1920X1080 Rom Spanske Trappe
Afrejse 2. maj 2027

Sejl fra Barcelona til Rom

Afgange og priser
02
maj
2027
Afrejsested
Fly fra København
Destination
10 dages krydstogtsrejse fra Barcelona til Rom med Norwegian Epic. Fly fra København
Pladser
Mere end 8 tilbage
Fra pris 12.990 DKK
Bestil

Krydstogt fra Barcelona til Rom

Fra Mallorcas palmer og Maltas imponerende fæstningsby til Nordafrikas farverige basarer, Siciliens livlige markeder og Napolibugtens berømte vulkan. Dette krydstogt fører jer gennem tre lande i Sydeuropa og videre til Tunesien, hvor arabiske traditioner og antikke ruiner giver rejsen et helt andet præg. Efter syv nætter ombord på Norwegian Epic fortsætter ferien med to nætter i Rom, så I får tid til både verdensberømte seværdigheder, italiensk gastronomi og stemningsfulde aftener i Den Evige Stad.

1920X1080 Mallorca Sporvogn
1920X1080 Rom Vatikan

Fra Middelhavets farver til Roms evige charme

Forestil jer at stå på dækket, mens Maltas gyldne fæstningsmure dukker op over havnen, eller at gå gennem en nordafrikansk basar, hvor duften af krydderier blander sig med lyden af handlende og synet af farvestrålende keramik. Middelhavet har i årtusinder været mødested for forskellige folkeslag, og på dette krydstogt mærker I, hvordan spanske, arabiske og italienske traditioner stadig lever side om side. Bag de smukke kystbyer gemmer sig fortællinger om korsriddere, mægtige handelsriger og civilisationer, der har sat deres præg på hele Europa.

Undervejs skifter oplevelserne karakter fra dag til dag. På Mallorca kan I nyde livet omkring de hyggelige pladser og kigge ind i gamle paladsgårde, mens Sicilien frister med livlige madmarkeder, overdådige kirker og nogle af Italiens bedste søde specialiteter. I Napoli venter ægte italiensk temperament, verdensberømt pizza og muligheden for at gå gennem gaderne i Pompeji, hvor tiden nærmest gik i stå under Vesuvs udbrud for næsten 2.000 år siden. Ombord på Norwegian Epic kan I fordøje dagens indtryk over en god middag, nyde underholdningen eller blot slappe af med udsigt over Middelhavet.

Rejsens sidste kapitel får I i Rom, hvor to hotelovernatninger giver jer friheden til at opleve byen, når de fleste krydstogtgæster for længst er sejlet videre. Her kan I lade jer imponere af Colosseum og Peterskirken, slentre mellem fontæner og historiske pladser og finde en lille restaurant i Trasteveres brostensgader. Når mørket falder på, og Roms monumenter bliver oplyst, fortsætter livet omkring de udendørs caféborde med italiensk vin, frisklavet pasta og samtaler, der gerne trækker ud til langt ud på aftenen.

1920X1080 Sicily Hyggelig Gade.Jpg
1920X1080 Malta St. Pauls Cathedra Mdina

Afgange og priser

Afrejse den 2. maj 2027:

  • Indvendig kahyt IC, ca. 12 m2, dæk 9: 12.990 kr. 
  • Balkonkahyt BC, ca. 14 m2, dæk 8-9: 15.990 kr.

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Forbehold for udsolgte kahytstyper.

Fly

Rejsen inkluderer direkte fly fra København til Barcelona og hjem fra Rom. Der er afgang fra København kl. 06:15 med ankomst i Barcelona kl. 09:10. På hjemrejsedagen letter flyet fra Rom kl. 21:25 og lander i København kl. 23:55.

Rejsedokumenter

Dit pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomst.

Udflugter

Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed. Vi anbefaler, at udflugter bestilles hjemmefra mens udvalget er størst og priserne bedst. Dette gøres på din NCL profil online.

Glæd jer til disse destinationer

1920X1080 Mallorca Katedral Le Seu

Palma de Mallorca

Palma lokker med sydlandsk charme, elegante boulevarder og en imponerende katedral, der rejser sig majestætisk over havnefronten. Bag de gamle bymure gemmer sig smalle gyder, hyggelige gårdhaver og livlige torve, hvor duften af friskbrygget kaffe blander sig med middelhavsstemningen. Nyd livet på en solbeskinnet café, eller gå på opdagelse blandt byens små butikker og historiske paladser.
1920X1080 Malta Marsalokk

Valletta

Bag Vallettas mægtige fæstningsmure venter en fascinerende verden af gyldne kalkstensbygninger, farverige træbalkoner og storslået ridderhistorie. Oplev den overdådige St. John's Co-Cathedral, hvor Caravaggios mesterværker imponerer, eller nyd den spektakulære udsigt over Grand Harbour fra Upper Barrakka Gardens. Maltas lille hovedstad er spækket med historie, charme og betagende udsigter.
1920X1080 Tunis Arabiske Bydel Sidi Bou Said

Tunis

Tunis byder på en spændende blanding af nordafrikansk mystik og middelhavsstemning. Fortab dig i medinaens labyrint af smalle gyder, hvor duften af krydderier og farverige markedsboder vækker sanserne. Besøg ruinerne af det mægtige Karthago, eller oplev den charmerende kunstnerby Sidi Bou Said, hvor hvidkalkede huse med blå døre og vinduer skaber en næsten eventyrlig kulisse over Middelhavet.
1920X1080 Sicily Old Town

Palermo

Palermo er en sanselig oplevelse, hvor arabiske kupler, normanniske paladser og overdådige barokkirker fortæller om Siciliens brogede fortid. På de livlige gademarkeder fyldes luften med duften af frisklavede specialiteter, mens scootere summer gennem de smalle gader. Oplev den imponerende katedral, det prægtige Palazzo dei Normanni og en by fuld af kontraster, farver og ægte siciliansk temperament.
1920X1080 Napoli Med Vesuv

Napoli

Napoli sprudler af italiensk livsglæde med travle gader, duften af nybagt pizza og Vesuv som dramatisk baggrund. Gå på opdagelse i den historiske bydel, besøg de fascinerende ruiner i Pompeji, eller tag på udflugt langs den spektakulære Amalfikyst med farverige landsbyer på stejle klippesider. Her venter en uforglemmelig blanding af historie, gastronomi og syditaliensk temperament.
1920X1080 Rom Navona

Rom

Rom er et levende museum, hvor antikkens storhed møder italiensk charme og pulserende storbyliv. Stå ansigt til ansigt med Colosseum, kast en mønt i Trevi-fontænen og lad dig imponere af Peterskirken i Vatikanet. Mellem de berømte seværdigheder venter hyggelige piazzaer, små trattoriaer og smukke springvand. Den Evige Stad forfører med historie, romantik og oplevelser omkring hvert gadehjørne.

Rejseplan Norwegian Epic

Krydstogt fra Barcelona til Rom

Dag 1 Fly til Barcelona - 17:00 afgang Barcelona
Fly til Barcelona - 17:00 afgang Barcelona

Fly til Barcelona - 17:00 afgang Barcelona

I flyver direkte til Barcelona, hvor Norwegian Epic ligger og venter på jer. Så snart I er ombord, begynder jeres forplejning, så I kan finde en plads på dækket og skåle ferien i gang. Sidst på eftermiddagen forlader skibet Barcelona, og tager jer den næste uge på tværs af det vestlige Middelhav.


Dag 2 07:00 – 17:00 Palma de Mallorca, Spanien
07:00 – 17:00 Palma de Mallorca, Spanien

07:00 – 17:00 Palma de Mallorca, Spanien

Bag katedralens mægtige mure
Den enorme katedral La Seu rejser sig direkte over Palmas gamle havneområde og er noget af det første, der fanger blikket, når man nærmer sig Mallorcas hovedstad. Kirken er blandt Spaniens mest imponerende gotiske bygningsværker, og indenfor kaster et af verdens største gotiske rosenvinduer farvet lys ind over søjlerne. Antoni Gaudí har også sat sit præg på kirkerummet, hvor hans usædvanlige baldakin over alteret hænger som en svævende tornekrone.

Bag katedralen begynder et virvar af smalle gader, små torve og gamle paladser. Her gemmer sig elegante gårdhaver bag tunge træporte, og flere steder kan I kigge ind til stentrapper, søjlegange og blomstrende planter, der vidner om de velhavende købmandsfamilier, som engang boede her. Palmas arabiske fortid dukker også op i de små badehuse, hvor en næsten tusind år gammel kuppel hviler på søjler fra endnu ældre bygninger. Mallorca har også en sød specialitet, som næsten er obligatorisk at smage. Ensaimada er et luftigt, spiralformet bagværk, der traditionelt drysses med flormelis og kan serveres både naturel og med forskelligt fyld. I Palmas caféer nydes det gerne sammen med en kop kaffe, mens livet fortsætter på de små pladser udenfor.

Vil I lidt væk fra centrum, ligger Bellver-slottet på en skovklædt bakke over byen. Det usædvanlige slot er bygget næsten helt rundt om en cirkelformet gård, og fra murene har I en flot udsigt over Palma, havnen og Middelhavet. Slottet har både været kongelig residens og fængsel, og flere af de tidligere indsatte har efterladt indskrifter i murene.


Dag 3 På havet

Dag 4 07:00 – 16:00 Valletta, Malta
07:00 – 16:00 Valletta, Malta

07:00 – 16:00 Valletta, Malta

Riddernes imponerende fæstningsby
Indsejlingen til Valletta er en oplevelse i sig selv. Maltas hovedstad rejser sig over havnen bag massive gyldne fæstningsmure, og mellem bastionerne dukker kirkekupler, paladser og smalle gader op. Byen blev grundlagt af Johanniterordenen efter den store osmanniske belejring i 1565, og ridderne skabte en af Europas mest imponerende befæstede byer. De gamle forsvarsværker står stadig som et næsten ubrudt bånd omkring den historiske bydel. Bag de strenge mure gemmer sig en overraskende overdådig verden. St John's Co-Cathedral ser forholdsvis beskeden ud udefra, men indenfor er næsten hver eneste flade dækket af gulddekorationer, udskæringer og malerier. Gulvet består af hundredvis af farverige gravsten over riddere fra Johanniterordenen, og i et sidekapel hænger Caravaggios dramatiske maleri af Johannes Døberens halshugning. Det er kunstnerens største maleri og det eneste, han med sikkerhed har signeret.

Vallettas gader er anlagt i et usædvanligt regelmæssigt mønster, så man flere steder kan se direkte ned mod det blå hav mellem de gamle bygninger. Over gaderne hænger de karakteristiske maltesiske træbalkoner, ofte malet i grønne, røde eller blå farver. I små sidegader finder I caféer, butikker og restauranter, hvor lokale specialiteter som pastizzi - små sprøde butterdejskager fyldt med ricotta eller ærtemos - serveres direkte fra ovnen.

Fra Upper Barrakka Gardens er udsigten over Grand Harbour særlig imponerende. Nedenfor ligger de historiske Tre Byer på den modsatte side af vandet, og fra salutteringsbatteriet under haverne affyres der normalt kanoner ved middagstid. Det er en tradition, der leder tankerne tilbage til dengang, hvor havnen var et af Middelhavets vigtigste militære støttepunkter.


Dag 5 07:00 – 17:00 La Goulette/Tunis, Tunesien
07:00 – 17:00 La Goulette/Tunis, Tunesien

07:00 – 17:00 La Goulette/Tunis, Tunesien

Arabiske basarer og Kartagos ruiner
Duften af krydderier, farvestrålende keramik og lyden af handlende, der falbyder deres varer, møder jer i Tunis' gamle medina. Her er det let at miste orienteringen i de overdækkede basargader, hvor små butikker ligger tæt sammen med værksteder, moskeer og gamle paladser. Nogle gader er fyldt med lædervarer og håndvævede tæpper, mens andre bugner af smykker, kobberlamper og farverige tekstiler. Bag beskedne døråbninger gemmer sig ofte smukke gårdhaver med mosaikker og udskårne detaljer. Den tunesiske hovedstad har samtidig en overraskende europæisk side. Uden for den gamle medina ligger brede boulevarder, franskinspirerede bygninger og caféer, der vidner om tiden under fransk styre. Kontrasten mellem de to bydele er markant, og på ganske kort tid kan I bevæge jer fra en traditionel arabisk basar til gader, der minder om en sydeuropæisk storby.

Ikke langt fra Tunis ligger resterne af Karthago, der engang var en af Middelhavets mægtigste handelsbyer og Roms store rival. Herfra drog hærføreren Hannibal ud på sit berømte felttog mod Rom med krigselefanter, der krydsede Alperne. Romerne ødelagde byen i 146 f.Kr., men senere opstod en ny romersk storby på samme sted. I dag kan I blandt andet opleve ruinerne af enorme romerske badeanlæg, hvor søjler og fundamenter stadig giver en fornemmelse af anlæggets imponerende størrelse.

En helt anden stemning venter i den hvidkalkede kunstnerby Sidi Bou Said, der ligger højt over Middelhavet. Her er næsten alle døre, vinduesskodder og smedejernsgitre malet i en karakteristisk blå farve, og de smalle gader fører mellem blomstrende bougainvillea og små butikker. På caféerne serveres sød myntete, ofte med pinjekerner, mens udsigten strækker sig over den blå bugt nedenfor. 


Dag 6 07:00 – 17:00 Palermo/Sicilien, Italien
07:00 – 17:00 Palermo/Sicilien, Italien

07:00 – 17:00 Palermo/Sicilien, Italien

Siciliens farverige og kaotiske hovedstad
Palermo er en by, der ikke gør meget for at skjule sin personlighed. Vasketøj hænger mellem slidte paladser, scootere snor sig gennem de smalle gader, og på de livlige markeder råber sælgerne deres tilbud ud over boder fyldt med fisk, grøntsager, krydderier og sicilianske specialiteter. På Ballarò-markedet kan I smage sprøde fyldte riskugler kaldet arancini og lade jer friste af frisklavede sicilianske specialiteter. De søde cannoli med sprød dej og cremet ricotta er næsten umulige at gå forbi.

Palermos lange historie har skabt en usædvanlig blanding af arabisk, normannisk og italiensk arkitektur. Byens imponerende katedral har både været kristen kirke og moské, og dens ydre er et fascinerende sammensurium af tårne, kupler og dekorative detaljer. Endnu mere overdådig er Cappella Palatina i det gamle kongepalads, hvor gyldne byzantinske mosaikker dækker vægge og lofter, mens det kunstfærdigt udskårne træloft afslører tydelig arabisk inspiration.

Palermo har også en mere makaber seværdighed, som bestemt ikke er for sarte sjæle. I kapucinernes katakomber hænger og ligger hundredvis af mumificerede mennesker i lange underjordiske gange. Her blev munke, adelige og velhavende borgere bevaret gennem flere århundreder, ofte stadig iført deres oprindelige tøj. Blandt de mest berømte er den lille Rosalia Lombardo, der døde i 1920 og er så usædvanligt velbevaret, at hun næsten ser ud til at sove.

Lidt uden for Palermo ligger Monreale, hvor en af Italiens mest fantastiske kirker venter. Domkirkens indre er dækket af tusindvis af kvadratmeter gyldne mosaikker, der fortæller historier fra Bibelen. Det enorme billede af Kristus over alteret er særligt imponerende, og i klostergården ved siden af står mere end 200 dobbeltsøjler, alle udsmykket med forskellige mønstre og udskæringer.


Dag 7 07:00 – 18:00 Napoli, Italien
07:00 – 18:00 Napoli, Italien

07:00 – 18:00 Napoli, Italien

Pizza, Pompeji og Vesuvs skygge
Napoli er en af Italiens mest intense og charmerende storbyer. Smalle gader fyldt med scootere, vasketøj mellem altanerne og duften af friskbagt pizza giver byen en energi, som man ikke finder mange andre steder. Det var her, pizza margherita blev berømt, og napolitanerne tager stadig deres pizza særdeles alvorligt. Den klassiske version har en blød, luftig kant, tomatsauce, mozzarella og basilikum, og på de populære pizzeriaer kan køen ofte strække sig langt ud på fortovet.

Under Napolis gader gemmer sig en anden verden. Gennem mere end 2.000 år har byens indbyggere udgravet tunneler og hulrum i den vulkanske undergrund - først for at hente byggesten og senere blandt andet til vandforsyning og beskyttelsesrum. På guidede ture kan I komme ned i de underjordiske gange og se gamle cisterner, romerske konstruktioner og spor fra Anden Verdenskrig, hvor tusindvis af mennesker søgte ly her under bombardementerne.

Over byen rejser Vesuv sig som en konstant påmindelse om den katastrofe, der ramte området i år 79. Ved Pompeji kan I gå gennem en hel romersk by, der blev begravet under vulkansk aske og pimpsten. Gaderne har stadig deres gamle belægning, og mellem ruinerne findes butikker, badeanstalter, templer og velhaverboliger med smukke mosaikker og vægmalerier. Særligt gribende er afstøbningerne af nogle af vulkanens ofre, der viser de stillinger, mennesker lå i, da katastrofen indtraf.

Napoli er samtidig udgangspunkt for nogle af Italiens smukkeste kystoplevelser. Langs Amalfikysten snor vejene sig højt over havet mellem stejle klipper og små byer, hvor pastelfarvede huse nærmest klamrer sig til bjergsiderne. Sorrento frister med hyggelige gader, citronlunde og butikker, der sælger den lokale citronlikør limoncello, mens øen Capri er kendt for dramatiske klipper, eksklusive butikker og den berømte Blå Grotte, hvor sollyset får vandet til at gløde i en næsten uvirkelig blå farve.


Dag 8 07:00 ankomst Civitavecchia. Transfer til hotel for check-in
07:00 ankomst Civitavecchia. Transfer til hotel for check-in

07:00 ankomst Civitavecchia. Transfer til hotel for check-in

Efter syv nætter på Norwegian Epic går I fra borde i Civitavecchia, men ferien fortsætter i Rom. Her venter to nætter, hvor I kan opleve den italienske hovedstad i jeres eget tempo og også nyde de stemningsfulde aftener. En dejlig afslutning på en rejse gennem Middelhavets mange kulturer, historier og smagsoplevelser.

Den Evige Stad – også efter solnedgang
Der findes næppe mange byer, hvor verdenshistorien fylder så meget i gadebilledet som i Rom. Her kan I stå foran det næsten 2.000 år gamle Colosseum, hvor gladiatorer kæmpede foran titusindvis af tilskuere, og kort efter gå gennem gader fyldt med modebutikker, caféer og små restauranter. De to hotelovernatninger efter krydstogtet giver jer mulighed for at opleve den italienske hovedstad uden at skulle skynde jer tilbage til et skib om eftermiddagen.

Colosseum er naturligvis et af Roms store højdepunkter, men det bliver endnu mere fascinerende, når man forestiller sig, hvordan det enorme amfiteater fungerede. Under arenaen lå et kompliceret system af gange, elevatorer og rum, hvor gladiatorer og vilde dyr ventede på at blive ført op foran publikum. Lige ved siden af ligger Forum Romanum, hvor templer, triumfbuer og ruiner fortæller om den tid, hvor Rom var centrum for et verdensrige. Her kan I gå på de samme veje, som romerske kejsere, senatorer og almindelige borgere benyttede for næsten to årtusinder siden.

Roms kirker og paladser gemmer på nogle af verdens største kunstskatte. I Vatikanet kan I besøge Peterskirken, hvor Michelangelos berømte Pietà står bag beskyttende glas, og hvor den enorme kuppel hæver sig mere end 130 meter over kirkegulvet. I Det Sixtinske Kapel har Michelangelo malet nogle af kunsthistoriens mest berømte scener, blandt andet Adams skabelse, hvor Guds og Adams fingre næsten mødes. Et andet af byens arkitektoniske vidundere er Pantheon, hvis gigantiske kuppel stadig har et åbent hul i toppen. Når det regner, falder dråberne ganske enkelt ned gennem åbningen og ledes væk gennem afløb i marmorgulvet.


Dag 9 En dag i Rom
En dag i Rom

En dag i Rom

Rom skal dog ikke kun opleves gennem sine store monumenter. I de små gader omkring Piazza Navona finder I kunstnere, caféer og isbutikker, mens Trevi-fontænen lokker besøgende til at kaste en mønt i vandet i håbet om en dag at vende tilbage. Den Spanske Trappe er et andet af byens berømte mødesteder, og fra toppen åbner udsigten sig over tage, kupler og de elegante shoppinggader nedenfor.

Når aftenen falder på, viser Rom en af sine allerbedste sider. Colosseum og de gamle ruiner bliver smukt oplyst, og på de historiske pladser samles mennesker omkring springvandene, mens restauranterne fyldes med gæster. I Trastevere, på den anden side af Tiberen, fører brostensgader mellem okkerfarvede huse, små vinbarer og restauranter, hvor bordene breder sig ud på de hyggelige pladser. Her kan I nyde klassiske romerske retter som carbonara, cacio e pepe eller saltimbocca sammen med et glas italiensk vin. En aftentur gennem Rom kan næsten være en seværdighed i sig selv. Piazza Navonas fontæner får et helt andet udtryk i aftenbelysningen, og Pantheons mægtige søjler virker endnu mere imponerende, når mørket sænker sig over pladsen. På Campo de' Fiori og i de omkringliggende gader fortsætter livet omkring restauranter og barer, mens italienerne mødes til en sen middag eller en aperitivo.

Med to nætter i byen er der god tid til at opleve både det monumentale Rom og den mere afslappede italienske livsstil.


Dag 10 Hjemrejse
Hjemrejse

Hjemrejse

I har en sidste dag i den skønne italienske hovedstad, inden i om eftermiddagen køres til lufthavnen, hvorfra I rejser tilbage til København.

Norwegian Epic

Norwegian Cruise Line

Om skibet

Norwegian Epic er et spektakulært krydstogtskib fra Norwegian Cruise Line, der tilbyder en unik og mindeværdig rejseoplevelse. Med sin imponerende debut i 2010 har Norwegian Epic vundet beundring for sin innovative design og luksuriøse atmosfære. Skibet byder passagererne velkommen med over 4.000 velindrettede kahytter og suiter, herunder stilfulde balkonkahytter, der giver en behagelig base under rejsen.

Madoplevelserne om bord er en sand fornøjelse, med et bredt udvalg af restauranter, der spænder fra gourmet til afslappet. Underholdningen når nye højder med teaterforestillinger, musikalske optrædener og et kasino for dem, der søger spænding.

Norwegian Epic skiller sig ud med sine unikke faciliteter, herunder Aqua Park med vandrutsjebaner og pulserende poolområder. Skibet tilbyder også Broadway-stilshows og et bredt udvalg af barer og natklubber for en livlig aftenstemning.

Med destinationer som Middelhavet, Caribien og transatlantiske ruter, giver Norwegian Epic passagererne mulighed for at udforske forskellige hjørner af verden. Uanset om det er afslapning ved poolen, spændende underholdning eller kulinariske oplevelser, leverer Norwegian Epic en krydstogtoplevelse, der appellerer til enhver smag.


Rekreative (1)
Splash Academy Kid’s Club

Fitness (2)
Løbebane Pulse Fitness Center

Øvrige (8)
Kunst galleri Våbenskjold Elevator Jetties Møderum Sandkasse The Collection kunstgalleri The Pointe

Afslapning (30)
'Just to Try' Akupunktur Aroma Spa Tang Massage Bambus massage BOTOX Kosmetisk rynkebehandling - kragetæer BOTOX Kosmetisk rynkebehandling - panderynker Cantilevered spabad Par dybt vævs muskelmassage Couture touch ansigt- og kropsbehandling Dybtvævs muskelmassage ELEMIS Dybderensende grooming behandling med barbe ELEMIS Dynamisk vibrerende præcisions peel ELEMIS Pro-Collagen aldersforyngende ansigtsbehand ELEMIS Pro-Collagen Grooming behandling med barber Hurtig barbering Fire & Ice Manicure Fire & Ice Pedicure GO SMILE tandblegningsbehandling Individuel personlig træning Intens rensende slat scrub Ionithermie cellulite formindskelses behandling Diætist Restylane læbeforstærkende behandling Restylane læbelinje behandling Restylane marionetlinje behandling Restylane smilelinje behandling Sandbar Spa Thermal Suite Thai Herbal Poultice Massage The Tides Tradewinds

Mad og drikke (27)
Cagney's Steakhouse Cascades Bar Chinese Restaurant Epic Theatre Bar Haven Restaurant La Cucina Italian Restaurant Le Bistro Maltings Whiskey Bar Moderno Churrascaria O'Sheehan's Bar & Grill Posh Beach Club Værelses service Sake Bar Shaker's Martini Bar Shanghai's Noodle Bar Skyy Vodka Ice Bar Spice H20 Spice H20 Starbucks Smag Teppanyaki The Garden Cafe The Great Outdoors The Haven Lounge The Manhattan Room Wasabi Sushi Bar Waves Pool Bar

Underholdning (21)
Vandland Vandland med børne pool Atrium Café Bliss Ultra Lounge Burn the Floor Entourage Teen Club Escape the Big Top Headliners Comedy Club Howl at the Moon Humidor Cigar Lounge Mandara Spa & Salon O'Sheehan's Neighbourhood Bar & Grill bowling bane Fotogalleri Priscilla Queen of the Desert the Musical Sportskompleks The Cavern Club The Epic Casino Haven Thermal Spa Suite Video Arcade Wii væg
Sejl med fra

12.990 DKK

Fly & Cruise tilbud
Se alle

Special Deals

Brug for hjælp?

Lad os hjælpe dig med at finde eller booke din drømmerejse.

+45 70 10 63 43