Rejseplan
20. april - 04. maj
Fort Lauderdale USA
Fort Lauderdale er især kendt for sine lange, palmefyldte strande og det netværk af kanaler, der har givet byen tilnavnet "Amerikas Venedig". Men bag strandstolene og de luksuriøse yachter gemmer der sig en by med mange ansigter. Du kan tage på kanalrundfart med vandtaxa og opleve de eksklusive kvarterer fra vandsiden, hvor elegante villaer og grønne haver spejler sig i det rolige vand. I centrum frister Las Olas Boulevard med sin afslappede stemning, kunstgallerier, caféer og butikker i alle afskygninger, og du kan nemt bruge timer på at udforske gaden til fods. Vil du dykke dybere ned i kulturen, er det værd at besøge det historiske Bonnet House med tropisk have og et glimt af Floridas kunstnerliv i begyndelsen af 1900-tallet. For naturelskere er Everglades kun en kort køretur væk – her kan du suse gennem sumpen i airboat og spotte alligatorer og farvestrålende fugle i det vidtstrakte vådland.
At Sea
At Sea
Bermuda Bermuda
Midt i Atlanterhavet ligger Bermuda med pastelfarvede huse, britiske garder i røde uniformer og strande, der glimter i rosa nuancer. I Hamilton, øgruppens lille hovedstad, finder du butikker og caféer side om side, og langs havnen summer det af liv, når sejlbåde lægger til. Langs kysten venter oplevelser, der går fra det spektakulære til det finurlige. På Horseshoe Bay breder en bue af lyserødt sand sig ud mellem klipperne, mens Crystal Caves fører dig ned i en underjordisk verden af stalaktitter og søer, der spejler lyset som glas. På Royal Naval Dockyard, det gamle flådeanlæg, ligger museer og værksteder side om side med små boder, hvor lokale kunsthåndværkere sælger alt fra keramik til smykker. Og ude på havet ligger Bermudas største skat: et bælte af koralrev og skibsvrag, der gør øgruppen til et paradis for snorklere og dykkere. Selv fra stranden kan du ane, hvordan det turkise vand skjuler fortællinger om storme, handelsskibe og eventyr, der gik til bunds her.
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea
Ponta Delgada - Azorerne Portugal
Øgruppen Azorerne ligger 1.300 km vest for Portugal. Ponta Delgada er øgruppens hovedby og ligger på øen São Miguel, som også kaldes for Den Grønne Ø. Selvom Azorerne er vulkanøer, er her nemlig ganske frodigt, og øen gemmer på flere postkortmotiver, søde gamle kirker, et fort fra 1500-tallet og et museum, der dokumenterer Azorernes spændende naturhistorie. Landskaberne rundt på øen er betagende og byder på gamle vulkanske kratere, der nu er fyldt af søer med vilde blomster og frodige skovområder langs kanten. Ét af disse kratere rummer de berømte tvillingesøer, Lagoa des Sete Cidades, hvoraf den ene er grøn, mens den anden er blå. En kappe af bølgende bakker i grønne nuancer indrammer søerne, og nogle steder falder klipperne 500 meter ned i det spejlblanke vand. Et spektakulært syn! Du kan også slentre en tur ad havnepromenaden og rundt i den hyggelige by og beundre de flotte bygninger eller gå under jorden i en lavatunnel, besøge en ananasplantage eller spejde efter hvaler og delfiner.
At Sea
At Sea
Cartagena Spanien
I Cartagena er der fuld skrald på historien, og du kan således se både et romersk teater, en fønikisk sejlbåd og et maurisk palads på samme dag. Du kan besøge ARQUA, det nationale undervandsarkæologiske museum, og se skatte hævet fra Middelhavets dyb, eller opleve den lidt trykkede stemning i et beskyttelsesrum fra den spanske borgerkrig, hvor fortidens stemmer fortæller om livet i byen under de forhadte år. Gå en tur gennem den smukke gamle by, hvor moderne caféer og elegante facader smelter sammen med ruiner og barokke kirker. Langs havnepromenaden venter frodige palmer, gamle fæstningsværker og måske et glimt af en ubåd fra det militære museum. Cartagena er en levende mosaik af kultur, natur og historie, som folder sig ud for hvert skridt, du tager rundt i byen.
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
At Sea
Civitavecchia - Rom Italien
I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab dig selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker du den helt store sightseeing-dag, skal du begive dig til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så du – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage dig med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens du kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…
Celebrity Ascent
Celebrity CruisesOm skibet
Celebrity Cruises Ascent er en luksuriøs krydstogtskib fra Celebrity Cruises flåde, som blev lanceret i 2021. Det repræsenterer det absolutte højdepunkt inden for moderne krydstogtsoplevelser og tilbyder passagerer en uforglemmelig rejse til nogle af verdens mest fantastiske destinationer. Skibet er en del af Celebrity Cruises Edge-klasse, der er kendt for at omdefinere luksus på havet.
For gourmeterne om bord er Celebrity Cruises ascent stolt af at præsentere en bred vifte af spisemuligheder. Uanset om det er fine spisesteder med verdensberømte kokke, autentiske kulinariske oplevelser fra forskellige lande eller afslappede spisesteder, er der noget for enhver smag.
Underholdning er en afgørende del af enhver krydstogtsoplevelse, og Celebrity Cruises ascent skuffer ikke. Der er et utal af underholdningsmuligheder, herunder teatre med Broadway-stilshows, biografer, kasinoer og loungeområder. Gæster kan også deltage i en bred vifte af aktiviteter, workshops og foredrag, der spænder fra wellness til kunst og kultur.
Når det kommer til afslapning og velvære, leverer Celebrity Cruises ascent også her. Passagerer kan forkæle sig selv med luksuriøse spa-behandlinger, slappe af ved poolen, deltage i yoga-sessioner med havudsigt eller bare nyde det fredfyldte omgivelser af deres private balkonkabine.