Rejseplan
23. juni - 01. juli
Southampton England
Southampton har altid været en vigtig havneby i det sydlige England, hvorfor den har været omkranset af tykke bymure som et forsvar mod angribende folk. I dag ses flere velbevarede strækninger af denne mur stadig rundt om det gamle centrum, ligesom flere imponerende porte stadig står. Southampton har også flere gamle bygninger, men ellers er det primært en by for shopping. Smut også forbi den hyggelig pub, Duke of Wellington, der ligger tæt på havnen. En klassisk pub i gammel stil med bindingsværk, blyindfattede ruder, gamle fotografier og en pejs, der tændes på køligere dage. Et perfekt sted at nyde en lager eller et glas ægte cider. Southampton er også et godt udgangspunkt for udflugter. London er f.eks. indenfor rækkevidde, og i den engelske hovedstad venter et utal af seværdigheder så som Tower of London, Big Ben og Buckingham Palace. Der er dog også masser at opleve i det øvrige Sydengland, hvor du kan besøge en eller flere af de historisk interessante byer som f.eks. elegante, romerske Bath, romantiske Winchester med den imponerende katedral og middelalderlige Salisbury med den berømte stensætning Stonehenge.

Zeebrugge Belgien
Zeebrugge er Belgiens travleste havn og ligger bare 20 km fra evigt populære og smukke Brugge, der ofte omtales som Tornerosebyen. Det skyldes nok, at den har bevaret sin charme og sit udseende fra Middelalderen, som om den faldt i søvn for mange år siden og nu venter på at blive vakt til live igen. Der er dog allerede masser af liv i Brugge, men den kendes bedst for de brostensbelagte stræder med de flotte middelalderhuse med trappegavle samt de søvnige kanaler med stille vand. På byens markedsplads falbyder de handlende deres forskellige varer, og på de to store torve, Markt og Burg, ses bl.a. det imponerende rådhus med dets ornamenterede facade og det flotte klokketårn, hvorfra du – efter at have besteget 366 trappetrin – har en formidabel udsigt over byen. Belgiens hovedstaden, Bruxelles, kan også nås fra Zeebrugge. Dens gamle bydel er fyldt med smuk barokarkitektur, mens den moderne del i sandhed er et politisk magtcentrum som hjemsted for Den Europæiske Union. Her er det et must at hilse på den lille tissende dreng, Manneken-Pis, samt at prøvesmage både øl, chokolade og vafler, som landet er så kendt for.
At Sea

Bergen Norge
Bergen har spillet en afgørende rolle i norsk historie og kultur, siden Olav den Gode grundlagde byen i 1070. Byen ligger smukt mellem havet og syv bjerge, og dens placering gjorde den til udgangspunkt for vikingernes rejser og til Norges vigtigste handelsby i middelalderen. Som hansestad blev Bergen et knudepunkt i det nordeuropæiske netværk, og den status mærkes stadig i de farverige træhuse på Bryggen, der i dag er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Senere blev Bergen hjemsted for nogle af landets største kulturpersonligheder, ikke mindst komponisten Edvard Grieg, hvis hus Troldhaugen nu er museum og koncertsted. Byen rummer også et bredt kulturliv med festivaler, teatre og museer, og Fisketorget på havnen er stadig et levende mødested, hvor lokale samles om dagens fangst. Gaderne i centrum er præget af smalle stræder, gamle træhuse og et livligt studiemiljø, der giver byen en ungdommelig energi. Samtidig er naturen altid tæt på: en tur med Fløibanen fører dig hurtigt op på fjeldet, hvor udsigten over byen, fjorden og øerne udenfor er blandt Norges mest berømte.

Flåm Norge
Eftertragtede Flåm er en lille landsby beliggende i bunden af Aurlandsfjorden, der er en forgrening af den 204 km lange Sognefjord. Byen ligger i imponerende naturskønne omgivelser med høje vandfald og grønklædte klipper, hvilket har gjort byen til en af de travleste krydstogtsdestinationer i Norge. En tur med Flåm-banen, der kører mellem Flåm og Myrdal, kan varmt anbefales. Det er en af verdens smukkeste togture, hvor du ser Norges vilde og bjergtagende fjordlandskab. Eller hvad med et besøg i vikingelandsbyen Njardarheimr, hvor du vil opleve en autentisk landsby, der viser, hvordan vikingerne levede for 1000 år siden. Byen er ikke befolket af skuespillere i kostumer, men "rigtige" vikinger i alle aldre, der har adopteret vikingetiden som en livsstil. De kender deres historie og har unik viden om vikingelivet, som de meget gerne vil dele med dig, og du kan selv deltage i både øksekast og bueskydning eller forsøge dig med nogle af de forskellige håndværk.
Nordfjord, Norway
Mother Nature excels on Norway’s wildest coast. Contrasting forms of extreme beauty: granite peaks laced with tumbling waterfalls that tower over silent fjords and beaches below. Nature is the entertainment, with walking poles, surfboards, kayaks and horses all adding to the adventure. Hike Europe’s highest cliff, scale Mount Hoven by the Sky Lift, drop into Viking history and soak cares away in Europe’s deepest lake where dips hit differently. It’s no wonder Norway scores high in the quality of life - panoramas punctuated with mountain, fjord and coastal views; there are plenty of reasons to live longer here.
At Sea
At Sea

København Danmark
København, Danmarks charmerende hovedstad, er en skatkiste af kultur, historie og livlig atmosfære. Med sine ikoniske vartegn som Den Lille Havfrue, Tivoli og det imponerende Amalienborg Slot byder byen på en smuk blanding af gammelt og nyt. Udforsk de brostensbelagte gader, nyd kulinariske oplevelser på Michelin-restauranter og dyk ned i en verden af hygge og dansk livsstil.
EXPLORA IV
Explora JourneysOm skibet
Tekst på vej
