Rejseplan
31. oktober - 16. november
Civitavecchia - Rom Italien
I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…
At Sea

Cartagena Spanien
I Cartagena er der fuld skrald på historien, og du kan således se både et romersk teater, en fønikisk sejlbåd og et maurisk palads på samme dag. Du kan besøge ARQUA, det nationale undervandsarkæologiske museum, og se skatte hævet fra Middelhavets dyb, eller opleve den lidt trykkede stemning i et beskyttelsesrum fra den spanske borgerkrig, hvor fortidens stemmer fortæller om livet i byen under de forhadte år. Gå en tur gennem den smukke gamle by, hvor moderne caféer og elegante facader smelter sammen med ruiner og barokke kirker. Langs havnepromenaden venter frodige palmer, gamle fæstningsværker og måske et glimt af en ubåd fra det militære museum. Cartagena er en levende mosaik af kultur, natur og historie, som folder sig ud for hvert skridt, du tager rundt i byen.

Malaga Spanien
Kalkstensbjerge i det fjerne, palmer i gadebilledet og mauriske detaljer i arkitekturen - Málaga forener Andalusiens varme med Middelhavets lethed. I det historiske centrum snor gyldne gader sig forbi tapasbarer, barokke kirker og små pladser, hvor hverdagen leves med åbne døre og stille tempo. På en bakketop troner Alcazaba, det gamle arabiske fæstningsværk med haver, buer og udsigt over havet, og lige bagved ligger det ældgamle Gibralfaro-fort. Picasso blev født i Málaga, og hans barndomshjem samt det moderne Picasso-museum giver dig indblik i kunstnerens liv og værk. Lidt længere ude lokker hvide landsbyer som Frigiliana med brostensgader og blomstrende altaner, eller du kan følge den spektakulære kystvej mod Nerja, hvor drypstenshuler og dramatiske udsigter tager pusten fra de fleste. Vil du mærke stemningen i byen, er det oplagt at slå sig ned med et glas kølig fino og nyde friskgrillede sardiner ved strandpromenaden. Og ikke langt fra marinaen kan du slå dig ned på en bænk ved siden af vores egen eventyrforfatter, H.C. Andersen.
At Sea
At Sea

Ponta Delgada - Azorerne Portugal
Øgruppen Azorerne ligger 1.300 km vest for Portugal. Ponta Delgada er øgruppens hovedby og ligger på øen São Miguel, som også kaldes for Den Grønne Ø. Selvom Azorerne er vulkanøer, er her nemlig ganske frodigt, og øen gemmer på flere postkortmotiver, søde gamle kirker, et fort fra 1500-tallet og et museum, der dokumenterer Azorernes spændende naturhistorie. Landskaberne rundt på øen er betagende og byder på gamle vulkanske kratere, der nu er fyldt af søer med vilde blomster og frodige skovområder langs kanten. Ét af disse kratere rummer de berømte tvillingesøer, Lagoa des Sete Cidades, hvoraf den ene er grøn, mens den anden er blå. En kappe af bølgende bakker i grønne nuancer indrammer søerne, og nogle steder falder klipperne 500 meter ned i det spejlblanke vand. Et spektakulært syn! Du kan også slentre en tur ad havnepromenaden og rundt i den hyggelige by og beundre de flotte bygninger eller gå under jorden i en lavatunnel, besøge en ananasplantage eller spejde efter hvaler og delfiner.
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea

Bermuda Bermuda
Midt i Atlanterhavet ligger Bermuda med pastelfarvede huse, britiske garder i røde uniformer og strande, der glimter i rosa nuancer. I Hamilton, øgruppens lille hovedstad, finder du butikker og caféer side om side, og langs havnen summer det af liv, når sejlbåde lægger til. Langs kysten venter oplevelser, der går fra det spektakulære til det finurlige. På Horseshoe Bay breder en bue af lyserødt sand sig ud mellem klipperne, mens Crystal Caves fører dig ned i en underjordisk verden af stalaktitter og søer, der spejler lyset som glas. På Royal Naval Dockyard, det gamle flådeanlæg, ligger museer og værksteder side om side med små boder, hvor lokale kunsthåndværkere sælger alt fra keramik til smykker. Og ude på havet ligger Bermudas største skat: et bælte af koralrev og skibsvrag, der gør øgruppen til et paradis for snorklere og dykkere. Selv fra stranden kan du ane, hvordan det turkise vand skjuler fortællinger om storme, handelsskibe og eventyr, der gik til bunds her.
At Sea
At Sea

Nassau Bahamas
Farvestrålende huse i pastelfarver lyser op mellem palmer og lyseblå bølger, og i byens hjerte summer det af musik, markedsstemning og historiske vingesus. Nassau, hovedstaden på Bahamas, kombinerer kolonitidens charme med caribisk livsglæde. Du kan gå en tur ad Bay Street med dens gamle bygninger, små butikker og Straw Market, hvor lokale kunsthåndværkere sælger kurve, hatte og souvenirs. Besøg Fort Fincastle og klatr op ad Queen’s Staircase - 66 trin hugget direkte ind i klippen - for en fantastisk udsigt over byen og havet. Øen har også sine skygger: Pirates of Nassau-museet fortæller levende om den tid, hvor pirater huserede i området, og britiske styrker forsøgte at holde lov og orden. Vil du ud i naturen, er der kun en kort bådtur til det turkise vand ved Pearl Island eller til snorkling blandt farvestrålende fisk og gamle skibsvrag ved Paradise Island. Nassau byder på lethed og historie, koralrev og kolonitid - alt sammen i gåafstand fra hinanden.
At Sea

Tampa USA
Tampa har rødder i både cubansk, spansk og italiensk indvandring, og det mærkes især i Ybor City - et kvarter opstået omkring cigarindustrien i slutningen af 1800-tallet. Her ligger murstensbygninger med gamle skilte og balkoner, hvor du kan besøge små cigarværksteder, caféer og barer, der holder fast i områdets særpræg. I centrum af byen finder du et moderne skyline med museer langs floden såsom Tampa Museum of Art og Florida Aquarium, hvor livet under havoverfladen udfolder sig i kæmpe tanke. Havneområdet Riverwalk giver en afslappet promenade langs Hillsborough River, forbundet af broer og med udsigt til både kajakker og lystyachter. Lidt udenfor centrum ligger Busch Gardens - en blanding af forlystelsespark og zoologisk have - der giver et vildt indblik i Afrikas dyreliv side om side med rutsjebaner. Tampa er en by med kontraster: moderne storby, immigrantkvarter med sjæl og nem adgang til Floridas solfyldte kyster.
Celebrity Constellation
Celebrity CruisesOm skibet
Celebrity Cruises Constellation er et fremragende krydstogtskib, der er en del af den prestigefyldte Celebrity Cruises-flåde. Dette skib er kendt for sin klassiske elegance og luksuriøse atmosfære, der sikrer en uforglemmelig rejseoplevelse for alle gæster om bord.
Med sin imponerende størrelse og moderne design er Celebrity Cruises Constellation i stand til at rumme et stort antal passagerer uden at gå på kompromis med komforten. De rummelige kahytter og suiter er smagfuldt indrettet med moderne faciliteter og luksuriøse detaljer, der sikrer, at gæsterne føler sig hjemme, mens de udforsker de spændende destinationer.
Skibets kulinariske tilbud er noget, der virkelig skiller sig ud. Med flere udsøgte restauranter, der serverer alt fra gourmetretter til casual dining-muligheder, er der noget for enhver gane. Uanset om du foretrækker lækre bøffer, autentiske italienske retter eller eksotiske asiatiske smagsoplevelser, vil Celebrity Cruises Constellation imødekomme dine ønsker og sikre en gastronomisk rejse i verdensklasse.
Underholdningen på Celebrity Cruises Constellation er af højeste standard. Gæsterne kan se frem til spændende teaterforestillinger, musikalske optrædener, komedie shows og en bred vifte af aktiviteter og arrangementer, der vil holde dem underholdt hele dagen og aftenen igennem. Skibets underholdningsteam arbejder hårdt for at sikre, at der er noget for enhver smag, uanset om du er til dans, live musik eller quizzer.
Når det kommer til afslapning og velvære, er Celebrity Cruises Constellation i særklasse. Skibets spa-område er en oase af ro og velvære, hvor gæsterne kan forkæle sig selv med forskellige behandlinger og terapier. Fra foryngende massage til beroligende ansigtsbehandlinger er der mange muligheder for at slappe af og genoplade energien.
For gæster, der ønsker at holde sig aktive, tilbyder Celebrity Cruises Constellation også et væld af faciliteter som fitnesscenter, sportsbaner og swimmingpools. Uanset om du er til vandaktiviteter, boldspil eller en god træning, er der masser af muligheder for at holde sig i form under rejsen.
En anden bemærkelsesværdig funktion ved Celebrity Cruises Constellation er dens spændende ruteplaner. Skibet tager sine gæster med til en bred vifte af fantastiske destinationer over hele verden, hvilket giver mulighed for at udforske forskellige kulturer, smage lokale kulinariske lækkerier og opleve fantastiske seværdigheder.
Afslapning (7)
Fitness (5)
Mad og drikke (8)
Underholdning (7)
Teknologi (3)
Øvrige (4)
Rekreative (5)
