Rejseplan
19. april - 03. maj
San Juan Puerto Rico
Farverige huse med smedejernsbalkoner, brostensbelagte gader og bymure dækket af klatreplanter - San Juans gamle bydel emmer af kolonitid og caribisk charme. Her kan du gå en tur langs Paseo del Morro og se ud over Atlanterhavet, mens du nærmer dig det mægtige fæstningsværk Castillo San Felipe del Morro, der blev bygget af spanierne i 1500-tallet for at beskytte øen mod pirater. Bag de tykke mure gemmer sig kanoner, udkigstårne og en svimlende udsigt over kysten. Inde i byen lokker små gallerier, caféer og livlige pladser med gadekunst og musik, og i baggrunden står den gamle San Juan-katedral, hvor den spanske opdagelsesrejsende Juan Ponce de León ligger begravet. Vil du lidt uden for byens mure, kan du tage på en kort køretur til regnskoven El Yunque, hvor smalle stier fører dig gennem tågeskov, forbi vandfald og lianer, mens papegøjer og små frøer spiller op fra trækronerne. Eller du kan kaste dig i bølgerne ved Condado-stranden og mærke den varme brise, som kun Puerto Rico kan levere.
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea
At Sea
Funchal - Madeira Portugal
Madeira er kendt for sin frodige natur og mange billedskønne landsbyer, hvoraf mange tilbyder de smukkeste panoramaudsigter. En idyllisk ø med smukke strande, fantastiske landskaber formet i lava og frodige, grønne skove. Funchal nærmest klatrer op ad bjergskråningerne mellem bananplantager og blomstrende haver, for det milde klima året rundt gør byen til en sand botanisk oase, hvor farverne fra bougainvillea, strelitzia og hortensia er næsten overvældende. Besøg de små, fredfyldte landsbyer gemt væk mellem de næsten vinkelrette bjerge. Tag f.eks. med kabelbanen op til Monte og oplev den barokke kirke med de stejle trapper for efterfølgende at suse ned ad de snoede gader i de ikoniske kurveslæder. I den gamle bydel frister de smalle gader med restauranter, kunstnerisk udsmykkede døre og den summende Mercado dos Lavradores, hvor du kan dufte og smage på eksotiske frugter, lokale oste og Madeiras berømte vin.Det er oplagt at følge en levada – de historiske vandingskanaler – på en gåtur gennem frodig natur, eller tage på hvalsafari for at møde delfiner og kaskelothvaler. Og er du fodboldfan, kan du næsten ikke komme udenom CR7 Museum, der hylder fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, som er født på øen.
At Sea
Cadiz Spanien
Cádiz anses for at være den ældste by i Europa og har været beboet i over 3.000 år. Det var herfra Columbus stævnede ud på rejsen til Amerika, og den gamle bydel, der næsten er helt omkranset af vand, er et romantisk virvar af snoede gader med muntre taverner. Byens katedral er med sin gyldne, barokke kuppel et pejlemærke, og dens tårn byder på en eminent udsigt over Cádiz, ligesom den dramatiske fæstning, Castillo de San Sebastian, er værd at udforske. Den ligger yderst på en smal mole som en vogter over byen, og alene gåturen derud er en oplevelse. Her er du omgivet af bølger på begge sider og får havluft i håret, og når du når frem, venter robuste mure, tårne og bastioner i en næsten teatralsk ro. Yndede udflugtsmål fra Cádiz tæller bl.a. hvide landsby Vejer, der ligger på en bjergtop med postkortskønhed og maurisk charme, samt Jerez, der er kendt for sin sherryproduktion, som fører en liflig og sødlig duft med sig i store dele af byen. Gibraltar med Europas eneste vildtlevende aber er heller ikke langt væk.
Motril Spanien
Motril i det skønne Andalusien er en solbeskinnet oase omgivet af sukkerrørsmarker, appelsinlunde og den blå Middelhavshorisont. Byen emmer af lokal stemning med hvide facader, små torve og palmer, der svajer i brisen. Slentr en tur gennem den gamle bydel og besøg Nuestra Señora de la Cabeza, en barok kirke bygget på resterne af et maurisk palads, og tag et kig indenfor på sukkermuseet, hvor du får et glimt af områdets søde historie. Motril er også det perfekte udgangspunkt for at komme til Granada, som bl.a. byder på det verdensberømte og smukke Alhambra - et vældigt kompleks, hvor maurernes ypperlige byggekunst med de mange sirlige udskæringer betager og sammen med de små gårdhaver skaber et arkitektonisk mesterværk. Granadas historiske kvarter – kaldet El Albaicin – er et virvar af snørklede brostensbelagte stræder og hyggelige torve, hvor den mauriske arv også er tydelig. I århundreder har bohemer, kunstnere og skæve eksistenser holdt til i det gamle roma-kvarter Sacromonte, som primært består af grottehuse, som er bygget og tilpasset bjergskråningen. Her er altid masser af liv, og det er muligt at komme ind i flere af grotterne og se, hvordan de lokale bor.
Cartagena Spanien
I Cartagena er der fuld skrald på historien, og du kan således se både et romersk teater, en fønikisk sejlbåd og et maurisk palads på samme dag. Du kan besøge ARQUA, det nationale undervandsarkæologiske museum, og se skatte hævet fra Middelhavets dyb, eller opleve den lidt trykkede stemning i et beskyttelsesrum fra den spanske borgerkrig, hvor fortidens stemmer fortæller om livet i byen under de forhadte år. Gå en tur gennem den smukke gamle by, hvor moderne caféer og elegante facader smelter sammen med ruiner og barokke kirker. Langs havnepromenaden venter frodige palmer, gamle fæstningsværker og måske et glimt af en ubåd fra det militære museum. Cartagena er en levende mosaik af kultur, natur og historie, som folder sig ud for hvert skridt, du tager rundt i byen.
Ibiza Spanien
Ibiza er især kendt for sit farverige natteliv, hvor musikken i sommermånederne styres af verdenskendte DJ’s. Alene på den baggrund vil mange måske fravælge øen som rejsemål, men det er synd, for Ibiza har også en mere fredelig side og byder således på en natur, der kan være både gold og frodig, utallige skønne strande i øde bugter og charmerende småbyer, frugtplantager, mandeltræer og marker med velduftende urter. Hovedbyen, som internationalt meget sigende benævnes som Ibiza By, kaldes af de lokale for Eivissa og rummer mange hyggelige caféer og restauranter samt moderigtige butikker, hvor der kan shoppes løs. Mest charmerende er dog dens gamle bydel, Dalt Vila, der er omkranset af en mur og optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Ud for Ibizas vestkyst ligger den ubeboede ø, Es Vedra, der er gennemsyret af mystik og folklore. En hypnotiserende forreven klippeø, der siges både at være spidsen af det forsvundne Atlantis samt hjemsted for de berygtede sirener, som lokker sømænd på afveje. Fakta er dog, at øen er et af de mest magnetiske steder på Jorden, ligesom Bermuda-trekanten.
Palma de Mallorca Spanien
På Mallorca lægges der typisk til i gåafstand til hovedbyen, Palma. Her tårner den imponerende La Seu-katedral sig op og byder dig velkommen. Bag denne begynder den gamle bydel – Palmas hjerte – hvor du finder museer, paladser og smukke patioer i de snævre, atmosfærefyldte gader, der også gemmer på små markeder, sjove og finurlige butikker samt fristende tapasbarer. Langs havnefronten, hvor fiskere stadig reparerer deres net i hånden, mens de solbeskinnede både vugger blidt i marinaen, finder du det majestætiske Almudaina-palads, der oprindeligt var et maurisk fort. Løvefontænen fra det 11. århundrede er et af de få arabiske levn i komplekset ud over søjler og buegange, men det er stadig et fascinerende bygningsværk. Også med udsigt over havnen ligger Bellver Castle fra 1300-tallet med det eneste runde tårn i Spanien. Slottet blev bygget som kongelig residens og blev senere konverteret til et militærfængsel, der bl.a. blev brugt under Napoleonskrigene og Den Spanske Borgerkrig. I dag kan du stadig se fangernes ”graffiti” på murene. På begge sider af Palma strækker de lækre sandstrande sig og indbyder til nogle afslappende timer med havudsigt.
Barcelona Spanien
Den catalanske storby Barcelona er Spaniens andenstørste og behøver næppe nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har du en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan du sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens du nyder lækre tapas og boblende cava.
Norwegian Epic
Norwegian Cruise LineOm skibet
Norwegian Epic er et spektakulært krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der tilbyder en unik og mindeværdig rejseoplevelse. Med sin imponerende debut i 2010 har Norwegian Epic vundet beundring for sin innovative design og luksuriøse atmosfære. Skibet byder passagererne velkommen med over 4.000 velindrettede kahytter og suiter, herunder stilfulde balkonkahytter, der giver en behagelig base under rejsen.
Madoplevelserne om bord er en sand fornøjelse, med et bredt udvalg af restauranter, der spænder fra gourmet til afslappet. Underholdningen når nye højder med teaterforestillinger, musikalske optrædener og et kasino for dem, der søger spænding.
Norwegian Epic skiller sig ud med sine unikke faciliteter, herunder Aqua Park med vandrutsjebaner og pulserende poolområder. Skibet tilbyder også Broadway-stilshows og et bredt udvalg af barer og natklubber for en livlig aftenstemning.
Med destinationer som Middelhavet, Caribien og transatlantiske ruter, giver Norwegian Epic passagererne mulighed for at udforske forskellige hjørner af verden. Uanset om det er afslapning ved poolen, spændende underholdning eller kulinariske oplevelser, leverer Norwegian Epic en krydstogtoplevelse, der appellerer til enhver smag.
Rekreative (1)
Fitness (2)
Øvrige (8)
Afslapning (30)
Mad og drikke (27)
Underholdning (21)