Rejseplan
11. marts - 28. marts
Lima Peru
Lima er en sanselig blanding af kolonihistorie, modernitet og kystnær storbypuls. Du mærker det i duften af salt hav og frisk ceviche, i farvespillet mellem pastelfarvede bygninger og den blågrå Stillehavshorisont, og i lyden af gadekunstnere, kirkeklokker og trafik, der smelter sammen til ét levende bagtæppe. Gå en tur gennem det historiske centrum, hvor barokke kirker og balkoner i udskåret træ vidner om byens spanske rødder, eller slå dig ned i den kunstneriske bydel Barranco med hyggelige caféer og vægmalerier. Det arkæologiske museum giver indblik i landets forfædre og kulturer, og lidt udenfor byen venter de mystiske ruiner af Pachacamac – et imponerende tempelkompleks omgivet af ørkensand og legender. Ved Miraflores' kyst finder du grønne parker på klippekanten, paraglidere i vinden og udsigt over et hav, der skifter farve med dagens lys. Herfra kan du følge den såkaldte "Malecón", en kyststi med palmer og skulpturer, der snor sig højt over stranden. Og midt i det hele står maden som et kapitel for sig: Peruviansk cuisine er verdensberømt, og Lima er hjertet – fra gadekøkkener til Michelin-anbefalinger. Det er en by, der vækker appetit på mere – både i kroppen og i sjælen.
Trujillo Peru
Huaca del Sol og Huaca de la Luna rejser sig som to mægtige pyramider af soltørret ler ved kanten af Trujillo. De blev bygget af Moche-kulturen længe før inkaerne, og i Huaca de la Luna er væggene stadig dækket af farverige malerier af guder og krigere, som har overlevet mere end tusind år i ørkensandet. Vest for templerne breder Chimú-riget sig ud i ruinerne af Chan Chan - verdens største by opført i ler. Her danner lange mure og korridorer et net af pladser, hvor relieffer af fisk, fugle og bølger gentager sig som et ekko af havet, der ligger få kilometer borte. Inde i Trujillo står koloniale palæer og kirker side om side omkring Plaza de Armas. Balkonerne i mørkt træ er så rigt udskåret, at de ligner kniplinger, og fra skyggen under dem ser du frihedsmonumentet rejse sig midt på pladsen, omgivet af gule og blå facader. Her lyder også ofte tonerne af marinera, den elegante pardans med bølgende skørter og hvide lommetørklæder, som har gjort Trujillo berømt i hele Peru.
At Sea

Manta Ecuador
Manta er en by, hvor duften af havsalt blander sig med røg fra grillede fisk og frisklavede empanadas. På stranden tørrer fiskernes net i solen, mens pelikaner dykker efter bytte i det brusende Stillehav. Byens liv og puls mærkes tydeligt på havnefronten, hvor farverige både og tunfabrikker vidner om Ecuadors vigtigste fiskeindustri. Manta er også porten til kystens mere stille og naturrige oplevelser. Du kan køre til den nærliggende by Montecristi, der er fødestedet for de finvævede panamahatte, og se håndværkere forme strå til hatte med en elegance, der har gjort dem verdensberømte. En udflugt til Machalilla Nationalpark giver dig mulighed for at opleve både tropisk skov og øde strande – måske med en dukkert ved den smaragdgrønne strand Los Frailes, som regnes blandt landets smukkeste. Herfra kan du sejle ud til Isla de la Plata, der er kendt som "lille Galápagos" og lokker med blåfodede suler, fregatfugle og, i sæsonen, pukkelhvaler. Oplevelsen fuldendes med lokal gastronomi: Ceviche af tun, rejer og blæksprutte, serveret iskold og syrlig med et strejf af lime og koriander. Det er en kystverden, der både stimulerer sanserne og vækker eventyrlysten.
At Sea

Panama City Panama
Panama City forbindes af mange med den ikoniske kanal, der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet og udgør et af verdens største ingeniørvidundere – og ja, kanalen er i sig selv en oplevelse, man ikke bør gå glip af. Men byen rummer meget mere end imponerende sluseanlæg og containerskibe i slowmotion. Her mødes skyskrabere og jungle, fortid og fremtid, i en overraskende harmonisk blanding. Byen blev grundlagt i 1519 og er dermed den by etableret af europæere på Stillehavskysten, der har været fast beboet i længst tid. I dens gamle bydel, Casco Viejo, træder du ind i en anden verden med brostensbelagte gader, farverige koloniale bygninger, små kirker og tagterrasser med udsigt over bugten. Her finder du både moderne kunstgallerier, stemningsfulde caféer og restauranter, hvor latinamerikanske smage forfines med international kant. Ikke langt derfra rejser den moderne by sig med glasfacader og livlige shoppingcentre, men du er aldrig langt fra naturen. Metropolitan Natural Park ligger næsten midt i byen og byder på grønne stier, brøleaber og udsigt over skyline og regnskov. Ønsker du at dykke endnu længere ned i biodiversiteten, venter Panama Canal Rainforest Discovery Center blot en kort køretur væk. Panama City er kort sagt en by med mange ansigter – Embera indianernes kan du se i deres landsby efter en kanotur, hvorpå du kan være heldig at hilse på tukaner, aber og dovendyr.
At Sea

Puntarenas Costa Rica
Costa Rica betyder ”Den rige kyst” og navnet er givet pga. rygterne blandt de spanske opdagelsesrejsende om store forekomster af guld og andre rigdomme i området. I Puntarenas er den livlige strandpromenade flankeret af svajende palmer og små caféer, hvorfra fængende salsarytmer strømmer. Tag en slapper med en forfriskende ”Churchill” – en lokal specialitet med knust is, kondenseret mælk og tropiske smage. Costa Rica er rigt på smuk natur, og bare en kort køretur fra Puntarenas finder du Carara Nationalpark, der er et frodigt paradis fyldt med tordnende vandfald, eksotiske blomster og de berømte røde araer flyvende frit mellem trætoppene. Du kan også sejle op ad de små floder på udkig efter krokodiller, aber og andre eksotiske fugle eller glide tværs hen over den frodige regnskov i en luftgondol. Det er også muligt at besøge en kaffeplantage og lære mere om det sorte guld.

San Juan del Sur Nicaragua
San Juan del Sur er en farverig, afslappet kystby ved Nicaraguas stillehavskyst, omgivet af bølgende bakker, tætte skove og en halvmåneformet bugt, hvor farverige både vugger dovent i det blå hav. Her mødes surfere, backpackere og lokale i et charmerende miks, og gaderne emmer af caribisk lethed og latinamerikansk rytme. På én dag kan du tage på en bådtur ud i bugten og måske spotte delfiner eller havskildpadder, eller tage nordpå til Playa Maderas – en af de bedste surfstrande i området, hvor bølgerne ruller uendeligt ind mod kysten. I byen kan du slentre mellem vægmalerier, små caféer og gallerier, eller besøge det lille marked og finde lokalt kunsthåndværk og farvestrålende tekstiler. På en bakketop troner den store Jesus-statue Cristo de la Misericordia med udsigt over bugten – en kort vandretur belønnes med et bjergtagende vue. Du kan også tage ud i det frodige bagland og besøge kakaoplantager eller små landsbyer, hvor livet går sin stille gang.
Acajutla, El Salvador
Off the Pacific Coast, Acajutla is El Salvador's principal seaport. Its beautiful quiet beaches are becoming increasingly popular for their white sand, blue waters and biodiverse reefs. A short ride away is San Salvador, where guests can tour Mayan ruins, hike dormant volcanoes and visit historic churches.

Puerto Quetzal Guatemala
Fra Puerto Quetzal kan du besøge byen Antigua, der blev grundlagt af de spanske conquistadors i starten af det 16. århundrede og i dag er spækket med kolonisternes smukke arkitektur og er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Spadser rundt i de smalle, brostensbelagte gader og lad dig betage af den store katedral, det centrale torv og spændende museer. Før spanierne koloniserede Guatemala, var det bl.a. hjemland for Mayaindianerne, og deres gamle, lokale hovedstad, Iximche, er indenfor rækkevidde. Se resterne af deres tempelkompleks og hør mere om bygningsværket og Mayaernes traditioner og særlige kalender. Området benyttes stadig af Mayaerne, så det er ikke utænkeligt, at du kan blive vidne til udførelsen af ægte Mayaritualer. Guatemala er også rigt på smuk natur, og du får bl.a. muligheden for at glide tværs hen over den frodige regnskov med farvestrålende papegøjer i en zipline.
Huatulco Mexico
Huatulco på Mexicos stillehavskyst er et skjult paradis, hvor ni bugter og over 30 strande breder sig som perler på en snor – nogle med blødt, gyldent sand og rolige, turkise bølger, andre med dramatiske klipper og vildt brusende hav. Omgivelserne er præget af frodig regnskov og tørre, kaktusprikkede bakker, som tilsammen skaber et farverigt og varieret landskab. Inde i selve byen er atmosfæren afslappet og lokal. Torvet i La Crucecita har et roligt tempo og byder på håndlavet kunsthåndværk, lokale delikatesser og en kirke med et usædvanligt loftsmaleri af Jomfruen af Guadalupe. Du kan også besøge et kakaomuseum og lære, hvordan den ægte mexicanske chokolade bliver til, eller tage ind i baglandet og opleve kaffeplantager i det grønne Sierra Madre-bjergområde. Ønsker du mere eventyr, er der mulighed for at rafte på floder eller vandre gennem naturreservater med sommerfugle, kolibrier og måske endda en brøleabe i trætoppene. Huatulco er bæredygtigt udviklet og certificeret som miljøvenlig destination, hvilket kun gør oplevelsen endnu mere værdifuld – her får du Mexicos skønhed uden trængsel og med masser af autenticitet.

Acapulco Mexico
Acapulco er en af de ældste og mest velkendte feriedestinationer på Mexicos Stillehavskyst, og som sådan er den beriget med skønne strande til en slapperdag. Lidt sightseeing kan bringe dig forbi det ikoniske Hotel Los Flamingos, der var et tilflugtssted for mange af Hollywoods store navne i 1940’erne og 1950’erne og i en årrække endda ejet af en gruppe kendte skuespillere som Cary Grant og John Wayne. Hotellet ligger på Acapulcos højeste klipper og lokker derfor med en fantastisk udsigt, og det er ikke langt herfra, at de berømte ”klippedykkere” med millimeterpræcision kaster sig i frit fald mod Stillehavet fra de 35 m høje klipper. I byens ældre kvarterer finder du farverige huse, autentiske markeder og små tacosteder, hvor maden er lige så livlig som musikken. Ønsker du et øjebliks ro, kan du søge mod Fortet San Diego, en stjerneformet fæstning med udsigt over bugten og et spændende museum om byens rolle i den spanske sølv- og silkehandel. Acapulco er ikke perfekt, men det er netop dens lidt slidte elegance og livlige energi, der gør byen ægte
Manzanillo Mexico
Manzanillo blev grundlagt som havn i 1500-tallet, da spanske skibe sejlede over Stillehavet med guld og silke. I dag er det fiskeriet, der definerer byen, og sværdfisken er blevet dens symbol - hyldet i en stor blå skulptur ved havnen og i de mange konkurrencer, der hvert år trækker sportsfiskere til. Centrum er præget af pladser, kirker og små butikker, hvor duften af kaffe og krydderier driver gennem de varme gader, og på markederne sælges friskfanget fisk direkte fra havet. Bugterne på begge sider af byen er vidt forskellige: mod nord finder du lange sandstrande med stille vand, mens bølgerne mod syd tiltrækker surfere. Baglandet hæver sig dramatisk med Colima-vulkanen, der er en af landets mest aktive, og på de grønne skråninger dyrkes kaffe, som siden kolonitiden har været områdets eksportvare. I bjergene ligger også Sierra de Manantlán Biosphere Reserve, et UNESCO-område med regnskov, vandfald og et enestående dyre- og planteliv. Her lever både jaguarer, pumaer og de smukke trogoner med farvestrålende fjerpragt.

Puerto Vallarta Mexico
Puerto Vallarta ligger smukt ud til Stillehavets blå bølger og omkranses af frodige, grønne bjergskråninger, der giver byen en unik kombination af kystidyl og tropisk regnskov. Her kan du vandre langs den livlige Malecón, en promenade fyldt med kunstværker, caféer og gadekunstnere, hvor duften af frisklavet ceviche blander sig med havbrisen. Byens gamle kvarter, Zona Romántica, byder på brostensbelagte gader, farverige huse og et væld af små butikker, gallerier og charmerende spisesteder. Tag turen op til Nuestra Señora de Guadalupe, byens ikoniske kirke med sin karakteristiske kuppel, der ligner en skulpturel kongekrone, som glitrer i sollyset. Uden for byen venter smukke strande som Playa Los Muertos, hvor palmerne kaster lange skygger over det azurblå hav, og bådture til nærliggende bugter byder på mulighed for snorkling, delfin- og hvalsafari. Du kan også tage på eventyr i de omkringliggende bjerge, hvor vandfald, varme kilder og små landsbyer venter, skjult mellem junglegrønt og vilde blomster. Området omkring Puerto Vallarta er særligt kendt for sin produktion af tequila, så det er oplagt at forsøge sig med en smagning af denne mexicanske spiritus og samtidig blive klogere på dens historie og anvendelighed.

Cabo San Lucas Mexico
Cabo San Lucas, der ligger på sydspidsen af Baja California-halvøen, er en legeplads for de rige og berømte. For enden af halvøen ligger El Arco - en port, der er naturligt skabt i klipperne, og hvorigennem du kan kigge ud over det uendelige hav. Disse klipper er et populært postkortmotiv og kan kun nås med båd eller vandtaxa. I havet ud for Cabo San Lucas ses også gråhvaler og pukkelhvaler, hvorfor en hvalsafari er en populær aktivitet her. Forlader du kysten med de tillokkende strande, støder du på et støvet ørkenlandskab med store, gamle kaktusser, der leder tankerne hen på Lucky Luke.
At Sea

San Diego USA
San Diego byder på solskin året rundt, afslappet stemning og en bred vifte af oplevelser, hvor både strandliv, kultur og historie går op i en højere enhed. Langs den snoede kystlinje ligger brede sandstrande som Mission Beach og La Jolla, hvor pelikaner glider hen over bølgerne, og søløver dovner i solen på klippefremspringene. Inde i byen kan du udforske det frodige Balboa Park, der er en af USA’s største byparker og rummer museer, haver og det berømte San Diego Zoo, hvor pandaer og palmetræer deler plads med arkitektoniske perler i spansk kolonistil. Ved havnefronten ligger det imponerende hangarskib USS Midway forankret som museum med indblik i livet ombord og USA’s søfartshistorie. I det gamle kvarter Gaslamp District mødes historiske bygninger og moderne restauranter i en livlig blanding af fortid og nutid, mens det tidligere spanske missionsområde ved Old Town fortæller om byens tidligste bosættelser og mexicanske rødder. En tur til grænsebyen Tijuana er mulig på en dag, men også en udflugt til Coronado Island med sin ikoniske træbadebro og klassiske strandhotel er oplagt. San Diego forener californisk livsglæde med kulturarv og kystlandskaber – og det hele sker i et tempo, hvor der er tid til at trække vejret og nyde det.
Norwegian Jade
Norwegian Cruise LineOm skibet
Norwegian Jade er et fortryllende krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der inviterer passagererne til at opleve en eventyrlig rejse til søs. Med sin debut i 2006 kombinerer Norwegian Jade elegant design med moderne bekvemmeligheder, hvilket skaber en hyggelig atmosfære ombord. Skibet har mere end 1.000 velindrettede kahytter og suiter, herunder balkonkahytter, der giver passagererne en behagelig base under deres rejse.
Ombord på Norwegian Jade kan gæsterne forkæle deres smagsløg med et udvalg af kulinariske lækkerier fra gourmetrestauranter til mere afslappede spisesteder. Underholdningen spænder bredt og omfatter teaterforestillinger, musikalske optrædener og et livligt kasino for dem, der søger spænding.
Norwegian Jade imponerer med sine faciliteter, herunder poolområder, spa og fitnesscentre. Skibet har også specielle områder for børn og teenagere samt en række barer og lounges, der skaber en behagelig atmosfære for alle rejsende.
Med sin evne til at besøge destinationer som Middelhavet, Nordeuropa og Caribien åbner Norwegian Jade dørene for spændende rejseoplevelser. Uanset om det er afslapning ved poolen, kulturelle udflugter eller underholdning om aftenen, tilbyder Norwegian Jade en krydstogtoplevelse, der appellerer til en bred vifte af interesser.
Øvrige (6)
Rekreative (4)
Fitness (4)
Underholdning (13)
Afslapning (32)
Mad og drikke (21)
Teknologi (1)
