cádiz anses for at være den ældste by i Europa og har været beboet i over 3.000 år. Det var herfra Columbus stævnede ud på rejsen til Amerika, og den gamle bydel, der næsten er helt omkranset af vand, er et romantisk virvar af snoede gader med muntre taverner. Byens katedral er med sin gyldne, barokke kuppel et pejlemærke, og dens tårn byder på en eminent udsigt over Cádiz, ligesom den dramatiske fæstning, Castillo de San Sebastian, er værd at udforske. Den ligger yderst på en smal mole som en vogter over byen, og alene gåturen derud er en oplevelse. Her er du omgivet af bølger på begge sider og får havluft i håret, og når du når frem, venter robuste mure, tårne og bastioner i en næsten teatralsk ro. Yndede udflugtsmål fra Cádiz tæller bl.a. hvide landsby Vejer, der ligger på en bjergtop med postkortskønhed og maurisk charme, samt Jerez, der er kendt for sin sherryproduktion, som fører en liflig og sødlig duft med sig i store dele af byen. Gibraltar med Europas eneste vildtlevende aber er heller ikke langt væk.
Barcelona
Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
Seadestination: Balearic sea darkest spot
Seadestination: Balearic sea darkest spot
Marseille
Frankrig
Marseille er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts- og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder du den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan du også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.
Genova
Italien
Christopher Columbus’ fødeby, Genova, er en klassisk italiensk by beliggende midt i bølgende bakker med pastelfarvede huse med terrakotta-tag, fantastiske kirker, hængende haver, barokke paladser og smuldrende romerske ruiner. Byens historiske centrum er Europas største, og de smalle, snoede gader er spækket med vidunderlig arkitektur og kunstneriske skatte. Charmerende butikker tilbyder spændende shoppingmuligheder, mens caféer og restauranter lokker med lokale, smagfulde retter. Ved foden af byens centrum ligger den historiske havn, der efter nytænkende renoveringer fremstår som et trendy mødested med en travl marina og barer ved vandet samt et maritimt museum og et fascinerende akvarium, der er det største i Europa. Adelens gamle paladser, hvis antal og pragt ikke findes andre steder i Italien, er blandt Genovas vigtigste turistattraktioner, ligesom den sort-hvide katedral, den skulpturfyldte Staglieno-kirkegård og tårnene ved Porta Soprana er værd at kigge nærmere på.
Seadestination: Bay of the Calanques National Park
Marseille
Frankrig
Marseille er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts- og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder du den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan du også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.
Barcelona
Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
Seadestination: Portoflavia & Carloforte
Cagliari - Sardinien
Italien
Cagliari breder sig over klippeskråningen som et solbleget amfiteater af sandsten, tårne og kirker. Byen ligger som porten til Sardinien - en ø formet af hav, handel og historie. I bakkerne omkring byen står resterne af nuraghi - de 3.000 år gamle stentårne, der blev bygget længe før romerne satte fod på øen. De vidner om en kultur, der stadig er levende i sproget, traditionerne og stoltheden blandt øens befolkning. I selve byen mødes fortidens lag side om side. Fra det romerske amfiteater, udhugget direkte i klippen, til de spanske byhuse og vagttårnene, Pisa lod opføre som forsvar mod pirater. Det mest kendte er Elefanttårnet, hvorfra du har udsigt over havnen og byens tage - engang et vagttårn, senere et fængsel, hvor de afhuggede hoveder af fanger blev hængt til skræk og advarsel. Nedenfor klippen ligger markedet San Benedetto, hvor duften af pecorinoost, soltørrede tomater og friskfanget fisk fylder luften. Og lidt længere mod syd åbner Poetto-stranden sig i en bue af hvidt sand, hvor de lyserøde flamingoer går gennem det lave vand bag saltlagunerne.
Napoli
Italien
Seværdighederne er mange i Napoli, og de lokales hverdagsliv er i sig selv én af dem. Napolitanere er kendte for at være meget højlydte i deres omgang med hinanden, ligesom byen kan virke både snusket, larmende og kaotisk. Af samme grund mener mange, at det er her, du oplever det ægte og upolerede Italien. Gå langs Spaccanapoli – en lang, smal gade, der gennemskærer det historiske centrum – og beundr de historiske kirker, livlige pladser, udendørs caféer og unikke butikker. I bydelen Santa Lucia finder du de maleriske klynger af smalle ”trappegader” med bagerier, butikker med kunsthåndværk og små caféer, hvor de lokale drikker deres espresso. Vasketøjet hænger ofte på snore mellem husene, mens der føres samtaler fra den ene balkon til den næste. Et kulørt og livligt kvarter, der leder tankerne hen på gamle tegnefilm og ”Bella Notte”. Napoli byder på masser af kunst, kultur og historie. Det spændende arkæologiske museum fremviser bronzestatuer, freskoer og mosaikker samt Farnese-tyren, der er den største, antikke skulptur, der nogensinde er fundet. Der er hele to royale paladser i Napoli, hvor du på en rundtur ser værelser rigt dekoreret med gobeliner, freskoer, porcelæn og portrætter foruden store kunstsamlinger. Teatro di San Carlo er et af de største teatre i Europa og Italiens førende operahus. Det blev færdiggjort i 1737 med et ekstravagant interiør i rødt og guld med balkoner fordelt på seks etager – et design som efterfølgende arkitekter har stræbt efter at følge. Det samme gælder for pizzaen, som i sin simple Margherita-form siges at stamme fra Napoli – så enkelt, men så lækkert!
Capri
Italien
Capri er en smuk ø beliggende i Tyrrenhavet, ud for Sorrentine Peninsula på den sydlige kyst af Italien. Den tilhører Campania-regionen og er kendt for sin fantastiske naturskønhed, charmerende byer og historiske betydning.
Øen er kendt for sin betagende natur, herunder barske klipper, krystalklart vand og frodig vegetation. Den byder på talrige udsigtspunkter for panoramiske udsigter, herunder de berømte klippeformationer Faraglioni og den Blå Grotte (Grotta Azzurra).
Capri har en rig historie, der strækker sig tilbage til det romerske imperium. Du kan besøge Villa Jovis, som var den romerske kejser Tiberius' residens, og Villa San Michele, der huser kunst og antikviteter. Øen har også inspireret mange kunstnere og forfattere gennem årene.
Øen er berømt for sit luksuriøse shopping miljø. Du kan finde eksklusive butikker med mode, smykker og souvenirs langs gaderne i byen.
Civitavecchia - Rom
Italien
I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…